Forstå Facebook

Facebook fyldte i begyndelsen af februar 5 år, men hvordan og hvorfor er Facebook blevet til det webfænomen, det er i dag? Og hvad har denne nettjeneste egentlig bragt af nyt?
Milepæle i Facebooks historie
Facebook blev åbnet d. 4. februar 2004 af den dengang 19-årige Mark Zuckerberg, der var studerende på Harvard-universitetet i USA, og som i starten kørte tjenesten fra sit kollegieværelse. I begyndelsen var thefacebook.com, som tjenesten hed frem til august 2005, udelukkende et netværk for universitetsstuderende, og udelukkende studerende fra Harvard. For at blive medlem skulle brugerne således have en harvard.edu e-mailadresse (Boyd & Ellison 2007). Senere blev den mulige medlemsskare udvidet, så studerende fra andre universiteter kunne komme med, først Stanford, Columbia og Yale, sidenhen alle universiteter i USA og Canada, men stadig med den filtreringsmekanisme, at man skulle have en e-mailadresse fra et universitet. Efter at have været på nettet under et år rundede Facebook 1 million brugere (dec. 2004).

I modsætning til det pæne og strømlinede produkt, som Facebook er i dag, så skinner det ungdommelige og småanarkistiske igennem i Facebooks allertidligste periode, fx står Zuckerberg på siden 'About' opført som: "Founder, Master and Commander, Enemy of the State", mens de andre personer i foretagendet, som var kommet til i månederne umiddelbart efter starten, står omtalt som henholdsvis "Business Stuff, Corporate Stuff, Brazilian Affairs" (Eduardo Saverin), "No Longer Expendable Programmer, Paid Assassin" (Dustin Moskovitz), "Graphic Art, General Rockstar" (Andrew McCollum) og "The Secret Weapon" (Chris Hughes) (thefacebook.com i archive.org, 21. aug. 2004).

Efter halvandet år — i september 2005 — begyndte Facebook at acceptere andre persongrupper i netværket, nemlig gymnasieelever, og i december samme år var antallet af brugere femdoblet siden året før (5,5 million brugere). Fra maj 2006 blev det muligt for ansatte i bestemte private virksomheder at komme med (fx Apple og Microsoft). Men det var stadig ikke alle og enhver, der kunne komme direkte ind fra informationsmotorvejen og være med, eksempelvis krævede det administratorens godkendelse at få adgang til gymnasienetværkene, og der krævedes en korrekt .com-adresse for at få adgang til et bestemt virksomhedsnetværk (Boyd & Ellison 2007).

Men i september 2006 blev Facebook åbnet for alle over 13 år med en gyldig e-mailadresse, og i december samme år var brugerantallet fordoblet siden foregående år, idet der nu var 12 million brugere. Herefter vokser brugerskaren med ekstremt stor hastighed: 12 millioner i december 2006, 20 millioner i april 2007, 50 millioner et halvt år senere (okt. 2007) til mere end 150 millioner i slutningen af 2008 (alle ovennævnte brugerantal er Facebooks egne opgivne).

Facebook i internetkontekst

Imidlertid forklarer en kronologi over milepælene i Facebooks historie ikke noget om, hvordan og hvorfor Facebook er blevet til det webfænomen, det er i dag. Hvis man vil have svar på det spørgsmål, må man grave et spadestik dybere, og her vil man støde på nogle af alle de mange webfænomener, der så at sige har gødet jorden for, at Facebook kunne opstå og udvikle sig eksplosivt. Vil man forklare Facebooks historie, er det altså ikke tilstrækkeligt at se det som et isoleret og pludseligt opstået fænomen. Derimod må det ses i tæt sammenhæng med den internetkontekst, det er opstået i og har udviklet sig i tæt samspil med og på baggrund af, og som det samtidig har påvirket (der kan naturligvis også peges på en række faktorer uden for nettet, men de lades af pladshensyn ude af betragtning her). Man kan sige, at der før Facebooks opståen allerede var en form for 'grunder' — ligesom vi kender det, når vi maler — som Facebook kunne hæfte på, og som gjorde det muligt for Facebook at blive hængende, så at sige. Der kan peges på to typer 'grundere': for det første de typer netværkstjenester, som mange år tidligere gjorde nogenlunde det samme som Facebook, for det andet de bredere brugs- og softwarestrømninger, der har kendetegnet nettets fortid generelt og de 3-4 år, der gik forud for Facebooks skabelse i særdeleshed.

