Gode råd til oplevelseskommunikation
Giv dem byens bedste oplevelser

Skrevet af
Vil du skabe mindeværdige oplevelser for dine besøgende? Her er syv uundværlige råd til dig, som arbejder med at skabe oplevelsesbaseret formidling på museer og oplevelsescentre. De er baseret på interview med folk, der besøgte en af de fire børneoplevelser, som AOK i 2013 nominerede som byens bedste.
Der er konstant nye krav fra museumsbestyrelser, markedet og publikummer. Besøgende vil overraskes, de vil være medbestemmende, de vil interagere med udstillingen, de vil have ny viden og samtidigt helst gerne både fysisk og socialt, offline, online og med alle sanser i spil. Med andre ord bliver det sværere og sværere at være museum og formidlingsinstitution.
 
Men hvordan kan vi arbejde med at tilrette oplevelsen, så den imødekommer de besøgendes skyhøje forventninger? Det handler nemlig ikke bare om at installere de nyeste digitale formidlingsplatforme eller ændre den offline formidling til online.
 
Her er syv gode råd til dig, der arbejder med oplevelseskommunikation. De syv råd er baseret på observationer og analyser af de besøgendes oplevelse af en række udvalgte danske attraktioner samt den seneste teoriudvikling inden for feltet.
 
Syv gode råd
#1 Mindeværdige oplevelser bygger på stærke fortællinger
Det handler om at skabe en langtidsholdbar, fængende fortælling. Afsættet for enhver god fortælling er en solid grundfortælling, der sætter udvalgte temaer i spil, og som konkretiserer de visioner, der er for den pågældende oplevelse. Grundfortællingen skal være rammen for formidlingen og gennemsyre stemningen. I oplevelsescentret Ejbybunkeren, som åbnede i 2012, og er en del af Københavns Befæstning, er grundfortællingen om bunkerens rolle, som kommunikationscenter under Den Kolde Krig, bærende for alle formidlingsgreb i udstillingen. Det giver besøgende mulighed for ikke bare at opnå viden om bunkeren, men at opleve og lade sig omslutte af et univers.
 
I oplevelsescenteret Ejbybunkeren kan besøgende fordybe sig i fortællingen om Den Kolde Krig
 
#2 Oplevelser er en port til fortid, nutid og fremtid
Et museum eller andre former for udstillinger og events skal tilbyde mange forskellige indgange til sine besøgende, hvor der både er plads til fordybelse og pauser. Der skal være en balance mellem det permanente og foranderlige, og de besøgende skal have lov til at bladre i historien og åbne skuffer til fortiden. Fortællingen skal kunne sættes i perspektiv til den verden, vi lever i i dag og til den fremtid, vi går i møde. På den måde får fortællingen relevans for den besøgende, og den besøgende kan forholde sig til fortællingen i forhold til sig selv. Det refleksionslag er et af fire læringslag, der ifølge professor E. Feher er vigtige at formidle i for at skabe oplevelser, der også giver besøgende mulighed for at opnå ny viden og forståelse.
 
Model: E. Fehers fire læringslag
 
#3 Forskellige målgrupper oplever forskelligt
Målgrupperne for din formidling er helt centrale at medtænke i arbejdet med oplevelseskommunikation. Aktivitetsbåndet i Fælledparken er et godt eksempel på en legeplads, hvor oplevelsen på pladsen er tilpasset både børn og forældre. Forældrene kan slappe af på bænkene, men stadig med god udsigt og dermed godt overblik over pladsen. Derfor kan børnene få lov at lege selv og i eget tempo. Oplevelser skal være for alle, men vi oplever alle forskelligt og har forskellige roller og derfor også forskellige behov og interesser. Det handler om at lægge vægt på at forstå den besøgende og sætte sig ind i deres oplevelsessituation frem for kun at benytte de demografiske variabler, som ikke svarer til den måde, de besøgende reelt agerer og søger oplevelser på. Tænk i motivationstyper, når du definerer dine målgrupper, hvor du for eksempel kan tage udgangspunkt i professor John Falks fem typer; den opdagelsesrejsende, formidleren, den professionelle/hobbyisten, den oplevelsessøgende og genopladeren. Motivationstyperne giver en stærk indikation af, hvad den besøgende finder interessant under et besøg, men skal dog stadig suppleres af demografien for at opnå stor indsigt.
 
#4 Oplevelser skal invitere til indlevelse og engagement
Besøgende skal inviteres til indlevelse ved at selve indholdet, og ikke blot teknologien, er afhængigt af besøgendes tilstedeværelse. ’Forsvundet i tiden’ er en spil-app, som besøgende ved Københavns Befæstning kan benytte. Indholdet i spillet er afhængigt af, at besøgende er til stede på Vestvolden, og det kræver derfor indlevelse og engagement fra besøgende. Pervasiv teknologi eller omsluttende teknologi er skridtet videre i forhold til digital formidling. I dag bør digitale installationer ikke gøre opmærksom på sig selv – dertil er brugerne for forvente. Når de besøgende i Ejbybunkeren interagerer med forskellige digitale installationer i form af touchscreens og spil med mere, igangsættes oplevelsen både fysisk og mentalt hos den besøgende, og det viser den mulighed, der er for at opnå både indlevelse og engagement fra besøgende.
 
