Formlen for løgn

Professoren har sammen med sit hold analyseret valgtalerne op til det canadiske valg i mandags. Metoden består af en computerbaseret algoritme, som beregner brugen af 88 ord, der ifølge teorien kan kædes sammen med svindel. Teorien udspringer af forhørsmetoder og stammer oprindelig fra en anden algoritme, der bygger på en psykologisk model konstrueret af James Pennebaker fra University of Texas, USA. James Pennebaker har gennem studier af løgne og sandheder fortalt af hundredvis af mennesker kortlagt et mønster, der knytter sig til bedrag. Mønstret viser sig ved, at folk, der lyver, bruger færre personlige stedord som jeg, du, vi og det. Til gengæld bruger løgneren flere ord, der markerer, at noget er en undtagelse, fx biord, der gør sætningerne mindre konkrete såsom medmindre, imidlertid og dog.

Underbevidsthedens sprog

Brugen af de 88 ord er et udtryk for underbevidsthedens sproglige reaktion på usandhed – i stil med de fysiske udtryk for løgn som svedige håndflader og udvidede pupiller, der kendes fra afhøringsteknikker og bruges som anerkendte metoder til at fortælle, om folk lyver. Hvilket alt sammen er data, der kan optælles og samles i en matematisk formel for løgn.

Matematikken bag teorien baserer sig på et anslået gennemsnit for hvor meget en tale spinnes; ligger man over, spinner man meget, ligger man under, spinner man mindre. David Skillicorn understreger dog, at alle bruger spin, om de kan lide det eller ej.Løgnen er altid til stede i sproget.

Resultaterne af denne matematiske analyse af spin var klar. Den siddende premierminister var næsten 50% mere tilbøjelig til at spinne sine taler end oppositionen. Hvilket i henhold til David Skillicorn kan forklares med, at den siddende regering har bedrifter og forhistorie, der skal forsvares. De vil derfor ofte bygge deres taler op omkring disse bedrifter for at få dem til at lyde godt. Derfor er der større tilbøjelighed til, at de bruger sproglige styrkemarkører til enten at fremhæve bedrifterne eller nedtone dem. Derudover distancerer de sig fra eventuelle fejl ved at undlade at bruge personlige stedord.

Metaspin om spin

Allerede før valgets afslutning var de canadiske politikere naturligvis i gang med at metaspinne på resultaterne af analysen, der har ligget færdig i godt og vel en uge. Sjovt nok begyndte de, der ifølge undersøgelsen spinnede mindst, at spinne på resultatet. Den konservative opposition mente klart, at metoden var sikker og resultaterne et udtryk for deres ærlighed over for vælgerne.

Hvorimod den siddende liberale regering stik modsat mente, at metoden er interessant, men at den stadigvæk mangler en del udvikling og derfor ikke kunne tages for gode varer. Vælgerne gik til valg i mandags, og det blev den konservative Stephen Harper, der skulle være premierminister for Canada efter 12 års liberal ledelse. De, der vandt, var altså de, der spinnede mindst. At det skyldes det liberale overspin, er nok ikke hele historien, eftersom den tidligere regering har været ramt af en lang række skandaler inden for de senere år.

Sandhedens matematik

Professor David Skillicorn har brugt metoden flere gange, bl.a. andet ved det sidste amerikanske præsidentvalg og på korrespondancen mellem medlemmer af Enrons øverste topledelse lige før konkursen i 2001. Hver gang har formlen givet et klart billede af løgnens matematik og dermed bevist hans centrale pointe om, at man kan systematisere og måle spin. Algoritmen og metoden er dog langtfra færdig, og den beskrives da også som ”a work in progress”, men ifølge David Skillicorn er resultaterne ikke til at tage fejl af. Ifølge matematikprofessoren kan algoritmen på sigt inkorporeres i programmer, der hurtigt og simpelt kan se, om f.eks. e-mails eller taler er styret af spin. Matematikken har talt sit tydelige sprog. Formlen for spin er fundet, desværre finder vi nok aldrig frem til sandhedens matematik.