For og imod et lobbyistregister
Vil du stå i et lobbyistregister?

Skrevet af
Lobbyisterne stortrives med masser af indflydelse og frie arbejdsbetingelser. Men måske er lobbyisternes guldalder snart slut. Et lobbyistregister kan meget vel blive en politisk realitet med S-R-SF ved roret. Ønsket er at skabe mere åbenhed og transparens. Men vil skidtet overhovedet fungere i praksis?
Lobbyisme er et gammelt kendt, benyttet, elsket og forhadt politisk redskab. Er det nu på tide med et register over lobbyisterne? 
 
Meget tyder på, at lobbyisternes arbejdsbetingelser vil ændre sig markant under den nye S-R-SF regering. Et lobbyistregister er nemlig på tegnebrættet – et politisk initiativ, der skal sikre offentligheden en mulighed for at se, hvem der holder møder med hvem og hvor ofte. Ambitionen er at skabe mere transparens og åbenhed omkring lobbyisternes aktiviteter og på den måde sikre de folkevalgte og centraladministrationen mod det massive politiske pres fra lobbyisterne. Men er det nu også virkelig nødvendigt med lovgivning? Hvorfor skal vi pludselig gøre lobbyisternes færden til et offentligt anliggende? Burde det ikke være politikernes eget ansvar at sige ’nej, tak’. Og er der overhovedet grund til at bekymring på demokratiets vegne?
 
Lobbyisme er gavnligt
Meget tyder på, at de folkevalgte er meget godt tilfredse med det eksisterende system. En undersøgelse foretaget af Altinget og Dansk Journalistforbund peger på, at 9 ud af 10 MF'ere opfatter lobbyisme som gavnligt for den politiske proces. Ca. hver tredje politiker mødes således med lobbyister flere gange om ugen, mens godt og vel halvdelen af de adspurgte politikere mødes med lobbyister flere gange om måneden (mere om det her). Muligheden for indflydelse er altså stor - især hvis man kan bidrage med ny viden, talmateriale, konsekvensberegninger og konkrete løsningsforslag. 
 
Men selvom de fleste aktører kender spillereglerne, er der alligevel jævnligt eksempler på, at lobbyisterne går over stregen. I den seneste tid har Jyllands-Posten dokumenteret, at MF’ere i både rød og blå blok med jævne mellemrum mødes af aggressive lobbyister, der forsøger at påvirke beslutningstagerne med pression og trusler. Klassisk siciliansk lobbyisme – men tilsyneladende ikke en fremgangsmåde, der har den store gennemslagskraft i moderne dansk politik.
 
Lobbyister udhuler rettigheder
Flere af de socialdemokratiske profiler (Morten Bødskov, Dan Jørgensen (MEP), Christel Schaldemose (MEP), Benny Engelbrecht m.fl.) har derfor i den seneste tid meldt ud, at det skal være slut med lobbyister, der spilder politikernes tid. Problemet er professionaliseringen af lobbyisterhvervet og særligt den kraftige oprustning af public affairs rådgivere blandt store danske erhvervsdrivende. Det har stor betydning for de ikke-kommercielle aktører og almindelige samfundsborgere, da de ikke i samme grad har mulighed for at få foretræde i et af Folketingets udvalg.
 
Kigger man nærmere på argumentationen hos bl.a. Benny Engelbrecht (MF) og Christel Schaldemose (MEP) fremgår det bl.a., at ”kommunikationsbureauer på dyre adresser i det centrale København, der varetager deres klienters interesser”, er med til at udhule en af de bærende rettigheder i det danske samfund – nemlig muligheden for at komme i deputation i et af Folketingets stående udvalg. Det opfatter socialdemokraterne som et problem, og derfor er der brug for regulering. Lobbyisternes adfærd skal frem i dagslyset.
 
Hvad siger lobbyisterne?
Men kan lobbyist-branchen leve med et offentligt lobbyistregister? Og hvordan skal det kunne fungere i praksis? Hvad er den bedste medicin, hvis politikerne fremover skal undgå, at spilde tid på amatører der får adgang til den parlamentariske arena og centraladministrationen? Og kan ubegrænset åbenhed måske i virkeligheden få en utilsigtet boomerang-effekt? Fire public affairs rådgivere giver her deres bud. 
 
Mads Christian Esbensen: Vi er med, hvis de andre også er
 
"Jeg er positivt stemt i forhold til implementeringen af et lobbyistregister, men kun hvis det bliver obligatorisk. Problemet i dag er, at der er alt for mange selvudnævnte lobbyister, som ikke har de fornødne kompetencer til at begå sig i det politiske miljø. Samtidig kan manglen på et register være med til at skabe en illegitimitet omkring public affairs, som faget ikke kan være tjent med. Så lad os tage diskussionen og få skabt noget mere åbenhed."
 