'Forsvundet i tiden' er én ud af de syv mobil-apps, der er tilknyttet Københavns Befæstning
 
#5 Oplevelser skal kunne appellere til hele kroppen
Det gøres ved at lade de besøgende tage del i oplevelsen med hele kroppen. Jo mere vi engagerer de besøgende, des større grad af engagement vil vi også se. Men det forpligter! Brugerinvolvering skal ikke bare være en gimmick; de besøgende skal sættes i centrum og placeres midt i fortællingen. På den måde lagres oplevelsen ikke alene i hovedet, men også i maven og resten af kroppen. På Experimentarium formidler man fortællinger om naturvidenskab og teknik ved at involvere de besøgende og lade dem bruge alle sanser, hvilket stimulerer nysgerrighed og en lyst til at lære mere.
 
#6 Digitale oplevelser skal gå hånd i hånd med det fysiske og taktile
At formidle på en ny måde handler ikke kun om digital nyskabelse, men det handler først og fremmest om at formidle på en nyskabende måde – mediet kommer så at sige i anden række. Det vigtige er, at fortællingen og oplevelsen vinder noget ved at blive formidlet digitalt. På Den Blå Planet benytter de ’body-on’-aktiviteter, der fungerer og formidler efter hensigten til besøgende. I de digitale platforme på Den Blå Planet er mulighederne ikke udnyttet til fulde, og derfor vinder oplevelsen ikke noget som digital løsning. Der er installeret touchscreens, som har lidt under tekniske problemer, og derfor vinder besøgende ingenting ved at få formidlet viden om fiskene på skærmene – tværtimod. Den gode basisformidling skal være for øje, fordi formidling skal være situationsbestemt og kontekstafhængig – og altid med udgangspunkt i den gode fortælling.
 
#7 De iscenesatte oplevelser gør større indtryk.
Scenografiske greb kan være med til at skabe rumlige oplevelser, de besøgende ikke glemmer. I Den Arktiske Ring og på Den Blå Planet har man gjort det utilgængelige tilgængeligt ved at placere de besøgende i fiskenes og isbjørnens verden under vandet. Det er den slags iscenesatte oplevelser, der gør indtryk, fordi scenografisk greb er med til at forstærke og stemningsunderbygge fortællinger. De følelser, der vækkes hos besøgende, er vigtigere at ramme end de besøgendes intellektualitet, hvis formidlingen skal levendegøre fortællingen.
 
Hvordan virker den oplevelseskommunikation så i praksis?
Alle de syv gode råd fra vores oplevelseskommunikationsteam kan efter vores mening være hjælp til at komme i hus med den oplevelse, der sætter sig i kroppen for altid, og som mildest talt giver de besøgende en på opleveren! Det er vores erfaring, at hvis du følger de syv råd, er du godt på vej til at skabe oplevelser, som de besøgende tager med hjem i krop og sjæl – og mindst ligeså vigtigt: skabe oplevelser, der gør, at de vender tilbage, simpelthen fordi de ikke kan lade være.
En ting er særlig vigtig, når du arbejder med oplevelseskommunikationen: De formidlingstiltag, der kan styrke oplevelsen, kan også have den modsatte effekt, hvis ikke de fungerer i samspil med hinanden. Når arkitekturen i sig selv forhindrer tilgængelighed til fortællingen i Den Arktiske Ring, ryger den røde tråd, og den besøgende bliver revet ud af det univers, som han ellers var blevet placeret så solidt i. Den Blå Planets stillestående digitale formidling engagerer ikke besøgende og kunne lige så godt være sparret væk, og den forstyrrer kun den grundfortælling, der ellers fint er skabt en ramme omkring.
 
Om undersøgelsen
Kommunikationsbureauet Bysted analyserede over sommeren 2013 de fire børneoplevelser, som AOK havde nomineret til ’Byens Bedste Børneoplevelse’ . Empirien til analysen blev indsamlet ved observation og interview af besøgende ved hver enkelt oplevelsesdestination. Besøgendes citater fra undersøgelsen er ikke direkte præsenteret i artiklen, da dette ikke er godkendt fra respondenternes side.
 
 

Relaterede artikler

Et kommunikations-museum uden k-afdeling - Hvordan laver man et museum for kommunikation, når man hverken vil ansætte kommunikationsmedarbejdere eller museumsinspe...

Giv din stemme

18 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

33 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Pressechef

Frist: 23. september

Presserådgiver

Frist: 23. september kl. 12.00

Webredaktør

Frist: 2. oktober
Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.