Har du også Googlet Friis Bachs åbne forhold? 

Hvad googler vi, når vi googler en politiker? Datajournalisten Filip Wallberg har lavet et udtræk over alle Folketingets politikere. Vi har analyseret resultaterne. Her kan man se sort på hvidt, hvad flest danskere gerne vil vide om de landskendte politikere. Resultatet er naturligvis kulørt, hudløst ærligt og ufiltreret. Sex, sladder, skandaler og sjove skæverter har høj interesse, når det gælder vores politikere på nettet. Vi søger selvindlysende efter praktisk info om deres arbejde som politikere. Typisk fylder den nyfigne interesse for deres privatliv meget i søgningerne, hvor skandalesager og sjove skæverter klistrer til politikernavnet for tid og evighed. Her kan Google huske os på uheldige, glemte sager mange år efter. Shitstorms har et langt liv som søgeresultat. Google foreslår nemlig ofte skandalens nøgleord, når man søger på en uheldig politiker. Ganske illustrativt foreslår Google f.eks. kreditkort, når man googler den tidligere minister Prehn, som misbrugte sit ministerkreditkort privat. Her er ingen ret til at blive renset eller glemt. Her er ingen skelnen mellem anklage og dom. Vi ser nærmere på 182 politikersøgninger på Google, og hvad de siger om os danskere og vores folkevalgte.
Hvorfor forbindes den radikale politiker Friis Bach med søgeordene “åbent forhold”? Naturligvis, fordi hans kone er stået frem i B.T. og har fortalt om deres åbne forhold som forsvar af hans utroskab. Google glemmer aldrig. Sex, sladder, skandaler og sjove skæverter har høj interesse, når det gælder vores politikere på nettet. Se resultatet for de 181 andre folketingspolitikere
Hvorfor forbindes den radikale politiker Friis Bach med søgeordene “åbent forhold”? Naturligvis, fordi hans kone er stået frem i B.T. og har fortalt om deres åbne forhold som forsvar af hans utroskab. Google glemmer aldrig. Sex, sladder, skandaler og sjove skæverter har høj interesse, når det gælder vores politikere på nettet. Se resultatet for de 181 andre folketingspolitikere

Naturloven er, at vi søger efter mennesket bag politikeren 

Google-politikersøgninger følger deres egen naturlov. Det er mennesket bag, som driver vores nysgerrighed og fylder op i vores søgning. Typisk vil vi vide mere om deres ægteskab, børn, alder, uddannelse og fysiske udseende. Den slags søgning er mest udbredt og kunne kaldes standardsøgning.   
 

Vi søger efter politikeren og hans/hendes holdninger/medier 

Den “menneskelige” søgning er så kombineret med den klassiske søgning omkring fag og rolle, såsom ordførerskaber, politiske mærkesager osv. Er politikeren aktuel med en ny bog, kommer den naturligvis også op i vores søgning, f.eks. forbindes Enhedslistens Pelle Dragsted med titlen på sin bog Nordisk Socialisme. Mange søger også på politikernes sociale medie-profiler, som med al tydelighed er blevet politikernes vigtigste kanal. Her er  Facebook i front efterfulgt af Twitter og Instagram. Alle andre nøgleord er skandaler, sladder og kuriøse, skæve og sjove historier. 
 
 
 

Google husker skandalerne  

Skandaler sætter således sine tydelige spor i vores søgninger. Nøgleord for disse “brændemærker” politikersøgningen for tid og evighed. Troels Poulsen modtog uretmæssigt et Rolex-ur af en oliesheik, og nu er ordet “rolex” Googles bud på en relevant Troels Lund Poulsen-søgning. Klimakrigeren Theresa Scavenius’ mange indenrigsflyvninger har derimod givet hende Google-nøgleordene “fly” og “flyve”. Andre uheldige associationer er Venstre-politiker Thomas Danielsen, som forbindes med ordet “kvotekonge”. Mens SF-politiker Carl Valentin kom for skade at kalde en dansk erhvervsmand oligark til nettets store vrede og hans egen efterfølgende undskyldning. Det kønnede sprog viser sig også, når vi søger på politikere. Når ingen kigger, så hersker kønsstereotyperne. Mænd forbindes med mærkesager, mens kvinder i nogle tilfælde forbindes med udseende og påklædning, f.eks. Sophie Løhde og hendes kjoler. 
 
I den mere alvorlige afdeling så kender Google heller ikke til begrebet navneforbud i forbindelse med retssager. Hvis man googler fakta om en sag, der er omfattet af et navneforbud, så vil man i nogle tilfælde få foreslået navnet på tiltalte i Googles bud på relaterede søgninger. Det var fx tilfældet i en pædofilisag i 2017.

Google-søgningerne er sande rygtespredere 

Søgninger peger også gådefuldt på halve rygter og saftige historier, som mange må gisne om baggrunden for. Hvorfor forbindes den radikale politiker Friis Bach med søgeordene “åbent forhold”? Naturligvis, fordi hans kone er stået frem i B.T. og har fortalt om deres åbne forhold som forsvar af hans utroskab. 
 
 
 
 
Hvorfor forbindes Tobias Grotkjær Elmstrøm, Moderaterne, med ordet “bøder”? Forklaringen er, at han har fået en del bøder i sit virke som advokat. Ja, hvorfor forbindes den skandaleramte socialdemokratiske politiker Prehn med navnet på den nypensionerede pornostjerne Katja K? Det skulle ifølge rygterne på nettet være, fordi han brugte sit kreditkort til at spise sammen med netop hende. 
 
