Mennesket har været i stand til at kommunikere med hinanden gennem de sidste 600.000 år, men de første aviser og blade begyndte først at udkomme for 300 år siden. Disse 300 år udgør blot en lille del af menneskets historie, men en meget betydningsfuld del, fordi det er dynamisk periode i verdenshistorien, og fordi medierne i denne periode medvirkede afgørende til at ændre menneskets opfattelse af tid og rum. De moderne massemedier, som vi er omgivet af i dag, er udviklet i takt med udviklingen af det moderne samfund, som vi lever i i den vestlige verden. Det er dette moderne samfund, som har skabt baggrunden for mediebranchen både kulturelt, økonomisk, socialt og politisk.

Den traditionelle avisbranche står overfor konsekvenser af truende substituerende produkter, og samtidig har store samfundsmæssige forandringer såsom digitalisering, nye medievaner, økonomisk krise og teknologiske udviklinger betydning for avisernes faldende oplag. Særligt er der, i takt med internettets fremkomst de seneste 20 år, sket en voldsom reformation af den traditionelle nyhedsformidling, hvilket har betydet fald af andele i befolkningen, som læser dagblade i form af trykte aviser. Fald i læsning af dagblade er et stort problem for traditionelle medier i den vestlige verden, og derfor har mange mediehuse forsøgt at løse dette problem gennem de sidste 15-­-20 år i takt med at internettet har bredt sig og at internet på digitale enheder som tablets og smartphones også har bredt sig. Der ses en opblomstring af nyhedslæsning på nye medietendenser som tablets og smartphones, og for at imødekomme disse tendenser, investerer mediehuse verden over store summer i at udvikle nye applikationer til digitale enheder, hvorpå deres læsere kan læse nyheder.

I Danmark lancerede det danske mediehus Berlingske Media i april 2014 en ny avis med navnet Kids News. Avisen, som er en print-­-avis, som også udgives digitalt, skal henvende sig til børn i alderen 6 – 12 år. Ifølge chefredaktør for Kids News, Jonas Stenbæk Christoffersen, er der et stort behov for nyhedsformidling til børn, da børn lige såvel som voksne har behov for at være informeret om, hvad der sker omkring dem, men at nyhedsformidlingen generelt er rettet mod voksne. Ifølge chefredaktør ved Berlingske Media Lisbeth Knudsen, formår denne børneavis at skabe kontakt til fremtidens mediebrugere. Ved netop at skabe kontakt til disse unge mediebrugere, opnår Berlingske Media indsigt i de unge som målgruppe, hvilket vil være brugbart i forhold til at tilpasse nyheder til fremtidens nyhedslæsere. Jeg forestiller mig ligeledes, at de udfordringer og muligheder, som udvikling i samfundet skaber for mediebranchen, kan imødekommes ved at forholde sig til fremtidens nyhedslæsere, som er børn og unge. Yderligere kan denne gruppe give indsigt i, hvordan nyhedsformidling i fremtiden bør tilrettelægges for at få danskere til at læse nyheder. Fremtidens nyhedslæsere har anderledes medievaner og andre behov end de traditionelle nyhedsmedier tilbyder, og derfor mener jeg, at det er nødvendigt for nyhedsmediehuse at bestræbe sig på at imødekomme ønsker og behov for nyhedslæsning for denne gruppe og dermed forsøge at præge gruppen til at læse nyheder både nu og i et fremtidigt perspektiv. 

Specialet er skrevet i 2014 af Karen Kjær Hansen, cand.ling.merc, Aarhus Universitet og blev bedømt til karakteren 12.

Læs hele specialet her.