Skriv lettere end du tror

Skriver du dig frem til budskabet i din tekst? Eller har du overblik over det, inden du sætter dig til tasterne? Uanset, hvordan du arbejder, kan du få det lettere og sjovere med at skrive. Ved at blive bevidst om, hvornår du er i de tre faser af skriveprocessen, kan du skrive hurtigere og bedre. Og undgå at gå i stå, ordne clips, tjekke Instagram og andre overspringshandlinger.

Jeg har udviklet skriv lettere-metoden gennem mange års rådgivning og kurser i virksomheder og organisationer og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Metoden er bygget op om skriveprocessens 3 faser:

Tænk, når du tænker

Skriv, når du skriver

Redigér, når du redigerer.

Selvfølgelig tænker du, når du tænker. Ligesom du skriver, når du skriver. Hvad skulle du ellers gøre?

En god tekst er ligesom et godt byggeri. Det skal være tilpasset byggegrunden, lyset, vindforholdene og selvfølgelig brugerne. Teksten skal med andre ord være god at være i og rar at læse.

Ideen i skriverådet er, at du ikke ræser ind og ud af de tre faser og blander dem sammen i en pærevælling. At du ikke tænker i to minutter, skriver i tre, tænker i et for derefter at redigere i fem minutter. Skriverådet deler skriveprocessen op i tre længere faser, som du gør færdig én for én. Først tænke. Så skrive løs – uden hverken at tænke eller redigere. Og så redigere til sidst.

Hvis du har to timer til at skrive en tekst, kan du for eksempel fordele dem, så du tænker i en halv time, skriver i en time og redigerer i en halv time. Har du kortere eller længere tid, skruer du på varigheden af de tre faser. Det vigtige er, at du arbejder i et afgrænset tidsrum. Især i skrivefasen.

Sådan arbejder jeg altid selv. For mig bestod metoden den ultimative test, da jeg skrev bogen Skriv lettere end du tror. Metoden hjalp mig med at holde overblik, fokus og begejstring. Og den sørgede for hurtigt at få mig på sporet i skriveprocessen, når jeg ind imellem begyndte at stikke af fra vinklen.

TÆNKEFASEN

- Find vinklen, inden du skriver.

En god tekst er ligesom et godt byggeri. Det skal være tilpasset byggegrunden, lyset, vindforholdene og selvfølgelig brugerne. Teksten skal med andre ord være god at være i og rar at læse.

Som kommunikationsrådgiver er du vant til at være arkitekt for din egen tekst. Du har styr på strategien og formålet. Du skriver for at motivere læseren eller få hende til at klikke, købe og forstå. Og du ved, hvem du skriver til.

I stedet for straks at gå i gang med at skrive selve teksten skal du bruge tid på at få styr på dit budskab. Din vinkel. Det får du ved at skrive budskabet ned i en enkelt sætning. En vinkelsætning.

Tænk med vinkelsætningen

Skriv din vinkel ned i en sætning, der begynder med: ”Jeg vil fortælle, at…”

Du skriver vinkelsætningen til dig selv. Skarpt og præcist. Ikke til dine læsere. Vinkelsætningen er dit værktøj til at tænke med. Den hjælper dig med at gøre dine tanker synlige og formulere dit budskab så klart og præcist som muligt for dig selv.

Mange skribenter har tendens til først at udtænke, hvad de vil præcist vil sige, mens de er ved at skrive det. Hvis man færst afklarer, hvad man faktisk har tænkt sig med teksten, er det nemmere at skabe en klar, rød tråd. Foto: Getty.

Det lille ”at” tvinger dig til at være mere præcis, end hvis du skrev ”om”, som åbner for hvad som helst. Der er så meget, man kan fortælle om.

÷ Jeg vil fortælle om dansk design.

Det er ikke præcist nok. Hvad vil du fortælle om dansk design?

Du skal fortælle noget bestemt om et emne:

+ Jeg vil fortælle, at designstole af danske møbelarkitekter som Hans Wegner og Finn Juhl topper salgslisterne i USA og Japan.

Vinkelsætningen hjælper dig med at kende forskel på et emne og et præcist budskab. Det er et præcist budskab, du skal definere for at kunne skrive en tekst med et klart budskab, der fænger.

Hvis vinklen i din tekst er uklar, bliver teksten som helhed det også. Derfor er den tid, du bruger på at formulere din vinkel, godt givet ud. Du bruger mindre tid på selve skrivearbejdet og mindre tid på at ændre og revidere teksten bagefter.

