Google-bombing & Cyber Reputation

Skrevet af

Jesper Mäkelä-Dichmann

1 artikler

0 indlæg

Med adgang til millarder af hjemmesider repræsenterer en søgning via Google efterhånden en parallel virkelighed. Herigennem finder arbejdsgivere, efterretningstjenester og svigermødre oplysninger om os, men imens Google blev børnsnoteret for et milliardbeløb i denne måned, er det samtidig overraskende at erfare, hvor sjuskede vi alle er med vores internetidentitet.

Oprindeligt trykt i Berlingske Tidende som kronik. Bringes med tilladelse fra forfatterne.

Har du mod på at opleve, hvordan resten af verden ser på dig? Så flyt et øjeblik øjnene fra avisen og indtast dit navn i søgefeltet på verdens absolut største søgemaskine på Internettet, Google. Med et index på over fire millarder hjemmesider - svarende til en stak papir på 365 kilometers højde - er der nemlig en stor mulighed for, at også du er nævnt, og selvom oplysningerne måske i første omgang virker ligegyldige, så vær alligevel opmærksom.

Googles søgeresultater bliver brugt af omkring 80 procent af internetbrugere over hele verden, og hver måned foretages alene i USA over 1 millard søgninger igennem Google.
Flere og flere virksomheder bruger Google til at scanne en mulig ny medarbejder inden en ansættelsessamtale, og på samme måde bruges Google før et møde med en ny forretningsforbindelse eller sågar mere privat – som de fleste garanteret har oplevet på kontoret – når en ny kæreste eller date skal præsenteres for kollegaerne eller scannes for en præsentabel fortid.
Endnu mere alvorligt bruges Google også som værktøj for at holde øje med politisk aktivitet – ikke mindst understreget i vinter, hvor den tidligere efterretningsmedarbejder Frank Grevil blandt andet afslørede, at Google fungerer som et effektivt værktøj for ansatte i efterretningstjenesten.
Som Wes Boyd, præsident for den politiske græsrodsorganisation MoveOn, forleden dag udtrykte det i Wired Magazine, så betyder Google, at der ikke længere er nogen undskyldning for at møde op til noget uforberedt, fordi ”referencer, citater og hvad mennesker, man møder, er kendt for” kan slåes op i løbet af et splitsekund via Google.

På den måde repræsenterer Google intet mindre end en revolution, og til trods af det pragmatiske navn ”søgemaskine”, så er en rejse med Google lige nu det tætteste man kommer på at opleve det ”cyberspace” som forfatteren William Gibson blev så berømt for at beskrive i ”Neuromancer”-trilogien i midten af 1990erne.
Netop fordi antallet af hjemmesider er steget eksplosivt igennem de senere år, samtidig med, at brugen af én eneste søgemaskine, Google, er mangedoblet, så kan man med god grund sige, at Googles resultater repræsenterer en slags parallel virkelighed. Nemlig den virkelighed som millarder af mennesker præsenteres for, når de søger oplysninger om begivenheder, steder eller personer som dig og mig over Internettet.

Forleden dag blev redaktøren af internetnyhedsbrevet Search Engine Watch sågar citeret i USA Today for at sige, at ”vi er nået til det punkt, hvor man ikke regner en person for at eksistere, hvis han eller hun ikke findes på Google”.

Det er ikke for ingenting, at Google blev valgt som verdens mest indflydelsesrige brand sidste år, og nye amerikanske bøger med titler som for eksempel ”Google: Øjeblikkelige råd til at opdrage teenagere” og ”Hvordan man gør alting med Google” viser med alt tydelighed, hvor stor en rolle Google kan spille i vores liv.

Det interessante er imidlertid, at denne virkelighed som altså præsenteres når vi søger på Google, ligger gemt i en enkel tophemmelig søgeformel som er opfundet af to studerende, Sergey Brin og Larry Page i 1998, da de stadig var studerende på Stanford University i USA.

Hver dag døgnet rundt sendes tusindvis af søgerobotter fra Googles hovedkvarter, kaldet Googleplex, ud i afkrogene af Cyberspace for at søge efter hjemmesider. Når robotterne kommer hjem igen indsættes deres resultater i Googleformlen, der i bogstaveligste forstand bestemmer, hvordan internettets virkelighed kommer til se ud for de, der søger.

Det er Googleformlen, der bestemmer om din hjemmeside skal præsenteres i søgeresulaternes top10, eller om din side skal præsenteres som søgeresultat nummer 214.000.000. Det er Googleformlen, der bestemmer hvordan du fremstår på Internettet, men også om du overhovedet fremstår dér.
Det er netop den formel som den amerikanske præsident George Bush og Al-Qaedas terrorister er oppe imod, hvis de ønsker at blive set på internettet og dermed indgå i den parallele virkelighed som millarder af mennesker i stigende grad orienterer sig ved.
Folkene bag Google siger, at de tror på demokratiet og på folkets ret til at komme til orde, og de har skabt Googleformlen i et forsøg på at skabe en virkeligtro verden på Internettet. De begreber og ting, der har stor betydning i den virkelige verden er også dem, der har betydning på Internettet og derfor kommer til at fremstå højt oppe i Googles søgeresulater.
Grunden til at Google er blevet så populær, er da netop også fordi dens søgeresulater og dermed dens formel er så præcis, at det er den af internettets mange søgemaskiner, der kommer den virkelige virkelighed nærmest. Men Googleformlen er ikke demokratisk kontrolleret. Den er netop kun en formel, der bliver fodret af robotter, og derfor afspejler resulaterne langtfra altid den ”sande” virkelig – også selvom millioner af mennesker rent faktisk orienterer sig via denne formel.
Hvis man for eksempel indtaster navnet på den danske justitsminister Lene Espersen i Googles søgefelt, så vil en hjemmeside, der sammenligninger popidolet Britney Spears med Lene Espersen, fremstå på søgeresultatets 8. plads, også selv om der formodentlig er meget mere seriøst at sige om Lene Espersen end, at hun minder om Britney Spears.

