Farvel til feministisk bøsseævl

Læserne flygter fra Politiken som aldrig før. Siden januar har lige under hver tiende sagt deres abonnement op. For at gøre ondt værre holder ærkerivalen Berlingske stand overfor gratisavisernes hærgen, internettets uendelig muligheder og tossekassen. Andre klarer det altså bedre under de samme betingelser. Derfor peger pilen på Politiken, for et eller andet er tydeligvis gået galt på Rådhuspladsen. Hvad er eksperterne uenige om. Men enige er de til gengæld om, at Politikens relancering på en række punkter er slået fejl. Hvem og hvad der bærer ansvaret, må findes i avisens spalter. Noget tyder på, at Absolut Tøger og feministisk bøsseævl, som sloganet lød i den seneste kampagne, ikke længere er lykken og løsningen. Svaret kan være mindre menighedsblad og mere nyhedsmedie.

Gratisaviser og nye livsmønstre

De seneste tal fra Dansk Oplagskontrol tegner et dystert billede af dagbladsmarkedet. Politiken har oplevet et fald i oplaget på næsten 8,7 procent de første seks måneder af 2007. I samme periode er Jyllands-Posten faldet med næsten fem procent, mens Berlingske Tidendes oplag er steget med 0,6 procent. Det nærliggende svar eller undskyldning på Politikens nedadgående formkurve er gratisavisernes indtog. For hvorfor betale abonnement for noget, du kan få gratis? Det er jo en umulig opgave at sælge til nogen, som kan få næsten det samme gratis ind ad brevsprækken. Men her ligger ifølge medieforsker Lars Kabel fra Danmarks Journalist Højskole ikke hele årsagen. "En nylig svensk undersøgelse viser, at gratisaviserne ikke presser morgenaviserne i så udbredt grad, som man umiddelbart tror. For mig at se handler det i højere grad om en udvikling i folks livsmønster. Og storbylæserne, som er Politikens læsere, bruger medier på flere flader i dag. De er digitale bymennesker, som sammenstykker deres daglige mediebrug gennem flere forskellige produkter som morgenavisen, gratisavisen, magasiner, netaviser, tv og radio," forklarer Lars Kabel. I dette kludetæppe bliver Politikens abonnement let det første offer, fordi alternativerne er legio. Derfor er det for Kabel i høj grad ændringen i læsernes medieforbrug, som Politiken skal finde sin nye plads i, frem for den efterhånden noget tyndslidte henvisning til gratisaviserne og deres pengestærke bagmænd.

 

Kilde: Business.dk

 

Den nuværende medchefredaktør på Politiken Stig Ørskov ser først og fremmest nedturen som en direkte konsekvens af gratisaviserne. "Når der pludselig bliver uddelt 1-1,5 millioner gratis husstandsomdelte aviser dagligt i vores primære udgivelsesområder, kan det ikke undgå at ramme oplaget. Og når vi samtidig har haft voldsomme problemer med vores distribution, gør det ikke situationen bedre. Dertil kommer en række strukturelle faktorer, hvoraf internettet er den vigtigste. Dermed også sagt, at oplagsudviklingen ikke kommer bag på os". Netop internettet har været en udfordrende konkurrent for medierne i Danmark de seneste år, og her har Politiken i dag med pol.dk en succes i antallet af besøgende, hvor Politiken ifølge de seneste tal fra juni havde 671.3005 brugere. I samme måned havde Jp.dk 472.834 og Berlingske.dk 401.859 brugere. At de forsvundne læsere hos Politiken er blevet i folden og har skiftet papir ud med computerskærm, er derfor også en mulig forklaring. Problemet er blot, at de nu ikke betaler for papirudgaven af Politiken længere, men gratis læser en digital version af Politiken.

 

Har det nye format slået fejl?

1. oktober sidste år lancerede Politiken deres ’Ny Politiken’ koncept, hvor man satsede hårdt på mere meningsjournalistik. I naturlig forlængelse af deres berømte "Nej tak til feministisk bøsseævl"-kampagne er omdrejningspunktet at stå ved holdningerne bag Politiken. Ifølge Politiken er satsningen blevet godt modtaget af læserne. Men når hver tiende læserne opsiger deres abonnement, efterlader det spørgsmålet, om alle læsere har været tilfredse med omlægningen til det nye format.