Sociale netværkstjenester før Facebook
Den første netværkstjeneste, som minder om Facebook, er SixDegrees.com (1997). Den gjorde det muligt for sine brugere at lave en profil, at opliste deres venner og at se hinandens vennelister (fra 1998). Tjenesten tiltrak millioner af brugere, men fik ikke bundet det hele op på en levedygtig forretningsmodel og lukkede i 2000. En anden forløber er LiveJournal.com (1999), der på brugernes egne sider oplistede deres forbindelser, så de kunne følge med i vennernes online dagbøger (Boyd & Ellison 2007). Og endelig skal nævnes Friendster (2002), der skulle tage kampen op med eksisterende datingsites ud fra den holdning, at det var bedre at hjælpe venners venner med at mødes end at få fremmede med samme interesse til at mødes (Boyd & Ellison 2007).

Parallelt med — og i slipstrømmen på — disse netværkstjenester, der alle har 'venner' som omdrejningspunkt, opstår en lang række lignende netværksfænomener, der blot har andre fokuspunkter: Napster (musik, 1999), Wikipedia (alle mulige informationer, 2001), SecondLife (fiktive forbindelser, 2003), LinkedIn (forretningsforbindelser 2003), MySpace (musik, oftest bands og fans, 2003), last.fm (musikvaner, 2003), Flickr (fotos, 2004), YouTube (levende billeder, 2005) og Twitter (hurtige meddelelser om, hvad man laver).

Velkendte brugs- og softwarestrømninger
Denne række af webtjenester, der på mange måder er meget forskellige, har dog nogle fællestræk, som Facebook ubesværet kan lejre sig oven på, og som vil være så velkendte for Facebook-brugerne, at de meget hurtigt føler sig hjemme. Facebook ligner med andre ord noget, brugerne kender i forvejen, hvilket kan være en væsentlig årsag til dets hurtige og kraftige udbredelse. Her skal blot nævnes fire, men der vil helt sikkert kunne peges på flere.

At være social

Wikipedia, MySpace, YouTube o.lign. betegnes ofte ’sociale netværksmedier’, hvilket for så vidt er rigtig, men sociale netværk er ikke nye på nettet. Internettet har altid haft denne type software, som bliver brugt til at danne og vedligeholde fællesskaber. Det kendes fra de første nyhedsgrupper og usenet, det ses i forbindelse med de første chatprogrammer, senere med egentlige hjemmesider (herunder også hade- og fansider) og inden for online spilkulturen, fx omkring World of Warcraft o.lign., og senere igen i fx blogging. Og det ses i forbindelse med mindre, mere lukkede fællesskaber, fx baseret på instant messenger o.lign.

At dele og bidrage

En meget stor del af aktiviteterne på internettet har helt fra de første år drejet sig om at dele og bidrage, både software og indhold. Hele nettets softwaremæssige opbygning er et resultat af denne tankegang, det ligger i open source-bevægelsen, og det videreføres i enkeltpersoneres og smågruppers løbende udviking af små applikationer og plug-ins, der kan bruges til at løse begrænsede programopgaver. Og med hensyn til at dele indhold ses denne tankegang igen i de tidlige nyhedsgrupper, hvor man deler viden om specifikke emner som hampdyrkning, hundeopdræt og helse, den føres videre på den personlige hjemmeside, hvor man deler sit liv med andre, og i flere af de ovennævnte nyere nettjenester: På Napster deles musikfiler, på LinkedIn deler man forretningsforbindelser, på last.fm deles musikvaner, på Flickr fotos, på YouTube levende billeder, på Twitter oplysninger om, hvad man laver, og på Wikipedia deles viden om alt muligt.

At profilere sig
En af de helt afgørende features ved de nyeste webtjenester er profilen, det vil sige en kort fremstilling af brugeren. Igen er det at fremstille sig selv på nettet ikke nyt, men måderne, det gøres på, kan variere fra den personlige hjemmeside, som naturligvis stadig findes, over mere fiktive former som avataren i spil o.lign., til live-præsentation på personlige webcams samt en af de nok mest udbredte former for profilering, nemlig den personlige profil på fx datingsites og sites for børn og unge. De profiler, børn og unge har oprettet på et site som Arto, eller som voksne har oprettet på fx dating.dk, er nok for mange det første møde med profilen som fænomen, og profilens generelle betydning for internetkulturens stigende udbredelse kan sikkert ikke undervurderes.

