Fusionsledelse i det offentlige - en huspostil for strukturreformen

Skrevet af
Ordentlig, retskaffen og redelig. Klassiske dyder, der sjældent inkluderes i en moderne managementdiskurs. Men klassiske dyder har fået en renæssance - også inden for ledelse. Eksempelvis er ordentlighed en helt afgørende ledelseskapacitet i forbindelse med fusioner – specielt offentlige fusioner. Det mener i hvert fald filosoffen Ole Fogh Kirkeby og direktøren Lars Goldschmidt, der sammen har skrevet en bog om fusioner og fusionsledelse i det offentlige.

 

 

Lars Goldschmidt & Ole Fogh Kirkeby: ”Fusionsledelse i det offentlige – en huspostil for strukturreformens ledere”, 227 sider, Børsens Forlag, 1. oplag 2005.

 

Anledningen er kommunalreformen. Men bogen handler ikke om kommunalreformens indhold eller det politiske spil om dens tilblivelse. I stedet fokuserer forfatterne på kommunalreformens fusioner og den betydning, fusionerne har for ledelse af de offentlige forvaltninger.

 

Fusioner som drama

Kommunalreformen handler ifølge Kirkeby og Goldschmidt både om det store projekt – om magtdelingen mellem folketing, regioner og kommuner, om statslig centralisering isvøbt decentraliseringens retorik og det konstante krav om økonomisk effektivitet – economy of scale.

Men kommunalreformen er også et drama i mikroperspektiv. Et drama, der handler om hvem, der skal lede de nye kommuner, om hvordan hverdagen i forvaltningerne organiseres, og om hvordan demokratiet i de nye kommuner udvikles. Det er et drama, der både har vindere og tabere. Derfor er der brug for ordentlig ledelse. At lede fusioner er nemlig ifølge forfatterne som at navigere et skib, man ikke kender, i et farvand, hvis undervandsforhold er ubekendte, og uden at have hverken søkort eller kompas.

 

Det kræver mod og vilje til at handle under usikre og urimelige omstændigheder. For at fusionerne skal lykkes, er der derfor brug for begejstring. Og hvis man skal undgå at begejstringen fører til umyndiggørende og totalitær forførelse, skal ledelsen være ordentlig - altså redelig, ærlig og retskaffen.

 

Moralsk dimension

Kirkeby og Goldschmidt insisterer på de etiske og moralske dimensioner af fusionsledelsens adfærd – ordentlighed, redelighed og bemyndigelse - i modsætning til forførelse, strategisk begejstring eller henvisning til den politiske, økonomiske og teknologiske ”nødvendighed”, der ofte bringes i anvendelse, når fusioner skal legitimeres.

 

Det kræver lederskab af en ny orden. Ordentlig ledelse, der er generøs og ikke kryber uden om. Ordentlig ledelse, der går foran og tør sige sandheden – blandt andet om hvem, fusionerne går ud over, hvorfor de sker, og hvordan de skal foregå.

 

Dydskatalog

Kirkeby og Goldschmidt opstiller derfor et dydskatalog med gode og retskafne egenskaber og dertil hørende ledelseskapacitet. Kataloget indeholder dyder som fasthed, anstændighed, generøsitet, evne til at lytte, velovervejet skepsis, retfærdig harme og nøgternt håb.

Blandt de vigtigste ledelseskapaciteter for offentlige ledelser findes eksempelvis evnen til at skabe anerkendelse af de forskellige perspektiver på forandringsprocesser ved at skabe fora, hvor alle involverede har mulighed for at komme til orde med deres oplevelser, anker, ængstelser og forbehold.

 

Det indebærer også at topledelsen i det offentlige må være bevidst om egen kommunikation og om mediernes rolle. Det offentlige har pligt til at informere. Men anvendes kommunikationsmetoder fra det private ukritisk, opstår der let en konflikt, idet det private jo blander produktinformationer, reklamer og imageskabende regnskabsaflæggelser med begyndende politisk aktiviteter.

