Projektets opgave har været at foreslå nye veje i formidlingen af det politiske nyhedsstof. "Det politiske nyhedsstof" definerer vi som det stof, det er nødvendigt at borgere kan få kendskab til, hvis de vil deltage aktivt i den politiske proces. Det politiske nyhedsstof er det stof, som det er "nødvendigt" at kende til – det er ikke noget der sælger sig selv.

Ikke desto mindre må aviserne finde en måde at behandle det på, som efter læsernes opfattelse tilfører avisen værdi. Vi tror, at nøglen til det er at formidle stoffet, så det bringer indsigt. Indsigt er en mangelvare i informationssamfundet. Ikke alle vil måske efterspørge den, men mange vil. Og det er dem, aviserne skal leve af. Underholdning klarer andre medier bedre, og det samme gælder hurtige nyheder.

Vi har set på emnet ud fra tre analyseniveauer: nyhedsdækningens vinkel, dens genrer og dens formidlingsformer.

En vigtig anbefaling angående formidlingsformer er, at avisens nyhedsstof skal gøres mere interaktivt, dvs. det skal ikke primært bestå af lineære tekster (såkaldte historier) – folk læser dem alligevel kun brudstykkevis og springer ret hovedløst rundt i dem. I stedet skal stoffet i højere grad være inddelt i moduler, så man straks kan se, hvad er hvad, og hvor det er.

Jeg har prøvet af fremlægge ideer og konklusioner fra projektet på en måde, der i nogen grad svarer til dette princip. De skal læses som henvendt til den danske dagspresse.

VINKEL
Sæt den politiske dagsorden, lad ikke politikerne og deres julelege gøre det. Bring flere artikler, der søger at overskue, kortlægge og analysere vigtige politiske temaer, som der skal eller bør træffes politiske beslutninger om. Bring dem gerne som temasider og serier, ikke bare "hver dag et nyt problem". Eksempler: det flerkulturelle Danmark; brugen af antidepressive midler; privatisering.

Skriv ikke ud fra en forudindtaget position – altså ikke som "kampagner", men ud fra holdningen: Her er et problem hvor politisk bevidste mennesker trænger til at vide mere og til at overveje forskellige holdninger og argumenter. Afskrækkende eksempel: Ekstra Bladets "De fremmede"-serie i 1997 – den bragte ganske vist mange artikler, der levede godt op til ovenstående målsætning, men den blev drejet til en kampagne for et forudindtaget, fremmedfjendtligt standpunkt.

Drop begrebet "nyheder" som nøgle til nyhedsformidlingen! Lad i stedet nøglen være "problemer, som er væsentlige for læserne nu". Nedprioritér "sager" og afsløringer, opprioritér tilstande og udviklinger. En stor del af forsidehistorierne er i forvejen ikke reelt nyheder men prætenderer blot at være det. En del af de samme artikler som før bør naturligvis komme på forsiden, bl.a. dem der handler om reelle nye begivenheder fra i går, men mange af de andre artikler på forsiden bør handle om tilstande og udviklinger som avisen har undersøgt. Det vigtigste for avislæsere er ofte at opnå forståelse af vigtige forhold og problemer, som allerede har været hos dem længe frem for nye begivenheder eller oplysninger, der er kommet frem.

Vælg "den troværdige vejleder"s rolle: den der sagkyndigt formidler indsigt i en sag samt fremlægger og kommenterer argumenter og fakta på begge/alle sider, sådan at læserne selv har grundlag for at finde en holdning – frem for at prøve ensidigt at anbefale en bestemt holdning. Eksempler: Kosovo-krigen, euroen. En avis har gennem menneskealdre opbygget noget, som de andre medier umuligt kan konkurrere med: ethos – en personlighed man fæster lid til. Dén vil i fremtiden bedst blive fastholdt og udnyttet ved, at man hjælper læserne til at danne sig deres egen mening på kvalificeret måde, selvfølgelig ud fra et grundlæggende menneskesyn osv., men uden at man i enhver sag har en bestemt position eller dagsorden.

Hold op med at vælge og vinkle nyhedshistorier ud fra en bestemt politisk dagsorden eller position. Det er ikke vejledning men blår i øjnene. Vis ikke forkærlighed for historier, der er vand på møllen for folk med et bestemt standpunkt. Eksempel: Giv et helhedsbillede af lovpakker, finanslovsforslag m.v. i stedet for at rive ét element ud, der er egnet til at ophidse/glæde læsere med en bestemt politisk observans.