At få løbende nyhedsflow
Nyheder på nettet, uanset hvad de har været om, har helt fra nettets begyndelse spillet en afgørende rolle for brugerne, fra e-mail, der blev opfundet i begyndelsen af 70’erne for at kunne sende nyheder om vind og vejr, sport, osv. i forbindelse med transmission af store filer fra kyst til kyst i USA, over nyhedsgrupper og de seneste års news feeds og RSS på nyhedsnetsteder og til mikroblogging-programmer som Twitter, der på max. 140 skrifttegn formidler en løbende strøm om enkeltpersoners gøren og laden.

Det er dette internetlandskab med både en række tiltag, der minder om Facebook, og med en række historisk udbyggede brugsformer såsom socialitet, deling, profilering og løbende nyhedsstrøm, der gør det muligt for Facebook at opstå og udvikle sig. Facebook indskriver således sig i en allerede eksisterende bred og kompleks internetkultur, som har formet dets brugere og dets funktionaliteter. Og som Facebook efterfølgende i høj grad selv er med til at forme.

Hvad nyt?
Men et spørgsmål står stadig tilbage: Hvad har Facebook egentlig bragt af nyt? Her skal peges på fem fænomener, som i en eller anden udstrækning er nye i og med Facebook (igen er der ikke nødvendigvis tale om en udtømmende oversigt).

Lav adgangstærskel
For det første den meget lave adgangstærskel, set i forhold til andre tidligere lignende softwareformer på internettet — ud over internetforbindelsen kræves ingen viden om at opbygge netsteder eller bruge kompliceret software, man behøver blot at afgive ganske få informationer, og der skal ikke vælges mellem et utal af layoutformer, osv. Meget kan tilvælges, men man kommer rigtig langt med den minimale og lettilgængelige grundudgave.

Stor og hurtig udbredelse

For det andet, og som en følge af det første, er noget af det nye ved Facebook den meget store udbredelse, det har fået meget hurtigt, hvilket har betydet, at der faktisk er mange at være sociale med og meget at være sociale om. Fx kunne jeg selv kun finde to mulige venner, da jeg oprettede min profil i foråret 2007, mens det går meget bedre i dag.

Kompleks og fleksibel komposition
For det tredje har Facebook formået at kombinere en meget stor del af de ovennævnte historiske forformer på en måde, der på den ene side er temmelig kompleks, men på den anden side er meget fleksibel og intuitivt brugbar for det fleste. YouTube er kun levende billeder (og lidt skrift og fotos), Flickr er kun fotos, last.fm er kun musik, Twitter er kun skrift, osv., men Facebook er i stand til at integrere det meste, og på en sømløs måde.

En relativt tom og meget svagt defineret plads
For det fjerde — og i forlængelse af de foregående tre punkter — synes Facebook (endnu) ikke at have nogen helt fastlagte brugsmønstre, som fx LinkedIn, der er mere business-rettet, MySpace, der har meget fokus på musik og deraf afledte forhold, eller SecondLife, der kræver, at man er indstillet på socialitet med bizart udseende flyvende væsner — eller som tidligere tiders e-maillister og nyhedsgrupper, der typisk var emneopdelte. Facebook kan bruges bredt til alle slags sociale relationer og om alt muligt: relationer til både familie, ‘rigtige venner’, folk, man kender i forbindelse med arbejde, og folk, man har løsere tilknytning til, til sagsorienteret mobilisering (fx mod knivdrab, mod SU-forringelser eller for Darwin), til at danne hade-/fangrupper, osv., osv.

Og det kan bruges på mange forskellige ikke på forhånd fastlagte måder: Man kan skilte med sine religiøse og politiske overbevisning, eller man kan lade være, man kan lægge fotos og video ind, man kan løbende skrive, hvad man laver, man kan hurtigt danne, deltage i eller opløse grupper om alt mellem himmel og jord (begge inklusive), man kan have forskellige former for aktivitetsniveau, osv., osv. — og man kan lade være med at gøre noget af det nævnte. Derudover rækker Facebook også bagud i tiden, til de sociale relationer, man har indgået i tidligere, fx folkeskole, gymnasium, tidligere arbejdspladser, osv.

