Danskernes brug af internettet er som skåret til efter den danske velfærdsmodel. Langt de fleste (ni ud af ti) er på nettet, kvinder bruger det lige så meget som mænd, og de bruger det lidt længere end mænd. Børnene er med, og mange af de gamle er med. Der er dog stadig 400.000, der ikke er på nettet. Nogle af dem er ældre, men selv om det kun er 65% af de 60-74 årige, der er på nettet mod 94-98% for de øvrige aldersgrupper over 15 år, hører disse 65% til gengæld til de flittigste brugere (gnsn. 30.5 timer pr. måned) kun overgået med en halv time pr. måned af de 15-20 årige, men med hele 5 timer mere end de 41-60-årige. Internationalt set er 65% af de ældre et helt uhørt højt antal. Undersøgelsen bekræfter også, at internettet er et stærkt nationalt og lokalt medie, mens den kun giver et mangelfuldt indtryk af den transnationale brug.

Det store flertal af brugere flokkes omkring en lille gruppe meget populære netsteder, og det siger ikke så lidt. Danskerne brugte næsten 100 millioner timer på de 3500 største netsteder i januar 2008. Heraf tegner Google sig alene for mere end 10 millioner! På den anden side er der kun 70 netsteder, der når mere end 5% af befolkningen. Underskoven, den lange hale, omfatter dermed så godt som alle de 180.000 netsteder, der ifølge denne undersøgelse havde besøg i januar 2008. Det kommer jeg tilbage til nedenfor. Når det gælder tidsforbruget, ligger internettet stadig langt under radioen og fjernsynet. Danskerne bruger i gennemsnit 43 minutter på nettet om dagen, mens de bruger 148 minutter på tv og 173 minutter på radio. Der er fortsat ingen tvivl om, at Danmarks Radio og TV2 udgør de centrale medier for den daglige fælles opdatering og synkronisering af befolkningen. Hvor meget vi bruger på aviser, fortæller undersøgelsen ikke, men det er noget mindre end de 43 minutter.

I undersøgelsen skelner man mellem forskellige typer af sider. De tre mest brugte (målt i tidsforbrug) er:

 
1) søgemaskiner og -portaler
2) mediesider
3) sociale sider, datingsider og sider med brugerskabt indhold.

Selv om medierne fylder godt på toplisterne, beslaglægger de kun 15 % af netbrugernes tid, mens 17 % af tiden bruges på sociale netsteder, datingsider og andre sider med brugerskabt indhold. Forskellen er måske endnu større, for en del af trafikken på mediernes netsider skyldes, at de har åbnet for brugerskabt indhold. TV2’s netsted indeholder fx et bloghotel. Undersøgelsen fortæller ikke, om der er korrigeret for denne type genreoverlap.

Søgemaskiner og -portaler står derimod for hele 32 % af tidsforbruget. Det virker umiddelbart som et meget højt tidsforbrug. En del af forklaringen er måske, at danskerne er nogle klodrianer til at søge og aldrig finder, hvad de leder efter. Men der er også en anden grund, nemlig at vi bruger søgemaskinerne og -portalerne til at udnytte den lange hale. Vi bruger med andre ord lige så megen tid på at finde rundt i den lange hale, som vi bruger på de sociale netsteder og medie-netstederne tilsammen! Det må siges at være overraskende.


Hvem er på hvilke sider?

Hvad angår de demografiske forhold, undrer det, at undersøgelsen betragter de nyoprettede regioner som et relevant parameter, ikke fordi de er nyoprettede, men fordi de er uens på forskellig måde. Man kan fx være næsten helt sikker på, at gennemsnitstallene for Region Midtjylland, der strækker sig fra Århus til Harboøre hen over store dele af Vestjylland, dækker over forskelle inden for regionen, der er større end mellem regionerne indbyrdes. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at man ikke har inddraget uddannelsesniveau, men derimod indkomst. Da studerende er lavindkomstgruppe med højt internetforbrug, giver det et fortegnet billede.

Det ser ud til, at lavindkomstgrupperne bruger nettet lige så meget og alsidigt som de højere indkomstgrupper. Det er forkert. Ifølge Danmarks Statistik halter de lavt uddannede, der udgør en stor del af lavindkomstgruppen, langt efter alle andre befolkningsgrupper, når det gælder adgang til internettet (76% mod 90% i 2007). Der findes her en digital kløft, og den gentager sig antagelig, hvis man også ser på alsidigheden i brugen af nettet, hvor interviewundersøgelser med lavt uddannede netbrugere tyder på en væsentlig smallere vifte af benyttede funktioner og netsteder. I den sammenhæng er der også mangel på data om de etniske mindretals internetforbrug. Der er i øvrigt grund til at formode, at begge disse kløfter er direkte relateret til svage læse- og skrivefærdigheder snarere end til manglende it-færdigheder.

