Firmalegens 10 bud

Der leges meget i firmaerne. Cheferne sidder med klovnenæser på, mens de ansatte leger blindebuk. Konsulenterne er blevet legeonkler og medarbejderne små kunstmalere og skuespillere. Fra Jens Hansens bondegård til Diversitetsbingo; humoren og kreativiteten har vundet indpas, og der leges som aldrig før. Hvad er det egentlig for et fænomen? Hvilke lege findes? Og er en leg virkelig bare altid en god ide? Kforum har talt med Niels Åkerstrøm Andersen, der har skrevet en ny bog, der hedder ”Legende magt”. Hans budskab er, at mange menneskers meget naive tilgang til mange slags lege er meget farlig. Derfor er det nødvendigt med firmalegens 10 bud.






Formålet med Åkerstrøms nye bog er at finde ud af, hvilken funktion hvilke lege har i hvilke forskellige organisatoriske sammenhænge. Samtidig kan der spores et normativt budskab. Et budskab, der handler om, at magten i legen må være klar for enhver. Rammer, relationer og regler skal alle være fuldstændig indforstået med. Ellers er legen værre end den værste terror. Som han forklarer: 

”Er der et budskab eller en morale i min nye bog, må det være, at alle dem, der arbejder med sociale lege i organisationer, meget nøje skal overveje, hvor, hvordan og på hvilken måde de lader magten virke. For der er jo altid magt på en eller anden måde. Man kan få meget godt ud af at lege. Ingen tvivl om det. Min pointe er blot, at for mange tilsyneladende forholder sig for naivt til legens funktion. Og det er et problem. For så er der ingen kontrol over magten. Og mennesker kan blive hængt ud og føle sig psykisk voldtaget efter endt leg”, siger den teoretisk stærke professor, der tidligere har skrevet lignende kritik af magtens udformning. Blandt andet i bøgerne Kærlighed og omstilling, Borgerens kontraktliggørelse og Partnerskabelse.

 
Magtens former fylder altså meget i Åkerstrøm Andersens forfatterskab. Men afsættet for den nye bog startede imidlertid et helt andet sted. Nemlig i en basal undren over de mange forskellige lege, der findes og bruges i organisationsverdenen.



3000 forskellige lege

Hvad der oprindelig startede som en lille artikel-idé om legen som fænomen i organisationer, eksploderede, da Åkerstrøm for alvor gik i lag med stoffet. For der findes øjensynligt et kæmpe legemarked. Et hav af legekonsulenter, legebureauer og endnu flere guides til succes med leg i organisationen. I sine forstudier til bogen har Åkerstrøm kigget på op mod 3000 forskellige lege. Og det er blot en lille flig af det store område, som legen udgør. Niels Åkerstrøm Andersen forklarer:


”Alle kender til legen. Alle har en erfaring med leg. Men få er klar over, hvor udbredt leg i organisation faktisk er. Mens jeg skrev på den her bog om den legende organisation, var der mange, der i første omgang reagerede ved at sige ”spændende, er det virkelig et udbredt fænomen?” Det kunne jeg så fortælle dem, at det er. Det sjove er, at det faktisk i hvert eneste tilfælde har vist sig, at personen ved nærmere eftertanke faktisk selv har prøvet at lege i en organisatorisk sammenhæng. Alle har prøvet det. Forskellige lege i forskellige sammenhænge, men alle har prøvet det. Det, der så har interesseret mig, er at finde ud af, hvilke lege der findes, og hvad de her lege gør”, siger Niels Åkerstrøm Andersen.



