Fredes farlige flirt

Kronprins Frederik brød i sidste uge sin tavshed, da han pludselig lod sig interviewe på Dansk Idrætsforbunds hjemmeside om sin stærkt kritiserede insisteren på at blive medlem af den internationale olympiske komité, IOC. Det er ikke et interview, der vil gå over i historien som et, hvor vi blev så frygtelig meget klogere, bortset fra at det er nu står klart for alle, at kronprinsen er parat til at gå planken ud for at lade sig vælge til IOC, uagtet at der er stor risiko for, at medlemskabet kan give ham politiske ubehageligheder.

Kronprinsen sagde i sit interview med DIF, at han vil i IOC for at kunne “følge udviklingen af de olympiske idealer”. Men bør IOC-medlemmer ikke lade sig vælge for at påvirke tingene i den rigtige retning? Men det er ikke Frederiks motiv, for hvis der skal behandles eller besluttes det mindste med et politisk indhold, ja, så vil han føre de korslagte armes politik og forholde sig tavs. Undskyld, men hvad er så pointen med at lade sig vælge? Er det bare for at kaste glans over arrangementerne og få lidt adspredelse med rejser, middage osv.?

 

Vil kronprinsen så ikke kunne gøre mere gavn i andre sammenhænge?

Jeg hører til dem, der gerne vil kunne være vores kongelige familie bekendt, men man bliver da bekymret over at se, hvordan kronprins Frederik nu bevæger sig ud på tyndere og tyndere is med sine papirtynde og pinlige argumentation for, hvorfor han nu vil bruge sin tid i IOC.

 

Kommunikationsrådgiveren der blev væk

Når kronprinsens projekt går galt, så skal han dog ikke komme rendende bagefter og beklage sig over, at han ikke er blevet advaret, for han kan jo bare læse aviserne, hvor folk nærmest står i kø for at bede ham om at holde sig væk.

 

Foreløbig har et bredt udsnit af de politiske partier anbefalet kronprinsen at holde sig fra IOC, men hvad der er endnu mere imponerende, er, at det oveni også er lykkedes for ham og hans åbenbart ikke alt for snedige kommunikationsrådgivere – hvem de så end er – at hidse de to mest nådesløse dele af dagspressen op – sportspressen og den politiske presse. I skøn forening og som et ulvekobbel står de nu sultne uden for den forfjamskede kronprins’ hule og venter bare på, at han kommer ud, så de kan kaste sig over ham. I lang tid har dagspressen været flinke og taget hensyn til kongehuset, men hvis Frederik tror, at han kan snyde pressen på denne måde ved at give eksklusive interviews til et ikke voldsomt kritisk medie som DIF’s hjemmeside i et naivt håb om, at den går, ja, så tager han grueligt fejl.

 

Hvem der rådgiver kronprinsen i forhold til pressen, står ikke klart, kun at kronprinsen kommunikerer som en amatør. Han bliver i hvert fald nødt til inden så længe at invitere til et pressemøde, hvor han i en time eller mere svarer på alle tænkelige spørgsmål fra HELE pressen. ”Stuntet” fra forleden på DIF’s hjemmeside, det er tiden immervæk løbet fra.

 

Forinden bør han få det råd at tænke længe og grundigt over, hvorvidt at det er muligt at komme med et overbevisende svar på, hvad det mon er, han egentlig kan bidrage med i IOC. Kan Frederik ikke svare på det, så skal han naturligvis holde sig væk. Så enkelt er det faktisk.

Kronprinsen bevæger sig i denne tid ud på farligt vand, hvor han spiller hasard med sin egen troværdighed og vores respekt. Jeg kan ikke se, hvordan en plads i IOC er det værd. Kan nogen?

 

Derfor skal kronprinsen lade sig vælge til IOC

IOC er uden tvivl et interessant forum, hvor kommende værtsbyer står i kø for at fedte for én i en uendelighed. Så behøver Frederik heller ikke at tage fra kassen med apanagemidlerne eller belaste Harboe-bryggeriejeren, A.P. Møller eller sin jetset-vennekreds, når han skal ud og rejse.

 

Det kan vel næppe skade, at Danmark – hvis kronprinsen stiller op – får et medlem af den olympiske komité. Det giver alt andet lige indflydelse, altså lige bortset fra de situationer, hvor der er noget på spil politisk. Ifølge DIF’s formand og Danmarks nuværende medlem af IOC Kai Holm kan Frederik bare lade være med at stemme. Det er der så mange andre, der gør, mener DIF-formanden, der i øvrigt hævder, at der reelt ikke er nogen politiske spørgsmål at drøfte i IOC.

