Simon Hansen erklærede i sit kandidatur til Kommunikationsforeningen, at han vil fastholde kritikken over for kommunikationsbranchen. Kommunikationsforum bad ham uddybe kritikken:

"Nogle folk i branchen har en tendens til at være navlebeskuende og meget snæversynede i måden de ser kommunikation på. De glemmer at kommunikation ikke bare er et add-on, der kan isoleres fra virksomhedernes øvrige arbejde. Kommunikation giver kun mening hvis man ser den i relation til alt, hvad der foregår i og omkring virksomhederne," udtaler Simon Hansen.

Simon Hansen mener, at årsagen til denne træge måde at opfatte kommunikation på skal søges i branchens diffuse historie, hvor man på under ti år har oplevet en udvikling fra et primitivt arbejde med PR til komplekse former for netværkskommunikation:

"Fra den tid, hvor kommunikation var et spørgsmål om at få et par linjer i avisen, hænger dele af branchen stadig fast i en opfattelse af, at kommunikation kræver et særligt kunstnerisk talent, som kun nogle ganske få mennesker er i besiddelse af. Opfattelsen af kommunikation som noget særligt er en del af baggrunden for at branchens faglige grundlag i dag er meget spredt, og ofte mangles et teoretisk og metodisk grundlag, der kan understøtte vores praksis."

I den proces kunne Simon Hansen godt tænke sig at branchen i langt højere grad så i retning af virksomheder som COWI og Rambøll, der forsøger at integrere organisationsforståelse i kommunikationsarbejdet:

"Den naturlige konsekvens af at opfatte kommunikation som noget, der gennemsyrer alle led i virksomheden, er, at man begynder at nedlægge kommunikationsafdelingerne. Mit råd til virksomhederne er, at de skal gøre kommunikation til en kompetence i hele virksomheden. Alt hvad man foretager sig er dybest set kommunikativt, derfor drejer det sig om at have fuldstændig kontrol over sine udtryksformer og relationer på alle niveauer," mener Simon Hansen.

Denne altfavnende opfattelse af kommunikation er baggrunden for nogle virksomheders begyndende brug af kommunikationsregnskaber. Simon Hansen mener, at brugen af kommunikationsregnskaber kan være en kvalitativ ressource, men at regnskaberne på lang sigt er overflødige:

"Et kommunikationsregnskab er i virkeligheden et forsøg på at kortlægge hele virksomhedens performance. Regnskabet bliver et redskab, der kan hjælpe virksomheden med at få øje på at alt, hvad den foretager sig også har en kommunikative side. En medarbejder, der fører mange telefonsamtaler er i lige så høj grad med til dannelsen af virksomhedens image, som den officielle kommunikationsafdeling." slutter Simon Hansen.