Heksejagten på Helle

Helle-bashing er blevet en folkesport. Alle borgere i kongeriget har oplevet venner, bekendte eller kolleger bitche over statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Fænomenet med flabede majestætsfornærmelser er naturligvis ikke nyt: Særligt socialdemokratiske partiformænd har alle dage måttet finde sig i blodtørstig personkritik – lige indtil den dag, hvor de går af og på mærkværdig vis genrejses. Alligevel er situationen opsigtsvækkende: Tidens smædekampagner afslører en ny politisk debatkultur, hvor hetzen er sat i system.

Første tirsdag i oktober er dagen, hvor Folketinget åbner efter sommerferien

Kilde: RadioAssistant

Politisk polemik

Angrebene mod 46-årige Helle Thorning-Schmidt, der topper på en dag som i dag, hvor statsministeren holder sin åbningstale i Folketinget, spænder fra politisk polemik over personlige perfiditeter med forskellige grader af ideologiske, psykologiske og ikke mindst sexistiske undertoner.

I mediernes konstante og febrilske forsøg på at afkode, hvad der egentlig er det idépolitiske livsprojekt for skilsmissepigen fra Ishøj – der sågar blev født i selve Rødovre-centret – er statsministeren blevet et projektørlærred, en pin up-girl og en prügelknabe for alt mellem himmel og jord.

Heksejagt

De mange kritiske karakteristikker af Helle Thorning-Schmidt, som forfatteren Hanne-Vibeke Holst har samlet under fællesbetegnelsen ”heksejagt”, kan underopdeles i mindst tre kategorier: den gode smædekampagne, den onde smædekampagne og den grusomme smædekampagne som i den gamle spaghettiwestern af Sergio Leone. I samtlige angrebsbølger deltager forfattere og kulturpersonligheder med en lystig aggression. Man skal mindst tilbage til den forkætrede kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at finde en politiker, der fremprovokerede samme lidenskaber i parnasset.

Den gode smædekampagne: Gucci-Helle

Den første klynge af kritikere forsøger at kompromittere Helle Thorning-Schmidt ved at fremstille hende som en kold power-kvinde med for høj klasse; en eksklusiv verdensdame, der har mistet forbindelsen til det lokale S-togsnet.

Helle Thorning-Schmidt brød igennem i den bredere offentlighed, da europaparlamentsmedlem Freddy Blak (S) i 1999 gav sin yngre partikollega følgende råd: "Du skal fandeme heller ikke komme ud og ligne sådan en Gucci. Tænk på, at du kommer i noget tøj, der koster mere end deres månedsløn". Siden da har Helle Thorning-Schmidt været vidt og bredt kendt som "Gucci-Helle", ja, en af verdens største aviser, India Times, brugte ligefrem øgenavnet i rubrikken, da hun i 2011 blev valgt som statsminister: "Denmark picks "Gucci-Helle" as first woman PM".

Efterfølgende har Freddy Blak bedyret, at han ikke brugte betegnelsen nedladende. At han blot på sin flade, sydsjællandske facon havde forsøgt at beskrive, hvordan Helle Thorning-Schmidt træder frem for menigmand. Landets første kvindelige S-leder er også endt med selv at omfavne øgenavnet: I DR-satireprogrammet "Perlevenner på Borgen" underskrev hun sig som "Gucci-Helle".

I programmet "Perlevenner på Borgen" fik Helle Thorning-Schmidt besøg af T og Biilo og underskrev sig som Gucci-Helle i deres vennebog

Kilde: "Perlevenner på Borgen"

Fortællingen gentages i det nyeste og omdiskuterede eksempel: Forfatteren Jens Christian Grøndahl har netop udgivet knaldromanen "Det godes pris", skrevet under pseudonymet Christian Tornbakke. Her beskrives en kvindelig dansk socialdemokratisk statsminister – som Jens Christian Grøndahl ikke lægger skjul på er direkte inspireret af Helle Thorning-Schmidt – som en "hellerupsild" med "lange luksusben" iført chaneldragt.

