Facetteret klassifikation

Skrevet af

David Michelsen

43 artikler

0 indlæg

Kaos. Hvor gemte jeg dokumentet på min PC? Min "Stifinder" indeholder tusindvis af mapper og endnu flere filer, og orden er en by i Rusland. Jeg erindrer kun, at jeg skrev det i fjor, at det var til banken, og at det var vigtigt. Hvordan skal jeg finde det i det firkantede, ufleksible system, som mine data er organiseret efter? Svaret er faceted classification, og det er en anderledes og dynamisk måde at organisere information på. Faceted classification er ikke et videnskabeligt princip, men indrettet efter hvordan brugere ser på materialet, fx filer på en PC – eller varer i en web-butik. Med facetteret klassifikation kan man undvige formelle beskrivelser og skabe fleksible søgeværktøjer.

Borges' brainstorm
Om "en vis kinesisk encyklopædi" skriver Jorge Luis Borges på sin egen skæve facon:

"På dens usandsynlige sider kan man læse, at dyrene opdeles i dem der (a) tilhører kejseren, (b) de balsamerede, (c) de dresserede, (d) pattegrise, (e) havfruer, (f) fabeldyr, (g) løse hunde, (h) dem som er inkluderet i denne klassifikation, (i) dem der skælver som om de var gale, (j) dem som findes i store mængder, (k) dem som er malet med en ganske fin kamelhårspensel, (l) etcetera, (m) dem som lige har slået vasen itu, (n) dem som på afstand ligner fluer" (Morten Søndergaards oversættelse).

Borges' encyklopædi ligner en brainstorm over emnet dyr. Inkonsistent, rodet, menneskelig.

Tag nu din viden om... lad os sige, MP3-afspillere. Kunne den ikke ligne Borges' beskrivelse, bare lidt? Der er de smarte, de store, iPod, de billige og så videre. Vi hæfter os ved forskellige facetter af tingene. Men går du ind på en hjemmeside for at købe en ny MP3-afspiller, er det ikke sikkert, at sælgeren har ordnet sit sortiment efter de samme facetter som dig.

Videnskabelig klassifikation
Heroverfor kan vi sætte den videnskabelige beskrivelse af verden, der arbejder med systematiske og logiske opdelinger. En sådan systematik findes par excellence i bibliotekernes klassifikationssystemer – hvis eksemplet er dyr, kunne det fx se således ud:

0 Zoologi
1 Fysiologi
1.1 Åndedræt
1.2 Formering
2 Vanddyr
2.1 Vanddyrs fysiologi
2.1.1 Vanddyrs åndedræt
2.1.2 Vanddyrs formering
3 Landdyr
3.1 Landdyrs fysiologi
3.1.1 Landdyrs åndedræt
3.1.2 Landdyrs formering

... og så videre og så videre. Der er logik og orden i systemet, men problemet er, at det kan være svært at finde rundt i, hvis man ikke kender logikken på forhånd. Hvordan finder jeg noget om vandinsekternes åndedræt, hvis jeg ikke ved, at insekter er hvirvelløse dyr?

Facetter og legetøj
Problemet er, at det traditionelle bibliotekssystem forudsætter en masse viden. Den smukke orden bibliotekaren har skabt i materialet er opstået ved minutiøs sortering. Den der ikke kender emnet eller kun kender dele af det er derimod på herrens mark.

Det er her den facetterede klassifikation kommer ind i billedet. Lad os antage, at en kunde skal købe et stykke legetøj.

En legetøjshandlers produktrække kan fx beskrives ved faceted classification, hvor facetterne kan være aldersgruppe (8-10 år), pris (200 kroner), emneområde (dukke), brand (Mattel) eller figur (Barbie).

Men hvor den traditionelle, enumerative – dvs. opremsende – biblioteksbeskrivelse ville rangordne disse facetter, giver den facetterede beskrivelse ikke aspekterne faste pladser i en sekvens. I dyre eksemplet ovenfor er dyrenes bosted (vand eller land) jo overordnet åndedræt og formering.

Den facetterede klassifikation er mere dynamisk. Et udtræk af et facetteret katalog kan således både give dig alle dukker i en bestemt prisklasse eller alt Mattels legetøj til 200 kroner eller blot alt legetøj til de 8-10-årige.

Ved at bruge facetterne kan man altså komme ad mange veje frem til den samme barbiedukke. Til sammenligning har vandinsekternes åndedræt én placering i det traditionelle, hierarkiske system.

Brugerens behov afgør organisationen
En kunde er fx prisbevidst før noget andet, mens en anden måske ved, at barnet skal have science fiction-legetøj og ønsker at tage udgangspunkt i det. En hjemmeside der bygger på facetteret klassifikation kan imødekomme begge typer af kunder.

Pointen er, at faceted classification lægger det over til brugeren at udforske emnet. En stort datamængde filtreres gennem brugerens valg, indtil hun kommer til et håndterligt sæt, der møder hendes kriterier. I stedet for at navigere gennem et forud fastlagt hierarki vil brugerens valg afgøre organisationen.

Gennem kontakten med brugere, forbrugere eller publikum udstyres objekterne med information. Det er brugerens valg, der giver legetøjet mening: når en kunde vælger at organisere det efter pris, er det fordi økonomi er vigtig for kunden – når en anden vælger at organisere det efter brand, er det fordi mærkevarer giver mening for hende. Fleksibilitet er at kunne organisere stoffet på en meningsfuld og individuel måde.

