Gode ideer = reedi egilråd

Skrevet af

Tine Brødegaard

12 artikler

0 indlæg

Alle gode ideer er dårlige ideer, læst bagfra. Hvorfor jagte den ene gode idé når der er så mange dårlige? Tal før du tænker. Rid før du sadler. Sælg skindet før bjørnen er skudt. Send de gode, gamle idéer til Jylland og dyrk de dårlige. Det er nemlig kun de dårlige idéer, der rummer nøglen til noget genialt. Moralen er at gode dårlige ideer opstår i en omvendt brainstorming med seks regnbuefarvede tænkehatte på hovedet på hovedet naturligvis. Kommunikationsforum får den kreative forklaring af manuskriptforfatter Lars Andreas Pedersen.

”Kreativitet starter med, at man skyder fra hoften, og det kan man kun, hvis man ikke frygter at ramme forbi” – Lars Andreas Pedersen.

Flip the coin
Jeg fører et stykke ost til munden der i betænkelig grad er som oste er flest: gullig, ildelugtende og sært gummiagtig. Jeg afskyr ost. Men i en samtale med en af tidens kreative tænkere, Lars Andreas Pedersen, mest kendt som manuskriptforfatter til Polle fra Snave-konceptet, må Kommunikationsforums udsendte være klar til at prøve noget nyt.

- Kreativitet handler om at vende tingene på hovedet og bryde rutiner, amerikanerne kalder det ’flip the coin’. Man går glip af dynamikken i det utrygge, når man kun angriber problemerne fra den vinkel man plejer.

Derfor spiser jeg forsøgsvis den serverede ost.

Angst og bluff
Prestigen i den gode idé afholder mange fra at give los og fyre løs med deres idéer.

- Der er meget angst og bluff omkring at være kreativ. Mange frygter at blive til grin, så de kommer ikke med deres bud, fordi det er så eftertragtet at være kreativ på den rigtige måde. Men man skal turde dumme sig. Ud af en masse dårlige idéer, kommer de gode. Når alle jagter den gode idé, er pointen at lede efter den dårlige idé. Dårlige idéer rummer kimen til det originale, i stedet for mainstream tankegangen alle følger. Dårlige idéer er ultrabanale men almenmenneskelige. Det gør dem uprætentiøse på den fede måde – og det virker på folk.

Kopier din håndværker
Lars Andreas Pedersen arbejder netop nu sammen med sin bror og Søren Fauli om et nyt filmprojekt, der foregår i blikkenslagermiljøet.

- En af mine helt store inspirationskilder er håndværkeres slogans. Håndværkere er herligt uprætentiøse. Det giver indimellem nogle guddommeligt simple løsninger. For eksempel en murermester, som kalder sig 'cand.mur'! Eller hvad med tømrermesteren, hvis slogan er: ”Du ringer og vrøvler - vi kommer og høvler”.

Skift kvistværelset ud med en håndbog
Angsten for at dumme sig bunder i at kreativitet er omgærdet af myter. For eksempel myten om at kreativitet er noget man er født med. Det er Lars totalt uenig i. Alle kan nemlig lære at være kreative, eller at være kreativ på nye måder. Det eneste det kræver, er at man er åben overfor at lære nogle teknikker.

- Idéen om kunstneren på det kolde kvistværelse er del af en mytologisering. Vi tror ikke at kreativitet er for alle og enhver. Sådan ser man heldigvis slet ikke på det i Angelsaksisk kultur. Deres tilgang er meget mere håndværksorienteret. Er der noget man ikke kan finde ud af, hiver man en How to do it-bog ned af hylden, og går i gang. I England og USA opsamler de ufattelig meget viden og metode om, hvordan man arbejder kreativt. Derfor er det min helt klare holdning, at alle kan lære at være kreative. Vi skal blot lære af amerikanerne.

Laudrup-brødrene trænede også
Alligevel er der forskel på folk. Nogle er født med bedre evner for noget bestemt end andre. Laudrup-brødrene var fx født som gode fodboldspillere.
- Men kreativitet er også et spørgsmål om teknik. Selvom de var gode fra begyndelsen trænede Laudrup-brødrene hver dag. Selv den bedste og mest kreative skal hele tiden afpudse formen. Ellers bliver den kreative evne slap, som en muskel man aldrig bevæger. Det holder ikke at sige: ”jeg kan ikke finde på nogen idéer” – og så bare lade være. Hvis man vil, kan man lære det. Det drejer sig om at få fat i de rigtige metoder, og at have en legende tilgang til det man laver.

