Forfatterinden Hanne Feldthus er en reklamekendis. Om noget en succes i branchen, og i mange år den strategiske hjerne bag nogle af de mest vellykkede kampagner i Danmark nogensinde. Hun er et mega brand af brandingklogskab. Hun er The Queen of Planning i DK. Ingen har som hende i snart årtier holdt fanen højt og hovedet koldt, når mandehørmen og folkekomedien har villet tage magten i dansk reklame og på bureauet Partners. Det har givet RESPEKT blandt fagfæller og kunder, naturligvis. Ikke mindst fordi hun som central figur i Partners rent faktisk fik nogle strategier og reklamer ud over rampen, som sparkede røv kreativt og kommercielt. Tænk blot på Sonofon, Toyota, Scandlines, Tuborg, Squash og Toms. Hemmeligheden bag hendes succes har alle dage været respekt for det kreative håndværk uden at gå på kompromis med strategien. Altså planning, når det bliver taget alvorligt som den strategiske nødvendighed for sjov og ballade.  Det kan man ikke sige om mange andre plannere på andre bureauer, som blot fungerer som cover your ass assistenter og alibi bullshit, efter at reklamen er lavet.  

Sonofon er din mor
Lad mig i bogens anekdotiske ånd komme med et godt eksempel fra mit eget helt personlige møde med Hanne Feldthus. Engang for mange år siden var jeg til brandingstrategi-seminarium med hende, hvor hun fortalte om Sonofons brandpositionering. Løftet var ganske simpelt, at Sonofon er som din mor, en, du altid kan ringe til og som lytter til dig, lige meget hvem du er og hvad du gør. Hvor sandt, hvor enkelt, og hvor var det fandens god reklame, der kom ud af den brandstrategi. Som historien røber, har hendes signatur alle dage været en befriende No Bullshit attitude til reklame. Her er ingen FMCG, KPI, Crunch Reductions eller WOM. En sand befrielse i en branche, hvor Bullshit er King. Hendes nye bog er ingen undtagelse. Den er helt nede på jorden og fuld af fine erfaringer fra et menneske, som har oplevet det selv. Samtidig er den helvedes modig på en cool måde fra en, som ikke længere har noget at skulle bevise. En, som har haft de succeser, der skulle til, og lige præcist så meget succes, at hun tør fortælle om sine fiaskoer. Strukturen er derfor dialektisk tese/antitese, hvor fiasko og succes bider hinanden i halen.  

Antimanagement-bøger bølgen
Bogen skriver sig ind i et af tidens hotteste managementtrends. Antimanagement-bøger bølgen. De mest kendte på den internationale scene er uden tvivl The Halo Effect  og Hard Facts, Dangerous Half-Truths, and Total Nonsense: Profiting from Evidence-Based Management. Nu har vi så med Hanne Feldthus’ bog fået en dansk pendant. Plottet i dem alle sammen er, at de ikke kommer med en opskrift på, hvad du skal gøre, men hvad du ikke skal gøre. Det sker ved, at de oplister syv synder eller typiske fejlagtigheder i syv kapitler.  Finten er så, at de i virkeligheden som alle de andre managementbøger er fulde af anbefalinger, skjult som ikke-ikke-anbefalinger. De er det blot på en mere sofistikeret og dialektisk måde. Det gælder også den danske pendant.

Overskriften snyder en smule. Den hedder Den stensikre vej til fiasko, men er i virkeligheden den stensikre opskrift på succes, hvis man blot sætter et ikke foran bogens mange gode pointer.  Som sagt, så gjort med stort succes og meget læsevenligt side efter side, kapitel efter kapital. Hvis man skal putte lidt malurt i bægeret, må man sige, at budskabet om, at fiasko er forudsætningen for succes, ikke er noget nyt. Lær af dine og andres fejl, er børnelærdom. Det er set før, og det er set bedre. Specielt er bogens modsætning mellem succes og fiasko nærmest meningsløs, når det aldrig helt forklares, hvad ordene helt præcist betyder. At forfatteren så kan slippe af sted med det alligevel, er, fordi hun kan skrive og har nogle gode røverhistorier til at dække over den totale mangel på fiaskoteori. Nogle steder er teksten også lidt vel gentagende og minder om et powerpoint show, hvor de vigtigste pointer gentages for mange gange. Nok en erhvervsskade efter at havde kørt planning powerpoint shows i årtier foran tumpede marketingdirektører fra Toms til Tuborg. Man kunne også spørge, om Hanne er det helt rette til at skrive om fiasko. Det er sejrherrerne og vinderne, som skriver historien, men hvad ved en af de mest succesrige reklamekvinder for alvor om fiasko? Ville det her ikke være mere sandfærdigt med en sand taber, som skriver om fiasko? At hun så kan gøre det alligevel, er, fordi bogen slet ikke handler om fiasko. Den handler om succes, beskrevet som ikke-fiasko. Når det er sagt, er bogen en guldgrube af anekdoter og selvoplevede mikroindsigter for alle dele af erhvervslivet. Det holder ikke mindst, fordi hun skriver røven ud af bukserne godt. 

I nederlagt bor kun nederlaget
Her er gud ske tak og lov  ingen managementlingo, kvantitative målinger, brand equity modeller, men blot fortællinger og sansninger fra et langt liv i den kreative branche. Det er disse små fortællinger, som giver bog liv og fortæller os ganske overbevisende om, hvad der er make or break a company.