New Normal i finanssektoren
Eivind Kolding er givetvis chokeret over at være blevet fyret mandag morgen. Men i virkeligheden var fyringen bare et udtryk for noget, han selv har forsøgt at fortælle os alle: Der hersker en New Normal i finanssektoren. Samtidig indvarsler fyringen et krav til alle store virksomheder om, at de nu ikke bare skal barbere ned for at styrke bundlinjen. De skal også kunne hæve toplinjen.
af Jesper Højberg Christensen
Ingen industrier har kunnet tjene så mange penge og sove så sød en Tornerose-søvn som de danske banker. En provinsbankdirektør med halvpæn realeksamen har kunnet få lov til at sidde i årtier og selv bestemme over en søvnig bestyrelse – med skandaler til følge fra EBH i nord til Tønder i syd, fra Vestjysk i vest til Roskilde Bank i øst. Selv i landets største bank kunne man starte som elev i Fredericia – fra Tage Andersen til Peter Straarup – og ende som ordførende direktør for alle lande.
En ny tid?
Men nu er det New Normal. I hvert fald på toppen. Danske Banks nye bestyrelse er sammensat af internationalt orienterede industrialister og kapitalfondsfolk. De lægger strategien og mødes så hver måned og kigger på tallene. De spørger kun direktionen om en ting: Er der eksekveret? Her er der ikke noget, der hedder veneration og tradition for mangeårig stabil ledelse.
Så hvorfor ryger Eivind Koldning ud nu? Jeg mener, at der er to verserende misforståelser i udlægningen af Koldings fyring.
Danske Bank fyrer topchef Eivind Kolding
… at det skyldes manglende eksekvering?
Der er faktisk – så vidt man nu kan se udefra – blevet eksekveret. Den venlige og vellidte mand har gjort det, han fik besked på: Skåret ned og skåret til. Han har fyret 2000 mand, herunder pænt med chefer og fedtlag og var ved at nedlægge et utal af filialer. Han har smidt de dyre kunder ud eller hævet prisen for dem, som bestyrelsen gav ham besked på. "Mission completed" kunne han sige.
… at det skyldes ”New Normal”-kampagnen?
Det er også en misforståelse, at Koldings egentlige møgsag var selve New Normal-kampagnen. Selve intentionen her var, at kunderne skulle betale, hvad de kostede banken. En sortering, der selvsagt var kernevigtig for bankens kerneforretning, og som var foregået smooth og helt under radaren hos hovedkonkurrenten Nordea. Men Danske Bank kom ud i kæmpe offentlig modvind. Historien kender de fleste: Den negative framing af banken fra Straarup-tiden fik ny luft, hvor Kolding ellers skulle have givet et frisk pust. Kunderne blev talt ned til som smådumme, hvor man i stedet mere ydmygt kunne have bedt dem hjælpe banken til at modernisere. En ærgerlig sag, men jeg mener, det er en fejl at tro, at kampagnen kostede Kolding jobbet.
Så hvis det ikke var manglende eksekvering og ikke den katastrofale New Normal-kampagne, hvorfor fik Eivind Kolding så sparket?
Standards?
Det skyldes mest af alt timing. Den nysammensatte bestyrelse har et stykke tid været bekymret for, at både formand og øverste direktør var industrialister, ikke bankeksperter. Det betyder, at de to tilsammen ikke fagligt set træder så sikkert, som de skal – og det giver uro, især i cheflagene.
Et eksempel er F1-lånene, hvor Kolding gik i byen med et budskab, der ramte som en boomerang: ”Du kan jo starte med dig selv”, var meldingen! Et andet og vægtigere eksempel er sagerne med Finanstilsynet omkring Danske Banks polstring. Det har givet hævede øjenbryn, selv internationalt. Prisen for funding er helt afgørende for en banks performance.
Så nok er formand og direktion dygtige til at skære til, men ikke til at træde rigtigt i en sektor, der er meget mere reguleret end andre, og hvor der er en masse tavs viden. Mest af alt fik Kolding sparket for ikke at være en dygtig nok bankmand.
I virkeligheden er fyringen også en hævet pegefinger til bestyrelsesformandens indsats. Derfor virkede Ole G. Andersen heller ikke helt overbevisende på bankens egne medarbejdere, da han gik på klokken 10 mandag morgen og fortalte dem om fyringen. Og derfor understregede han på TV2 News, at det var hele bestyrelsen, der stod bag fyringen. Det var nemlig næppe hans egen idé!
New Normal i dansk erhvervsliv?
Begrundelsen om, at Thomas F. Borgen bedre kan forstå og er mere åben over for kunderne, blotlægger et andet perspektiv.
Når bestyrelsen siger, at Kolding ikke har eksekveret, er det ikke i forhold til dårlig kommunikation eller mangel på nedskæringer, der skal forbedre bundlinjen. Det er i forhold til vækst på toplinjen, der ikke er hurtig nok, så målet for egenkapitalforrentning kan nås. Her ligger samtidig et signal, som ikke bare gælder Thomas F. Borgen, men som er til alle andre erhvervsledere: Den spirende optimisme betyder, at nedskæringsvejen er ved at være ved vejs ende. Styringen skal fastholdes, men væksten og konsolideringen skal i gang i mange brancher. Så der svedes i mange direktioner over, hvordan den udfordring nu skal håndteres.
I Danske Bank er der fortsat en del at indhente for den nye direktion i forhold til at skabe tillid hos de kunder, der blev, men formentlig især hos de erhvervsvirksomheder, der synes, at Danske Bank har sat nye standarder – dog ikke til det bedre. Et første tip: Ikke flere imagefilm af typen New Normal.
