Firmaer skal stille krav til efteruddannelse

Pia Stevn, centerleder på Center for Uddannelsesplanlægning på Teknologisk Institut i Århus, skriver i dag i Børsen, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner ofte går fejl af hinanden, når medarbejderne skal efteruddannes.
af Sarah Bartsch

Derved får medarbejderen ikke tilført den viden, der skal give virksomheden konkurrencekraft. Center for Uddannelsesplanlægning har siden begyndelsen af 2002 indledt et konkret samarbejde med 25 virksomheder, med det formål at styrke deres uddannelsesplanlægning. For det er ifølge Pia Stevn ikke viljen til at videreuddanne medarbejderne, der mangler. Mange virksomheder har ifølge Pia Stevn svært ved at formulere, hvad det er, de gerne vil have deres medarbejdere til at kunne i fremtiden. Andre virksomheder får slet ikke formuleret deres forventninger til uddannelsesinstitutionen. Efteruddannelsestilbuddene skal forbedres kraftigt, og de skal planlægges i samspil med virksomhederne, hvilket kræver holdningsændringer og træning. Især små og mellemstore virksomheder kræver en synlig effekt af uddannelsen, som de har finansieret, og derfor må lederne i virksomhederne formulere deres mål og få et overblik over, hvad deres medarbejdere kan.
Børsen 30-08-02

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også