På nær dette er FDIM’s undersøgelse i de store linjer i god overensstemmelse med fx Danmarks Statistiks undersøgelser af danskernes internetbrug, og vi får i tilgift nogle meget detaljerede tal for brug af enkelte netsteder. Det er godt.

Problemer med måling af den lange hale

Med denne undersøgelse har FDIM taget et stort, særdeles prisværdigt skridt ved at udvide datagrundlaget for deres målinger til at omfatte netsteder, der ikke drives af FDIM’s ialt ca. 200 medlemmer. Det er ikke nogen simpel ting, da man jo ikke bare kan installere tællere på netsteder, der ikke tilhører medlemmerne. Der er da også enorm forskel på datakvaliteten, men et panel på 7000 brugere til registrering af brugen af ikke-medlemmers netsteder er dog væsentligt bedre end ingenting. Det er imidlertid helt nødvendigt, hvis man vil have retvisende tal. Det er trods alt langt de færreste aktører på nettet, der er medlemmer af FDIM. For det første mangler man næsten hele den offentlige sektor og store internationale aktører som Google, YouTube, Microsoft, Amazon, CNN, BBC, The Guardian osv. For det andet mangler den kommercielle sektor uden for medieverdenen, og endelig mangler for det tredje hele den civile sektor.

Det har man nu erkendt og taget skridt til at forbedre datagrundlaget. Spørgsmålet er, om man er kommet langt nok. Jeg tvivler. Mens det ”lille” panel på 7000, der bruges til at måle ikke-medlemmernes aktiviteter, formentlig gør god fyldest i forhold til de mere bredt besøgte netsteder som Google, YouTube, Microsoft, TDC og Wikipedia (alle fem på top 12), har jeg svært ved at tillægge dette panel stor vægt i forhold til den tynde ende af den lange hale, dvs. de 179.000 ud af de 180.000 besøgte netsteder. Jeg føler mig heller ikke overbevist om, at danskerne i januar 2008 kun besøgte 180.000 netsteder. Der er trods alt registreret mere end 600.000 hos DK Hostmaster, hvortil kommer mange danske netsteder på udenlandske domæner – og ikke blot .com, men også fx .eu .net .info .org .se .no .tv og .nu, for nu at nævne domæner med en del dansksprogede sider. Der er givetvis mange døde netsteder, der ikke besøges, men at det skulle gælde mere end 2/3 af de registrerede netsteder, forekommer ikke helt sandsynligt. En tilsvarende usikkerhed kan måske også gælde i forhold til målinger af danskernes brug af udenlandske netsteder.

Vi ved faktisk meget lidt
Ifølge FDIM’s undersøgelse skal man have 26.000 brugere for at høre til de 1.000 mest besøgte netsteder. Den lange hale af 179.000 netsteder kan således have mellem 26.000 og 1 besøgende, men her er vi nede i tal, hvor 7000 panelister antagelig er alt for lidt til at give et rimeligt billede, fordi mængden af netsteder i verden er så stor. Et andet panel vil måske også besøge cirka 180.000 netsteder, men det kan meget vel være 179.000 eller bare 170.000 helt andre. Så er der pludselig næsten det dobbelte antal besøgte netsteder. Et tredje panel besøger måske yderligere andre 100.000 osv. Det kan hurtigt løbe op i et par millioner besøgte netsteder, der hver er besøgt mellem 1 og 25.000 gange, og hvor lang tid mon man bruger derude?? Vi ved i virkeligheden ikke ret meget om spredningen i danskernes brug af nettet udenfor .dk.

Når usikkerheden bliver så stor, plejer jeg at bruge mig selv som eksempel. Jeg modtager således et par daglige nyhedsbreve, der flere gange om ugen leder mig til en eller anden udenlandsk netside. Jeg følger også et debatforum, hvor der dagligt kommer flere hundrede indlæg (dette er med på listen) hvoraf mindst 20-30 stykker rummer links til en bred vifte af udenlandske sider. Jeg er også fra tid til anden bruger af internationale mediers netsider, ligesom jeg regelmæssigt besøger nogle internationale, faglige netfora, hvorfra der også flittigt linkes videre rundt. Det er muligt, jeg i kraft af mit fag er lidt flittigere gæst på sådanne steder end de fleste, men der er i dagens Danmark rigtig mange, der arbejder i internationalt orienterede virksomheder og har specialiserede informationsbehov, der dagligt eller ugentligt besøger udenlandske netsteder. Denne brug er så godt som usynlig i FDIM’s undersøgelse.