I dækningen af de politiske processer, bring da mere om sagens indhold og de politiske aktørers planer og argumenter, så læserne selv kan vurdere dem; mindre om, hvem der vinder og taber ("horse race"), hvordan de klarer sig i debatter, hvad de synes om hinandens debatform, "bogstavkombinationer", afstemningsdatoer, korridorsnak, politikeres diverse "udmeldinger", skærmydsler imellem partier og partifraktioner, politikernes påståede strategiske motiver til at agere, som de gør, personlige vanskeligheder m.v. Læsere finder dette meget mindre interessant, end journalister gør.

Vis skepsis, men ikke kynisme, over for valgte politikere – fortolk ikke automatisk alt, hvad de siger og gør som dikteret af, at de vil gavne sig selv og deres parti.

Lad læserne og deres holdninger komme til orde, og lad dem være med til at sætte dagsorden og bestemme, hvad der skal skrives men hold fast i, at en avis' formål er at fortælle læserne noget, de ikke ved i forvejen – ikke at læserne skal spejle sig i synspunkter og oplysninger, de i forvejen har.

Omlæg en del af nyhedsjournalisternes arbejde til at være undersøgelse af samfundsemner. Aviserne refererer ofte undersøgelser om aktuelle forhold, der kommer fra andre, f.eks. Socialforskningsinstituttet, universitetsforskere, opinionsinstitutter, Bjørn Lomborg, Ugebrevet Mandag Morgen m.fl. Fint, men hvorfor være afhængig af dem? Med deres store arbejdsstyrke af nyhedsjournalister kunne aviserne lave den slags undersøgelser selv – om de emner, de selv fandt, burde på dagsordenen.

Bring mere og bedre baggrundsstof i tilslutning til de egentlige nyheder, som f.eks. resumeer, definitioner, "hvad er problemet?", "persongalleri", vigtige dokumenter i uddrag, historisk baggrund (især udland), m.v. Mange af dramaerne i både udland og indland forbliver for de fleste læsere bizarre og uforståelige føljetoner, som man ikke holder ud at følge med i.

GENRE
Læg mere vægt på dybtgående tema-sider, serier og enkeltartikler, der overskueligt redegør for problemerne på et givet emneområde, med præsentation af holdninger/løsningsforslag og argumenter. Giv analyse, vis sammenhænge, træk de store linier. Ikke subjektiv, partisk, dømmende analyse i nyhedsstoffet.

Sats mere på, at artiklerne i den politiske nyhedsdækning skal have blivende værdi, dvs. formidle en indsigt som er vigtig og brugbar i mange dage eller uger efter, den er trykt.

Nedprioritér "føljetonafsnit", dvs. artikler, der bringer sidste afsnit af den politiske soap-opera (skrevet efter "nyhedstrekanten", i reglen med fokus på strategi og konflikt). Og aldrig alene på siden uden tilbud om analyse, baggrund og resumé i tæt tilknytning til emnet. Læserne finder den slags artikler meget mindre forståelige og interessante end journalisterne selv gør.

Sørg for større genrevariation, ikke bare i avisen som sådan eller den daglige avis, men også i "nyhedssektionen" og på hvert enkelt opslag i denne. Variationen skal gælde både længde, struktur, indholdstype, virkemidler.

Vælg ikke automatisk lineær form (typisk den omvendte nyhedstrekant). Brug lineær form, når den er bedst – til kronologiske forløbsbeskrivelser, tekster, som er personligt og sprogligt bevidst skrevet og andre artikler, hvor det ligger i sagens natur eller er væsentligt for tekstens virkning, at den er lineær.

Brug i højere grad interaktiv form til artikler af en vis længde, hvor der ikke er en særlig grund til, at de skal være lineære.

Bring både lineære og interaktive artikler, og små og større artikler, på samme opslag. Også forsiden.

Drop myten om, at der skal være en dagens hovedhistorie, der fylder det meste af forsiden hver gang. For dem, der ikke er interesseret i den pågældende histories emne, er den forside en skuffelse. Ofte er det bedre med en kort artikel på forsiden, der henviser til uddybende behandling længere inde – og det giver plads til flere elementer at vælge imellem på forsiden.

Brug fortællende tekster, reportager, kronologisk opbyggede tekster o.a. nærværs- og oplevelsesskabende tekster, hvor de er på deres plads – også på forsiden.

Bring også debatterende, holdningsprægede, kommenterende og "skæve" artikler på forsiden.

Inddrag mere systematisk nye formidlende genrer kendt fra leksika, lærebøger og internet, som f.eks. FAQ, persongalleri, tidslinje, resumeer af igangværende sager.

