Den ene dag går man på MacD, den næste dag på fin restaurant. Det ene øjeblik læser man Goethe, det næste øjeblik ser man Jerry Springer Show. Den ene dag køber man økologisk, den næste dag er man bedøvende ligeglad?

Torsten Grunwald,  vedrørende artiklen "Fremtidens segmentering": Det er klart at vi stadig er praktiske væsener, der underlægges diverse sociale spil. Men når disse spil i stigende omfang forlanger refleksivitet, individualitet og kreativitet i forhold til de gængse regler, bliver det da vanskeligere at være sociolog? Eller er det virkelig blot et spørgsmål om at udvikle nye metoder til at fange de mønstre, der MÅ ligge bagved folks adfærd?

Torsten Grunwald, stud.scient.pol.:

Svar:
De to spørgsmål kan ses som to forskellige formuleringer/varianter af det samme spørgsmål, som derfor besvares under ét.

Det er rigtigt, at det bliver sværere at segmentere i fremtiden. Men dette gør sig især gældende hvad angår de traditionelle segmenteringskriterier som indkomst og uddannelse samt "naiv" segmentering efter forbrugsmønstre (f.eks. om man foretrækker trestjernet salami eller parmaskinke). Det karakteristiske ved Minerva-modellen er, at den segmenterer på basis af en række værdier, hvorefter modellens akser fastlægges ved en korrespondanceanalyse. Hvis alt var fragmenteret og alle gjorde det ene den ene dag og noget andet den næste, ville alle værdier forklare lige meget – og ingen af dem forklare ret meget af variansen i modellen. Dette er ikke tilfældet, og faktisk er modellens forklaringskraft steget i den nyeste version i forhold til 1997-versionen.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at vi selvfølgelig ikke taler om absolutter, men om sandsynligheder. Selvom en Politiken-abonnent sagtens kan finde på at købe Se og Hør, er sandsynligheden for at han gør det, mindre end sandsynligheden for, at han ser DR2 (hvis han kan). Sandsynligheden for at finde en ph-lampe i et gymnasielærerhjem er større end sandsynligheden for at finde en amagerhylde – men det betyder ikke, at der ikke findes gymnasielærere med både amagerhylder og blyindfattede ruder. Og så fremdeles. Der findes godt nok kunstnere, der går i slidte cowboybukser og islænder såvel som sort rullekravesweater, men det er alligevel sjældent at se en kunstner i joggingtøj eller violet jakke fra Regent – medmindre han gør det bevidst for at lave et "statement", og så skal han nok sørge for at gøre opmærksom på, at det er det, han er ved. Selvfølgelig kan koderne for signalerne og forbruget ændre sig - der er ingen, der siger, at det til evig tid vil være intellektuelt at gå i sort – men de værdier og gruppetilhørsforhold, der ligger til grund for forbrugsvalgene, ændrer sig med forbavsende træghed.

I øvrigt henviser vi til artiklen "Havenissens moralske karakter", hvor emnet uddybes yderligere.