Humorkonsulenterne og legeonklerne
Hvilke lege der findes, og hvad legenes funktion er, har Åkerstrøm altså forsøgt at reflektere over i sin nye bog. Det har krævet et større arbejde at fortolke og kategorisere de 3000 lege. Men det har været nødvendigt for at finde ud af, hvilke spil der bliver brugt hvor, hvordan og til hvad. I alt har Åkerstrøm Andersen lokaliseret seks typer af sociale skabelseslege. Som han forklarer:


”En leg er ikke bare en leg. Der findes forskellige slags lege til forskellige slags situationer. I alt har jeg fremanalyseret seks hovedstrategier for det at lege. Og det er selvfølgelig bare analytiske konstruktioner, der kunne laves på en anden måde. Empirien bag disse strategier har jeg indsamlet ved at kigge på de virksomheder, der udbyder legene. Humorkonsulenterne. Eller legeonklerne, som jeg kalder dem. Og så har jeg kigget de mange, mange bøger, der findes på markedet. Overordnet kan man sige om legene, at de er kontekstfrie. De er designet til at være en vare, der skal kunne sælges i mange sammenhænge. Det er jo smartest, hvis man som konsulent skal kunne leve af at sælge varen”, forklarer Niels Åkerstrøm Andersen.

De seks strategier


De seks strategier kalder Niels Åkerstrøm: Isbryderstrategien, den Terapeutiske Strategi, TQM (Total Quality Management), Sjov og Attitude (Fun Programs), Teamdannelse og Forandringsledelse. Åkerstrøms pointe er, at det store miskmask af forskellige lege faktisk kan betragtes under seks distinkte kategorier. Hver med deres egen logik, kompleksitet og formål.


Isbryderstrategien og Jens Hansens bondegård.

Isbryderlege er lege, der går ud på at bryde isen og få folk til at slappe af og hygge sig. Formålet er at skabe den bedste kommunikative atmosfære for åben dialog. Professoren forklarer:


”Alle organisationer bruger disse lege. De bruges typisk på kurser, hvor folk skal lære hinanden at kende. Eller når man laver nye fordelinger af teams, og man skal have løsnet noget op i eksisterende relationer. Verden iagttages som kommunikative relationer mellem medarbejdere”, siger Niels Åkerstrøm Andersen, mens han forklarer, hvad en typisk leg går ud på.


”En typisk isbryderleg er Jens Hansens bondegård. Legen går ud på, at én får bind for øjnene. De andre skal så lyde som et dyr. Pointen er, at den, der har bind for øjnene, skal genkende sine kolleger ud fra den dyrelyd, de laver. Når han så har genkendt alle sine dyr (medarbejdere), så tager han bindet af. Og det er nu en ny i gruppen, der får det på. Formålet er, at man lærer hinanden at kende på en ny måde; at man får grinet lidt sammen. Det skaber en god stemning”, slår Åkerstrøm fast.


Den Terapeutisk Strategi og legen om forudsigelser
En anden type leg, der også er meget udbredt, er de terapeutiske lege. Formålet med legene er at skabe en personlig udvikling hos den enkelte medarbejder.


”Lege ses her som en knaldgod form for terapi”, fortæller Niels Åkerstrøm. ”Lege, der hjælper folk til at hjælpe sig selv med at se nye selvudfoldelsesmuligheder. Hovedantagelsen er, at al form for leg i sig selv er terapeutisk virkende. Når man leger, så heler man, og man undersøger samtidig gamle, nye og mulige roller. Legene skal hjælpe folk til at få større selvindsigt og selvværd. Til at blive mægtiggjort og i det hele taget at få øje på nye sider af sig selv gennem lege, hvor man deler følelser og sætter sin personlighed i spil”, konkluderer Åkerstrøm og fortæller om en typisk terapeutisk leg.