Fundamentet i din tekst

Din vinkel er fundamentet i din tekst. Ligesom fundamentet under et hus skal det være solidt og gennemtænkt. Det skal bære resten af huset. Hvis det vakler eller er skævt, forplanter det sig helt op til taget. Og det kan ikke rettes op uden at rive hele huset ned og støbe et nyt fundament. Altså en hel masse ekstra arbejde, fordi man ikke har tænkt sig ordentlig om.

Din vinkel er dit budskab eller din påstand om et bestemt emne. En påstand, som der er dækning for i dit materiale.

Hvis vinklen i din tekst er uklar, bliver teksten som helhed det også. Derfor er den tid, du bruger på at formulere din vinkel, godt givet ud. Du bruger mindre tid på selve skrivearbejdet og mindre tid på at ændre og revidere teksten bagefter.

Når du ved, hvad du vil skrive, bliver det nemmere og hurtigere at skrive. Når du har tænkt og skrevet dit budskab ned, inden du skriver, går du ikke så let i stå for at tænke over, hvad du skal skrive. Det frigør energi og overskud til at skrive din tekst, så den giver mening for læseren.

SKRIVEFASEN

- Fyr din indre censor.

Nu går du i gang med at skrive uden at lade dig forstyrre af telefoner eller mails, forventninger eller krav. Du kender dit budskab og din form, så nu skriver du bare derudad – uden at rette og redigere undervejs. Hvis der er et navn, du ikke kan huske eller stave rigtigt, markerer du det bare og finder ud af det senere, når du kommer til redigeringsfasen. Lige nu skal du bare blive ved med at skrive.

I skrivefasen lukker du også munden på den indre kritiker, som ihærdigt påstår, at det ikke er godt nok. Den engelske forfatter Virginia Woolf var en af de første, der gav den indre censor et navn, da hun i sin dagbog bemærkede, hvordan mange forfattere er påvirkede af ”usynlige censorer”. Hun så sin egen indre censor som en kvindeskikkelse, og i sit essay Professions for Women skrev hun et portræt af, hvordan censorens vinger sænker sig over hendes papir, når hun begynder at skrive:

”Hun gjorde tegn til at ville føre min pen. Og så foretog jeg mig den eneste handling, som jeg selv vil have den del af æren for … Jeg vendte mig imod hende og greb hende i struben. Jeg gjorde mit bedste for at slå hende ihjel. Hvis jeg blev stillet for en domstol, ville jeg sige til mit forsvar, at jeg handlede i selvforsvar. Hvis jeg ikke havde myrdet hende, ville hun have

myrdet mig”.

Når først du sætter dig til tasterne, bør din retning være fuldkommen afklaret. Når du ikke skal bruge kræfter på at overveje dit budskab i skrivefasen, så kan du bruge energien på sproget. Foto: Getty.

Med lidt træning kan du skrive uden at stoppe undervejs. Det betyder, at du kan skrive hurtigere og mere effektivt. Og det kan som bonus give dejlige skriveoplevelser. Følelsen af at være i flow. Som når man bliver opslugt af at læse en god bog, løbe en tur eller se en film og mister tidsfornemmelsen. Oveni bliver teksterne ofte skarpere – med en klar rød tråd, som er nem at følge for læseren.

Find det, der virker for dig

Sørg for ro uden afbrydelser i den tid, du har afsat til at skrive. Sæt et skilt på døren ind til dit kontor, eller tag høretelefoner på, hvis du sidder i et storrumskontor. Skab din egen kreative oase.

Sig til dig selv, at du skal skrive et udkast. Bare et udkast. Så er det ikke så farligt, og så bliver teksten ofte bedre. Mere umiddelbar. Mindre formel. Mere klar.

Ideen er, at du skal finde din måde – ikke hænge fast i, hvordan andre har sagt, du skal gøre. Det, der virker, er aldrig forkert.

Når du har fået styr på dit budskab i tænkefasen, kan du boltre dig i skrivefasen. Du kan arbejde med dit sprog og finde de eksempler, historier og billeder, der illustrerer dit budskab. De, der understøtter og peger ind i din vinkel.

Her er tre råd, du kan læne dig op ad i skrivefasen. De hjælper dig med at fange din læser og skrive klart og forståligt:

Skriv, som du taler
Brug eksempler
Find sammenligninger.

Forsøg at fyre dine indre censor, når du er i skrivefasen. Foto: Getty.