Hvis man med samme udgangspunkt søger på begrebet ”miserable failure” eller på dansk ”elendig fejltagelse”, så fremkommer Det Hvide Hus’ biograf af præsident Georg Bush øverst i søgeresultatet – simpelthen fordi en række politiske aktivister har ”narret” Googleformlen til at tro, at den amerikanske præsidents egen biografi handler om ”elendige fejltagelser”, selvom dette naturligvis ikke er tilfældet. Denne aktivitet, der bliver kaldt ”Google-bombing”, synliggør et tiltagende problem for Google.

For selv om Googles resulater altså udgør en vigtig kilde til indsamling af information for millarder af mennesker verden over, så er dens resulater også mulige at manipulere. På Internettet spredes lige nu en vandrehistorie om en fyr i 20erne ved navn Josh, der hver dag sidder og fedter med sin egen lille hjemmeside, hvorpå han fortæller om ulykkelige scoremiddage, en trættende singletilværelse og kedsommelige rejser. En nat sker der imidlertid et enkelt brist i Googleformlen, og Josh vågner op til en ny virkelighed og til en hjemmeside, der nu fremstår som nummer ét på Google, når man for eksempel søger på ”middage”, ”singleliv” og ”rejser”. Pludselig bliver Joshes hjemmeside altså i kraft af topplaceretingen besøgt af hundredtusindvis af mennesker, og en af hans venner understreger begejstret hvilket magt Josh nu har fået: ”Ligegyldt hvad du siger Josh, ligegyldigt, hvad fanden du siger, så vil folk høre dig”. Fra det tidspunkt i historien må selv USA’s præsident lytte til Josh, for takket været et brist i Googleformlen har han pludselig hele verdens opmærksomhed.

Fortællingen om Josh er opdigtet, men den forklarer alligevel på en rammende måde den nye parallelle virkelighed, som Google har skabt for os i cyberspace. Vores placering i Googles søgeresulater, og de oplysninger som Google finder om os på baggrund af en enkel formel opfundet af to studerende, kan betyde vores succes eller vores fiasko.

For os, der dagligt arbejder med Google, er det på den baggrund ekstra forunderligt at opleve, hvordan mennesker – fra justitsminister Lene Espersen til USA’s præsident Georg Bush, virksomheder og almindelige privatpersoner – altså bruger Google som seriøs daglig informationskilde samtidig med, at de affinder sig med, at de informationer befolkningen omvendt kan indhente om dem, ofte tegner et forvrænget billede. Med den rette viden om Google kan man i høj grad selv være med til at påvirke Googles resultater, selvom formlen løbende ændres for at undgå misbrug og manipulation. Med få tilrettelser på et website kan man fordele indholdet, så robotterne læser det på den optimale måde. Både til gavn for en selv og for de, der søger.

Google er verdens bedste søgemaskine lige nu – ingen tvivl om det - men med den stadigt stigende brug af Google, og Googles fremtidsvisioner om endnu dybere søgninger, bør alle være opmærksomme på skrøbeligheden af den virkelighed som Google fremviser. Få tryk på de forkerte knapper i Googleplex kan ændre hele ”sandheden” på en nat.

Jesper Mäkelä-Dichmann er E-marketingmanager og ekspert i Google-optimering.
Erik Bork er journalist og forfatter til flere bøger om Internettet som social netværksdanner
Begge er forfattere til den kommende bog ”Bliv nummer 1 i Google” fra forlaget Libris, www.netsamfundet.dk




Relaterede artikler

The Search: Google & alle de andre - "Søger, så skulle I finde", Matt. 7,7 En ny tidsregning kunne passende begynde med Google. Kan vi overhovedet huske, ...
Online-omdømme on target - Internettet er ét stort arkiv. Her gemmes oplysninger stort set for altid, og dit omdømme afgøres i stigende grad af, hv...
Min gode Google - Googles vision er at være alt andet end ond, og deres europæiske talsmand, eks-BBC-manden Peter Barron er godheden selv....
Årets imagemåling: Kontant koster - DR’s forbrugerprogram Kontant er en ren imageknuser. En uheldig optræden her koster dyrt på salg og omdømme. Hvor dyrt k...
Den gode nyhed er, at dårlige nyheder er nye kunder - Heldige virksomheder har ikke brug for PR. Heldigvis for os kommunikationsfolk har mange virksomheder været uheldige un...
DSB i et spor af penge, politik og pression - DSB’s seneste sag er usædvanligt primitiv og kynisk. Og den er faktisk synd for DSB, fordi den er atypisk for den ageren...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Seniorrådgivere

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

PR Manager

Frist: Hurtigst muligt

Salgs- og Kommunikationschef

Frist: 4. oktober

Analysechef

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.