Vin er fx et emneområde, til hvilket der knytter sig et specielt sprog og organisation. Vin organiseres typisk efter farve, region eller pris. Med en reorganisation af facetterne kunne man måske komme nye kundegrupper i møde. Hvis kunden ikke er sikker på forskellen mellem Bourgogne og Bordeaux, er det jo ikke til megen nytte, hvis man indretter en hjemmeside efter vinenes geografi.

Måske kunne man også indrette sin klassifikation af vinene efter kundens oplevelse af dem: "frisk", "stor", "sød" osv.

En sådan brugerorienteret tilgang gør det meget lettere for kunden at forholde sig til emnet. Megen produktinformation er netop produktinformation, der ikke relaterer sig til kundens behov og situation. Forbrugere tænker ikke i strukturer, men leder efter "noget", der kan "noget".

Når det bliver for firkantet
Problemet med hierarkiske underopdelinger er, at disse systemer har faste små bokse, som er præget af den viden, man har i det øjeblik, man designer systemet. De giver derimod ikke plads til fremtidige udviklinger og tillader ikke mere komplekse relationer mellem systemets elementer. Det lærer ikke af brugernes adfærd og tillader ikke individualiserede søgninger.

Et facetteret system er anderledes end den traditionelle klassifikation:

- Det er ikke nødvendigt at kende den kategori, et dokument er placeret i.

- Det er let at tilføje en ny facet.

- Systemet er fleksibelt. Det indeholder få antagelser om domænets organisation.

- Man kan kombinere forskellige facetter og få stærke søgeværktøjer.

- Man kan skabe sammenhæng ved at tilføje relationer mellem elementer i facetter.

Får man fx brug for at beskrive varernes vægt i det øjeblik, man udvider med postordrevirksomhed, er det let i et facetteret system. Ja, man kan sågar vælge at få vist produkterne efter vægt, hvis man måtte ønske det. Systemet kan let vendes på hovedet og organiseres efter en eller flere facetter efter brugerens ønske.

Facetteret klassifikation og viden i organisationer
En af de primære fordele ved facetteret klassifikation er, at man kan finde oplysninger om fx en sag (i fx en forvaltning) ved at beskrive den i termer og flere disjunkte informationskategorier, selv hvis man ikke kender sagens navn eller nummer.

Måske ved man, at den vedrører "skat", "Hvidovre", "1999", "Jensen" og "kvikskranken". Med disse oplysninger ville man ikke komme langt, hvis metoden var søgning i traditionelle arkiver. Med et digitalt facetteret system får man let og hurtigt indkredset de oplysninger, man leder efter.

Enhver organisation, der har brug for at gøre betydelige mængder information tilgængelige på en effektiv og konsistent måde for kunder, partnere og ansatte, har brug for at forstå værdien af en seriøs tilgang til taxonomidesign og -styring.

Information på rette tid og sted
Facetterede klassifikationssystemer adskiller sig altså væsentligt fra videnskabelig klassifikation, som den fx kommer til udtryk i bibliotekers arbejde.

- Det systematiske og udtømmende er veget for det effektive og brugbare.

- Viden om hvordan systemet bruges og om hvordan der søges er vigtig. Brugerne er afgørende – det er de antagelser man måtte have på forhånd ikke.

- Det domæne eller den organisation, hvis viden man organiserer kan være ganske ny og behøver ikke være indsamlet gennem årevis af forskning.

- Formålet er at imødekomme forretningsrelaterede mål – ikke at lave videnskabelig forskning.

- Informationssøgende har brug for svar – ikke for dokumenter. De har brug for præcision og hurtighed.

I dag er mange organisationer i gang med at opbygge taxonomier som en del af deres strategier ift. informationsstyring. Taxonomier er vigtige redskaber for at finde balancen mellem for megen information og behovet for at have umiddelbar adgang til den rette information.

Alle veje fører til Rom
Borges' liste sideordner ting, man ellers ikke ville sideordne. Et dyr er fx beskrevet ved ejerskab (a), et andet ved en handling (m). Ejerskab og handling er facetter i en dyrebeskrivelse. Den systematiske beskrivelse ville have beskrevet alle dyr ved alle facetter i samme rækkefølge.

Men vi hæfter os ved forskellige facetter: nogle dyr er interessante ved at tilhøre kejseren, andre fordi de lige har slået en vase itu.

Vi er med andre ord ikke bibliotekarer, når vi klassificerer ting. Det får betydning, når vi skal finde dem igen. For hvis informationen er klassificeret ved sine facetter, kan man bruge faceted navigation, når den skal hentes frem igen.

Vores mentale landkort er ikke ens. Med facetteret klassifikation finder vi frem alligevel.

LINKS

Om facetteret klassifikation og nettet, herunder shopping-hjemmesider:
www.miskatonic.org/library/facet-web-howto.html

Om web-design og facetteret klassifikation. Har gode eksempler:
www.webdesignpractices.com/navigation/facets.html

Taxonomi eller thesaurus – begrebsforvirret? Få et overblik:
www.metamodel.com/article.php?story=20030115211223271

Om facet-analyse og informationsarkitektur:
aifia.org/pg/a_simplified_model_for_facet_analysis.php

Link-samling om "faceted browsing":
user-experience.org/uefiles/facetedbrowse/

LITTERATUR

V. Broughton: Essential Classification. 2004

G. Bowker: Sorting Things Out: Classification and Its Consequences. 2000

S.R. Ranganathan: Elements of Library Classification. 1991

B. C. Vickery: Faceted Classification Schemes. 1966

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

51 JOB

Videojournalist

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Marketing Manager

Frist: We are reviewing applications on an ongoing basis.

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 4. august

Digital fundraiser

Frist: 1. september
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.