Forårsfornemmelser for ITV

Hvordan gik det egentlig med ROFL og Big Brother?

For 1 1/2 år siden gik de danske tv-stationer, DR, TV2, TV3 og TVDanmark for første og eneste gang sammen om et projekt, der trods sin eksperimenterende natur blev set som en forsmag på en gylden og fremtidig tv-virkelighed. Eksperimentet hed D-Dag, og meningen var, at den danske tv-seer selv skulle redigere sin egen tv-udsendelse ved at zappe mellem kanalerne, der hver sendte sin bihistorie af én større fortælling. Selv om event'en havde tiltrukket cremen af nationale instruktører og skuespillere, fik D-Dag ærligt talt ikke befolkningen til at vente i uudholdelig spænding på den interaktive tv-virkelighed, man mente, ventede forude. De seere, der ikke slukkede for tv'et, foretrak at kigge på den kanal, som viste arbejdet 'backstage', hvor instruktørerne svedte for at få en interessant historie ud af rodet.

 

Siden D-Dag er der løb en del sand i mediehavet, og de realiseringer af interaktivt tv (ITV), der er i omløb, minder ærligt talt ikke meget om Zentropa & Co.s multi-flip 1. januar 2000.

 

Århusiansk verdensklasse
Med den ungdommelige og digitale version af et seerhit fra DRs Provinsafdeling, Rene Ord For Lommepengene (ROFL), er Danmark blevet placeret på den internationale scene for interaktive tv-koncepter. ROFL er ikke bare det ypperligste eksempel på digital merværdi herhjemme; konceptet har vundet flere internationale priser for sin dygtige udnyttelse af den digitale teknologi. ROFL har kørt 20 sene eftermiddage på DR1 hele foråret, og på den første formidling af erfaringerne med ROFL ved IBC Euroforums konference "Interaktivt TV" i København onsdag d. 13/6 beskrev udviklerne Bo Kousgaard Poulsen og Kristian Stokholm ROFL som "et succesfuldt forsøg med interaktivt tv".

 

For at kunne fokusere på tv-interaktiviteten så lad os et øjeblik glemme, at ikke flere end max 120.000 husstande havde mulighed for at se ROFL i sin digitale form, fordi TDCs og Viasats settop-bokse endnu er rariteter i de danske hjem (det præcise tal bevogtes som kronjuveler). Ser vi derudover bort fra, at indehaverne typisk er mænd over 35 år - og som dermed falder noget udenfor ROFLs primære målgruppe - så begynder vi at kunne danne os et overblik over det "succesfulde forsøg".

 

ROFL-udviklernes skøn var, at 18-30 % af de ca. 25.000 digitale husstande med seere i målgruppen - eller mellem 4500 og 7500 husstande var faste seere af ROFL. Sætter man det tal sammen med hoben af gammeldags analoge seere til programmet, er det yderst imponerende i det konkrete 'slot', dvs. på det tidspunkt i sendefladen. Ikke engang DRs gamle "Troldspejlet" har på det tidspunkt nær så mange seere. Faktisk havde ROFL hele foråret ca. 100.000 flere seere per udsendelse end noget andet program, der har ligget i det 'slot'.

 

I målgruppen gik det virkelig godt: en share på 60 % for de 10-13-årige, og på 43 % for 14-16-årige. Share betyder den procentdel af tv-husstandene, der ser tv på det tidspunkt. På de kvalitative parametre scorede ROFL ligeledes højt. Den typiske holdning i målgruppen var, at nok var programmet godt analogt, men det var bedre digitalt bl.a. fordi man kan deltage direkte i quizzen og afstemninger via sin boks, og fordi man kan vælge mellem forskellige kameraer samt journalistiske vinkler på samme indslag (lidt som D-Dag). Til gengæld havde meget få seere overskud til at læse den ekstra information, som lå som tilvalg i det interaktive lag.

 

På ROFLs webdel, www.dr.dk/rofl, var muligheden for at tilmelde sig som 'testpilot', dvs. som produkttester, meget appellerende for målgruppen; over 2000 børn meldte sig. Flere end 1000 børn besøgte sitet hver uge, men ROFLs high score-liste fungerede ikke tilfredsstillende, og videoklippene blev kun benyttet i ringe grad.

 

Bo Kousgaard og Kristian Stokholm fremhævede ROFLs evne til at "samle egne seere op" som noget af det mest positive. Det viste sig nemlig, at ROFL formåede at fastholde de unge og meget rastløse seere indenfor programmet. Begyndte de digitale seere at kede sig, var de tilbøjelige til at zappe indenfor programmet fremfor at klikke sig væk fra DR.

 

Omkostning? Ser vi bort fra, at ROFL som et af DRs prestigeprojekter har kostet rigtig mange penge og ressourcer i udvikling, så er det fortrøstningsfuldt, at ROFL kun kostede en anelse mere i drift end storebroderen Rene Ord For Pengene.

 

Klassens frække dreng forsøger ITV
TVDanmarks massive forårssatsning "Big Brother" er i familie med ROFL, men det er en helt anden form for interaktivitet, som der her blev satset på. I selve Big Brother-konceptet ligger der en behersket form for interaktivitet, som er kontrolleret fra program-tilrettelæggernes side, men ikke desto mindre interaktiv, idet der er en vis form for seerindflydelse.

 

Meget af den medieaktivitet omkring Big Brother-konceptet,som key account manager Niels Jensen og projektleder Søren Petersen på IBC Euroforum-konferencen argumenterede for, kategoriserer "Big Brother" som ITV, kan nok mere korrekt karakteriseres via termer som community og multimedie. At danskerne har kunne få oplysninger og kommunikere om de indespærrede på Sydhavnen på internettet, via mobiltelefonen og på tekst-TV gør vel ikke programmet til interaktivt. Heller ikke internettets eller Canal Digitals tilbud om 24 timers kameraadgang til huset ændrer på det.

 

Hele Danmarks mediebegivenhed
Men tilslutningen til mediebegivenheden kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. På TV havde Big Brother en gennemsnitlig share på 53,2 % i målgruppen. Sagt på en anden måde: I gennemsnit så 220.000 danskere over 12 år programmet hver gang. TVDK.dks sider om Big Brother havde 57 millioner sidevisninger i alt og 6 millioner user sessions. Der blev brugt, hvad der svarer til 385 dage på de såkaldte "spylines". Der foregik i alt 37 terrabytes trafik på websitet - nok til at holde 30 maskiner i TDCs serverpark varme hele foråret. Der blev set eller downloadet 12 millioner videostreams - af en gennemsnitlig varighed på hele 47 minutter.

 

Med al respekt for TVDanmark og et i sandhed interessant TV-koncept, så er de imponerende tal mest interessante for annoncører og TV Danmarks egen markedsførings-afdeling. En af hovedsponsorerne, Panasonic, har ifølge Niels Jensen og Søren Petersen fået investeringerne mange gange igen.

 

Uden at kunne løfte for meget af sløret kunne Niels Jensen og Søren Petersen love, at næste omgang af Big Brother, som starter efter sommerferien, vil byde på endnu mere sand interaktivitet og generelt en bedre medieevent.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også