 

Ifølge journalist og Centerleder for Journalistik på Syddansk Universitet, Troels Mylenberg er der ikke tvivl om, at gratisaviserne har gjort deres indhug i Politikens læsergruppe, men han mener samtidig, at Politiken selv bærer en stor del af skylden for det svigtende avissalg. Undskyldning med gratisaviserne er let en gratis undskyldning. "Det er interessant, at man på Politiken bruger gratisaviserne som forklaring på faldet i abonnenter. For mig at se hænger læsertabet også sammen med deres omlægning til 'Ny Politiken'. Hvis man forstiller sig, at Politiken havde vundet læsere siden omlægningen, så havde man fra Politikens side næppe holdt igen med at kalde omlægningen en læsersucces. Og nu, hvor man mister læsere, har det så ikke noget med omlægningen at gøre. Så er det gratisavisernes skyld." Ifølge Troels Mylenberg er problemet i den nye satsning, at man på Rådhuspladsen har satset for meget på holdninger og for lidt på journalistik. Han mener, at man har undervurderet, at læserne også i papiravisen stadig har et behov for nyhedsopdatering. Det hele må ikke gå op i klummer og kronikker. "Meninger er vigtige, men læserne vil også have en opdatering på verden omkring dem. Avisen er jo et langsomt medie, men læserne forventer altså stadigvæk nyhedsopdateringen. I det nye format er nyhederne blevet sekundære, hvilket også ses i layoutet. Nyhederne har man lagt i et bånd øverst på siden, mens man har stort opsatte baggrundsartikler nedenfor. Og når indsigts- og baggrundsartiklerne samtidig ikke endnu har nået det højere niveau, der gør, at læserne føler, de har fået noget andet og bedre for pengene, falder læseren fra. Groft sagt kan man sige, at det eneste, der er sket, er, at artiklerne er blevet længere, og at der er kommet flere holdningssider. Politiken er blevet en avis, der mere formidler, hvad nogen mener, ikke hvad der sker i verden. Og så kan avisen som dagligt medie jo pludselig sagtens undværes", siger Troels Mylenberg.

 

På Politiken er man opmærksom på, at nyhederne har fået for lidt plads i spalterne efter omlægningen. Men kritikken af det nye format deler man ikke. "Vores undersøgelser viser, at læserne har modtaget ’Ny Politiken’ med stor begejstring. 40 procent af læserne mener, at Politiken efter omlægningen er blevet bedre eller meget bedre end før. Vi har aldrig før oplevet så høje tal for læsertilfredsheden. Selv mener vi dog, at vi godt kan blive noget skarpere på nyhedsfronten. Og derfor giver vi også avisen et serviceeftersyn de kommende måneder," siger Stig Ørskov. Spørgsmålet er så, om serviceeftersynet er det samme som at indrømme, at Ny Politiken var en fejltagelse? I den forbindelse kunne det også være interessant at vide, hvad de læsere, der har forladt Politiken, mener om det nye produkt. Mener de for eksempel, at der kommet for meget meningsjournalstik frem for gammeldags journalistik? Det siger Politikens egne undersøgelse ikke noget om.

 

Kun for kulturradikale københavnere

Ifølge tidligere redaktør på Politiken Kresten Schultz Jørgensen er diskussion om nyheder versus meningsjournalistik et udtryk for den korsvej, Tøger Seidenfaden og Politiken står ved netop nu. Nemlig at Politiken skal finde ud af, om den vil være en landsdækkende nyhedsavis eller en segmentavis for kulturradikale i København. "Jeg synes, omlægningen til ’Ny Politiken’ er helt rigtig. Og at de mister nogle læsere, anerkender blot Politikens rolle som kulturradikal københavneravis, som jo realistisk set ikke bør have et oplag, der er større end 100.000." Kresten Schultz Jørgensen ser ikke Politikens aktuelle formdyk som et udtryk for kaos på Rådhuspladsen. Han mener ,at man ikke skal gå for meget op i abonnenter, men derimod i, hvor meget værdi man skaber med sit samlede medieprodukt. Og så behøver Politiken ikke være venner med alle. " For mig handler det ikke om antallet af abonnenter, det handler om avisøkonomi. Altså hvor mange penge tjener du i forhold til dit oplag? Og hvis Politiken delte deres morgenavis ud til samtlige husstande gratis, ville kurven jo vende med det samme. Men det gør de ikke, fordi de vil noget andet", siger Kresten Schultz Jørgensen. Han er derfor alt i alt positivt stemt overfor Politikens satsning med ’Ny Politiken’, men advarer samtidig om, at hvis Politiken bliver rendyrket segmentavis, kan deres indflydelse som bærende meningsdanner forsvinde. "Hvis Politiken går fra 150.000 til 100.000 læsere, kan man miste sin magtposition i samfundet. Skrækscenariet er jo, at den dag, nogen bliver kritiseret på Politikens forside, og der ikke sker noget, er slaget tabt. Det kan få politikeren eller direktøren til at tænke: "Det behøver jeg ikke reagere på". Og sker det, vil samfundet Danmark ændre sig for altid," mener Kresten Schultz Jørgensen.