Jens Christian Grøndahl har udgivet bogen "Det godes pris", skrevet under pseudonymet Christian Tornbakke

Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke var straks ude og tordne mod bogen: "Det er simpelthen så lavt og perfidt, at det aldrig burde være skrevet". Den nye thriller oser dog mere af utilsløret fascination af skikkelsen Helle Thorning-Schmidt end af den hårde SM-sex, som Jens Christian Grøndahl også fletter ind i dramaet.

Hvad der begyndte som en smædekampagne, har således vist sig også at have en modsat effekt: S-lederen er blevet bygget op som en chic figur; et stilikon, der ikke nødvendigvis står i modsætning til den socialdemokratiske drøm om social opstigning og bred adgang til et øget materielt luksusforbrug. Tværtimod.

Venstre har dog gjort, hvad de kunne for at nedbryde Helle Thorning-Schmidt med spin om "Gucci-Helle". Som tidligere BT-journalist Lars Fogt afslørede i en kronik: "Partiets ansatte havde fundet utallige fotos af vores nuværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, i modetøj og med eksklusive designertasker i Berlingskes billeddatabase Scanpix og udførligt skrevet dem ned. Presseafdelingen vurderede løseligt, at Thorning-Schmidt havde tasker for en kvart million kroner og foreslog, at vi trykte fotos med priser på garderoben under overskriften "Gucci-Helle"."

Men selv BT afviste historien. Kritikerne i den første klynge har undervurderet, hvor stærk drømmen om mainstream-mærkevarer er i den moderne arbejderklasse. Tænk blot på, hvordan Burberry-mønsteret er endt som en proletarmarkør. Det er i hvert fald ikke så endimensionelt, at kampagnen mod Helle Thornings-Schmidts "Sex and the City-look og Gucci-glamour" – igen en karakteristik af Hanne-Vibeke Holst –

udelukkende har skadet Helle Thorning-Schmidts folkelige gennemslagskraft.

Presseafdelingen hos Berlingske vurderede løseligt, at Thorning-Schmidt havde tasker for en kvart million kroner

Kilde: Information

Den onde smædekampagne: "Hindbær-Helle"

Den anden klynge af kritikere har et mere simpelt budskab: Helle Thorning-Schmidt beskyldes for at være inkompetent og derfor overmatchet i rollen som statsminister, hvor løftebrudene kan virke som den eneste konstant.

Kampagnen anføres pudsigt nok af Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, og nedbrydningen begyndte allerede i 2005, da han som indenrigs- og sundhedsminister udsendte et nyhedsbrev, hvor han gjorde grin med Helle Thorning-Schmidts evner til at prioritere mellem store og små problemer i forbindelse med en sommerdebat om forurenede hindbær: "Det kører på skinner, men ikke for Hindbær-Helle".

Senere blev "Hindbær-Helle" til "Frikadelle-Helle", efter Helle Thorning-Schmidt i år vendte hjem fra sommerferie og pludselig begyndte at snakke om halalkød. Det britiske magasin The Economist fejloversatte og indviede verden i "a new nickname": "Hamburger Helle".

Mens han stadig var chefredaktør på Se og Hør, forklarede Venstres tidligere spindoktor Henrik Qvortrup ærligt, hvad Lars Løkke & co. stræbte efter med smudsangrebene på den nye S-formand: "Man ønsker at fremstille hende som en flot og dygtig kommunikator, men samtidig som en halvdum blondine, der ikke har, hvad der skal til, for at lede landet. Og strategien er lykkedes".

Journalist Jakob Nielsen, som er forfatter af biografien om Helle Thorning-Schmidt, "Helle for magten", bidrog til løjerne, da han skrev en stor portrætartikel i Politiken med overskriften "Stjerne for en aften": "Længe inden Helle Thorning-Schmidt har nået at fejre sine 100 dage, er hun blevet fanget i mislykkede forsøg på at lukke munden på interne kritikere, mangel på sammenhængende strategi og konkrete udspil".