Ifølge forfatterne bør det offentlige ikke markedsføre sig gennem andet end saglig og velbegrundet information. Det offentlige skal derfor udvikle egne kriterier for branding- og imagekampagner og gå foran med eksempler på seriøs, saglig og informerende branding i modsætning til den type af branding, der med de kommende storkommuner risikerer at blande politisk propaganda med markedsføring af storkommunerne som ”corporate communities”.

 

Bemyndigende begejstring

Som modvægt til de traditionelle og topstyrede ledelseskoncepter introducerer Ole Fogh Kirkeby og Lars Goldschmidt derfor to centrale ledelsesfilosofier – bemyndigende begejstring og begivenhedsledelse – der i forfatternes optik er afgørende for ordentlig fusionsledelse.

Bemyndigende begejstring er frisættende i modsætning til den forførende værdi- og visionsledelse, der tenderer til at skabe totaliserende konsensus. Bemyndigende begejstring kan nemlig ifølge forfatterne få medarbejderne til at overgå sig selv, være kreative og i glimt til at skabe det sublime.

 

Men begejstringen har sin bagside. Den risikerer at blive forførende og kan føre til udbrændthed, hvis man som ledelse ikke er opmærksom på dens skyggesider og aktivt tilskynder til kritisk refleksion – en refleksion, der vel og mærke skal kunne omsættes i handling. Derfor skal begejstringen være bemyndigende. For som Kirkeby og Goldschmidt pointerer, kan livstræt rationalitet være velbegrundet, men den flytter ingen bjerge.

 

Begivenhedsledelse

Begivenhedsledelse er ledelse i nuet i modsætning til situationsbestemt ledelse, der fastlægger ledelsesadfærd ud fra foruddefinerede kasser, som passer til bestemte situationer. En begivenhed er noget, der sker. Den kan ifølge Kirkeby og Goldschmidt have en mening, vi ikke kender, men forsøger at fortolke. Den appellerer derfor til fantasien og intuitionen og opfordrer til improvisation og ekstemporering.

Specielt det sidste er afgørende for kommunalreformens fusionsledelse. For selvom planlæggerne af strukturreformen argumenter for reformen ud fra en økonomisk, social og historisk nødvendighed, er der ikke tale om nogen naturlov. Kommunalreformens udfald afhænger af konteksten og derfor af, hvordan den realiseres. Der kan ikke skrives en detaljeret drejebog, der på forhånd fastlægger, hvordan kommunalreformens fusioner skal gennemføres.

 

Mangfoldighed og italesættelse

En fusion er en sammensmeltning af to eller flere organisationer. De er som udgangspunkt forskellige med hensyn til struktur, kultur, organisation, ledelse og mange andre forhold. Fusionsledelse skal derfor kunne håndtere denne forskellighed. God ledelse af fusioner handler derfor om at optimere den mangfoldighed, som de fusionerende organisationer bringer med sig. Kirkeby og Goldschmidt sætter derfor forskelligheden i centrum og gør mangfoldighedsledelse til kernen i fusionsledelsens strategiske fokus. Forskellighed er nemlig en væsentlig drivkraft for den innovation, de nye kommuner får afgørende brug for, hvis de skal realisere kommunalreformens positive potentialer.

 

Ledelse af fusionen af forskelligheder forudsætter ifølge forfatteren dernæst italesættelse af forskellene og de fælles mål for fusionen, for at denne kan blive vellykket, effektiv og ordentlig. Derfor skal fusionsledelsen også være historiefortællende. Italesættelse er en gennemgående grundpille for forfatternes syn på god fusionsledelse.

 

Trosbekendelse og huspostil

Kirkeby og Goldschmidt kalder lidt krukket deres bog for en huspostil, der, hvis nogen skulle have glemt det, oprindeligt er en udlægning af bibelens tekst. En udlægning, som i modsætning til en dogmatisk katekismus, kan tilskynde til refleksioner, anfægtelser og revision af praksis.

 

Kirkeby og Goldschmidt tror nemlig ikke kun på, at god ledelse kan lade sig gøre, fordi refleksion er en væsentlig del af godt lederskab. De mener også, at mennesket er smukt, fordi det er dybt forbundet med ideerne om det gode, det sande og det retfærdige. Det er derfor deres håb, at bogen kan bruges som bidrag til at forberede strukturreformens ledere på kommunalreformens fusioner og til refleksion, mens fusionens begivenheder udspiller sig.

