Finansgrisen fryser

’Først gik isen, så gik grisen, og så gik lille Peter Mathisen’. Ja, vi fryser med finansgrisen, vi er flade, men vi er glade. Her kommer de fuldstændige lister over, hvad finansgrisen har gjort imod danskerne og k-folket på godt og ondt. Og hvilke politiske events og mediesammenbrud, finansgrisen er på vej med. Tag til slut testen: Er du finansgrise-ramt?

Lad os nu være ærlige, kære Peter Mathisen og alle andre. Vi er ikke ude på tynd is, vi er gået igennem. Vi skrev Finansgris 1 – da vi stadig troede, det ville være en lille smule sjovt at opleve kødløse dage, biodynamisk grønsagsproduktion i baghaven på selvforsyningsmåden og genbrugssex. Vi rapporterede fra Finansgris 2 - da faktureringskravene og fyringsrunderne satte ind, og K’erne flygtede ind i det offentlige. Vi afsluttede – troede vi – med Finansgris 3, da vi erkendte, at det her var værre end vores barndoms bilfrie søndage og sluk lige lyset og spar på krasrøvpapiret. Det blev ved, og det blev værre.

 

Det kræver overskud at have underskud

Vi fryser røven af. Finanskrigs-traumerne i K-branchen fortsætter – ingen haveterapi hjælper – og vi har ikke længere stress over det, vi er ude i noget post-posttraumatisk stresssyndrom. Vi er omme på den anden side af stress. Vi er blevet religiøse, vi ser engle, vi tror på fællesskabet, vi er ikke længere utro, vi ser en mening med det alt sammen nu.

 

Finansgrisen er flyttet ind for good. Den er blevet så meget en del af dagligdagen, at vi ikke længere taler om den – hverken i medierne, i politik eller blandt venner. Det er so last year at brokke sig over ny fattigdom, fyringsrunder, aktiekrak, arbejdsløshed, regninger, man nu må sortere i, pension man ikke kan betale til og sygdomme, man ikke har tid til at melde sig syg med.

 

Det kræver overskud at have underskud!Så når vi ikke længere kan tale om krisen, så taler vi i stedet om det store mentale overskud, vi har fået af at bytte forbrugssvinet ud med sparegrisen. Vi inviterer venner til te frem for til middag. Vi lytter til lydbøger. Vi ser tv på nettet og on-demand og skrotter fjernsynet. Vi deler surdej. Vi dropper fastnettelefonen og nogle af forsikringerne. Vi spiser rester, rationerer lørdagsslik og giver adventsgaver i form at kulturelle og historiske oplevelser (kalendergaver er så materialistiske og usolidariske med de små kinesiske arbejdere, der har produceret 10-kroners-tingene, har vi forklaret børnene). Vi rejser udelukkende, når det har noget med arbejde at gøre – og børnene må leve med, at udflugter nu om dage kan bestå af en tur til Trekroner eller noget cykling langs Mølleåen for at se på gammel industri.

 

’Mening’ er tilbage

Vi er ramt af finansgrisen, vi er flade, men vi er glade. For vi har fundet ind til kerneværdierne i K-branchen: Vi taler om mening. Vi snakker indhold og fællesskab og netværk. Vi er endda på noget med at gøre noget godt for andre. Før var vi rimeligt oppe på form og Facebook og ferier.

 

Det har jo så selvfølgelig betydet, at vi ikke har fået så skide mange opgaver, fordi vi har lært vores eget værd og værdi at kende, og fordi vi ikke længere sælger ud til so-ten-years-ago-reklamebureauers (åh, undskyld kommunikationsbureauers) direktører, som bare lige skal have et pitch og en kommunikationsstrategi på et genmodificeret og vitamintilsat majschipsprodukt for fem fedtede fakturerbare timer. Vi hører os selv sige, at vi arbejder kun med noget med mening.