 

Troels Mylenberg frygter også, at man er i gang med at forskanse sig i sit eget segment på Politiken. Han fastholder, at det er ubalancen mellem meningsjournalistik og nyhedsjournalistik i avisen, der har afgørende betydning for, om man fremstår som landsdækkende journalistisk omnibusavis eller som regional segmentavis. Når meninger fylder for meget, bliver det mere menighedsblad end offentlighed. "Når man lukker sig om sig selv, har det stor betydning for folks brug af avisen. De læsere, der er tilbage, er loyale, fordi de bliver bekræftet i deres holdninger, hvilket betyder indskrænkede markedsmuligheder. På Politiken er der sket et meget synligt opgør med omnibustanken, og dermed flytter man sig væk fra folk, som ikke deler Politikens grundholdninger. Der er mange, der ikke kunne drømme om at samle en Politiken op alene på grund af den værdi, man symboliserer." Troels Mylenberg har i sin omtale af Politiken masser af roser til morgenavisen, som han mener, er Danmarks stærkeste avisbrand med flest profiler og flest begavede skribenter. Men han fastholder, at man har underprioriteret journalistikken og overprioriteret meningerne. Det har sin pris, og den pris skal man værre villig til at betale i stedet for at finde letkøbte undskyldninger.

 

Tøger er Gud

At Politiken har stået stærkt ikke blot i mediebilledet, men også i samfundsdebatten, skyldes ikke mindst chefredaktør Tøger Seidenfaden, som om nogen personificerer Politikens holdninger og værdier. Og Tøger Seidenfadens store aktivitetsniveau fra såvel lederplads som i resten af landets offentlighed er med til at styrke avisens position. Samtidig får det kritikere og ikke-indviede til at holde sig for ørerne, når han skærer igennem i kultur- og værdidebatten. Blandt eksperterne er der ikke tvivl om, at Tøger Seidenfadens betydning er et tosidet sværd. "Det er godt for en view paper, som er forankret i en strømning i samfundet og som ikke har et direkte politisk afsæt, at have en Tøger Seidenfaden siddende, fordi han personificerer avisens værdier så direkte. Det bevirker, at værdiprofilen virker meget harmonisk på Politiken. Men spørgsmålet er så, om den værdiprofil, Tøger Seidenfaden har, er for elitær", siger Lars Kabel.

 

Kresten Schultz Jørgensen, som selv har haft Tøger Seidenfaden som chef, har stor tiltro til chefredaktøren."Tøger er en meget succesfuld chefredaktør, som jeg betegner som en af hvor tids klareste tænkere. Han gør det, som en chefredaktør bør gøre: Nemlig at personificere de værdier, som Politiken står for. Og som leder og værdiskaber har jeg stor respekt for ham. Kresten Schultz Jørgensen mener dog samtidig, at man på Politiken indimellem lader værdidebatten løbe lidt af med sig uden øje for, hvordan mediemarkedet ser ud og muligheden for at rekruttere nye læsere. "Deres referenceramme er ikke nødvendigvis den danske offentlighed. Når Tøger Seidenfaden gør noget, tænker han mere langsigtet og globalt. Men sådan har det været på Politiken siden Brandes. Der er, hvad jeg kalder ’den intellektuelle arrogance’, som gør, at man ikke definerer sig selv i forhold til andre som for eksempel JP og Berlingske. Kort sagt: Verden starter og slutter på Rådhuspladsen. Man er ikke sindssygt gode til at lave en analyse, som hedder Politiken i forhold til det danske mediemarked. Det har jeg dog personligt stor respekt for. Og det er netop Tøger Seidenfadens og Politikens store styrke. Ved at kunne kigge ud over de kortsigtede annoncekroner taber han måske på den korte bane, men han vinder til gengæld på værdierne og ’arrogancen’ på den lange", siger Kresten Schultz Jørgensen.

 

Plads til flere meninger

I vurderingen af Tøger Seidenfaden lyder det fra Troels Mylenberg, at Tøger Seidenfaden er så stærk en profil både på bladet og i offentligheden, at det næsten kan blive et problem for avisen. "Tøger Seidenfaden er nok den rigtige mand på posten, og han er jo en chefredaktør af international støbning. Men det forekommer mig indimellem, at der blandt de mange øvrige meningsdannende medarbejdere er en større lyst til at mene det, som Tøger mener, end til at udfordre det. Og for mig er Politiken først rigtig god, når der er meninger, som brydes. Det er der ofte, men det er lidt fattigt, at når avisen endelig 'skal skeje ud', så inviterer de for eksempel Birthe Rønn Hornbæk til at skrive en klumme. Det er simpelthen ikke vildt nok. De skal være bedre til at finde folk, der mener det modsatte og tør udfordre. Det styrker pluralismen og dermed avisen", siger Troels Mylenberg.

