Forget Facebook

Hvis det ikke længere er cool at have over 400 venner på Facebook, er tiden så ikke kommet til, at vi selv tager vores venskab med Facebook op til overvejelse? Facebook - verdens klart største digitale sociale netværk - har gået sin sejrsgang verden over, siden grundlægger Mark Zuckerberg tilbage i 2006 besluttede at åbne det eksklusive og småelitære netværk forbeholdt universitetsstuderende for alle. Foreløbig er det blevet til over 400 millioner medlemmer verden over, mere trafik i USA end selv Google, og fænomenet ser ud til ingen ende at have.
af Mads Kristensen

Facebook - verdens klart største digitale sociale netværk - har fået sin sejrsgang verden over, siden grundlægger Mark Zuckerberg tilbage i 2006 besluttede at åbne det eksklusive og småelitære netværk forbeholdt universitetsstuderende for alle. Foreløbig er det blevet til over 400 millioner medlemmer verden over, mere trafik i USA end selv Google, og fænomenet ser ud til ingen ende at have.

Eller har det? Forleden kunne alle vi, der har ca. 400 venner eller mere konstatere, at vi er decideret yt. At det nye sorte er at have færre men flere rigtige venner. At der skal mere kvalitet i relationerne - selvom det stadig er pinligt at have mindre end 50 venner. Kombineret med, at der generelt er ved at være en følelse af, at vi har hørt alle de små historier om aftenens menu derhjemme og børnenes evner til at børste tænder vi kan klare, kunne der være en idé i at kigge på, om det bare er på vennesiden, at Facebook står overfor en forandring? Eller om det er et fænomen, der også gælder andre områder af tjenesten? Om vi er ved at være nået dertil, hvor vi i flere sammenhænge tænker "Forget Facebook"?

Hallooooo, er der nogen?

Ifølge en ny rapport fra rådgivningsvirksomheden Dwarf har Facebook nemlig toppet. Godt 2,4 millioner danskere er på, og de, der endnu ikke har fået sig taget sammen til at få en profil, tripper ikke ligefrem efter at få det. De er Facebook-fornægtere.

Mens vi trækker lidt på smilebåndet over, at der rent faktisk findes sådanne mennesker, kunne det være et forsøg værd at se vores egne vennelister igennem og tage et tjek på, om der blandt de venner, vi allerede har, rent faktisk findes personer, der har det på samme måde; endnu ikke har opfattet det guddommelige i en god eller sjov statusmeddelelse og som synes, der er mere væsentlige ting i deres liv end at hænge ud på Facebook?

Efter min bedste overbevisning vil man finde ud af, at der faktisk er en ret stor procentdel af dem. Venner, der tvivler alvorligt på, hvad Facebook egentlig skal gøre godt for i deres liv? Og som ud fra devisen "Jeg kan virkelig ikke se, hvorfor det er interessant at følge med i, hvad andre skal have til aften?" næppe kan beskrives som super loyale brugere. Ifølge Dwarf er det 30% af de danske brugere, der ikke ligefrem lever på Facebook - eller godt 720.000 danskere. Det er mange. Og man må spørge sig selv om, hvorvidt disses noget løse forhold til tjenesten rent faktisk kan inspirere flere til at tage Facebook-engagementet op til overvejelse? Stærkere er Facebooks fundament ikke. Hvilket så igen afspejler sig i nogle af de actions, Facebook tager, og som vi vender tilbage til senere.

Voldtægt af fan-begrebet

Mens vi således kan diskutere, hvor stærkt fundamentet under Facebooks danske brugerskare i virkeligheden er, kan vi rette fokus mod de kommercielle muligheder. Eller måske snarere manglen på samme.

Én ting er, at Facebooks annoncer i min optik er latterligt irrelevante - for nej, hvad skal jeg dog med annoncer for en billig servicepakke til Citröen, når jeg aldrig kunne drømme om at købe sådan en bil og faktisk slet ikke har kørekort - og at priserne set i forhold til i hvert fald de teoretiske muligheder for at målrette er endnu mere grinagtige. Noget helt andet er, om brugerne virkelig omfavner annoncører, virksomheder og brands på Facebook på den måde, som diverse forskellige konsulenter gerne vil have os til at tro?