Rasmus Hylleberg: Et register er umuligt i praksis
 
"Lobbyister har haft indflydelse på lovgivningen, siden demokratiet blev indført. I mange år har lobbyisterne blot heddet "interesseorganisationer". Det nye er, at mange flere mindre aktører – organisationer, erhverv eller enkelte virksomheder – i stigende grad påvirkes konkret af lovgivning, der til stadighed bliver mere kompleks og detailregulerende. Det skaber et helt naturligt behov for "lobbyister", der kan formidle synspunkter og viden mellem politikere og erhvervsliv til gavn for begge parter. Et register vil være spild af tid og kommer ikke til at gøre nogen forskel. Hverken indadtil i branchen eller udadtil i forhold til offentligheden. Det er et udslag af den omsiggribende tendens til at regulere på proces frem for at holde fokus på resultatet. Her skal politikerne fortsat stå på mål for de beslutninger de træffer over for medier og vælgere. Rent praktisk vil det i øvrigt være umuligt at lave et register, der giver mening."  
 
Jeppe Bruus Christensen: Lobbyister bidrager positivt
 
"Jeg er tilhænger af mere åbenhed, så hvis et offentligt register kan være med til at synliggøre, hvem der arbejder med lobbyisme i Danmark, er det positivt. Et lobbyistregister vil måske oven i købet være med til at aflive nogle af de myter, der er omkring lobbyisternes arbejde. Min oplevelse er, at lobbyister bidrager positivt til at udvikle politik og skabe ny lovgivning i Danmark. Og undersøgelser viser jo også, at den samme holdning hersker blandt de fleste politikere. Så mere gennemsigtighed er helt fint. "
 
Sune Wæsel: Et lobbyistregister giver ikke åbenhed
 
 
"Vi er tilhængere af åbenhed, men jeg kan ikke se, hvordan et lobbyistregister giver åbenhed. Hvis registreringen udelukkende handler om, at vise offentligheden, hvem der har sin gang på Christiansborg og hvor ofte, så har jeg svært ved at få øje på gevinsten. Det bringer ingen transparens eller indsigt. Hvis vi gerne vil være klogere på, hvordan f.eks. et Folketingsudvalg eller en forligskreds træffer sine beslutninger, så skal der jo en helt anden og mere kompleks indsigt til. Så jeg tror faktisk, det eneste man vil opnå med et offentligt register er at tilfredsstille mediernes hungren efter at skrive historier om ”lobbyisternes store magt”. Så vil journalister med stor glæde kunne dokumentere, at DI, Dansk Erhverv og Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet og alverdens andre NGO’er bruger store ressourcer på lobbyarbejdet, men det ved vi jo allerede godt. Og den fortælling er jo ret forudsigelig...  "
 
Det er Folketingets præsidium, der har serveretten
Der er tilsyneladende meget lang vej til konsensus i K-branchen, når spørgsmålet går på registrering. Men hvordan mon holdningen er blandt de folkevalgte?
 
Socialdemokraterne presser på, men er sagen overhovedet klar til at rejse i Folketinget? Både SF og R har allerede givet positive tilbagemeldinger, men når det gælder reguleringen af MF'ernes arbejdsvilkår, er det Folketingets præsidium, der har serveretten. Hvis et lobbyistregister skal blive en realitet kræver det altså et flertal blandt de fem faste medlemmer. 
 
Tidligere har især V og K været skeptiske, men med et nyt præsidium, hvor Mogens Lykketoft (S) er formand og Marianne Jelved (R) afløser Helge Adam Møller (K), tyder meget på, at sagen kan komme på dagsordenen inden for en overskuelig fremtid.
 
Public Relation Branchen er skeptiske
Næste spørgsmål er så om K-branchen overhovedet er parat til at gå i dialog med politikerne og komme med forslag til, hvordan et lobbyistregister i praksis skal fungere? Er det nok at lade registreringen foregå i privat regi – dvs. i brancheforeningerne? Skal registreringen være frivillig eller obligatorisk – evt. med revisionspligtigt ansvar? Hvordan kan det i praksis lade sig gøre at konstruere et register, som både skaber åbenhed og sikrer fornuftige arbejdsvilkår for politikere og lobbyister?
 
I kommunikationsrådgivernes brancheforening Public Relation Branchen er man skeptiske overfor offentlig regulering. Hovedsynspunktet er, at samarbejdet mellem de politiske aktører og lobbyisterne allerede fungerer ganske glimrende. Samtidig anses forestillingen om, at registrering kan skabe mere transparens som et udtryk for naivitet. Virkeligheden er nemlig den, at kontakten mellem de politiske aktører og omverdenen foregår på et hav af uformelle måder, som gør grænserne for flydende til at en central registreringsmekanisme i praksis er mulig. Derfor vil et lobbyistregister dybest set være overflødigt.
 
