Forskningsprojekt om spindoktorer trukket tilbage

Den store danske magtudredning har trukket Mads Qvortrups forskningsprojekt om spindoktorer tilbage.
af Charlotte Rau Jacobsen

Det sker, efter at Folkebevægelsen mod EU har beskyldt Qvortrup for magtmisbrug og manipulation. Det har vist sig, at Qvortrup var tilknyttet det amerikanske spindoktorfirma CSG-worldwide på samme tid, som han blev ansat til at lave rapporten om spindoktorernes rolle i Danmark.

Mads Qvortrup har tidligere overfor magtudredningsledelsen afvist at have en tilknytning til CSG-worldwide, men det har Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU modbevist med en mail, hvori Qvortrup selv skriver, at han sad i virksomhedens bestyrelse. På baggrund heraf har magtudredningen valgt at stoppe projektet, og det er altså ikke på grund af rapportens indhold, understreger lederen af magtudredningen, professor Lise Togeby fra Aarhus Universitet.

Kilde: Politiken 18-10-01

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også