”Et godt eksempel er en leg, man kunne kalde for ’mulige forudsigelser’. Det går ud på, at en gruppe medarbejdere hver får et A4-ark, der skal deles op i tre. Hver del får overskriften 5 år, 10 år og 15 år. Man skriver sit eget navn øverst. Så blander man de her sedler. Og man får en seddel tilbage fra en af de andre. Så skriver man, hvad man forestiller sig, at den her kollega laver om 5 år, 10 år og 15 år. På den måde beder man andre mennesker om at forholde sig til en bestemt person. Og man beder personen om at forholder sig positivt. Så bukker man papiret og sender det videre. Den næste person skal så også skrive om den her person, og så fremdeles. Til sidst har alle altså skrevet om alle, og hver får nu mulighed for at se, hvilke forudsigelser kollegerne har skrevet ned. Uden at man ved, hvem der har skrevet hvad. På en gang har man forholdt sig til hinanden, man får tilbudt de andres billeder af en selv, og man får tilbudt nogle andre og mere åbne fremtidsbilleder. Og lige så vigtigt, ens kollega får øje på flere perspektiver i ens person. Du kigger på vores kiggen på dig. Og vi kan snakke om de her forskellige blikke bagefter. Altså en leg, der åbner op for selvterapeutisk udvikling”, siger Niels Åkerstrøm Andersen.  

 
TQM og cirkeltegning
En tredje type leg, professoren har fremanalyseret, er de lege, der foregår inden for TQM (Total Quality Management). En management trend, der var uhyre populær i 80’erne, men som næsten ikke praktiseres i dag.  En af hovedpointerne er, at beslutninger skal træffes på lavest mulige niveau. For at finde ud af, hvad dette er, kan man bruge lege. Niels Åkerstrøm Andersen fortæller om en leg, der understøtter dette formål:


”Der findes en leg, hvor man skal tegne nogle cirkler. Man skal tegne sig selv, sin leder og sin organisation som cirkler. Og så bagefter skal man se på, hvordan man har tegnet sig selv. Har man tegnet sig selv stor eller lille, og hvordan har man tegnet sig selv i relation til ledelse og organisation? Ved hjælp af cirklerne prøver man således at lokke en ubevidst beskrivelse ud af deltagerne. Og så diskuterer man det bagefter. Legen bruges altså til at skabe selvbevidsthed”, forklarer Åkerstrøm. 


Sjov og Attitude og Slave for en dag
Der er nok ikke mange, der bruger TQM mere. Til gengæld er der mange, der bruger forskellige overfladiske lege til at skabe god stemning. Disse lege kalder Niels Åkerstrøm Andersen for Sjov og Attitude-legene. Eller på engelsk: Fun Programs. Det er lege, der er særlig udbredt i den angelsaksiske verden, og de bruges især i store kontorlandskaber, hvor folk laver forholdsvis rutinepræget arbejde. Her er der nemlig særlig brug for humoristisk adspredelse.


”Legene bruges i store virksomheder med rutinearbejde. Her dræber kedsommeligheden effektiviteten. Så man laver programmer for, hvordan monotonien skal brydes. Man klæder folk ud. Man sørger for at tænke i julefrokoster, etc. Der er også en strategi for, hvordan man ved hjælp af humor kan flytte mentalitet. Et godt eksempel er den leg, der hedder Slave for en dag.  Man afholder en auktion, hvor man sætter chefen til salg. Den, der byder højest, vinder chefen og kan nu koste rundt med ham hele dagen. Mens pengene går til en fælles personalekasse. Og slanget lyder så: what’s better than bossing the boss”, fortæller Åkerstrøm.


Teamdannelse og fælles formning

Den femte strategi for de sociale skabelseslege kalder Åkerstrøm Andersen for Teamdannelse. Team som tema er egentlig med i alle legene. Men alligevel synes Åkerstrøm, det er en særskilt kategori. Han forklarer:


”Jeg har valgt at udskille teamdannelse som en selvstændig strategi, fordi rigtig mange bøger faktisk kun handler om at skabe team gennem leg. Man kan sige til nogen, at de skal arbejde sammen, men kan ikke fra oven skabe samarbejdet imellem folk. Så hvordan får man ovenfra medarbejdere til at arbejde sammen? Man leger samarbejdet frem”, forklarer Niels Åkerstrøm og præsenterer en klassisk teamddannelsesleg.