Tilstræb at forskellige genrer i avisen har hver en (diskret) grafisk markering af hvilken genre, der er tale om.

Bring også selvstændige fotografier, nyhedsgrafik og tegninger på forsiden, uden at de blot skal have en illustrerende og hjælpende funktion i forhold til teksterne. Slip de visuelle begavelser løs. De fremragende danske pressefotografer bliver for ofte misbrugt til ligegyldigheder, som læserne næppe værdsætter. Også nyhedsgrafikerne og tegnerne ligger på spring for at gøre nyhedssektionen mere interessant.

FORMIDLING
Gå ud fra formlen: Forståelighed = formidlingens klarhed divideret med stoffets kompleksitet.

Skal man sætte forståelse i højsædet, kan man altså enten forsimple stoffet eller stræbe efter formidlingsformer med større klarhed – det er ikke det samme! Alle de følgende forslag handler om at øge formidlingens klarhed; lykkes det, behøver man måske ikke forsimple stoffet.

Gør avisen mere interaktiv: Artikler skal præsenteres, så læseren klart og hurtigt kan overskue og identificere hvilke tekstdele, der forklarer hvad og hvordan, altså bedre indeling og skiltning (med meningsfulde rubrikker og mellemrubrikker, formidlende bokse, typemærkater mm.).

Træk tæppet væk under den omvendte nyhedstrekant. Brug enten interaktiv form eller, hvis artiklen forbliver lineær, overvej at bygge den op efter emnets "indbyggede logik". Nyhedstrekanten tilslører ofte et emnes indre logik og forudsætter, at der er generel enighed mellem journalisten og alle læsere om, hvad der er rangfølgen af stofdelenes vigtighed – men det er der ikke.

Brug "den interaktive model" frem for traditionel lineær tekstform, især til emner, der lægger op til stofdele af flere forskellige typer. Den interaktive model indebærer kortere stofdele, der kan vælges frit og i selvvalgt rækkefølge, og hvor de enkelte stofdele er "indholdsdeklareret", så at man kan se, hvad der er hvor. Modellen svarer til en velanrettet tag-selv-bord, hvor den traditionelle lineære form mere svarer til en "menu fixe", der alene er bestemt af kokkens luner.

Tilstræb at de elementer, læseren kan vælge imellem at se på, er kortere, end det nu er tilfældet, bl.a. ved brug af den interaktive model. Det er en forkert fordom, at korte elementer nødvendigvis går hånd i hånd med forfladigelse (USA Today-syndromet).

Lav flere "ergonomiske" artikler, der giver oversigt og viser systematik over emner, som ellers er svært overskuelige, f.eks. argumenter for og imod i en vigtig og vanskelig sag.

Sats på indsigtsbringende, indholdsrig nyhedsgrafik, med anvendelse af de principper, som især statistikeren Edward Tufte har fremlagt i sine bøger. Det er en forkert fordom, at nyhedsgrafik nødvendigvis går hånd i hånd med forfladigelse.

Drop spidsvinklede rubrikker, der trækker en enkelt detalje ud af historien og tilsidesætter de andre – hellere rubrikker, der retvisende dækker historiens indhold, frem for at de fremfører én slående men vildledende "oplysning".

Genindfør sætningstegn, deriblandt spørgsmålstegn, i rubrikker, når det er relevant; når der f.eks. er opstået et spørgsmål om, hvorvidt Danmark skal have en ny afstemning om et eller andet, er det rimeligt at rubrikken herom indeholder et spørgsmålstegn, og urimeligt at den er i kategorisk form.

Anbring forskelligartede stofdele, derunder grundigt baggrundsstof, som valgfrie elementer. F.eks. i klart markerede bokse med fuldt udstyr (typemærkat, rubrik, manchet), eller som mindre artikel afsnit uden rammer men med egne rubrikker.

Billeder bør være mere sigende og interessante i sig selv (fortælle en historie) eller også være mindre. Gerne flere billeder, også mindre (giv dem mindre plads hvis de ikke er interessante i sig selv). Lad fotograferne slippe for at fare rundt i taxa for at tage billeder ved pressekonferencer, kæmpeportrætter af politikere vi har set 100 gange før, m.v.

Lad fotograferne arbejde selv og skabe billeder, der har værdi i sig selv (dog med tilhørende rubrik og billedtekst). Rendyrk de særlige virkninger, som netop det faste fotografi kan have, i modsætning til levende billeder – frosne øjeblikke, ansigtsudtryk, overblik over komplicerede scenerier, dokumentation, montager, tankevækkende sammenstillinger af billeder og andre virkemidler, hvor billederne får lov at udfordre læsernes tanker og fantasi, frem for at være slavebundet af teksten. Hvis en lang artikel trænger til afveksling og afbrydelse, så forkort den og/eller gør den interaktiv.