Et privatreguleret register er svaret
Alligevel har man forsøgt at imødekomme den politiske bekymring ved at kickstarte en debat blandt medlemmerne omkring en såkaldt 'skrabet model': et privatreguleret register, der fungerer på frivillige vilkår. Ingen tvang, men en forhåbning om at branchen er parat til at forpligte sig til at efterleve et professionelt moral-kodeks, så man i sidste instans undgår politisk regulering. Spørgsmålet er bare om branchen overhovedet er parat til at reagere inden politikerne fælder dom?
 
---
 
Mads Christian Esbensen, adm. dir i JKL A/S, forfatter og tidligere ekstern lektor i faget Public Affairs på KU
 
Rasmus Hylleberg, seniorrådgiver i public affairs hos Advice A/S, tidligere bl.a. kontorchef i Skatteministeriet og politisk konsulent hos Radikale Venstre
 
Jeppe Bruus, public affairs rådgiver hos Geelmuyden.Kiese, tidligere ansat hos Socialdemokraterne i Folketinget
 
Sune Wæsel, Public Affairs Direktør ved Rud Pedersens kontor i København, tidligere ansat for Venstre på Christiansborg

Relaterede artikler

Lobbyisme i diskredit - Der er kommet fokus på PR-bureauerne og især på lobby-rådgiverne i vinter. Og foreløbig har det været mind...
Lobbyismens ulidelige lethed - Alle og enhver – fra fagforeninger til arbejdsgivere, fra græsrodsbevægelser til multinationale selskaber – har en lobby...
Virksomhederne opruster deres eget lobbyarbejde - Danske virksomheder vil ikke kigges i kortene, når de har brug for at påvirke politikere og myndigheder. Derfor bruger d...
Cand.lobb? - Timing, kontaktpersoner, virkemidler. Der er mange ting, der kan gå galt, når danske lobbyister forsøger at påvirke besl...
If you dont manage issues – issues wil manage you - Issue management er en underudviklet disciplin i Danmark og der er en ringe forståelse for begrebets proaktive elementer...
Medielobbyisme = spin 2.0 ? - Skal vi nu til det igen: Et nyt buzz word inden for kommunikationsfaget? Er det nu også nødvendigt? Ja, mener nærværende...
Public Affairs er som kunsten at dyrke asparges - Danske virksomheder og organisationer halter efter resten af Europa, når det drejer sig om kunsten at påvirke politikere...
Sådan styrer du Bruxelles - Bruxelles virker for mange danske organisationer og virksomheder voldsomt langt væk. Bøvlet, svært at forstå, og noget, ...
Public Affairs trumfkortet - Sveriges tidligere statsminister Göran Persson er blevet rådgiver i Nordens Største kommunikationsvirksomhed, JKL. Kommu...
Public affairs for begyndere - Her kan du både finde vores kursus om public affairs i praksis, og en anmeldelse af en god bog om emner. Mads Christ...
Lobbyister lyver ikke - Med den første danske bog om emnet, ”Public Affairs – lobbyisme i praksis” giver Mads Christian Esbensen et bud på en la...
Aggressiv lobbyisme i EU - Der er behov for mere åbenhed i EU. Aggressiv lobbyisme, som den fx kommer til udtryk i form af korruption, er et stort ...
Få nu det PA kontor i Bruxelles - Dansk virksomheder har glemt EU. Ingen danske virksomheder har et selvstændigt lobby- eller PA-kontor i Bruxelles. Det e...
Pilen peger på PA - Staten er tilbage. Dag for dag bliver den en vigtigere og vigtigere stakeholder for flere og flere virksomheder. Markede...
4 X Public Affairs - Hvad er god Public Affairs? Det ved Elisabeth Geday. For hun har været rundt om disciplinen i sit arbejdsliv som få andr...
Krise på Bruxelles’ lobbyscene - Europæiske brancheorganisationer er handlingslammede som aldrig før. Derfor bør nationale brancheorganisationer, virksom...
Organisationernes nye lobbyisme – og regeringernes - Public Diplomacy breder sig. Det er en slags omvendt lobbyisme, hvor det politiske system retter sig mod NGO’er for at f...
Lobbyismens lommebog - Lobbyisme og public affairs er påvirkning, der virker. Men hvordan gør man det egentligt godt? Det har en ny bog af to l...

Giv din stemme

4 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

44 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Kursus

Digital Content Bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.