 

Det har betydet, at vi har boret de umalede negle godt og grundigt fast i projektansættelser i det offentlige/halvoffentlige, dels fordi det er fast arbejde, fordi der er kolleger, der er kloge, men selvfølgelig også fordi vi igen mener, at man gør noget godt for andre, når man arbejder i det offentlige, i humanitære organisationer, i politik. Ja, Kforum-chef, vi ved, du hader os for at sige det, men du ved, det er sandt.

 

Katastrofen indtraf i september 2008, og K-folkene blev de første, der røg i faldet… Vi kunne undværes først. Nu er der gået to år og tre måneder med lim i lommerne, smalhals og Per Nittengryn. K-folk er i disse år blevet de ultimative overflødige. Da lorten ramte ventilatoren var der simpelthen for mange af os ved truget og de ”ydelser”, vi producerede, kunne undværes eller erstattes af ikke-faguddannede; informationsvideoer, magasiner, nyhedsbreve, taler, blogs, debat og pjecer, reklametekster og overflødige hjemmesider i omegnskommuner – who needs the shit? Det er jo ikke længere særlig vigtigt, at borgerne forstår, hvad der foregår, når der indføres NemID, vel?

 

Politikerne klarede det selv (og bedre end spindoktorerne), direktørerne i erhvervslivet ringede en pensioneret sekretær op og bad hende give en tørn med, sekretariatscheferne satte en student til det. Vi kan da godt skrive den tale selv, lød det i korridorerne. Eller skrive det nyhedsbrev, lød det i kontorerne. Og vi kom pludselig helt tilbage i noget førhalvfemser old school top down ikke-kommunikerende ledelse med styrende mavefornemmelser, hvor man fyrede folk på gråt papir med beskeden om, at det var herligt så længe, det varede.

 

K-folk: Glem al jeres uafsættelige ordgejl

K-folk blev de usynlige. Dem, der kan skæres væk. Vi hører igen og igen om De Kolde Hænder, der skal skæres væk. Og gyser. Vi er de kolde hænder, dem, som de taler om ude hos Ny Fajance og V og K og Pianisterne og Saxo Bank og alle dem, der synes, de betaler for meget i skat, og som gerne selv vil betale for deres børns ADHD-medicin/psykologhjælp/taleundervisning efter, at de er blevet opdraget af filippinere og for deres 2100-spelt-madpakker og for farmors hofteoperation på Herlev. De har nemlig ikke brug for at få forklaret noget som helst nogen steder, især ikke af K-folk med Kolde Hænder. Vi kunne undværes ude i kommunerne og i det offentlige henne på internettet. Men vi blev også hurtigt dømt ude på aviserne og på DR og i bureauerne, der down-sizede big time.

 

Og vi kunne da også godt en gang for alle glemme alt om at gå freelance, those days were long gone. Der er ingen kære fastansat redaktør med i parentes bemærket fagforeningsgaranteret 45-plus tillæg og fredagsfridage og pension og tre måneders orlov hvert sjette år og omsorgsdage, der vil aftage dit ordgejl til halvdelen af den pris, freelancerne fik for 15 år siden. Glem det. Der lyder en ny parole derude: Hovedsætningen lyder: ”Vi har ikke noget freelancebudget” og bisætningen lyder: ”Vi kan få alle de artikler, vi vil have, gratis fra en af de dér piger, der lige er blevet færdig på Syddansk”. Glem aviserne. Glem magasinerne. Glem tv og nettet. Kassen er lukket og frosset til is.

 

Vi er blevet The Invisible Expendables! Og vi har so much brug for en hotline. Der er brug for varme, fællessang, fællesskab, suppekøkkener, højskoleophold, rundbordssnak og Imago-terapi. Glædelig jul, venner -  den er mere kold end nogensinde. Så kold, at vi nu også har brug for vanter indendørs, fordi vi nu officielt er blevet ”De Kolde Hænder”.