Selv internt hos Socialdemokraterne har en smålummer mandschauvinisme fået luft. Herlevs tidligere S-borgmester Kjeld Hansen har udtalt: "Det lugter lidt af, at hendes meget tydelige kvindelige træk udfordrer statsministerrollen – på en eller anden måde er der ikke den samme autoritet omkring hende, som hvis det havde været en mand med et stramt slips".

Blandt folk på taberfløjene i de interne S-opgør er der stadig mange, som mener, at Helle Thorning-Schmidt kun vandt urafstemningen over Frank Jensen i 2005, fordi hun blev positivt særbehandlet som kvinde. Samme kritik gik igen, da hun blev statsminister. Professor Hans Bonde udtalte: "Det er helt umuligt at forestille sig, at en mand med så pauvre erfaringer og så lidt hærdning af succes og nederlag kunne blive statsminister".

Det mest spektakulære personangreb er dog kommet fra sociologen Henrik Dahl, som i bogen "Spildte kræfter" kalder Helle Thorning-Schmidt for "hjælpeløs". I et interview med Information udtalte Dahl: "Hun deltog i skrivegruppen omkring bogen "Epostler". Og her stod det klart, at hun er, hvad jeg vil kalde en blank person".

I bogen uddyber Henrik Dahl sin beskrivelse af Helle Thorning-Schmidt som en diametral modsætning til den tidligere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag: "Det, der kendetegner Helle Thorning-Schmidt, er alt det modsatte. At hun hverken kan skrive eller improvisere. At hun har en meget begrænset almen viden. At hun ikke har nogen større visioner. At hun kort sagt ikke er i stand til at gå blot nogle få meter uden en rollator af stikord og briefinger og talepapirer, og til trods for dem alligevel taler som en lydfil. Mangler hjælpemidlerne, er hun hjælpeløs og næppe i stand til at udvikle selv de mest enkle ræsonnementer."

Henrik Dahls udtalelse kommer, efter han i maj udgav bogen "Spildte kræfter". Omkring udgivelsen af bogen beskrev han bl.a. Helle Thorning-Schmidt som en "blank person"

Kilde: BT

Den anden klynge af kritikere har tydeligvis haft held med deres ærinde: Tiltroen til Helle Thorning-Schmidts lederskab er – trods et amokløb af komplicerede reformer – påfaldende lav og i fortsat frit fald. Henkogningen af "Hindbær-Helle" er lykkedes.

Den grusomme smædekampagne: "Gummi-Helle"

Angrebene på Helle Thorning-Schmidt næres langt fra kun af sexistiske slibrigheder, angst for veluddannede kvinder eller de flagrende indtryk fra hendes kaotiske tirsdagspressemøder, som nu også er blevet droppet. Den tredje klynge af kritikere angriber statsministeren for ikke at føre socialdemokratisk politik.

Thorning-Schmidt sløjfede i starten af september de traditionelle tirsdagspressemøder

Kilde: TV2 nyhederne

Forfatteren Carsten Jensen går forrest med fanen: "Helle Thorning-Schmidt vil ikke gå over i historien som Danmarks første kvindelige statsminister, men som den sidste socialdemokratiske. En epoke, der har varet i næsten 120 år, slutter med hende", lød dødsdommen på regeringens 2-årsdag. Og han fortsatte bidsk: "Det er vel første gang, at en statsminister har valgt nytårstalen til at abdicere, ikke fra den taburet, hvor hun skal sidde to år endnu, men fra selve ideen om at føre politik, hvis vi da ved politik forstår den tanke, at et folk skal være herre over sin egen skæbne."

