Hvis du én gang har stillet dig op foran 2000 mennesker i en rød Hawaii skjorte, vil din påklædning i al fremtid virke kedelig. Det kan siges om den danske internetbranche og specielt om Tim Frank Andersen. Ligesom resten af Reboot-selskabet havde han nemlig valgt at liste rundt i hjørnet med et glas vand og en diskret lyserød skjorte. Spørgsmålet var, om det var for at undgå at vise, at han rødmede hver gang han mødte en tidligere FRAMFAB medarbejder med en T-shirt med FIRED i Corporate Framfab design - En ny form for brandmanagement (er det et ord?) eller corporate communication. Man kan kun sige, at Revolutionen altid starter med én selv, man skal bare købe den rigtige T-shirt .

Reboot 4.0 er desværre ikke historien om en revolution som fortsætter. Det kan den ikke, fordi revolutionen både har ædt sine egne børn, resten af familien og deres sparepenge. Reboot 4.0 virkede derfor som partiparaden i Østberlin i 1989. Alle var der, men musikken spillede ikke rigtig i samme takt længere. For alle der deltog i paraden var ligesom ikke sig selv længere. Letsbuyit.com var blevet til letssellit.com, mens resten af os var blevet free agents. Problemet var, at vi ligesom manglede "Hypen". Grundlæggende er det jo heller ikke særlig sjovt at stå og drikke et glas vand sammen med andre kedelige nørder. Hvis eneste fælles referencepunkt er, at revolutionen er slut, og ingen af os blev millionærer.

I virkeligheden er det historiens lov om hype. Historien gentager sig først som hype og derefter som anti-hype. Anti-hype er ligesom den mørke side af kraften i Star Wars. Hvad der før virkede som en genial ide, virker nu som en langstrakt og dybt kedsommelig præsentation af det, som ingen længere har lyst til at vide. Hvert ord minder nemlig os alle om, hvor let det er at tage fejl. Man får lyst til at flygte, flygte fra alt det man lykkeligt har fortrængt om revolutionens nødvendighed i Lenins teser. For som enhver gammel Marxist som har været på Cuba ved.(hvad ved han? Evt kolon: når folk….ellewr hvad?) Når folk råber, at revolutionen forsætter, er revolutionen for længst slut. Det er til at få hovedpine af. Hvad rigtig mange mennesker også fik. Heldigvis kunne man få en hovedpinetablet i receptionen. Kedsomhed er frygtelig, men kombination af anti-rype og kedsomhed er dræbende.

Til gengæld må man sige, at herren mildnede luften for de klippede får. Vejret var fantastisk og den alternative Reboot udenfor var second to none. En skøn improviseret omgang flower-power fest fyldt med sjov, bordfodbold, first movers, last movers, free agents og en yderst velsmagende frokost. Aldrig har man set så mange smukke kvinder i blå strandstole. Man fik lyst til både at tage en blå strandstol og en kvinde med hjem. Jeg valgte selv én af mulighederne. Den står stadig i min stue. First movers advantages. Desuden må man sige at Bertelsens show var vidunderligt. Sangen var god og prisuddelingen dybt retfærdig. Heldigvis er der intet at være ked af. Selvom revolutionen har ædt alt og alle er der håb. Som den gamle revolutionære Marxistiske filosof Althusser kaldte sine erindringer - vel at mærke efter han havde slået konen ihjel, var blevet sindssyg og levede som hjemløs i de parisiske gader - Fremtiden varer evigt.