 
 
 
  
Fra en dark spin-vinkel er der store muligheder i at manipulere Googles søgeanbefalinger. Altså, hvis man ønsker at sprede et rygte, skal man blot få en masse mennesker til at google rygtet sammen med politikerens navn. Det er ikke blot et tænkt eksempel.  
 
 
Den nyslettede autocomplete på den tyske præsidents kone, Bettina Wulff. 
 
 
I en berømt sag fra Tyskland blev den tyske præsidents kone, Bettina Wulff, anklaget for at have været prostitueret. Muligvis prøvede politiske modstandere at fremme sagen med manipulerede Google-søgninger på hendes navn. For når man søgte på hendes navn, foreslog Google automatisk “Bettina Wulff” + “er prostitueret”. Det forsøgte præsidenten og hans kone at få fjernet fra Google igennem retten til at blive glemt-loven. Sagen var nemlig, at deres klage i en ond spiral blot forstærkede søgealgoritmens sammenkædning af “prostitueret” og præsidentkonens navn. Til slut vandt de sagen, og Google fjernede anbefalingen. 
 
Knap så overraskende er det, at Inger Støjberg forbindes med skinke og hamburgerryg, når der for et par år var et meme, der gik viralt, hvor man photoshoppede hendes ansigt sammen med en hamburgerryg eller en skinke. Til gengæld tager nettet fejl, når det forbinder tv-mand Jeppe Søe med ordet “kidnappet”, for det var hans navnebror Jeppe Nybroe, der var blevet kidnappet. 
 
 
 
Den nyfigne sladderinteresse fylder tydeligvis op i al søgeriet. Politiker Dan Jørgensen dannede i en periode par med Insta-kendissen Katherine Diez. Det er naturligvis spændende for mange danskere, som derfor søger på Dan Jørgensen og Katherine Diez.  Sjovt nok forbinder Google Dan Jørgensen med gigabyte, fordi han i en tv-optræden til Twitters store morskab forvekslede gigabyte og gigawatt.  

 
 
 
Pernille Vermunds hele tre ægteskaber er heller ikke gået ubemærket hen på internettet. En Pernille-googling hitter derfor med søgningen “gift 3 gange”. Mens politikeren Mette Abildgaard forbindes med vægttab. Hendes kilokamp er nemlig internetberømt. Internettet er også vanen tro naturligvis stærkt optaget af, at den grønlandske politiker Aki-Matilda har været finalist i Miss Danmark. I den mere kuriøse ende har billedet fra valgnatten af Magnus Heunicke med en agurk i inderlommen været et internethit. 
 
 

 
 
Overordnet set er det tydeligt, at danskerne googler mere efter de private anliggender hos de folkevalgte end deres politiske anliggender. Hele 128 politikere har søgningsforslag inden for familieforhold (forslag: kæreste, kone, mand, gift, børn, far, mor, skilt) vs. 30 med forslag inden for politik (forslag: mærkesag, politik, politiker), så det er ikke svært at se, hvad der hiver os til tasterne: Den uregerlige lyst til lige at finde ud af lidt flere detaljer om, hvem vi stemmer på. 
 
 
Også alderen har vakt opmærksomhed, og om politikerne er syge, f.eks. er der 33 søgninger på forslag som “alder” og “ung” og 17 på “sygdom”, “syg”  og “sygemeldt”. Men måske mest mistænkeligt er der hele 33 søgningsforslag på politikernes adresser, under forslag som “bopæl”, “adresse” og “bolig”.  
 
 
Til sidst ligger der gemt i dataen også en noget overraskende viden om, at hele fem politikere har et band, har lavet en rap eller er involveret i musik på en eller anden måde. Lars Boje Mathiesen, Benny Engelbrecht, Per Larsen, Carl Valentin, og Jens Meilvang har nemlig ifølge Google bevæget sig ned ad den musikalske vej, og det vil danskerne gerne vide noget om. 
 
 
 

Søgningsstatistik kategoriseret ud fra udvalgte Google-nøgleord 

Familiære forhold (forslag som: kæreste, kone, mand, gift, børn, far, mor, søster, bror, skilt
Søgninger på 128 politikere, og altså det mest undersøgte emne 
 
Alder (forslag: alder, ung) 
Søgninger på 33 politikere 
 
Politik (forslag: mærkesag, politik, politiker) 
Søgninger på 30 politikere 
 
Sygdom (forslag: sygdom, kræft, diabetes, syg, sygemeldt, blodprop) 
Søgninger på 17 politikere 
 
Adresse (forslag: bopæl, adresse, bolig) 
Søgninger på 33 politikere 
 
Musik (forslag: musik, rap, band)  
Søgninger på fem politikere (Lars Boje Mathiesen, Benny Engelbrecht, Per Larsen, Carl Valentin, og Jens Meilvang)
 
Løn (forslag: løn)  
Søgninger på seks politikere (Lars Løkke, Mette Frederiksen, Jakob Elleman, Lars Boje Mathiesen, Helena Artmann Andresen, Ole Birk Olesen)
 

Sociale medier  

Facebook (forslag: Facebook) 
Søgninger på 65 politikere 
 
Instagram (forslag: Instagram)  
Søgninger på 23 politikere 
 
Twitter (forslag: Twitter) 
Søgninger på  51 politikere 
 
LinkedIn (forslag: LinkedIn) 
Søgninger på 11 politikere 
 
TikTok (forslag: TikTok) 
Søgninger på to politikere (Alex Vanopslagh, Helena Artmann Andresen)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også