De seneste år har der været en løbende debat om de nye kommunikations- og interaktionsformer, der potentielt kan udfolde sig på internettet - men det er i vid udstrækning blevet ved den teoretiske diskussion. De konkrete, praktiske muligheder er der ikke mange, der beskæftiger sig med. Det danske projekt Superchannel.org har taget udfordringen til sig og har de sidste to år eksperimenteret med interaktions- og kommunikationsformer på internettet.

Samspil på tværs af skærmen
Superchannel.org er et interaktivt internet-tv-projekt, der eksperimenterer med de udtryksmuligheder, der ligger i rich media-teknologien; det vil sige kombinationen af tv, video, audio og internet i ét samlet udtryk.
En af de bærende ideer i Superchannel.org er at forsøge at redefinere forholdet mellem afsender og modtager eller mere præcist forholdet mellem dem, der producerer internet-tv, og dem, der ser internet-tv. Traditionelle medier bygger på envejskommunikation, hvorved modtageren ofte bliver en passiv medspiller. Den mest radikale interaktion, man som seer kan foretage med sit fjernsyn, er således at skifte kanal eller ultimativt at slukke. I Superchan-nel.org’s mediebillede tilbydes modtageren eller brugeren en anderledes aktiv rolle: Under samtlige udsendelser – som alle sendes live via Superchannel.org’s website - er der et åbent chatrum, hvor brugerne kan chatte direkte med udsendelsens producer(e). På den måde involveres brugerne direkte i de udsendelser, de ser, med mulighed for at påvirke udsendelsen. Chatten varierer fra udsendelse til udsendelse. Nogle seere kommer med specifikke ønsker, som for eksempel: "kan I zoome ind på personen, der interviewes", mens andre stiller spørgsmål til aktørerne foran kameraet eller diskuterer udsendelsens indhold med produceren og andre brugere på chatten. På denne måde etableres der et lille fællesskab omkring hver enkelt udsendelse, som enten kan fortsætte i chatten efter udsendelsen, aftale at mødes omkring en ny udsendelse eller slet og ret opløse sig selv.
Efterfølgende gemmes alle udsendelser i et arkiv på Superchannel.org’s website, hvorfra de frit kan afspilles. Et diskussionsforum i form af en tekstboks ligger tilknyttet hver udsendelse. Her har senere seere mulighed for løbende at kommentere udsendelsen. Derved etableres en kontinuerlig kommunikation mellem produceren og brugerne, hvor produceren kan vende tilbage til et tidligere program og høste nye erfaringer fra brugernes kommentarer.

Interaktion?
Det er imidlertid den direkte interaktion, der foregår her og nu under live-udsendelser, der gør Superchannel.org unik i det danske medielandskab.
Når der tales om interaktivitet i forbindelse med internet-tv, forbindes interaktiviteten generelt med seerens mulighed for selv at vælge, hvilke udsendelser hun/han vil se og hvornår. Det vil med andre ord sige, at seeren interagerer med internet-tv-stationen på samme måde som med en videoudlejning, blot kan man nu sidde hjemme foran sin computer og vælge udsendelserne. Denne form for interaktivitet ligger i forlængelse af den adfærd, vi allerede kender fra internettet: Vi surfer på nettet, til vi finder de ydelser, vi ønsker at benytte os af, hvorefter vi downloader og eventuelt køber det udvalgte. En sådan adfærdsform er udmærket, idet den giver brugeren større autonomi og frihed i sit valg, men den kan næppe betragtes som en ny eller revolutionerende kommunikationsform, ligesom den heller ikke udfordrer de potentielle kommunikationsmuligheder, som internettet åbner op for. Det interaktive element er begrænset til den enkelte persons samspil med computeren, og som seer af de hentede udsendelser fra internet-tv-stationen er man stadig fastholdt i den vante rolle som passiv modtager af præfabrikerede programmer, blot har man selv kunnet vælge, hvad man vil se.

Fra De Arabiske Emirater til Serbien
Superchannel.org begyndte som de første i Danmark at producere interaktivt internet-tv i maj 1999. Projektet er startet af den danske kunstgruppe Superflex (Bjørnstjerne Reuter Christensen, Jakob Fenger og Rasmus Nielsen) og den amerikanske programmør Sean Treadway (tidligere ansat ved Microsoft og Real Networks). Organisationen i Superchannel.org minder om en paraplyorganisation, hvor www.superchannel.org er samlingspunktet for p.t. 21 forskellige internet-tv kanaler (juni 2001). Kanalerne med deres tilknyttede studier ligger spredt rundt om i verden. Der er kanaler i Danmark, Finland, England, Skotland, Tyskland, Østrig, Bosnien-Herzegovina, Kroatien, Serbien, De Forenede Arabiske Emirater, Japan og Thailand. Alle kanalerne sender via Superchannel.org's website.
Superchannel.org er således et globalt netværk, der danner platform for et interaktivt forum, hvor der kontinuerligt eksperimenteres med kommunikation og netværksopbygning via internettet.

