Globale bureauer truer dansk PR-branche

Kampen om de store internationale kunder i PR-branchen er spidset alvorligt til på det sidste, hvor globale PR-bureauer står på spring for at snuppe store danske kunder.
af Charlotte Rau Jacobsen

For få måneder siden etablerede virksomheden Text 100 kontor på Rådhuspladsen, og her tilbyder man globale teknologifirmaer effektive kampagner på verdensplan, men med et individuelt, lokalt præg.
- Vores fordel er, at vi på én gang kan udnytte den fælles globale viden og erfaringerne fra kampagner på tværs af landegrænser og samtidig via vores lokale kontorer kan sikre, at vi har fingeren på pulsen i det enkelte land, fortæller administrerende direktør for Text 100 i Europa Andrew West. Direktør for det svenske kontor Johan Wetterqvist mener, at de lokale PR-bureauer må specialisere sig, hvis de skal modstå konkurrencen fra de globale bureauer. IBM i Danmark har allerede skiftet kommunikationsbureauet OutCom ud med Text 100 for at opnå den internationale erfaring.

Berlingske Tidende 17-06-2003

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også