Hvis der er billeder eller grafik til artiklen, sørg da for at billede/grafik handler om det centrale i artiklen, ikke om spøjse men underordnede aspekter – det vil blot bevirke at læserne kun husker noget underordnet (og dermed vildledende).

Drop brugen af intetsigende fotos, bl.a. fotos af talende politikere, i tilknytning til nyhedshistorier.

Sørg for at billedtekster både forklarer billedet og sætter det i forhold til artiklen – men tillige føjer nye oplysninger til teksten frem for kun at gentage den.

Præcisér hvor meget og hvordan læseren kan forvente at forstå en given sag. Journalisten må i komplekse emner vise læseren, at emnet er komplekst, og at ingen simpel forståelse, ingen sort/hvide simple svar kan forventes. Læseren kan så måske undgå at vende "blame-faktoren" mod sig selv, andre "syndebukke", eller undgå at opgive emnet i resignation.

Lad oftere begyndelser på artikler være andet end blot en gentagelse af "nyheden" – som i reglen allerede er fastslået i manchetten.

Dyrk tankevækkende afslutninger af artikler – de ikke skal spildes på formalia som f.eks. "NN kunne ikke træffes", eller den tilfældige mindst relevante detalje. Kan i stedet være opsummerende, fremadrettet (hvad så?) eller i sjældne tilfælde fortællende eller symbolske detaljer, m.v.

Udnyt fortællekunstens forrådskammer, poesiens brug af metaforer og andre retoriske figurer, varieret syntaks m.v. – ikke som en fed sovs der dækker alt, men som krydderi der eksponerer det vigtige.

Brug ofte udtrukne citater ("pullout quotes") til at fremhæve nøglepunkter i artiklen (ikke bare til spøjse, men mindre væsentlige udsagn). Men lad dem som hovedregel ikke være ren gentagelse af ord fra brødteksten – brug evt. et citat der overlapper med men uddyber samme pointe. Citaterne skal være sigende i sig selv, og gerne have en klar funktion, f.eks. at fastslå problemet i en nøddeskal.

Brug i højere grad ordrette gengivelser af kilders udsagn, og hvad der ellers gengives i referat. Eventuelt kan den slags stof sættes i bokse, gerne med kildehenvisninger, og det bearbejdede/forkortede/populariserede referat kan så indgå i brødteksten. Husk at netop kilders ordrette udsagn kan have stor værdi 1) som dokumentation og 2) som vidnesbyrd om afsenderens personlighed, kultur, holdning m.v.

Sørg for at man ved starten af et citat kan se, hvem det er, der udtaler sig – frem for at man skal læse lange citater igennem, før man får det at vide, til skade for forståelse og overblik.

Brug ikke så meget energi på at skabe "glid" og trække læserne gennem lineære tekster. Læserne springer fra og springer rundt alligevel.

Brug ikke så mange kræfter på at kæde forskelligartede stofdele sammen til lineære tekster, hvis de ikke er "logisk" lineære. Sæt hellere de forskelligartede stofdele interaktivt op, forudsat at de skal med.

Brug ikke så mange kræfter på at skabe verbal variation i teksterne, af typen "Næsten to tredje dele af kvinderne ryger på toilettet, mens kun 49 % af mændene dyrker denne uvane". Brug hellere ensartet formulering af ensartet indhold, eventuelt i form af skemaer/grafer sat som selvstændige elementer.

Sats mindre på sprogbrug, der populariserer, men ofte fordunkler og vildleder (f.eks. "lykkepiller") – i forsøget på at få læseren til at læse videre i lineære tekster. Sats mere på en overskuelig, interaktiv artikelstruktur, retvisende rubrikker og mellemrubrikker m.v.

Brug mere konsekvent meningsfulde, indholdsdeklarerende mellemrubrikker der 1) giver læseren overblik over artiklens struktur og 2) viser "hvad der er hvor", frem for blot at bryde teksten op.

Henvis omhyggeligt til, hvad avisen tidligere har trykt, der kan hjælpe med at belyse en sag og angiv, hvordan abonnenter kan finde de pågældende artikler på avisens web-side.

Henvis også til andre avisers artikler, web-sider, undersøgelser m.v. Det er uærligt at lade som om, andre aviser aldrig skriver noget værdifuldt eller slet ikke eksisterer. Det er kun rimeligt, at aviserne på den måde hjælper hinanden.