Carsten Jensens dødsdom over Socialdemokraterne

Kilde: Politiken

I modsætning til de to dominerende og seksualiserede smædekampagner handler den sidste bølge af kritik ikke om en kvinde, der er for verdensfjern eller uduelig, men derimod om en kønsløs teknokrattype, som mangler et socialt kompas at navigere efter. Om et principløst karrieremenneske uden indignation.

Den ideologiske kritik af Helle Thorning-Schmidt har ikke samme grad af tabloid-appel som de foregående smædekampagner og handler også i mindre grad om psykologiske karakteregenskaber. Redaktøren for Politikens lederkollegium, Kristian Madsen, som selv har været taleskriver for Helle Thorning-Schmidt, skrev ikke desto mindre i en kontant kommentar: "Hvis ikke Thorning-Schmidt snart får greb om embedet, styrer hun mod et uagtsomt karakterselvmord, hvor hendes kritikere kan gnide sig i hænderne og gnægge et "hvad sagde vi?". Helt konkret har regeringens største problem i dens indledende fase hverken været løftebrud, personsager eller økonomisk krise. Det har været, at Helle Thorning-Schmidt simpelthen ikke er slået igennem som statsminister og regeringschef og endnu ikke har demonstreret det niveau i politisk ledelse, instinkt og retning, som så mange fortsat håber, at hun besidder."

Enhver socialdemokrat med politiske ambitioner i behold holder kritikken internt. Til gengæld er der ingen slinger i valsen hos tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard (S), når hun skal karakterisere SRSF-regeringens kurs: "Den ligger generelt set og på en række afgørende punkter til højre for en Løkke-regering".

På lignende vis har blandt andre tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) og det unge håb fra Amager, tidligere DSU-formand og nuværende folketingskandidat Peter Hummelgaard (S), også været ude med skarp kritik af regeringens økonomiske linje, dog uden at rette skytset direkte mod statsministeren. I stedet bruges finansminister Bjarne Corydon (S) som skydeskive og stedfortræder.

Kritikere af statsministerens højresving har hæftet i hvert fald ét øgenavn på Helle Thorning-Schmidt. Berlingske-bloggeren Anne Sophia Hermansen skrev sidste år: "Mindre overbærende er formentlig de vælgere, der for et år siden stemte på forandring, mere ligestilling og bedre forhold for samfundets svageste. De må føle sig som Gummi-Tarzans far, der formålsløst leder efter muskler i sønnikes overarme. Muskler er der ikke mange af i regeringens spaghettiarme. Gucci-Helle er blevet til Gummi-Helle".

Thorning-Schmidt fik til sin 1. majtale i Århus sprøjtet vand på sig af en mand med vandpistol

Kilde: Berlingske

Kombinationen af de tre vidt forskellige former for smædekampagner har fatalt svækket SRSF-regeringens omdømme blandt vælgerne. Det er tankevækkende, at prisbelønnede forfatter og andre kulturfortolkere fører an i hetzen – og virker til at kunne væmmes lige voldsomt ved Gucci-Helles tarvelige taskesmag som ved Hindbær-Helles blonde blændværk og Gummi-Helles manglende ideologiske rygrad.

Forklaringen på, at de danske socialdemokrater i dag kun mobiliserer halvt så mange vælgere som deres søsterpartier i nabolandene, findes i høj grad i det faktum, at debatten om alle politiske initiativer straks reduceres til et spørgsmål om Helle Thorning-Schmidts personlighed.

Rød-grønne alliancer

Uanset hvor platte og primitive de mange ødelæggende øgenavns-angreb kan virke, er det umuligt at ignorere, at hetzen mod statsministeren skygger for de få og små fremskridt, der i substansen danner kant til den borgerlige blok. I andre lande har rød-grønne alliancer markant større opbakning. Selv om Socialdemokraterne næppe kan mønstre et bedre bud på en ny formand lige nu, er bundlinjen, at Helle Thorning-Schmidts image er blevet regeringens største svaghed.