 

Men på med vanten, Peter Mathisen og Co: Få varme hænder. Lev dig ind i det. Vær De Varme Hænder. Eneste problem er, at de fleste af os ville gøre os rasende dårligt som sygeplejersker, læger og sosu-assistenter – men det kan blive enden på det… Ingen gider have vores tilfredshedsundersøgelser eller præsentationsteknikker og ord, ord, ord.

 

Kom, lad os give den gas

Den gode nyhed er, at vi K-folk kommer igennem. Vi klarer den. Vi er omstillingsparate, hell, vi har selv opfundet ordet. Vi arbejder os ud af krisen. Vi finder på nye måder og nye stillinger – privat som professionelt. Vi arbejder mere end nogensinde og forbruger mindre end nogensinde før.

 

Kom - vi giver den gas (oh, hvor det minder os om varm bygas, det var tider). Vi behøver ikke længere betaling og overarbejdsbetaling, det er so last century. Det gælder om at yde efter evne og nyde efter behov! Og vi har jo været der, vi har købt de tasker, vi skulle købe, vi behøver faktisk ikke mere. Vi har været på afvænning og har outet os selv offentligt som shopaholics, og nu er vi clean and serene. Vi kan prioritere, og vi gør det.

 

Tiden er kommet til der, hvor vi K-folk skal vise, at vi er og var andet og mere end varm luft i ringbind og smarte slides i nye udformninger. Vi skal sælge løsninger, der gør verden til et bedre sted at være. Ord med indhold i. Vi skal tager kun opgaver, som folk betaler en ordentlig hyre for. Til gengæld forbereder vi os grundigt på hver eneste af de opgaver, vi tager. Vi tager også kun opgaver, som vi kan stå 100 procent inde for. Vi arbejder for en bedre verden, Amen. Vi skal varme os ved næstekærlighedens, indholdets og omsorgens varme lue.

 

Og så må vi ind i politik, venner. Hvad som helst politisk: Lokalpolitik, børnehavebestyrelsen, landspolitik, lokalaktivisme, ja selv andelsbolighaverbestyrelse-aktivisme tæller. Her er brug for K-folk. Vi kan ikke længere få de politiske jobs i kulisserne, så nu træder vi frem på scenen. Der er brug for os.

 

Vi må også ud som besøgsvenner, så vi kan varme vores hænder på nogle gamle mennesker og nogle søde børn, der har brug for os, måske kan vi lige fikse noget kommunikation for dem samtidig – f.eks. deres julekort eller hjælpe dem lidt med at stave til onlinebeskeder i World of Warcraft. De giver jo helt sikkert en masse tilbage (selv om vi for længst har droppet at tænke ROI, når det kommer til medmenneskelig omsorg).

 

Og når sneen er væk, og der bliver lukket for den der arktiske åbning, skal vi da ud og være græsrødder på den grønne måde og redde det klima, der mangler os. Eller også kan vi rejse til de varme lande som frivillige (der må vi også kunne få varmen i vores Kolde Hænder). Vi skal gøre verden til et bedre sted, mens vi får varmen. Måske skal vi endda gøre det gratis. Måske skal vi dele ud af os selv og begynde at tænke på K for Karma.

 

Så kære lille julenissekommunikationsforumskendis. Fat mod. Alt kommer til den, der venter og skriver selvironisk om det imens. Vi skal four more years igennem med dette smældfede altædende miss piggy pinke no mercy monster af en finansgris, før vi kan begynde at se lyset for enden af tunnelen. Hvorfor ikke få det bedste ud af det? Vi ønsker jer alle et brag af et nytår. If you can’t beat the finansgris - join it!