Facebook muliggør således en meget høj grad af fleksibilitet og hurtig omskiftelighed i opbygning og vedligeholdelse af socialitet, og det stiller grundlæggende bare en tom og meget svagt defineret plads til rådighed, som det er op til den enkelte at fylde ud. Denne meget løse forudbestemthed i forhold til, hvad Facebook kan være og kan bruges til, ses i øvrigt allerede meget tidligt. Fx har funktionen 'poke' — 'prik' — i udgangspunktet ikke nogen klar brugsfunktion fra grundlæggernes side, hvilket fremgår af et Frequently Asked Question fra august 2004, hvor poke-funktionen omtales på følgende måde: "We have about as much of an idea as you do. We thought it would be fun to make a feature that has no specific purpose and to see what happens from there. So mess around with it, because you're not getting an explanation from us" (thefacebook.com i archive.org, 19. aug. 2004).

Sammenblanding af tidligere adskilte relationer

Og endelig — for det femte — gør Facebook det muligt, på godt og ondt, at sammenblande relationer til personer, som ellers tidligere var adskilte. På især de mere snævre netværkstjenester (LinkedIn o.lign.) er det relativt enkelt at lave en profil og at foretage sig handlinger, der passer til alle dem, man har i sit netværk, men på Facebook kan det være vanskeligt at profilere sig og handle på en måde, der helt igennem passer til, hvad alle ens mange forskellige Facebook-venner måtte forvente af en.

Den amerikanske medieforsker Joshua Meyrowitz giver en meget rammende beskrivelse af dette fænomen i sin analyse af, hvad der sker, når en ny medietype dukker op, som gør det muligt at sammenblande tidligere adskilte sociale situationer (i hans tilfælde tv).

I sin studietid var han på et tremåneders ophold i Europa, og da han kom hjem og skulle berette om turen, fortalte han forskellige historier: Forældrene hørte om de trygge og rene hoteller, vennerne hørte om farlige, eventyrlige og romantiske oplevelser, mens hans undervisere hørte om de mere opbyggelige sider af turen (museumsbesøg, kulturforskelle o.lign.). Ikke at nogen af historierne var usande, men de var forskellige, fordi publikum var forskelligt. Herefter forestiller Meyrowitz sig, hvad der ville være sket, hvis hans forældre ved hjemkomsten havde arrangeret et surprisehjemkomstparty, og hvis de der havde placeret ham midt i en rundkreds, hvor forældre, venner og undervisere stod rundt om, og bad ham fortælle om turen. Hvilken historie skulle han have fortalt, når nu de ellers adskilte tilhørerskarer var blandet sammen? Valgte han 'forældreversionen', ville vennerne kede sig, valgte han deres version, ville forældrene blive utrygge, osv. Enten måtte han krybe i et musehul, eller også måtte han på stedet opfinde en — ny — samlet fortælling, hvor der var lidt til hver gruppe, og uanset hvad han sagde, ville situationen være grundlæggende forskellig fra situationerne med hver af de enkelte tilhørergrupper.

Denne lille fortælling får Meyrowitz til at konkludere: "The point is that when distinct social situations are combined, once appropriate behavior may become inappropriate" (Meyrowitz 1985: 1-4; tak til min gode kollega Niels Ole Finnemann for at have mindet mig om denne passage i Meyrowitz' bog). Og lige netop sådan er det med Facebook: Hvis ikke man helt fra begyndelsen ved oprettelsen af sin profil har besluttet — og efterfølgende overholdt — en meget streng 'vennepolitik', hvor man ved, hvem man vil have med, og hvem man ikke vil, så vil personrelationer, der tidligere var klart adskilte, blive blandet sammen, idet vi — på en og samme tid — kommunikerer med alle dem, der er med i vores vennenetværk.