”En klassisk leg er, at man beder folk om at lave et maleri sammen. Her kan man så lægge alle mulige små øvelser ind. Medarbejderne skal fx i fællesskab lave det samme billede. Eller der kan være forskellige ledere af processen. Man kan aftale, at et team bytter maleri med andre team. Man kan klippe maleriet i stykker og samle det på ny. Osv. Det hele blot for at afprøve roller, kompetencer og samarbejdsevner i teamet. I den her sammenhæng er leg ikke noget, man leger en gang imellem, men noget, man fortsat tager op for at flytte teamet selv. Det er en institutionaliseret del af det at lede,” pointerer Niels Åkerstrøm Andersen, mens han vender sig mod den sidste legestrategi. Det, som han kalder forandringsledelses-lege.


Forandringsledelse og Diversitetsbingo

Forandringerne stopper aldrig. Derfor gælder det om at være god til at lede og styre forandringerne. Det kan gøres på forskellige måder. Fx ved at lege. Forandringsledelses-lege er altså lege, der bruges til at udvikle og forandre organisationer. Ved at lave legende miljøer.


”Udgangspunktet er”, fortæller Åkerstrøm, ”at en organisation hele tiden sander til i det, den plejer at gøre. Det, som legen kan, er at se bort fra det, vi plejer at gøre. Man kan lege med alt det alvorlige. I det perspektiv er strategier ikke noget, der kommer frem via beslutninger, men via lege. Og det åbner op for nye muligheder og perspektiver. Man kan nemlig bruge legen som et redskab, fordi leg er den form, i hvilken vi er spontane”, fortæller Åkerstrøm Andersen. 


Leg er altså en aktivitet, der er ubundet af sociale regler og tid. Man kan lege med organisationen, og dermed kommer organisationen uden om sin egen forandringstræghed. En god leg er her Diversitetsbingo. Niels Åkerstrøm Andersen præsenterer den:


”Det, der på et tidspunkt var godt, nemlig at teamet lukkede sig om sig selv, bliver i det næste øjeblik dårligt. For det forhindrer forandring. Og Diversitetsbingo går så ud på, at man skal få øje på nye sider ved sin kollega. Man laver en bingoplade, hvor der fx står, ”er gammel elitesvømmer” eller ”har skrevet mange hundrede digte”. Så gælder det om, at man hver især skal gætte rigtigt; altså gætte, hvilket udsagn der knytter sig til hvilken kollega. Pointen er, at man lærer hinandens forskelligheder at kende. Og man ser måske nogle styrker hos hinanden, som man ikke så før. Styrker, man kan bruge til at skabe den nødvendige forandring. Legen bryder altså stereotyper op og kan dermed være med til at skabe ny forandring”, siger Niels Åkerstrøm Andersen.


Tavshed er også tale – og legen med tørresnoren
De seks forskellige strategier for at lege bliver brugt på forskellige tidspunkter i forskellige sammenhænge af forskellige organisationer. Men for dem alle gælder det altid, at de foregår i en social sammenhæng. Og derfor har legene sociale virkninger, der er fedtet ind i magt og lokale hierarkier. Er man som organisation og legeonkel ikke bevidst om de sociale regler, der også gælder i legens verden, kan man hurtigt komme ganske galt af sted. Fx når man glemmer, at ikke alt altid skal italesættes.


”Mange lege handler om, at man skal sætte ord på nogle ting. Man bruger legene til at få folk til at sige mere. Til at åbne op. Men der er ofte en grund til, at en medarbejder er tilbageholdende. Han føler måske ikke, at han bliver mødt med respekt, når han taler. Nogle af de her legeonkler kommer ind, leger lidt, og går igen. De åbner for en masse, de ikke efterfølgende tager ansvar for. Og det er et problem. Lad mig give et eksempel”, siger Niels Åkerstrøm Andersen.