Pensionister og internet-tv
Netop netværkstanken er central for den måde, Superchannel.org er bygget op på, og er med til at markere en forskel fra andre danske internet-tv-stationer. Den primære intention med Superchannel.org er nemlig baseret på en god portion idealisme: Ønsket om at forbedre kommunikationsmulighederne inden for en bestemt social kontekst og dermed fremme lokale netværker.
Et eksempel på skabelsen af et lokalt netværk omkring et internet-tv-studie er Superchannel.org's to kanaler i Liverpool, England. Kanalen Coronation Court startede i marts 2000 som et samarbejde mellem Superchannel.org og organisationen Liverpool Housing Action Trust. En lejlighed i en stor boligblok fra 1950'erne blev indrettet som studie, og her fik boligblokkens beboere frie hænder til at lave internet-tv. Hovedparten i boligblokken er ældre mennesker. I det forløbne år har boligblokken udviklet sig fra at huse en række beboere, der ikke havde særlig meget kontakt med hinanden, til at være en boligblok, hvor beboerne har et stærkt fællesskab. Beboerne har brugt internet-tv-studiet og den kommunikation, det har skabt, såvel indadtil som udadtil – som en platform og et redskab til social forandring. På et tidspunkt var der for eksempel tale om, at boligblokken skulle rives ned, da den er gammel og forfalden, hvilket mange beboere var imod. De organiserede sig omkring tv-studiet, inviterede lokalpolitikere i studiet og fik skabt en politisk debat om deres boligbloks fremtid.
På baggrund af de positive erfaringer var der en gruppe brugere fra Coronation Court, der besluttede at åbne endnu et internet-tv-studie i samabejde med Superchannel.org og Liverpool Housing Action Trust i en anden boligblok i Liverpool. Denne boligblok har dannet rammen om kanalen Tenant Spin, hvor beboerne, der ligesom i den anden boligblok primært er pensionister, mødes og producerer internet-tv.

Teknologi for de teknologiangste
Billedet af en flok engelske pensionister, der hjemmevant afvikler tv-udsendelser over internettet, skurrer måske lidt i nogles øjne; kombinationen pensionister og computere ledsages ofte af associationerne teknologiforskrækkelse og afstandstagen. At det ikke behøver at være sådan, skyldes til dels den software, der er blevet udviklet i Superchannel.org’s regi.
Teknologien bag internet-tv hedder streaming media. Streaming media har den fordel, at man ikke behøver at downloade en udsendelse, før man kan se den. Udsendelsen sendes løbende til computeren samtidig med, at den afspilles. Det er denne teknologi, der gør det muligt at sende live-udsendelser.
Programmøren Sean Treadway har udviklet Superchannel.org's software. Softwaret gør det muligt for principielt alle, selv de der aldrig har siddet ved en computer før, at blive i stand til at producere og sende internet-tv. Treadway betegner sit software som "a streaming media content management tool". I virkeligheden er det en række individuelle softwares, der er sat sammen til ét streaming-værktøj. Værktøjet gør det nemt at sende internet-tv, fordi det samler alle elementerne i streaming til én pakkeløsning inklusiv en wizard eller en brugervejledning, der guider produceren igennem skridt for skridt. Dermed er live streaming, der almindeligvis betragtes som noget af det mest komplicerede på internettet, blevet forenklet på en sådan måde, at det i hvert fald ikke er tekniske barrierer, der skal forhindre folk i at kaste sig ud i produktionen af tv på internettet.

Tv for dig og naboen
Et oplagt spørgsmål efter dette er: Hvad så med selve udsendelserne? Hvem kan være interesseret i de udsendelser, som en flok gamle mennesker i en forstad til Liverpool render rundt og laver? Svaret ligger lige for: dem selv. Og måske dem i naboblokken. Og måske dem, der lever i en tilsvarende blok, bare i en forstad til Manchester. En ting er sikker: Nogen seermagnet bliver Tenant Spin næppe.
Det er imidlertid heller ikke intentionen. Modsat traditionelle medier, der har som målsætning at nå ud til så mange mennesker som muligt via deres broadcasting, fokuserer Superchannel.org på narrowcasting. Det vil sige, at de enkelte udsendelser produceres og sendes for dem, der måtte være interesserede i udsendelsernes indhold, uanset hvor snæver interessefladen så er. Der produceres ikke omnibus-udsendelser, hvis mål det er at henvende sig til alle, og hvis succes kan måles proportionalt med antallet af seere. Denne form for succesrating, der i stadig stigende grad præger de traditionelle medier med produktioner for laveste fællesnævner til følge, opererer man ikke med på Superchannel.org. Indenfor narrowcasting måles succes proportionalt med seernes engagement og aktivitetsniveau. En udsendelse kan altså godt være en succes, selvom den kun ses af 25 mennesker, hvis de 25 under udsendelsen har en frugtbar dialog og debat med udsendelsens producer og med hinanden.

Seeren frem fra lænestolens dyb
Denne form for succesvurdering kræver en nytænkning af begreberne målgruppe, segment og seertal. Ofte sammenlignes internet-tv med traditionelt tv og kritiseres i den forbindelse for sin ringe lyd- og billedkvalitet. Årsagen til denne sammenligning er givetvis, at stort set alt internet-tv, der produceres i Danmark, til forveksling ligner traditionelle tv-programmer, der blot sendes via internettet i stedet for via fjernsynet.
Infrastrukturen på internettet er endnu ikke udbygget nok til at, opløsningen på internet-tv er på højde med traditionelt tv eller dvd. Derfor høres igen og igen påstanden, at internet-tv ikke rigtigt kan blive til noget, før båndbredden på internetforbindelserne er øget betragteligt.
Denne påstand grunder i fantasiløshed i forhold til at tænke internet-tv som et helt nyt medie, som har nogle helt andre kvaliteter og anvendelsespotentialer end det traditionelle tv. For at disse skal realiseres over en bredere kam kræver det en ændret tilgang til mediet både fra afsendernes og modtagernes side. Som afsender skal man være indstillet på at turde risikere at lægge en del af kontrollen med udsendelsen over i hænderne på modtagerne, der til gengæld skal være parate til at komme frem fra lænestolens dyb og aktivt involvere sig i den udsendelse, der udfolder sig på skærmen foran dem.
Det synes i al sin enkelthed at være den praktiske løsningsmodel, som Superchannel.org giver på udfordringen om de kommunikations- og interaktionspotentialer, internettet stiller os overfor, og som det ikke skorter på vidtløftige og abstrakte teoridannelser omkring.