Og til forskel fra Meyrowitz' eksempel, så har denne mekanisme endnu en dimension på Facebook, idet der her gør sig, hvad man kunne kalde en 'systemisk uoverskuelighed' gældende, det vil sige det forhold, at Facebook som system ikke altid gør det muligt for os at overskue rækkevidden af vores egne handlinger og af de af vores venners handlinger, der involverer os. Det kan for eksempel være, at vores netværk er blevet så stort og komplekst, at vi ikke kan overskue det, så alt, hvad vi løbende skriver om vores gøren og laden her og nu, eller alt, hvad vi kommenterer på vores venners profiler — og som måske kun var tiltænkt én gruppe — sendes ud til hele vores netværk. Eller hvis nogen af vores venner 'tagger' os i et foto, så underrettes hele vores netværk. Eller hvis vi for eksempel laver den mindste ændring i vores profil, så underrettes alle og nogle gange med uforudsete konsekvenser. Jeg er sikkert ikke den eneste, som er begyndt med at have den ægteskabelige status sat til ingenting — man har vel en vis forsigtighed i starten — for så sidenhen at ændre den til 'gift', hvorefter det strømmer ind med lykønskninger fra alle sider.

I et diffust socialt rum

På denne måde muliggør Facebook sammenblanding af tidligere adskilte verdener: Vi står ikke kun — som i Meyrowitz' eksempel — midt i en rundkreds, som vi kan overskue; vi befinder os i et mere diffust socialt rum, hvor vores gøren og laden i ufiltreret form går ud til hele vores netværk, hvilket gør konsekvenserne af vores handlinger uoverskuelige og uigennemskuelige.

Det nye ved Facebook er derfor måske alt i alt, at det er meget let tilgængeligt, at der er mange aktive brugere, at det er både komplekst og fleksibelt, samt at det tilbyder en slags åben og tom plads, en scene, der kun i ringe grad er forudbestemt, men som kan indtages af alle, uanset alder, interesser, osv., og som kan bruges til alt, både her og nu og bagudrettet. En scene, der så også kan være problematisk at træde ind på, fordi den er så bred, at tidligere adskilte sociale situationer ukontrollabelt sammenblandes.

----

Gamle udgaver af Facebook kan ses i det amerikanske internetarkiv archive.org på følgende adresser

http://web.archive.org/web/*/http://thefacebook.com (frem til august 2005) http://web.archive.org/web/*/http://facebook.com (efter august 2005).

Er du på Facebook, kan du desuden se historiske eksempler på, hvordan profilerne har set ud gennem tiden her.

Litteratur
Danah M. Boyd & Nicole B. Ellison: "Social Network Sites: Definition, History, and Scholarship", Journal of Computer-Mediated Communication, 13(1), 2007

Joshua Meyrowitz: No sense of place. The Impact of Electronic Media on Social Behavior. Oxford University Press 1985

http://www.facebook.com/press

http://en.wikipedia.org/wiki/Facebook

Relaterede artikler

Er Facebook en falsk ven? - Alle er på Facebook. Men ikke alle er glade. Kforum har set nærmere på kritikken af Facebook i anledning af femårsdagen....
Facebook + organisationer = ? - Med to millioner registrerede brugere har Facebook fået godt fat i danskerne. Det har de danske organisationer også bemæ...
Twitter er Facebook på speed - Mikroblogging-værktøjet Twitter er vokset med 1000 % det seneste år og får lige nu et par millioner nye brugere hver mån...
Få en fortrolig Facebook - Ti tips til hvordan du enkelt kan skræddersy Facebook til dit personlige behov, så du får privatliv. En guide der viser ...
Undgå Facebook fiaskoer - Danske virksomheder og organisationer er godt i gang med at tage de første usikre skridt på Facebook. Men hvilken strate...
Facebook dig til fast arbejde - Du kan ændre dit liv med Facebook. Facebook er ikke blot fest, fis og støvede studiekammerater, men en mulighed for at f...
36 fejl på Facebook - Alt for mange virksomheder begår fatale fejl på Facebook. De spammer med posts, skælder ud eller rabler løs om sig selv ...
Hvorfor liker du? - På rekordtid har det danske sprog fået et nyt verbum – ”at like”. ”At like” betyder at trykke på den lille tommelfingere...

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

33 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Få værktøjer til bedre forandringskommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Pressechef

Frist: 23. september

Presserådgiver

Frist: 23. september kl. 12.00

Webredaktør

Frist: 2. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.