”Tørresnorslegen. Den går ud på, at en tørresnor bliver hængt op på tværs af et lokale, det kan fx være i kantinen. Man hænger en konvolut op med en klemme. Ens kolleger kan så skrive små positive noter og lægge ned i konvolutten. Det kan lyde som en god ide. Men det siger jo også meget, hvis man ingen noter får, eller hvis det, der står i noten, er lettere ironisk. De her lege siger: Tavshed er dårligt. Og tale er godt. Men de ser ikke tale og tavshed er to sider af samme sag. At der er tavshed i enhver tale. Ingen noter i konvolutten siger jo: ”Du er ikke en tilstrækkeligt interessant person til, at jeg gider skrive noget godt til dig”. På den måde kan tavshed fortælle rigtig meget, der faktisk er langt mere negativt end positivt, fortæller Niels Åkerstrøm Andersen.


Sociale skabelseslege kalder på sociale regler
Hvad der foregår i legens simulerede virkelighed, har altså meget reale konsekvenser i hverdagen. Og selvom man i legen kan få lov til at afprøve vilde strategier og alternative roller, så er det altid vigtigt at tænke over, hvordan legen virker. Det kalder på legens 10 bud. Og dem har Niels Åkerstrøm Andersen et forslag til.



Pointen med de 10 bud for firmalege er, at lige meget, hvilken af de seks legestrategier man bruger, og lige meget, hvilken leg man leger, så skal man altid alle steder følge de 10 bud. Om man leger Jens Hansens bondegård eller kunstmaler for en dag, gør ingen forskel. Så længe der er tale om sociale skabelseslege, må man også følge de sociale regler. Derfor er det nødvendigt med firmalegens 10 bud.


Firmalegens 10 bud

1. Man skal altid huske på, at magten altid er til stede

2. Man skal altid føre en samtale om, hvorvidt det er en god leg, man leger

3. Man skal altid afstemme forventninger til legen med alle involverede

4. Man skal altid forstå legen ind i virksomhedens komplekse sociale relationer 

5. Man skal altid holde øje med, om medarbejdere bliver sat i en dobbeltbundet position. Dvs. en position, hvor de hverken kan sige nej eller ja til legen. (Hvis nej, får de at vide, det jo bare er en leg. Og hvis ja, risikerer de at give mere af sig selv, end de har det godt med.)

6. Man skal altid sørge for, at sjove lege ikke ender i latterliggørelse

7. Man skal være helt enige om, hvad reglerne og formålet med legen er

8. Man skal ikke lege bare for at lege, men fordi det faktisk bidrager med noget positivt i organisationen

9. Man skal nøje udvælge, hvilke lege man vil bruge i hvilke situationer.

10. Man skal sikre sig, at den, der styrer legen (gamemasteren), kender til disse 10 bud.


Fakta om bogen



Se og køb bogen her

Bogen er delt op i fire kapitler foruden introduktion, teoretisk forspil og konklusion. I de fire kapitler er Åkerstrøms blik bundet til 1) en oversigt over de forskellige typer spil i en historisk kontekst, 2) spørgsmålet om, hvad legene gør ved organisationens betingelser for skabelse af enhed og integration, 3) de politiske lege, der foregår i et særligt offentligt rum, og endelig 4) en analyse af de subtile former, som magten optræder i gennem legen.

Relaterede artikler

Intimideringskommunikation - En fabriksfilosof og en arbejdspsykolog skriver intimideringskommunikerende om intimideringskommunikation. Det vil sige ...
Bedre brainstorming - Virksomheder er afhængige af medarbejderes gode ideer. Men den gode brainstorming er mange steder fraværende eller ineff...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

44 JOB

Pressechef

Se alle job Indryk job

Job

Pressechef

Frist: 13. august

Student assistent

Frist: 9. august kl. 12.00

Grafisk designer

Frist: 7. august kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.