Hest hedder 0100100001100101010111001101110100.
Og sådan er det hele vejen igennem

Hvis man vil høre lyden af hesten er det nogle andre - og flere - 0´er og 1´taller, og hvis hesten også skal kunne ses, skal der atter andre og endnu flere til. Men det kan alt sammen fortælles med 0 og 1.
Signaler, uanset om det er tekst, lyd eller billeder oversættes til det binære sprog. Det sker i små chips når teksten, lyden eller billedet skal ind i apparaterne - og igen når vi mennesker skal læse, høre eller se det.

Digitaliseringen - brugen af 0´er og 1-taller og computere - fører til kæmpe forandringer i dagligdagen - og ikke mindst i medieverdenen.
Små medievirksomheder slår sig sammen og bliver store for at udnytte de nye muligheder, mens store medievirksomheder slår sig sammen og bliver kæmpe - og andre er ovenikøbet allerede i dag endnu større. Tag f.eks. ejeren af Radio 2, der sender i de største byer i Danmark, Clear Channel Communication, som driver over 1000 radiostationer i USA og Europa.

I den sammenhæng er DR lille, ja endda meget lille. Alene i Norden er 11 medievirksomheder allerede større - målt i omsætning - end danskernes radio- og tv-institution fra 1925.

Samtidig bliver TV2 privatiseret og skal tjene alle sine penge selv; der kommer to nye, næsten landsdækkende FM-radiokanaler (oveni de mange lokale og de 100.000 stationer på nettet) og aviser fusionerer eller indgår tætte samarbejder for at udvide forretningen i et forsøg på at klare sig i konkurrencen.

Flere programmer - bedre kvalitet
For DR handler fremtiden ikke om at blive større, men om at blive bedre til at opfylde vores forpligtelse som kulturinstitution i folkets tjeneste. DR skal levere højere kvalitet og flere nye programmer formentlig for nogenlunde samme licensindtægt.

Mens private firmaer køber op og slår sig sammen for at blive store og stærke nok, har vi i DR ændret organisationen for at samle kræfterne og i højere grad udnytte et fællesskab mellem de mange redaktioner.

Vi har dannet tre, såkaldte chefredaktioner, der ved at redigere udbudet på radio-og tv-kanalerne og på web-siderne skal sikre licensbetalerne den bedste, mangfoldige public service-blanding, og vi har samlet hele programproduktionen i to områder, DR Nyheder og DR ProgramProduktion.

Mens private firmaer naturligvis forsøger at udnytte den nye teknologi til at gøre gode forretninger, skal kulturinstitutionen DR udnytte den nye teknologis muligheder til øget kvalitet ved at producere smartere. Den digitale teknologi gør det nemlig langt nemmere at udveksle information og benytte den i flere sammenhænge.

DR har nu organiseret sig i forhold til de nye muligheder - med redaktioner, der producerer både radio og tv - og det digitale udstyr er leveret eller på vej, men først om tre fire år vil de nye muligheder kunne udnyttes helt. I Københavns-området er vores bygninger en begrænsning. Vi bor i et smukt og dejligt, men utidssvarende og fredet Radiohus, i en tv-by fra fjernsynets vår og i flere andre forældede mediebygninger, som begrænser mulighederne for at udvikle den flermediale produktionsproces, men når alle DR-medarbejdere i Hovedstaden om tre-fire år flytter ind i DR Byen i Ørestaden, vil disse begrænsninger for de københavnske redaktioner være fjernet, og vi vil kunne samarbejde og udnytte idéer og programindhold og gennemføre planerne om flermedial produktion fuldt ud.

Kon hva´ for noget
Mediekonvergens kalder man også de nye muligheder og de forandringer, der sker med digitaliseringen. I nogle tilfælde kaldes det også flermedialitet. Den har masser af former, bl.a. grundformerne apparat-konvergens, linje-konvergens, produkt-konvergens og proces-konvergens.

Apparat-konvergens.
I lommen har jeg f.eks. et lille apparat, som jeg kalder en mobiltelefon. Den er da også en udmærket telefon, men den er også en glimrende lille radio, regnemaskine, båndoptager og fin at sende små billeder og beskeder med.

På et radio-apparat på en hylde her ved siden af, kan jeg læse tekster på en skærm samtidig, og på min computer kan jeg ud over at skrive teksten her f.eks. også se fjernsyn og vælge blandt mindst 100.000 radiokanaler, hvoraf nogle ganske, ganske få er danske.Det samme apparat er ikke længere kun én ting - men kan opfylde flere formål. Det kan man kalde apparat-konvergens.

