Stereotyp smøre
Henrik Dahls smøre om de stereotyper, der befolker branchen, er naturligvis ikke i tråd med virkeligheden af i dag, og beskrivelsen af "kapitalismens lakajer" som "totalt fantasiløse" minder om en tvivlsom betonmarxistisk film fra 1970erne, hvor det kun var arbejdere, der kunne være kreative. Det er da en tungromantisk forestilling, at fordi man tjener penge, kan man ikke være kreativ reklamemand M/K.

Men han har jo ret
Men hvad angår de resultater som skønånderne producerer, får Henrik Dahl faktisk ret! Den reklame vi udsættes for, er som regel "bedøvende ensartet", "aldrig rigtig farlig" (hvis reklame da overhovedet skal være det?) og som "aldrig flytter grænser". Samtidig virker den ikke. Folk zapper bort fra reklameblokkene, der er en god og målbar grund til, at annoncørerne svigter dagbladene og bannerne på Internettet har en klikrate på 0,8%.

FDB tankegang
Men reklame kan jo lade sig gøre. Det kan endda lade sig gøre at skabe øget salg og måle effekten af en reklamekampagne, uden at Henrik Dahls FDB-tankegang om at reklame i virkeligheden er unødvendig og øget salg bør skabes ved "faktiske prisnedsættelser". I dag virker reklame faktisk lige netop først, hvis det billede af reklamebranchen med de efterfølgende kedelige reklamer som Henrik Dahl fremmaner dekonstrueres.

Over 1000 reklamer om dagen
Vi bliver konstant bombarderet med over 1000 salgsbudskaber i løbet af en dag, så det er ikke underligt, at vi enten bevidst eller ubevidst lader 99% af disse budskaber prelle af og vi enten ignorer eller afviser virksomheden, der via sin reklame forsøger at tale til os. Det er bla. denne situation, der har skabt dyrkelsen af den forkromede IDÉ. Men på de mest moderne reklamebureauer (og jeg kender da i hvert fald et) er man ikke længere så fikseret på ideen som udgangspunkt for reklamen. Jo, den skal da være der ­ men den er kun et middel til at skabe den vellykkede kommunikationssituation, der er alfa og omega for at kunne skabe øget salg eller kendskab til en virksomhed eller et produkt.

Bevismarkedsføring
Forbrugeren står nemlig med det samme af - og forlader kommunikationsrummet - hvis hun mærker nogen vil pådutte hende en vare, hun ikke selv har bedt om. Eller hvis han ikke griber ideen og føler at der bliver talt ned til ham. God reklame sætter kommunikationen i centrum og tager så efterfølgende stilling til, hvilke midler, der må til for at få den til at svinge. Faktisk så den opfører sig som en ligeværdig samtale mellem to venner. Måske skal salgsbudskabet slet ikke ligne en reklame, måske skal virksomheden gøre grin med sig selv og den skal i hvert fald ikke postulere noget, men i stedet bevise, hvad den står for.