 

Politiken har oprustet og er klar til kamp

På Politiken mener man ikke, at pluralismen er forsvundet. Tværtimod har man gennem de seneste ansættelser i ledelsen tilstræbt at få en så stærk og facetteret redaktion som muligt. "Det seneste år har vi fået tilført en masse nyt blod. Både i form af dygtige reportere og layoutere. Men i særdeleshed i form af nye ansigter i ledelsen. Heriblandt magasinredaktør Julie Bondo Gravesen (tidligere Ud & Se), erhvervsredaktør Lotte Hansen, netnyhedschef Christian Lindhart (tidligere Ritzau), politisk kommentator Peter Mogensen, kulturredaktør Katrine Nielsen (tidligere Kristeligt Dagblad) og redaktør for vores forbrugersite Tjek.dk, Mette Guldager (tidligere Søndagsavisen). Og det er en energitilførsel, der kan mærkes. Både internt og eksternt," siger Stig Ørskov. På Rådhuspladsen er man altså efter eget udsagn rustet til kunne tage kampen op og man føler sig godt besat på alle pladser. En del af læserne synes dog at mene noget andet. Og om den nye besætning kan styre skibet på Rådhuspladsen på ret kurs, får vi at se i de kommende år.

 

Politiken over for nye udfordringer

Med styrkelsen i ledelsen på Politiken mener man sig klar til at tage udfordringen op og få sine tabte læsere hjem i folden. Det kommer til at ske igennem styrkelser af produktet Politiken. "Vi vil udvikle avisen, så den bevarer sin position som Danmarks bedste og mest læseværdige. I første omgang i form af en ny søndagssatsning, hvor vi introducerer et nyt magasin, og en jobsektion med erhvervsstof. Samtidig laver vi om søndagen en kritiksektion, hvor vi skruer op for anmeldelser af kunst og litteratur. Derudover kommer vi på nettet til at se lanceringer af en lang række nye tiltag. I første omgang åbningen af et nyt blog- og debatunivers for læserne. Og man har absolut ikke set det sidste fra vores side på tv-fronten", lover Stig Ørskov. Politiken har dermed flere projekter i støbeskeen, som skal hjælpe dem til at genvinde og udvide deres position i mediemarkedet. Og styrkelse af produktet mener Lars Kabel, at der bliver brug for. Ifølge medieforskeren vil det i de kommende år være vigtigt for Politiken at holde fast i læserne, samtidig med at de ikke må holde andre ude. "Politikens udfordring bliver at fastholde positionen i deres segment, men på den anden side at undgå at blive for elitære. Hvis de kan lave et samlet miks i segmentet, det vil sige Københavns indbyggere, vil de kunne fastholde deres position", vurderer Lars Kabel.

 

Kresten Schultz Jørgensen hæfter sig ved, at Politiken altid vil være afhængig af antallet af kulturradikale læsere i hovedstaden. "Man kan skrue op og ned for blusset på Politiken alt efter, hvilken avisøkonomi man har. Men fastholder man, at ville tale til de værdifællesskaber, der er hos venstreorienterede og kulturradikale i Købehavn, må man acceptere, at man kun kan få et vist antal læsere. Kort sagt: Avisens oplag bliver lig med størrelsen på den store københavnske kulturradikale offentlighed", siger Kresten Schultz Jørgensen.

 

Tilbage står spørgsmålet, om den kulturradikale offentlighed de kommende år vil have mere feministisk bøsseævl eller mere klassisk journalistik. Det vil den kommende lancering af nye produkter fra Politiken vise. I første omgang i form af det såkaldte serviceeftersyn af nyhedsjournalistikken på Rådhuspladsen.

Relaterede artikler

Det skizofrene magasin - Cover Man er på gaden. Skal Euroman føle sig truet? Nej. Cover Man mangler sammenhæng og retning. Hvad er sammenhængen m...
Tugthuset eller Tøger 2.0? - Reaktionerne var positive, da Christian Jensen for et halvt år siden blev udnævnt til ny chefredaktør på Politiken og de...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Digital kommunikationsprofil

Se alle job Indryk job

Kursus

Storytelling og videoproduktion

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.