 

I konsekvens af det, så må IOC altså også være uden politisk betydning. Er det troværdigt? Samtidig hævder Kai Holm, at det ville være ”synd at miste kronprinsens stemme” og ”dybt negativt at miste den indflydelse og den stemme, han kan give, når det er nødvendigt.” Hvordan giver disse udsagn mening, hvis det skulle være politisk ligegyldigt, hvad der foregår i IOC?

 

Hvad nu, hvis man stemmer i IOC om, hvorvidt endnu en diktaturstat skal være vært for de olympiske lege? Hvad svarer vores kronprins så? At han undlader at stemme og ikke forholder sig til spørgsmålet? Er det ikke også at tage stilling? Hvad er så pointen med at sidde i IOC?

 

Kronprisens politiske dilemmaer

Kronprins Frederik har måske markante idrætspolitiske holdninger, som er værd at lægge mærke til. Vi kender dem dog endnu ikke. Et par interessante idrætspolitiske spørgsmål, som han måske kunne kommentere, er for eksempel: Skal OL kommercialiseres yderligere, end de er i forvejen, eller skal man lidt tilbage til den ædle amatørisme? Hvad med doping? Gør det nogen forskel, hvis kronprinsen personligt kaster sig ind i en kampagne mod doping?

 

Et argument for at vælge Frederik er ifølge nogle af atleterne, at han kan være med til at ”udbrede kendskabet til sport”. Hvilket banalt svar. Det er vist gået op for de fleste, hvad sport er for et fænomen. Af andre guldkorn har vi: ”Det er godt for Danmark”, eller det er ”et godt signal”. Hvad ligger der i det? Det er vist de færreste, der ved det. Men at kronprinsens valg til IOC er ”godt for Danmark”, er åbenbart indiskutabelt hos sportsfolkene.

 

Frederik i det gode selskab

Kronprinsen kan udvide sit personlige netværk, der måske kan komme Danmark til gavn. Han kan da altid få nogle fif af FIFA-pamperne den nuværende Sepp Blatter og forgængeren Joao Havelange, som sidder med i IOC og som i deres tid til bevidstløshed har bevist, hvordan man effektivt manipulerer og køber stemmer fra 3.verdens-lande for at gennemtvinge sine beslutninger. Eller hvad med Francos sidste sportsminister, IOC’s ærespræsident på livstid Juan Antonio Samaranch? Lad da endelig vores kronprins hænge ud med den flok, som længe har gjort det til en dyd ikke at være særlig optaget af demokrati og medbestemmelse.

 

Det kan næppe heller udelukkes, at jobbet er personligt udviklende, selvom at det ikke lyder særlig spændende at skulle høre på idrætspolitiske taler fra fjerne landes repræsentanter i en uendelighed.

 

Derfor skal Frederik droppe sine IOC-planer

Ifølge IOC’s hjemmeside er IOC-medlemmer IKKE – som Kai Holm ellers præsenterer sagen i medierne – et lands delegerede, men IOC’s repræsentanter i hjemlandet. Det vil altså sige, at Frederiks job – ifølge organisationen selv – består i at være ambassadør for IOC i Danmark og i øvrigt arbejde for (”promote”) organisationens interesser i Danmark!

 

Det kan alt andet lige kun betyde, at næste gang IOC bliver ramt af en politisk skandale, hvor det måske viser sig, at et eller flere IOC-medlemmer er blevet købt til at stemme for en værtsby, så bliver Frederiks navn helt automatisk trukket ind i sagen. Ja, IOC kan vel kun forvente, at han forsvarer beslutningerne. Pressen vil i alle tilfælde, hver eneste gang der bliver ballade i eller omkring IOC, forvente en kommentar med en klar afstandtagen til sagen, og samtidig vil kronprinsen skulle stå og bortforklare det hele, præcis ligesom sine danske forgængere i IOC Kai Holm og Niels Holst-Sørensen.

 

En regent uden vurderingsevne

IOC må være meget spændende, siden Frederik er parat til sætte sin goodwill hos befolkningen over styr på at sidde med i komiteen, hvor der i øvrigt kun er ét møde årligt. Man tør næsten ikke tænke på hans fremtid som regent, når hans politiske vurderingsevner tilsyneladende er så ringe.

 

 

*Kilde: http://www.olympic.org/uk/organisation/ioc/index_uk.asp

The IOC members, natural persons, are representatives of the IOC in their respective countries, and not their country's delegate within the IOC. As stated in the Olympic Charter: "Members of the IOC represent and promote the interests of the IOC and of the Olympic Movement in their countries and in the organisations of the Olympic Movement in which they serve" (Olympic Charter 2004, page 28).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også