Debat
Fem farer for SF

SF buldrer frem i meningsmålingerne og ånder Socialdemokraterne i nakken, og Villy Søvndal er en af de mest populære politikere i landet. Men kan det holde? Efter min mening er der mindst fem farer for Villy Søvndal og SF.

Fare nr. 1: Easy come – easy go

Inden for de sidste år har vi set De Radikale blive cool og tabte det meste på gulvet til Ny Alliance, der så gjorde det samme. Og nu er det SF, der er populært i høj grad på grund af en enkelt person. Men er Søvndal 2.0 bare en opgradering til Khader 1.0 med de samme svagheder? Vælgerne er i dag mere flygtige, end de var bare for få år siden – det kan ramme SF, når ”The New Black” er blevet ”So Last Year”.

 

Fare nr. 2: Svag organisation

Et vigtigt redskab til at holde fast i vælgerne er, at man har et velfungerende partiapparat, og her står SF svagt. De enkelte partiforeninger fungerer meget forskelligt i forhold til kontakt med medlemmerne, og det er sandsynligvis kun ti til femten procent af de femten tusind medlemmer, der er aktive. Desuden er den interne kommunikation til medlemmerne ikke toptunet. Der gik næsten en uge efter Villy Søvndals markante udmeldinger, før der kom en mail ud til medlemmerne fra partikontoret. Det går måske hos storkapitalisten A.P. Møller, men det er et problem i et politisk parti, der bryster sig af at være debatterende og demokratisk.

 

Fare nr. 3: Ingen magtbastioner

Desuden har SF ikke nogen magtbastioner uden for partiet, kommunalbestyrelser og Folketinget. Ikke som Socialdemokraterne og fagbevægelsen, Venstre og landbrugets organisationer, etc. SF er på godt og ondt et moderne parti, det giver en vis bevægelsesfrihed, men det er også et flygtigt grundlag.

 

Fare nr. 4: Kopi-politik og ingen ny politik

Selvom det kunne lyde, som om SF kommer med nye, ”friske” udmeldinger, så er det reelt mest ”Socialdemokratiet-light” politik, som sikkert er godt, hvis man vil i tættere samarbejde med Socialdemokraterne, men det er ikke noget, som flytter stemmer mellem blokkene.

 

Et alternativ til kopi-politikken er at finde nye områder, som man kan gøre til sine. Dansk Folkeparti har f.eks. taget indvandrerområdet og ældrepolitikken, og i 90’erne var SF stærke på forbrugerspørgsmål. Men siden da er der ikke sket meget nyt. Det er i høj grad de gamle travere som miljø og velfærd, der bliver redet på. Områder, som andre partier også gnaver sig ind på. Skal SF gøre sig gældende i fremtiden, skal partiet finde nye politikområder, hvor de har banen for sig selv, eller også skal de gå og vise helt nye veje inden for de gammelkendte områder. Her er strengere straffe til unge indvandere ikke just noget frisk pust.

 

Fare nr. 5: Ridser i troværdigheden

Villy Søvndal er vendt 360 grader i forhold til Muhammed-krisen, og der var noget med tyve besøg på et plejehjem, der blev til fem, og så selvfølgelig hele SF’s kovending omkring retspolitikken. Vælgerne har ikke noget imod, at politikere slår en skævert og ændrer holdning. Men hvor længe kan Villy Søvndal lave den slags bommerter, uden at der kommer ridser i troværdigheden? Forgængeren Holger K. Nielsen var nok kedelig, men til gengæld var han redelig og troværdig.

 

 

 

Læs også Paul Metelmanns blogpost om emnet

 

 

Relaterede artikler

Memo fra Machiavelli til Margrethe - Onsdag d. 22 oktober 2008 De seneste ugers radikale sæbeopera har udstillet, at Margrethe Vestager er ved at miste greb...
Valget vindes mellem valgene - Mens de andre politiske partier er usynlige i gadebilledet, kører Dansk Folkeparti en annoncekampagne for det kommende k...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Communication Manager

Frist: Hurtigst muligt

Studentermedhjælper

Frist: 26. oktober

Communication Officer

Frist: 2. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.