Vær klædt på kreativt
De kreative teknikker lægger ofte op til sparring med andre. Derfor er de oplagte at inddrage i arbejdslivet og den kollegiale idé-udveksling.
- Lær de idé-genererende teknikker med dine kollegaer. Det bliver med tiden en ny måde at arbejde på, som gør kommunikationen mere kreativ. Man sætter heller ikke en tømrer i gang med at bygge et hus uden at give ham værktøjer. Så man kan heller ikke forvente at gå ud og være kreativ, uden at have nogle teknikker med sig. Det er hul i hovedet at man satser på den guddommelige inspiration, når teknikkerne ligger lige for.

Lav nye færdselsregler
Men hvad hvis man arbejder et sted der ikke ser med milde øjne på at man gakker ud i den gode idés tjeneste?
- Hvis der er en formel og kritisk stemning i en virksomhed, får den ondt i kreativiteten, for den trives ikke i det klima. Kritik skal komme til sidst, ellers risikerer den at hakke idéerne ned inden de når at vokse frem. Den kritiske tænkning er alt for fremherskende i vores kultur. Derfor har vi brug for færdselsregler for hvordan vi taler om projekter på arbejdspladsen, så der kommer en stemning hvor alt er tilladt. Spørg fx inden du kritiserer: ”Hvordan kan du lide din kritik?”. God, gensidig kritik er altafgørende i brancher hvor man er afhængig af at få de bedste idéer. Og de bedste idéer afhænger af, at de får lang snor inden de møder kritik.

Rammer giver frihed
Men hvordan får man de bedste gode, dårlige idéer?
- Jeg synes der er noget stimulerende ved at sidde i et tog der er i bevægelse, men hvor man ikke kan komme af. Det er nok et udtryk for at jeg har brug for rammer og regler, når jeg arbejder kreativt. Der er ikke noget værre end fristil, hvor man bare skriver løs. For mig er noget af det mest kreativt stimulerende, at sætte regler der maler mig fuldstændig op i et hjørne. Så er gode råd dyre og gode idéer nødvendige.

Tag temperaturen på din idé
Når idéerne sprøjter ud, pga. de kreative teknikker, opstår det næste problem: Hvordan vurderer man om éns idé er en selvdød ligegyldighed, eller om den sparker af liv?
- Hvis andre synes din idé er langt ude kan du regne med at det bliver en god idé om et år. En ny idé kan nemlig blive begyndelsen til et nyt paradigme. Hvis folk derimod synes din idé er lige i øjet og perfekt, er den givetvis allerede forældet. Andre har sikkert allerede fået idéen, eller arbejder på noget der ligner. Find hellere en mellemting, og stol på sin egen fornemmelse. Lad din idé ligge en uges tid. Er den stadig super, når du ser på den igen, har du sikkert ret.

Spring køen over
Venteværelse i køen til kreativitet er propfyldt. Vent ikke til dit nummer bliver råbt op, den gode idé kommer ikke af sig selv, den skal findes i de dårlige idéer. Gør dårlige idéer gode og slip hæmningerne, ellers stoppes idéerne inden de når frem. Kreativitet kan optrænes. Det kræver at du slipper konventionerne, dine egne og branchens. Spild ikke energi på at undgå dumheder. Bliv dristig i stedet for. Den kritiske sans ligger lige for, når vi vurderer os selv og andre. Find i stedet din indre smiley frem, og giv et trut i trompeten for de dårlige idéer og den dårlige smag. Den hvide klovn kom altid til kort overfor den kiksede klovn, når du gik i cirkus som barn. Sådan er det stadig. Genialiteten gemmer sig i det dumme, platte og det der er særligt for dig. Måske er det derfor Lars er tilhænger af teknikker, hvis regler på snedig vis lokker dig ud i din hjernes fjerneste afkroge.

Lars Andreas Pedersens 12 veje til de gode dårlige ideer

1. Ready, fire, aim! Skyd før du sigter, ikke omvendt. Slå hæmningerne fra og fyr løs fra
hoften! Alt for ofte stopper man efter idé nummer fem, hvor den virkelig gode
idé måske først er nummer 98.

2. Gør noget anderledes. Vi har hørt det før, men det virker: Variér din daglige rutine. Ser du på den samme udsigt fra dit skrivebord hver dag? Så byt skrivebord med en kollega én dag om måneden. For at blive kreativ skal man hælde grus i sine rutiner. Det gør dagligdagen lidt mere besværlig, men åbner døren for nye oplevelser, indsigter – og dermed nye idéer.

3. Stå på hovedet. Al for meget tid går med at vi alle leder efter ’den gode idé’. Vend arbejdsrutinen på hovedet og spørg: Hvad ville vi aldrig gøre? Hvordan finder vi de dårlige idéer? Nye idéer er overalt; humlen er at lede efter dem, hvor ingen andre gør det.

4. Find fem fejl i dit arbejde - og dyrk dem. Lad være med at skrotte fejl med det samme – det er kimen til noget godt. Det, som du skærer fra i én opgave er indgangen til noget nyt i en anden. Det klassiske eksempel er Dunkin Donuts-kæden i USA, som har skabt en kæmpe succes på at sælge donuthuller, som egentlig er et restprodukt, der bliver tilovers, når man laver en donut.