 

Sådan ved du, at den stress-relaterede finansgris har fået has på dig

  • Du klipper selv dit hår med køkkensaksen
  • Du har været ude for et trafikuheld i sneen og hastet videre, fordi du skulle afholde en workshop og ikke havde tid til at bearbejde noget
  • Du ved, hvor du får repareret din iPhone 3 billigst (og nøjes med at drømme om iPhone 4)
  • Du kan ikke længere huske, hvordan det føltes at have rengøringshjælp – og det kan dine paneler heller ikke
  • Du har mindst én gang repareret dine sutsko med en lædernål
  • Du har overvejet at omsmelte stearinlysstumper
  • Du har én gang i efteråret købt en gadget til over 3000 kr. Og det var bedre end sex
  • Du har skåret din finger halvt af og taget hen på skadestuen kun for at konstatere, at ventetiden var for lang, hvorefter du har overtalt en af børnenes venner, der er dyrlæge, til at sy fingeren på under gin-bedøvelse, sådan at du kunne komme tilbage på dit arbejde hurtigt
  • Du har haft kold lungebetændelse og ikke gidet at tage dig af det
  • Du har ikke købt en iPad, fordi du har en iPhone og en MacBook Pro og har spurgt dig selv om du virkelig har brug for en
  • Du er besvimet på badeværelsesgulvet og har fået hjernerystelse, blevet hentet af ambulance og taget et par dage på Bispebjerg for at få en lille ferie fra det hele
  • Du tager imod alt fra Roskildesyge til maveforgiftning på Austrian Airlines og er ikke rigtig venner med dit immunforsvar
  • Du synes ikke længere, der er noget i vejen med at tage binyrebarkhormon
  • Du har mindst én gang i december kaldt din kæreste ved din søns navn – eller din nye kæreste ved din eksmands navn
  • Du har købt Mad Men gennem din mors Politiken Plus-abonnement og overvejer nu seriøst, om du kan købe alle julegaver gennem ordningen

 

De 10 vigtigste ting finansgrisen har givet k-folket

1. Gæld – og ideen om, at man skal arbejde for at få den ned.

2. Teknisk insolvens – og et ægteskab, der skal arbejdes på (I har ikke råd til at blive skilt)

3. Rykkere – og rudekuverter. Du ved, hvor knappen til ”afvis betaling” sidder hos netbank

4. Kolde hænder – ønsk dig vanter, snup en tudekiks og varm fingrene med noget frivilligt arbejde

5. Nyærlighed – og erkendelsen af, at et ærligt stykke arbejde føles bedre end at sælge varm luft. Var vi egentlig lykkeligere, dengang vi var rige?

6. Sex – noget sjov skal der jo være – lidt ligesom dengang under krigen, hvor der var babyboom

7. Dans – en helt ny trang til at danse på borde, før skibet går ned – (og her taler vi ikke om Kristian Jensen og andre mediedesperadoer i Vild Med Svans)

8. Social Media Generøsitet – en helt utrolig lyst til at dele dit liv og din viden; power-points på Slideshare, insider-tips på A Small World, anbefalinger på LinkedIn, husbytte på Homeexchange og brunkagedejopskrift på Facebook (se også Frivillighed)

9. Sammenhæng – du vågnede op og skippede din slut-halvfemsertro på, at samfundsøkonomien hænger sammen selv om du og alle dem, du kender, er på barsel i Thailand/har barn-syg på Experimentariet/ går og skriver på en lille smal bog /er på uddannelsesorlov aka holder sabbat-år og maler lidt/ holder forældreorlov og bygger lidt ud for lidt friværdi (det var sådan noget, der eksisterede for et par år siden, Googl det)

10. Mor – hun kom tilbage i dig med hendes nøjsomhed, sparen på energien, genbrug af  engangsvaskeklude, selvforsyning af krydderurter i altankassen, hjemmelavede fuglefoderbolde og reparere ting og tøj i stedet for at smide ud

 

10 vigtigste ting finansgrisen åd

1. Friværdi – hvor lang tid siden er det, du blot har nævnt det ord til et middagsselskab?

2. Banktillid – og de totalt phoney fedterøvsarrangementer din bank sendte dig invitationer til som aflad for, at de udnyttede dig og ødelagde din økonomi ved at lade 22-årige spille på aktier med dine sparepenge

3. Tang og Take-out  – hej til restemad og Tupperware-bokse i køleskabet. Glem alt om autentiske, nordiske hvalrosnosser og kærnemælkeskum med ramsløg på Noma: It’s out of reach (og har du virkelig lyst til det?)

4. Efterløn – og ideen om at bevare den

5. Købe- og papirbøger – nu er det biblo-bøger, iPad og lydbøger

6. Magasiner – som i dejlige glittede blade, sådan nogle tunge, dyre nogle, som var sjove at læse i og have liggende på lårene

7. Varme – som sådan noget, man bare kunne tænde for førhen, når man frøs

8. Luft og Venture – Stein-Bagger-agtige ikke-arbejdspladser hvor alle K-medarbejderne pludselig opdagede, at de arbejdede et sted, hvor ingen arbejdede, og det var det, der var så underligt ved at arbejde der, fordi det hele var et scam

9. Polske håndværkere – ingen bygger noget længere, og ingen tør bygge noget med sorte håndværkere mere. Finansgrisen medførte en ny hvid samvittighed

10. Din bil – din SUV med det etniske navn er for længst solgt med tab.

 

Vigtigste medier finansgrisen gav os

  • Ramasjang – lad os så komme i gang med alle skyggekrigerne, tomhederne, Babe, Carsten og Gitte, Svend og Mester – love it
  • Apps –  kan man elske en App? De små ikoner, der gør tilværelsen smartere, mere praktisk og billigere (hurra for Hipstamatic, Shazam og Genius Typewriter i den japanske udgave)iPad og bøger og aviser på skærm – så cool at være papirløs.
  • Følelsesmæssige emoticons – et software, der kan måle aggressiviteten i dine emails, før du sender dem (tjek det ud Okman)
  • Hemmelige old school-båndoptagelser – og mistillid til den første og anden og næsten også tredje statsmagt
  • Wikileaks – Julian Assange og de svenske damer
  • Det papirløse forældreliv – du er en taberforælder, hvis du ikke tjekker ind på Forældreintra mindst en gang i døgnet
  • Roskilde Revival – koncerter og festivaler. Aldrig har så mange taget til Roskilde, undgået mediebyen og sovet old school i camp for at mærke fællesskabet
  • Selvudleverende kultblogs – som www.dagpengeland.dkhvor man ikke ved, om man skal grine eller græde.

 

Finansgrisens politiske medieevents

  • Løkke, der bestiller tid i medierne hos Villy via Facebook (sparer også papir!)
  • Billy Adamsens tåkrummende breve til Nyrup
  • Bertels over-the-top og helt ukontrollerede raseriudbrud plus undskyldningsbrev – her er sgu da en mand, som føler noget! (Nu som hit på YouTube)
  • Kuglestøderkandidatur i Ny Fajance
  • Ditte Okmans verbale overgreb og psyko-opdatering
  • Kristian Jensens dance-off i Dild med Svans
  • Alt for mange undskyldninger, som aldrig skulle have været sagt

Medier vi mistede (eller er på vej til at miste) efter finansgrisen

  • Gratisaviser – ligger ikke længere og udgør gulvtæppet på  diverse banegårdsperroner (Har de fået styr på distributionen eller er papir blevet for dyrt?)
  • Betalingspapiraviser – also known as Omnibusaviser
  • Det store avispapirformat – få nu et liv, Politiken
  • ·Papirjulekort – alle jeres animerede og røvkedelige pseudojulekort fra jeres K-bureauer må I stikke skråt op. Hvor er sammenhængskraften? Hvor er omtanken? Vi savner papirjulekortet
  • Bøger købt hos boghandler – der må grædes
  • Telefonsvareren på mobilen – der lægges ikke besked, det er dårlig stil, for det er et forretningsskam og stjæler tid. Der sendes en sms
  • Kommunikationsformen formerly known as email

