Hvordan vil det gå når man skruer op for kommunikationsrelaterede studiepladser, samtidig med at arbejdsløsheden i kommunikationsbranchen er stigende, og rene kommunikationsstillinger i andre brancher betragtes som det overflødige flæsk man kan skære af med sparekniven? Vi har spurgt 3 mennesker som burde kunne give et svar, men svaret er ikke særlig klart.

Arbejdspladser nok hvis man kan omstille sig
Esben Ørberg, informationschef i Dansk Journalistforbund, mener at arbejdsmarkedet i dag rummer over 20.000 stillinger som direkte har med medier og kommunikation at gøre. Derfor frygter han ikke at der er mangel på jobs.

Men både uddannelsesstederne og de studerende selv skal være gode til at tage bestik af hvad der er brug for i den anden ende, og til at omstille sig. Nogle uddannelsesinstitutioner er bedre til at varetage dette overblik end andre. Eksempelvis er Syddansk Universitets journalistuddannelse ifølge Esben Ørberg langt mere indstillet på at indrette sig efter hvad der sker på arbejdsmarkedet, end Journalisthøjskolen i Århus.

- Medie- og kommunikations-arbejdspladserne ændrer sig meget i øjeblikket fordi publikum efterspørger nye veje og kanaler, og det afspejler sig i branchens virksomheder. Problemet vil komme for de studerende som ikke er i stand til praktisk at håndtere forskellige medietyper og informationskanaler – f.eks. netmedierne. Især indenfor virksomhedskommunikation stiger efterspørgslen på kommunikatører som er gode til at fortælle en historie via et bestemt medie og til et begrænset publikum.

Esben Ørberg mener at de studerende som har en snæver opfattelse af hvad det vil sige at være journalist eller kommunikationsarbejder – at det er noget med generel formidling via massemedier – , vil få det sværere fordi netop dette er et svindende marked. –”Man er nødt til at betragte kommunikation og formidling meget bredere end man gjorde for 4-5 år siden.”

For megen ukritisk formidling
Opfattelsen af at den kommunikations-studerende skal specialisere sig og søge at finde en identitet som formidler, deles af professor i arbejdsmarkedspolitik Henning Jørgensen. Mens Ørberg lægger vægt på den værktøjsmæssige specialisering, er det dog den faglige vinkel der træder i forgrunden hos Henning Jørgensen. Han mener at de studerende i for ringe grad stiller krav til deres uddannelse, og at journalister tager for let på formidlingen.

- Der skal ske noget nyt på journalist- og formidlingsområdet. Som det er i dag, er der for megen ren formidling uden kritisk sigte eller faglig substans – og det er der ikke brug for. Man skal gå efter sin interesse, for ingen undersøgelser kan definere den fremtidige efterspørgsel på kommunikatører, men det er klart at der for at få job – og opfinde nye job – kræves et kendskab til noget udover det at formidle.

Bedre studievejledning
Som Henning Jørgensen mener Mogens Tanggaard, kommunikations- og pressechef i Dansk Magisterforening, også at man grundlæggende skal studere det man har lyst til og brænder for. Men han forstår godt at nogle studerende kan føle sig lidt fortabte og forrådte:

- Man kunne spørge om de akademiske uddannelser gør nok ud af studie- og erhvervsvejledningen? Bedre vejledning og mulighed for praktikophold ville gavne mange studerende.

Samtidig understreger Mogens Tanggaard at en akademisk uddannelse jo indebærer en høj grad af valgfrihed og selvstændighed, og at dette fortsat bør være tilfældet. Den studerende kan således ikke fuldstændigt fralægge sig ansvaret for egen situation, men mange uddannelsesinstitutioner må begynde at vågne op og påtage sig deres del af ansvaret for deres kandidaters fremtid.

Mogens Tanggaard bekræfter at lønniveauet for kommunikationsmagistre og journalister kan blive presset, men det problem kan bl.a. tackles ved at have en fagforening i ryggen. Så det er primært et problem for de mange som ikke får foden indenfor på en seriøs arbejdsplads. Og det er ikke nødvendigvis de dygtigste der har et arbejde.

- Der går givetvis mange talenter rundt uden arbejde. Men det gælder for dem, akkurat som for de med arbejde, at man aldrig bliver færdig med at uddanne sig.

Givne råd
Alt i alt vil Esben Ørberg, Henning Jørgensen og Mogens Tanggaard altså ikke advare mod at man uddanner sig til at kommunikere. Men de giver en række råd som vi (i mangel på bedre) kan opsummere: