Patten er ude…igen
#FreetheNipple kampagnen eksploderer i disse dage. Det er ikke kun bare patter – men et oprør, der længe har luret mod de sociale mediers uigennemskuelige censur-metoder.
af Katrine K. Pedersen
I 1968 var det gruppen 'New York Radical Women', der brændte bh’en. Tre årtier senere forårsagede Janet Jackson en voldsom mediestorm med ”the Nipplegate”, da hun på landsdækkende tv under Superbowl flashede sit ene bryst.
Og nu er patten fri igen – denne gang på de sociale medier. Kampagnen Free The Nipple er i løbet af de seneste dage eksploderet med over 1 million hashtags inklusiv Miley Cyrus’, Willow Smiths, Chrissy Teigens og Scout Willis’ bidrag til bevægelsen. En protest mod kønsdiskriminering, seksualisering af kvindekroppen og ikke mindst en kamp mod censur på sociale medier som Facebook og Instagram.
Miley Cyrus er aktiv forkæmper for Free The Nipple-bevægelsen
Cyber nøgenheds-revolution
Ifølge Instagram er et foto af en brystvorte på en kvindekrop ikke tilladt:
“We know that there are times when people might want to share nude images that are artistic or creative in nature, but for a variety of reasons, we don’t allow nudity on Instagram. (..)This includes photos, videos, and some digitally-created content that show sexual intercourse, genitals, and close-ups of fully-nude buttocks. It also includes some photos of female nipples, but photos of post-mastectomy scarring and women actively breastfeeding are allowed. Nudity in photos of paintings and sculptures is OK, too.”
Og alt imens Instagram forsøger at fjerne nøgenhed, popper utallige visuelle oprør i form af små filmklip, fotos og hashtags op i et tempo og i et antal, der gør det vanskeligt for Instagram at følge med. Udover almindelige mennesker, der fylder Instagram med fotos af bare bryster under hashtagget #freethenipple, har en række kunstnere skabt opmærksomhed med deres bidrag til nøgenheds-revolutionen. Fx Micol Hebron, der har lavet en "Safe For Work" mande-brystvorte-template, som man kan klippe og kopiere og sætte på sine egne fotos.
Micol Hebrons mande-brystvorte-skabelon
Bag nøgenheden gemmer sig en massiv kritik af de sociale mediers censur-metoder
Grunden til opstandelsen - primært på Instagram - er ikke kun kønsdiskriminering; under overfladen ligger en voldsom kritik af Instagrams censur-metoder. I forbindelse med en artikel jeg skrev om den nu afdøde foto-journalist og dokumentarist Mary Ellen Mark, stødte jeg på kvinden bag den populære NYC-blog Panandthedream, Nathalie Agussol. I en hyldest til Mark postede hun et af fotografens mest berømte fotoer, et dokumentarisk portræt af de to kusiner Amy og Amanda fra North Carolina, USA med teksten: “Jeg postede engang dette foto her på Instagram. En eller anden fandt det anstødeligt. Instagram fjernede det. Ja, det er anstødeligt at se børn med makeup og særligt at se dem ryge. Men dette er ægte, ikke opdigtet, ikke glamouriseret. Det er foto-journalistik og en sørgelig virkelighed for alt for mange”.
Fotografiet er et stykke prisvindende foto-journalistik fra Marks reportage om den amerikanske underklasse, de socialt udstødte – eller som hun kaldte dem; ’de uønskede’. Nathalie Agussols har som en populær blogger med en velbesøgt Instagram-profil længe insisteret på, at kunst, foto-journalistik og intellektuel stillingtagen ikke bør censureres på de sociale medier.
Hun forklarede, at hun flere gange havde oplevet, at Instagram fjernede posts uden varsel: “Nogle måneder forinden, gjaldt det et foto af en pige, der bar en gennemsigtig skjorte, så man kunne se hendes brystvorte. Siden da virker det som om, at Instagram er blevet mere afslappet, hvis brystvorten ikke er for tydelig. Men de gav mig også en påtale; hvis jeg blev ved med at overtræde deres guidelines, forbeholdte de sig ret til at lukke min konto uden varsel. Jeg var chokeret, I mine øjne var det ikke en krænkende post. Instagram er som et fort, det er umuligt at få kontakt til nogen som helst. Da jeg prøvede at få en forklaring, endte jeg i en blindgyde! Jeg vil virkelig gerne vide, hvem de, der står for at foretage censur er?“
De sociale medier har lært os at bedrive selvcensur
Instagram begyndte som et simpelt redskab til at dele fotos, og særligt kunstnere og kreative tog det til sig i begyndelsen som et perfekt værktøj til at dele og promovere visuelle værker eller arbejde. Instagram er også det sociale medie, der for alvor har gjort retouchering og 'picture perfect' til en naturlig del af almindelige menneskers snapshots og fotografiske gengivelser af hverdagen.
Engang var det udelukkende professionelle medier, der benyttede sig af billed-redigering. I dag er filtre og stylede hverdags-scenarier lige så selvfølgelige som det overhovedet at tage et billede. Det er også et af de sociale medier, der ifølge Agussol har lært os at bedrive selvcensur - at holde på det, der potentielt kan misforstås, den slags kunst og kritik, der ikke tjener offentlighedens lys.
Den første gang Instagram bad hende fjerne anstødeligt indhold, var hun forvirret: ”Det var i begyndelsen, og jeg havde ikke mange posts. Jeg havde ganske enkelt svært ved at gennemskue, hvilke fotos der kunne være krænkende, så jeg fjernede en håndfuld, uden egentlig at vide om det var dem, de mente”
Agussol afslutter; “Kunst er stadig kun noget, der interesserer en minoritet, og det kræver ofte en eller anden form for refleksion. Hvis Instagram vil fortsætte med at censurere [et arbejde som Mary Ellen Marks] bliver de nødt til at nedsætte en eller anden form for gruppe af folk, der kender og forstår, hvad det er, de censurerer. Det er uhyggeligt sørgeligt, at et så rørende fotos som Mary Ellen Marks fjernes, fordi man misforstår dets budskab”.