5. Slip din indre nørd fri. Dyrk det, som netop du ved uhyggeligt meget om. Ain’t it Cool-websitets grundlægger, den 28-årige Harry Knowles, var college-dropout og vejede 350 pund, da et uheld gjorde ham sengeliggende i en længere periode. Den rødhårede nørd brugte tiden til at dyrke sin passion for film ved at skrive anmeldelser på nettet. Hans tone gjorde ham snart til Hollywoods mest frygtede anmelder, som filmstudierne i dag gør alt for at gøre sig gode venner med – for ikke at få ham imod sig. Din nørdede passion, kan blive din stærkeste trumf.

6. Lad dumheden råde. Angst og bluff er de største barrierer for alt kreativt arbejde,
og humor giver nu én gang bedre idéer. British Telecom har ansat en virksomhedsnar. First American Banks direktør går på arbejde udklædt som Dracula. Er det måneder siden du sidst har overrasket dine kolleger positivt med en kærlig practical joke? Lad dumheden råde!

7. Genbrug. Husk – gode idéer behøver ikke være så avancerede. Det er ikke nødvendigt at have det nyeste teknologiske udstyr. Brug i stedet old-school teknologisk udstyr: Lav brochuren med kartoffeltryk.

8. Mal dig op i et hjørne. Man kan ikke overskue for mange faktorer, når man skal være kreativ. Prøv derfor at gøre din opgave supersimpel ved at opstille en stram regel. Eksempler: Din pr-strategi skal kunne forstås af beboerne på dit lokale plejehjem. Din kommunikationsløsning må ikke indeholde ord. Din kampagne skal indeholde noget, du låner fra dit barns vuggestue.

9. Set-up - up-set. Lav en skabelon over en branche, branchens set-up, og lav et mentalt paradigmeskift, up-set. Fx Nokias motto: ’Connecting people’. Det modsatte er: ‘Disconnecting people’, her ligger nøglen til en ny retning i telebranchen. Nu skal vi hele tiden være kommunikerbare, i fremtiden vil vi få brug for ikke at være på, at være disconnected. Et paradigmeskift i telebranchen bliver på den måde, at se på hvordan man opfylder kommende krav, og laver en personlig boble af ikke –kommunikation omkring folk.

10. Find en skytsengel. Er du gået i stå foran skærmen, så forestil dig at du er en anden. Vælg for eksempel en knalddygtig kommunikatør som Henrik Dahl. Eller spørg, hvordan Gandhi ville kommunikere dit budskab. Du sidder ikke alene med dit problem, du kan altid få hjælp fra din kreative skytsengel. Og tænk hvilke løsninger, du kommer frem til hvis Anders And er din joker-skytsengel.

11. Seks tænkehatte. Edward de Bono arbejder i sin mest kendte teknik med seks forskellige måder at tænke på. De alle er lige gode og hver især repræsenteret af en hat. Tager man den røde hat på skal man fx tænke intuitivt. Det er der ellers ikke altid plads til på en arbejdsplads. Hvis man kan forklare tingene logisk og rationelt er det fint nok, men hvis du siger: ”jeg har en fornemmelse af…” kan det ikke bruges. Men din fornemmelse er ofte korrekt. Hvis vi kollektivt har et forum hvor vi tillader at tænke intuitivt er det ikke længere angstfyldt at dele sine tanker. På den måde får vi flere end kun én indgangsvinkel til tingene. Læs mere om Edward de Bono her:
www.edwdebono.com

12. Brug løs af de kreative teknikker, der allerede findes. Klik ind på www.gocreate.com eller www.brainstorming.co.uk og find den kreative teknik, der passer til lige din problemstilling – i stedet for at løbe panden mod muren. Teknikkerne er forrygende. Start med en Random Word eller en Omvendt Brainstorm, der handler om at finde på dårlige idéer i stedet for gode. Det er den eneste gode ide jeg har fundet i forbindelse med gode ideer.



De bedste bøger om de gode dårlige ideer

Edward de Bono: Serious Creativity
www.amazon.com

Roger von Ouch: Creative Whack Pack
www.barnesandnoble.com

og en rigtig how to do it-bog:

Brian Clegg & Paul Birch: Instant Creativity
www.amazon.com




Relaterede artikler

Brainstorming er spild af tid - Organisationer og teams vælger ukritisk brainstorming som en automatrefleks når nye ideer skal udvikles. Men problemerne...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

51 JOB

presserådgivere

Se alle job Indryk job

Job

Videojournalist

Frist: 15. august

Fundraiser

Frist: 8. august kl. 12.00

Corporate Brand Manager

Frist: 20. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.