 

Det kommer du til at lave i næste finansgrisår 2011

 

  • Hvis du ikke har et job, opretter du en blog og skriver om det
  • Du tager mindst 1200 kr. i timen for dit freelancearbejde
  • Du laver en Bertel, fordi du føler noget
  • Du fylder 40 – men holder ingen fest
  • Du laver noget frivilligt arbejde, fordi du føler for det
  • Du er med til at hænge valgplakater op og synes, det giver mening
  • Du tænder på, at der er valg, du stemmer og har politiske diskussioner ligesom dengang i 1970'erne
  • Du tjener mindre end nogensinde, men har mere travlt end før
  • Du kommer til at lave finter med nogen på arbejdet, fordi det er et føle-år, og fordi du får sådan en trang til at ”mærke, at du lever”
  • Du siger nej tak til at lave en reklamekampagne for et produkt, du ikke kan stå inde for
  • Du overvejer at åbne en kaffebar i stedet
  • Du vil bruge ‘hide’knappen, som du før brugte add-knappen, og du vil selektere i venskaber i dine sociale netværk
  • Du synes www er so not hot og vil mindst én gang rådgive en offentlig virksomhed om, at de skal lave en webservice eller en app i stedet for et nyt website
  • Du kommer ikke til at læse magasiner eller papiraviser – du orienterer dig på nettet
  • Ordet “prioritere” vil være dit nye it-word
  • Du kommer til at drikke papvin
  • Du tager på Roskilde og bevæger dig uden for Mediebyen.

 

Test dig selv (genbrugsliste i tidens ånd). Du ved, du er finanskriseramt, når:

  • Du fester non stop på Skovriderkroen eller på Simons. Ligesom dengang ved oliekrisen i 1970’erne, hvor cafekulturen blomstrede, og byen kogte. Det er sgu da ligesom swinging London under børskrakket. Du er orkesteret, da Titanic gik ned, du er alle undfangelserne under besættelsen.
  • Du mener, at alle handlende tilhører kapitalen
  • Du indfører buy-nothing-måneder, køber alle dine varer på nettet og i (kirkelige) second-handbutikker med genanvendte plasticposer
  • Du nægter at tage emballage med ud af supermarkeder og laver en pinlig scene, som dine børn hader dig for. Det er et statement
  • Du bliver pludselig fortaler for kummefryseren, som den nye køkkenmaskine, fordi den tillader dig at opbevare lokale fødevarer vinteren igennem, og det er vigtigt for dig, fordi du er blevet sindssygt optaget af flight miles
  • Du finder på at bytte bolig igen, ligesom man gjorde før friværdierne
  • Du går på biblioteket – og nyder, at bøgerne lugter af hænder og æselører, og du synes pludselig, det er møgsmart og billigt
  • Du griner med Rytteriet og synes, den hvide overklasse er meget eksotisk
  • Du har styr på, om der er phthalater i sexlegetøjet fra Lust i Mikkel Bryggers gade, og ved, at Björk har køberekorden dernede
  • Du har mindst én gang inden for det sidste år været i seng med en ex – det er genbrugsagtigt på den varme måde
  • Du finder din sofa til storskrald i 2900 og har noget imod engangsofaer fra Ikea og Ilva (det er noget med klimaet)
  • Du bruger ord som genanvendt, vintage, sustainable
  • Du gifter dig med den samme to gange eller bliver i én husholdning frem for to skilsmissehjem, der belaster CO2-budgettet unødigt
  • Du inviterer ikke til fest, men til søndagsmiddag.

Giv din stemme

7 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

60 JOB

kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Account Executive

Frist: 7. oktober

Kommunikationskonsulent

Frist: 29. september

Content specialist

Frist: 29. september
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.