Ifølge Dwarf-rapporten er svaret entydigt nej. Faktisk er det skræmmende få, der overhovedet er i stand til uhjulpet at nævne virksomheder og brands, de er fan af på Facebook. Og vi taler her om få som i to-tre stykker. Altså ingenting.

Og hvorfor skulle det egentlig også være anderledes? Hvis vi ser på Wikipedias definition af at være fan, kan det bl.a. henføres til det latinske fanaticus, der bedst kan oversættes til "vanvittigt men guddommeligt inspireret" - en form for fanatisme. Sammenlign det med Facebooks muligheder for, at man med et fuldstændigt uforpligtende klik på en museknap kan indikere, man er fan af et brand eller et produkt, og fortæl mig, at det er en stærk relation, der betyder noget for den enkelte? Eller sagt på en anden måde: Hvornår var sidste gang, du gik en tur i Field's eller et hvilket som helst andet storcenter og bare følte denne guddommelige forbindelse med et par sko, en parfume eller en læskedrik? Nej, vel?

Af samme grund kan man med en vis ret hævde, at Facebook med sine fan-sider voldtager fan-begrebet til ukendelighed eller i det mindste forfladiger det voldsomt. Og at virksomheder gladeligt følger med. Dem kan men vel heller ikke klandre, for virksomheder - og især deres marketingafdelinger - er i forvejen vant til at anskue verden gennem lyserøde briller, hvor deres produkter altid vækker flere positive følelser hos deres kunder, end tilfældet rent faktisk er. Men det kan i det mindste være med til at forklare, hvorfor hverken konsulenter eller de adspurgte virksomheder i Dwarf-rapporten har svært ved at artikulere de konkrete, målbare resultater af deres Facebook-engagement; det er der ganske enkelt ikke.

Facebook låser dig inde

I virkeligheden er de eneste, der har en virkelig målbar succes med Facebook de virksomheder, der udvikler afhængighedsskabende spil som f.eks. FarmVille, MafiaWars og Texas Hold 'Em Poker. Den største af dem hedder Zynga, og Zynga er ikke alene kendetegnet ved at være den næststørste kunde hos online betalingsformidleren PayPal i 2009. Virksomheden har også været i fokus, fordi man i spillene benytter sig af tvivlsomme metoder for at tjene penge på de brugere, der vælger at bruge en god del af de vågne timer på at dyrke virtuelle jordbær.

Facebook er ganske givet godt klar over, at der er en udfordring her. At der potentielt set er en mulighed for, at brugerne - os - en dag bare får nok og ønsker at give tjenesten silkesnoren. Og derfor ruster man sig også til en fremtid, hvor tjenesten måske nok selv daler i popularitet, men hvor brugerne stadig er interesserede i at være sociale omkring de ting, der rent faktisk betyder noget og gør en forskel for dem.

Og hvordan gør man så det? Via patenter naturligvis. Forleden fik Facebook således patent på det nyhedsfeed, der er det essentielle omdrejningspunkt- udover netværket i sig selv - for tjenesten, og det er en sejr for Mark Zuckerberg og co., hvis betydning næppe kan overdrives. For det giver Facebook en enestående mulighed for at fortsætte med at være relevante for de mange millioner facebook'ere, længe efter tjenesten i sig selv har mistet massernes interesse. Hvis en ny tjeneste f.eks. gerne vil slå sig ned som nichetjeneste for folk med passion for gamle Mercedes-biler og som den mest naturlige ting vil give folk mulighed for at danne netværk og holde hinanden opdateret, kan det blive svært at komme udenom dette patent.

Facebook kan vælge enten at blokere - eller kræve betaling. Et perspektiv, der ikke bliver mindre interessant når - ikke hvis - Facebook bliver introduceret på børsen og pludselig skal til at stå til ansvar over for aktionærer og Wall Street, der er fuldstændig uinteresserede i andet end de benhårde værdier, der kan aflæses direkte på bundlinien i et regnskab.

Uanset hvad er man låst. Af en tjeneste, der vel egentlig skulle være ens ven. Hvor mange tommelfingre opad vil du give det? Måske netop derfor er nu tidspunktet til at overveje, om Facebook i sig selv skal være én af de venner, du overvejer, om du stadig vil have?

---
Læs også artiklen 'Build-A-Bear' - journalistik på Facebook, skrevet af Lars Holmgaard Christensen og publiceret på Information.dk. Tak til Christian J. Schultz for link.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også