Forbrugerbørn

Det er weekend. Klokken er 7 om morgenen. Og fjernsynet kører for fulde drøn. Den ene tegnefilm afløser den anden, mens børnene sidder suget til skærmen. Imellem tegnefilmene er der reklamer. Men det er ikke reklamer for Gillette eller rengøringsmiddel. Nej, det er reklamer rettet direkte mod de nye storforbrugere – nemlig børnene.

Udspekulerede små spots, som skal lokke de svageste til at købe alverdens ragelse. De er nemlig det ombejlede centrum for en milliard industri, som bliver mere og mere hensynsløs dag for dag. Alt det har den amerikanske psykolog Susan Linn skrevet en ny bog om. Hendes pointe er, at vi må beskytte børnene fra den uetiske markedsføring. Men skaber det onde samfund reklamerne, eller skaber de onde reklamer samfundet?

 

En plageånd uddannes

Forfatteren til bogen mener det sidste. Fra hendes synsvinkel former reklamen i uhyggelig grad samfundet og ikke omvendt. Resultat er, at de store firmaer ubesværet kan udnytte børns naivitet og deres manglende ansvars- og realitetsfornemmelse til at sælge for milliarder. Overalt ser hun alarmerende tegn på, at producenterne sætter pengene højere end etikken. Firmaer er efterhånden blevet specialister i at uddanne nye generationer af børn til plageånder, med deres evigt magisk messende budskab om at købe dit og købe dat. Problemet i dag er derfor ikke, at børn ser for meget vold i fjernsynet, problemet er, at de ser for mange reklamer. Det er direkte uetisk ifølge den vrede amerikanske psykolog. Og det kan man jo ikke være uenig i.

 

Løsningsforslag

Det befriende ved denne bog er, at Linn ikke kun serverer de tørre triste kommercielle kendsgerninger. Hun tilbyder også løsninger for alle dem, som kan påvirke udviklingen i den modsatte retning. Det gælder forældrene, skolen, politikerne, kirkerne og ikke mindst børnene selv. I forhold til denne liste er der to ting der er slående. For det første at producenterne slet ikke nævnes. Det må jo betyde, at Linn fuldstændig har opgivet at komme i dialog med virksomhederne,  der kun er ude på at udnytte de forsvarsløse børn. Hvis det er hendes entydige holdning, må det nok konstateres, at verden opfattes lige lovligt sort/hvid. Der findes trods alt også mange etisk ansvarlige virksomheder i samfundet. For det andet nævnes de religiøse ledere. I en dansk kontekst må det nok siges, at være en noget forældet metode, at henvende sig til religiøse ledere, for at få dem til at ændre ting i samfundet. Med mindre man altså vil lade Søren Krarup om at tage kampen op mod lego! Grunden til, at Linn appellerer så kraftig til forskellige instanser om at gribe ind overfor denne markedsføringstendens, er, at børn må opfattes som sårbare individer hvis fysiske, psykiske, sociale, følelsesmæssige og spirituelle udvikling bliver truet, i det øjeblik de bliver tingsliggjort som markedsføringsobjekter. Moralen er, at børn hellere skal udvikle deres fantasi igennem fri leg end at blive indoktrineret af reklamer og dumme produkter

 

Barbie & Ken vs. Britney & Bratz

Bogen er meget amerikansk og derfor noget udansk. Det gør pointerne og den moralske vrede en smule uvirkelig. For selv om problemstillingen synes global, skal der tages højde for, at det er en bog, som tager udgangspunkt i amerikanske værdier og kulturer. Fælles for både USA og Danmark er dog, at sex er blevet en vare – ikke mindst en vare, som sælges til yngre og yngre købere. Hvor børn i gamle dage legede med Barbie og Ken, er det nu sexede Britney og Lolita Bratz, som er på hylderne og i børneværelserne. Linn giver legetøjsproducenterne skylden for, at sex fylder for meget hos dem, som forstår for lidt. Om det dog er producenters skyld alene, er nok et noget mere kompliceret spørgsmål end bogen rummer svaret på.  

 

Mens vi sover

Bogens budskab er simpelt: vi som samfund skal passe bedre på børnenes ve og vel. Men selvom Linn er vred på producenterne og på samfundet, formår hun at påpege sin sag uden at løfte pegefingeren for meget. Det gør bogen værd at læse. Hendes kritik er dog lidt ensidigt rettet mod de store selskaber. Og så simpelt er det nok desværre ikke. Vi har alle et ansvar! Også søndag kl. 7 mens vi ligger og bobler og børnene sidder suget til skærmen.

 

Susan Linn, amerikansk psykolog, har skrevet en bog om dette emne. Consuming kids - The hostile takeover of childhood er blevet oversat af Henrik Mossin og har fået titlen Forbrugerbørn – Varernes erobring af barndommen.

 

Læs uddrag af bogen og flere anmeldelser her

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også