Forandringskommunikation ifølge Helle Petersen
 |
"Det var et stort privilegium pludselig at have ansvaret for intern kommunikation og branding i den virksomhed hvor jeg havde forsket. Men jeg har ikke skrevet en linje siden jeg blev leder, og jeg kan mærke at mit forskergen rykker på sig. Jeg glæder mig til at kunne reflektere mere over de opgaver jeg har løst de sidste to år – og til at se tingene i helikopter-perspektiv. Hæve mig fra dagligdagens detaljer og hastige opgaveløsning og se tendenser på tværs af virksomheder. Det er det jeg er uddannet til som forsker. Og jeg vil meget gerne være med til at give et løft i andre virksomheder – også i mindre og i offentlige virksomheder!"
Velfungerende linjekommunikation er en forudsætning
Erhvervsforsker og ph.d. Helle Petersen har de sidste to år arbejdet med at skabe rammerne for god linjekommunikation i Novo Nordisk, og med at få kommunikationskompetencerne ud i de enkelte afdelinger. Det er nemlig forudsætningerne for at skabe en virksomhed der fra top til bund er i ét med sine værdier, og som er gearet til at kunne udvikle sig: "Hvis der skal være god forandringskommunikation, er man afhængig af at der er en god kommunikation i dagligdagen. Og hvis man har en kultur der ikke prioriterer kommunikation, så skal man til at lære det!", slår hun fast.
Linjekommunikation er den kommunikation som følger den hierarkiske linje mellem top og bund i organisationen, og som formidles ansigt til ansigt. Det er den som skal fungere når budskaber oppefra skal gøres nærværende og have forpligtende værdi for medarbejdere længere nede i hierarkiet. Ifølge Helle Petersen er alt for mange direktioner og kommunikationsafdelinger alt for optagede af den interne massekommunikation, som fx intranet eller medarbejderblade. Disse kommunikationskanaler kan langt fra stå alene når det gælder om at skabe en virksomhed med medarbejdere der 'lever' virksomhedens værdier gennem deres arbejde og engagement.
Det kritiske led i linjekommunikationen er mellemlederne. Og de er også meget tit det svage led. Mellemledere er ofte folk med gode faglige kompetencer, men det gør dem ikke nødvendigvis til gode kommunikatører, konstaterer Helle Petersen. Derfor er den nødvendige styrkelse af linjekommunikationen i høj grad et spørgsmål om en styrkelse af især mellemledernes bevidsthed om kommunikation og deres evne til at formidle ledelsens budskaber på en relevant og inspirerende måde.
Kommunikationen skal kvalitetssikres
På trods af at der altid er store forventninger til at linjekommunikationen fungerer, mangler man ofte begreb om hvordan, fortæller Helle Petersen. Det er vigtigt at definere nogle klare mål og retningslinjer for kommunikationen – med andre ord: at kvalitetssikre kommunikationen – så bl.a. mellemledere har en klar beskrivelse af deres ansvar og har redskaber til at fungere optimalt som forandringsagenter. Retningslinjerne skal ikke blot defineres – de skal også trænes, og de skal måles.
En forbedret og klarere intern kommunikation har tre indlysende – og meget vigtige – fordele:
- medarbejdertrivslen forbedres
- effektiviteten forbedres (fordi arbejdet i højere grad kan præciseres og prioriteres)
- medarbejderne vil i højere grad være ambassadører for virksomheden (fordi deres bevidsthed om virksomheden og deres motivation er højnet).
Dette er selvfølgelig en proces der tager tid, men så er vejen også banet for at man kan opdage og arbejde med virksomhedens værdier.
Og når man så begynder at diskutere forandring og værdier, så er det vigtigt at man tænker kommunikationen ind fra starten. De synspunkter og fordele & ulemper man diskuterer i en beslutningsproces, er vigtige at have med når man senere skal argumentere for beslutningen. Det er så at sige vigtigt at beslutningsprocesser og kommunikation bliver integreret i hinanden når man arbejder professionelt med kommunikation, forklarer Helle Petersen.
Ligeledes er det i diskussionen – dels på virksomhedsniveau og dels på afdelingsniveau – at værdierne bliver konkrete og dermed bliver til virkelighed for den enkelte medarbejder. For før ordene er indarbejdet i virksomheden og omsat til handling, kan de jo blot være brede floskler. Hvad betyder det for os at være fx 'rummelige' eller 'omstillingsparate'? "Det handler om at gøre abstrakt ledelsesretorik konkret for medarbejderne i dagligdagen. De fleste virksomheder er drevet af værdier, og jo mere værdierne er eksplicitte, jo mere kan man bruge dem som referenceramme", uddyber Helle Petersen.
Er vi vores penge værd?
Helle Petersen mener selv at hendes talent som kommunikationsforsker og -rådgiver består dels i hendes gennemslagskraft i forhold til at argumentere for sine synspunkter, og dels i at tænke langsigtet og strategisk. Det er ikke de nemme løsninger hun brænder for, men de løsninger hun ser som de rigtige på langt sigt.
Under ét vil hun opfordre kommunikationsbranchen til at tage et ransagende kig på sig selv: "Der er behov for at kommunikationsfaget ser nærmere på sine egne kompetencer – der er sket meget inden for vores fag de sidste 10 år, og der er brug for ud fra en forretningsmæssig synsvinkel at vi bliver bedre til at arbejde strategisk. Vi skal ikke blot lave vores traditionelle håndværk, men også facilitere processer og være kritiske sparringspartnere for vores ”kunder”, hvad end det handler om direktionen eller en afdeling med kommunikationsproblemer. Vi skal være rådgivere i beslutningsprocesser så kommunikationen tænkes ind på det rigtige niveau. Men for at blive taget alvorligt i direktionen, skal vi vise at vi forstår forretningen og de ledelsesværktøjer der bruges i virksomheden. Vi skal kunne tale deres sprog og tilpasse os deres behov i stedet for at fokusere så entydigt på den seneste tilfredshedsmåling af personalebladet”.
I en tid hvor flere virksomheder outsourcer kommunikationsafdelingens traditionelle ydelser, opfordrer Helle Petersen til at man laver følgende øvelse i kommunikationsafdelingen: "Prøv at se på kommunikationsafdelingen som om det var en lille konsulentvirksomhed der skulle leve af at sælge sine ydelser. Ville virksomheden så være villig til at betale for vores arbejde? Er vi vores penge værd? Og prioriterer vi overhovedet det som vores kunder synes er væsentligt?"
"Jeg ved godt det kan virke lidt angstprovokerende, men jeg tror faktisk vi gør os selv en stor tjeneste ved selv at have forholdt os til de spørgsmål før direktionen gør det. Så har vi nemlig mulighed for at sætte ind med nye prioriteter og intern kompetenceudvikling der sikrer en god kommunikationsafdeling langt ind i fremtiden”, afslutter hun.
|
|
Bøger: Alle er udgivet på Samfundslitteratur |
CV: |
|
|
2004
|
Selvstændig kommunikationsforsker og -rådgiver |
