Fremtidens reklamemarked er i computerspil

Har du nogensinde lagt mærke til reklamebanderne i computerfodboldspillet "Fifa"? De reklamerer for virkelige varemærker, og det er ikke en tilfældighed. Reklamebranchen har nemlig i computerspil fundet en ny markedsføringsplatform, som brugerne ikke er kede af, og som de i meget høj grad kan huske, efter spillet er slut.
af Anne Sophia Hermansen

Tendensen er så klar, at reklameeksperten Martin Lindstrøm vurderer, at computerspil inden for de næste 10 år vil blive et af reklameindustriens primære værktøjer. Allerede nu kan man i computerspillene se indlagt reklame, såkaldt "situation placement" for fast food, bilmærker, benzin, tøj, mobiltelefoner, tøj og bananer, og Martin Lindstrøm vurderer da også, at det endnu er lettest at markedsføre livsstilsprodukter til de yngre forbrugere via computerspil. Dette vil dog ændre sig, når reklamemarkedet vågner op fra den søvn, som den ifølge Martin Lindstrøm har befundet sig i siden 1980'erne.
- Men i takt med, at den interaktive verden i stigende grad bliver vores foretrukne kommunikationsform, vil reklamebranchen få et problem. Den eneste udfordring er, at det er svært at lære at omstille sig, for det vil kræve enten en helt ny generation af marketingfolk på banen eller en komplet omdefinering af hele reklameindustrien, siger Martin Lindstrøm.
Politiken 21-05-2004

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også