Linjekonvergens
På samme måde har vejen ud til vores apparater også ændret sig på grund af digitaliseringen, de små chips med 0´er og 1´taller. F.eks. kan kablet fra antenneforeningen her hvor jeg bor levere tv, radio, telefonforbindelse og adgang til internettet. Det kan man kalde linjekonvergens

Produkt-konvergens
Den tredje form for konvergens eller flermedialitet er den, der optager mange mediefolk mest, nemlig de flermediale programmer. Den form kan man kalde produkt-konvergens. Det er når den samme vært optræder med de samme emner om formiddagen i radioen og om aftenen på fjernsyn som f.eks. Flemming Leth gør på P4 og i DR TV. Eller når P3 i december sendte programmet Flæsk, som man så også kunne se i tv om aftenen. Eller når ungdomsprogram som Uland sendes på både radio og tv. Og alt sammen selvfølgelig også med tilbud på web, altså internettet.

Brand
Samme værter, samme titler med indhold der ligner hinanden på radio, tv og net er fantastisk godt til markedsføring og til at slå navne og værdier fast. Når der skal skabes et varemærke, et såkaldt brand. Derfor vil vi se meget mere af denne form for konvergens, produktkonvergens, eller flermedialitet i de kommende år, når flere og flere medieselskaber finder sammen, når TV2 privatiseres og ejerne foruden tv sikkert også sender radio og sælger aviser. Da vil de samme mennesker, titler og reklamer være gode, når vi lyttere og seere skal påvirkes og lære noget nyt at kende i en fart. Hurtigt og præcist til købestærke målgrupper og dermed mulighed for gode forretninger. Det er der bestemt ikke noget forkert i, selv om det ikke nødvendigvis fører til højere kvalitet og giver os lyttere og seere større oplevelser. Risikoen hvis DR udnytter denne mulighed i større udstrækning er, at det går ud over mangfoldigheden, og derfor skal DR heller ikke særlig langt ad den vej.

Proces-konvergens
Endelig er der så den slags flermedialitet, som kan kaldes proces-konvergens, og som licensbetalerne helst kun bør opdage i form af højere kvalitet, når de hører radio eller ser fjernsyn fra DR.
Den foregår i flermedielle redaktioner, der både producerer radio, tv og indhold til web. Her ligger store muligheder for at skabe mer-værdi for licensbetalerne. I programproduktionen betyder digitaliseringen, at tekst, lyd og billeder kan optages og bearbejdes ikke kun af specialister, men af de fleste program-medarbejdere. Og det kan i de fleste tilfælde foregå på computeren på skrivebordet i redaktionen. Det gælder selvfølgelig ikke al tv-produktion, f.eks. ikke vores dramaserier som Rejseholdet eller Nikolaj og Julie, der kræver medvirken af en række specialister undervejs gennem hele produktions-processen. Den store gevinst ved flermedialitet er heller ikke, at den enkelte journalist skal i marken og optage lyd til radioen med den ene hånd og billeder til tv-programmet med den anden, interviewe til flere medier i én omgang eller på anden måde opføre sig som en blæksprutte. Det vil kun i undtagelsestilfælde være sundt for journalisten og licensbetalerne.

Gevinsterne ligger andre steder, og er ikke helt så ligetil at hente.
En redaktion kan anvende lyd, tekst og billeder på kryds og tværs af medierne. I DR har vi gennem det sidste år ændret vores organisation, så de redaktioner, der beskæftiger sig f.eks. med kultur nu hører sammen og producerer til både radio, tv og web. Redaktionsgrupperne er altså lagt sammen i nye afdelinger, så der med tiden er mulighed for at udnytte konvergensen, flermedialiteten, når programmerne produceres. Digitaliseringens 0´er og 1´taller og flermedialiteten i programproduktionen kan udnyttes til at forbedre kvaliteten, fordi nogle opgaver falder væk og arbejdstimerne derfor kan bruges på andre opgaver, f.eks. grundigere research, som giver lyttere og seere oplevelse af højere kvalitet.

Flere muligheder med flermedialitet
Udnyttelse af mulighederne for flermedialitet kan finde sted undervejs i hele produktionsprocessen. I en film-redaktion kan det være så enkelt som at dele research. I planlægningen er det kun nødvendigt at føre én filmliste, når radio, tv og webredaktionerne hører sammen, ligesom research, der falder til jorden, fordi der ikke kan skaffes gode billeder til tv, måske kan anvendes til radio i stedet, fordi historien er god nok osv. Lydspor fra tv-optagelser kan anvendes - fra samme computer - i radioprogrammer som Kulturnyt. Radiolytteren og tv-seerne tænker forhåbentlig ikke over, at DR-medarbejderne har arbejdet og tænkt sammen på kryds og tværs. For licensbetalerne vil det forhåbentlig opleves som bedre research, et ekstra, relevant lydklip, endnu flere valgmuligheder på dr.dk-web-siderne eller lignende.

Flermedialiteten i programproduktionen, proces-konvergensen, vil understøtte mangfoldighed og kvalitet.

Det er ingen let eller hurtig løst opgave at opbygge en værdiskabende flermedial programproduktion. DR er i gang og er formentlig blandt de medievirksomheder, der er længst fremme i Verden, men der er langt igen, og det er en kæmpe opgave, der venter medarbejdere og ledelse i de kommende tre-fire år.