Skriv, som du taler

Fortæl altid hvem, der gør hvad. Det gør din tekst aktiv og nemmere at læse og forstå. Når vi taler sammen, fortæller vi hele tiden historier. Om naboens datter, der har rejst i Asien. Eller om en ny bog, der lige er udkommet. Vi taler aktivt og konkret og kunne ikke drømme om at sige ting som:

Bagningen af brødet er udført

Eller:

Skrivningen af rapporten er færdiggjort

Vi siger:

Jeg har bagt brødet

Og:

Ministeriet er færdig med rapporten

At skrive bliver for mange mennesker pludselig en alvorlig sag. Historierne forsvinder. Sproget stivner og bliver formelt. Hvis formålet med en tekst er, at den skal være formel, tenderende til det kryptiske, så er det på sin plads at skrive sådan. Ellers ikke.

Historier giver mening

Vi fortæller historier, fordi det er den måde, vi forstår verden på. Vi bruger historierne til at forstå alt fra it-systemer og lægevidenskab til Sokrates’ filosofi.

Derfor er der megen skriveinspiration at hente i de hverdagshistorier, vi fortæller hinanden. Det, vi intuitivt gør rigtigt, når vi fortæller, kan du med held overføre til computeren og papiret. Også når du skal formidle komplekse problemstillinger.

I en historie er der altid nogen eller noget, der gør noget. Karoline vasker op. Og tabellen viser forskellen. Skriv hvem, der gør hvad. På den måde undgår du også at skrive passive sprogskurke.

Brug eksempler

De gør det fjerne nært og det komplicerede nemt at forstå.

På universitetet har du sikkert lært at tænke og formulere dig abstrakt med fagudtryk og abstrakte begreber. Det fungerer, når du kommunikerer med de nærmeste fagfæller, men ikke når du skal skrive tekster, der skal fænge, forstås og huskes af andre.

Skriv så simpelt, som muligt. Skab en klar rød tråd og brug opbyggelige elementer i din tekst. Foto: Getty.

Du vil sikkert opleve det som for banalt, for enkelt. Gør det alligevel. For du kan få din læser til at forstå de mest komplicerede ting, når du giver dem konkrete eksempler. Altså de rigtige eksempler, og det er ikke altid så nemt, som det lyder. For kun de nøje udvalgte og præcise eksempler fænger og overbeviser din læser.

En tegnestue, jeg har arbejdet med, beskrev sit speciale som ”særliggørelsen af det almindelige”. Svært at forstå. For hvad betyder det egentlig?

Det bliver ikke nemmere af denne forklaring:

÷ Vi ønsker en arkitektur, hvor brugeren beriges af en poetisk og fortællende arkitektur, skabt ud fra det enkelte projekts præmisser.

Først med et konkret eksempel forstår vi, hvad tegnestuen står for:

+ Et pigetoilet på en gammel skole, der er lavet med spejle, farver og mønstre, midt i en helt almindelig skolegård. Som at åbne døren til Aladdins hule på en torsdag.

Find sammenligninger

Billeder er som lim for hjernen. De gør det fjerne nært og det komplicerede forståeligt.

Projektet var enkelt som en jingle og så nemt at forstå som en pixibog.

Sådan nogle sammenligninger hjælper os med at forstå et budskab. Vi forstår det nye ved at sammenligne med noget kendt. Ligesom når vi forklarer vores børn om verden. Eller hinanden, hvad vi føler, tænker, tror og ved.

For eksempel:

Grønland indeholder så meget frossent vand, at det svarer til en isterning, der er 500 km bred, 500 km lang og tre km højere end Mount Everest.

Jeg vil hellere sætte ild til mit hår og slukke det med en hammer end at tage hul på julen inden 23. december.

Find og brug billeder, sammenligninger og metaforer, som din læser kan genkende sig selv i. De gør det fjerne nært og det komplicerede forståeligt.

REDIGERINGSFASEN

- Fjern fyldet, og løft sproget

Når du har skrevet, så tag en lille pause, hvis det er muligt. Kaffe, frisk luft, strække ben. Det giver dig lidt afstand til det, du lige har skrevet, og gør det nemmere at se teksten med friske øjne, når du skal i gang med næste fase. At redigere din tekst.

Sandsynligvis bliver du overrasket og glad over, hvor meget og hvor godt du faktisk har skrevet. Først nu skal du redigere. Som den amerikanske skrivecoach Don Fry siger: ”Get it down, then get it right”.

Læs teksten igennem, sæt de kommaer, du ikke fik sat i første omgang, ret stavefejlene, lug ud i teksten, og ret den til.

Nu må den indre kritiker gerne fyre løs for at gøre teksten så god som muligt. Slet det, læseren ikke behøver at vide for at forstå budskabet. Og finpuds sproget.

Info

Skriv lettere-metoden er udviklet af journalist Maria Larsen. Hun har undervist hundredevis af kursister i at skrive effektivt og bedre i virksomheder og organisationer og på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er forfatter til bogen Skriv lettere end du tror, forlaget Samfundslitteratur.