Betyder det noget, at den lange hale er væk?

Det er selvfølgelig ikke noget stort problem for FDIM’s medlemskreds, da det i hovedsagen drejer sig om netsteder, der ikke er kommercielt relevante modspillere, men det er vigtigt for forståelsen af internettets betydning for danskerne, såvel kulturelt som økonomisk. Det kan illustreres med et lille, lidt fortænkt eksempel: Lad os sammenligne to grupper af danskere på hver 100.000 personer og spørge: Hvilken gruppe får mest viden over nettet, den gruppe, hvor alle besøger det samme sted, eller den gruppe, hvor hver enkelt besøger et sted som den eneste i gruppen og hvor gruppen som hele kan trække på 100.000 netsteder? Det gør naturligvis den sidste gruppe. Her er chancen for, at der skabes ny viden og innovation, noget større, selv om det måske er ejeren af det sted med de mange besøg, der gør den store forretning på kort sigt.

Min ønskeseddel til næste gang

På ønskesedlen står:

• mere om den transnationale brug
  
• den lange hales mange forgreninger og
  
• meget mere om de forskellige aktiviteter, der i dag går under betegnelserne ”sociale netsteder, datingsider og brugerskabt indhold”. Kategorien ”sociale netsteder” er en tom skal over meget forskellige typer af vidensproduktion og vidensudveksling. Den medtager fx en stor del af blogosfæren, hvad enten det er den mere politiske, den mere faglige eller den mere personlige og nære blogverden.
  
• Behovet for mere nuancerede målinger må også trænge sig på for den del af FDIM’s medlemmer, der har rødder i den politiske og kulturelle offentligheds medier. Der er nemlig meget, der tyder på, at de funktioner, der er samlet under redaktionerne i den avis- radio- og tv-bårne offentlighed på nettet, spreder sig ud på mange flere ofte mere specialiserede netsteder, hvoraf kun en mindre del bygger på den klassiske redaktionelle gatekeeping. Denne findes fortsat, og den efterspørges, men på nettet sker det i samspil med andre redaktionelle modeller. Vi har en normativ gatekeeping uden kvalitetskriterier på Facebook og lignende steder. Vi har en bred vifte af selvredigerede sider, hvor nogle anlægger kvalitetsmålestokke, mens andre anlægger andre målestokke. Der findes også fora, hvor deltagerne enten står for eller bidrager til både formulering og håndhævelse af modereringsprincipper. Disse forskellige redaktionelle principper er både i indbyrdes konkurrence og i gensidigt samspil, men vi ved meget lidt om de enkelte brugeres præferencer. Hvorfra henter de deres nyheder? Deres baggrundsviden? Og hvor formulerer de deres egne holdninger og deltager i den offentlige opinionsdannelse?

Det ser ud til, at nyhedskredsløbet selvstændiggør sig, at opinionsdannelse på nettet både træder i stedet for den lokale politiske diskussion i vælgerforeningen, lokalavisen og forsamlingshuset og samtidig knyttes mere til fagspecifikke sagsområder og til livsstilssteder. Tilsvarende manifesteres den politiske handlen – hvad enten det er partiers valgkampe eller bevægelsers aktiviteter – på nettet gennem en mangfoldig vifte af specialiserede politiske netsider, mens den enkelte borger måske formulerer politiske synspunkter i en upolitisk kontekst lidt som ved middagsbordet derhjemme, men nu blot som skrevet tekst i et offentligt forum, der måske handler om noget helt andet. For baggrundsinformationens vedkommende ser vi en lignende tendens. Den bliver i stigende grad skræddersyet og ofte hentet direkte fra det ekspertsystem, der producerer den. Og så mangler vi også i nær fremtid viden om den mobile adgang til nettet og om, hvordan brugerne i dag integrerer de enkelte medier i det, vi kan kalde den udvidede medialisering af samfund, kultur og livsverden.

Rapporten kan downloades fra adressen:

http://www.fdim.dk/?pageid=53&messageid=936