 

Ordentlighed er en tanke værd

Med den trosbekendelse skal man være lidt af et skarn, hvis man ikke selv får en rem af huden, når man har tygget sig igennem de mange henvisninger til oprindelige græske og romerske gloser, som de klassiske dyder er rundet af. Hvem vil ikke gerne være et ordentligt menneske, og hvem har noget i mod anstændighed – fusionsledelse eller ej?

 

Og - oprigtigt talt - er begreber som ordentlighed, redelighed og retskaffenhed mere end en tanke værd – ikke kun i forbindelse med ledelse af fusioner. Som modvægt mod tidens letkøbte businessretorik om stærke mænd og macholedelse er det befriende, at der er nogen, der insisterer på, at ledelse skal være ordentlig. Det er på tilsvarende vis befrugtende positivt, at dyder som retskaffenhed, ærlighed og levende opmærksomhed sættes i højsædet side om side med de økonomiske rationaler om economy of scale. Forhåbentlig er der nogen, der lytter!

 

Magtspil allerede i gang

Om det så virker i praksis, derom kan man have sin tvivl. Et kig rundt på det øjeblikkelige fusionslandkort giver i hvert fald indtryk af, at magtspillet allerede kører for fuld kraft – ordentlighed eller ej.

Men det er jo også en af bogens pointer. Det, at vi ved, at magtspillet kører, at det skaber vindere og tabere, at det kunne gøres på en anden og mere ordentlig måde, er i sig selv et skridt i den rigtige retning. Det er begyndelsen på en frugtbar refleksion og derfor et løfte om konstruktiv italesættelse af det modsatte – den anstændige fusionsledelse. Forhåbentligt er der nogen, der taler!

Bogen er derfor – på grund af den virkelige (fusionverdens) ufuldkommenhed – velkommen og anbefalelsesværdig. Og ikke kun som praktisk håndbog for fusionsramte offentlige ledere. Bogens styrke ligger i det refleksive potentiale, i de tanker og overvejelser, man uværligt gør sig om egen og andres ledelse, om drivkraften og mulighederne for udviklingen af den offentlige sektor, som kommunalreformens omstrukturering giver.

 

 

Relaterede artikler

Korstog eller omstrukturering - Det er ikke forfølgelse og korstog men konsekvent politisk prioritering, der har sat centraladministrationens struktur i...
Foghs kommune-alliance - Regeringens udspil til en strukturreform nærmest over-imødekommer de ønsker, som Kommunernes Landsforening kunne have ti...
Fusionskommunikation - Fusioner er efterhånden blevet almindelige og de bagvedliggende rationaler om stordriftsfordele og indtrængen på nye ma...
Opgaven før og efter Strukturreformen - Strukturreformen hænger på de offentlige ledere. For det er dem, der i praksis skal sikre at strukturreformen bliver en...
Kompleksitet & kommunekommunikation - Der skal mere end den lille kommunikationstabel til Danmarkshistoriens største forandringsreform, for kraftige sammenstø...
Det skal blive bedre! - Det nye skal være bedre end det gamle. Det siger de i hvert fald i Frederiksborg Amt hvor kommu-nikationschef Nis Peter ...
KO, KOM, KOMMUNAL KOMMUNIKATION - Kommunal kommunikation lyder af brun leverpostej. Hvis det var sådan engang, så behøver det ikke at blive det de kommend...
Den bornholmske fortælling - På Bornholm tog man forskud på strukturreformen. Den store kommune- og amtsammenlægning på Bornholm blev forløberen og i...
Strukturreformen: Råd til intern kommunikation - Manglende eller uhensigtsmæssig kommunikation er den hyppigste årsag til, at forandringsprocesser ikke forløber effektiv...
Kommunal corporate communication - Der er tryk på kedlerne i det kommunale maskinrum. Kommunerne er i fuld gang med at udmønte de 49 love, der tilsammen ud...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

87 JOB

Kommunikationspraktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.