Fagfestival for
journalister og andre mediefolk
Dansk Journalistforbund
omdanner fra 5. til 7. november Hotel Nyborg Strand til landets største
mediemarkedsplads, hvor 6-800 journalister og andre medieinteresserede
mødes til FagFestival for at debattere journalistikkens udvikling.
FagFestival rummer over 80 aktiviteter, 100 oplægsholdere, film,
fotos, lyd og musik. Alt handler om mediebranchen og mediefag facetter
og udvikling.
Blandt oplægsholderne
er pressens minister Poul Nyrup Rasmussen, NATOs officielle talsmand Jamie
Shea, forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen, den amerikanske forfatterforenings
formand Jonathan Tasini, stifter af den norske succes nettavisen.no Odd
Harald Hauge, forskningsminister Birte Weiss, rigsarkivar Jens Peter Noack,
journalistikprofessor Anker Brink Lund, formand for den internationale
organisation for undersøgende journalistik (ICIJ) Maud S. Beelmann
samt et halvt hundrede af Danmarks dygtigste journalister og redaktører
fra alle medietyper.
red.
28.08.00
Læs mere på
FagFestivals hjemmeside