Facebook Updates retorik

Med daglige opdateringer fortæller Facebookerne deres venner, hvad de tænker og foretager sig lige nu. De bedste formår at blande indsigter, vittigheder, refleksioner og viden fra alle de forskellige sfærer, de indgår i hver dag. Så de venner, der ellers kun kender dem som kolleger, svigerinder eller gamle klassekammerater, får et nuanceret indblik i deres daglige gøren og laden.
En af de mest iøjenfaldende, yndede og udskældte ting på Facebook, er de små statusupdates, brugerne skriver til deres venner om, hvad de tænker eller laver lige nu. Opdateringerne betyder, at man automatisk har sine venner og deres gøren, laden, mangler, ønsker og interesser på sin radar. Også dem, man kun sjældent ser face to face. Når man i det mindste ses Facebook to Facebook med meget jævne mellemrum, har man en konstant føling med dem. Griner med dem, græder med dem og tænker straks på dem, når man støder på lejligheder, jobs, links, arrangementer eller babysittere, der kunne være noget for dem.  

Helt basalt skriver man sin statusmelding i et felt, der maximalt kan rumme et par hundrede anslag, og som mange Facebook-brugere opdaterer flere gange dagligt. Statusmeldingerne bliver publiceret direkte i vennernes nyhedsstrømme, så alle nemt kan følge med i alt, hvad andre foretager sig – og kommentere på det, hvis statusmeldingen lige skulle trigge en tanke. På den måde kan mange statusmeldinger udvikle sig til små microblog-indlæg.  

Microblogging er der ikke i sig selv så meget nyt ved. Det er der andre udbydere – især Twitter og Jaiku – der har haft stor succes med at tilbyde længe før, Facebook introducerede det. Men microblog-genrens udvikling er særlig interessant at følge og analysere på Facebook, fordi:

•    Facebook har efterhånden nået en kritisk masse, hvor folk i alle aldre, alle brancher, alle uddannelsesniveauer og alle kulturelle grupperinger deltager. Og tilsyneladnde har mod på at publicere bare en lille bitte smule hver dag. At dele deres tanker og indsigter og hverdagsovervejelser med hinanden. Rigtig mange Facebook-brugere opdaterer jævnligt deres status. Også dem, der ikke er spor tech-savvy og som måske for første gang prøver kræfter med noget, der ligner socialt software. Og også dem, der er helt utrænede skribenter, der ofte skriver med en frejdighed og naturlighed, som den trænede skribent har svært ved at ramme, fordi han eller hun er alt for vant til at tænke i målgrupper og kommunikationsmodeller. Og det er tydeligt, at rigtig mange føler stor glæde ved at få hul på skrivebylden.
 
•    På Facebook skriver man til en målgruppe så sammensat, at det er umuligt at pejle efter den – og man er derfor nødt til at skrive sin opdatering med sig selv som udgangspunkt og overlade det til modtagerne at segmentere sig selv. De venner, opdateringen er relevant for, reagerer måske ved at lægge en kommentar – de andre ignorerer den. Men bider måske på et par dage senere, hvor man skriver en helt anden type kommentar fra en helt anden sfære. En sfære, der er lige så relevant og naturlig for en selv, men som ens kolleger, familie eller venner næppe kendte til, før de begyndte at følge med i strømmen af opdateringer.   

•    Den ekstremt korte form kræver en grad af ordekvilibirisme, fokus og finurlighed, der tilfører sproget en helt ny skarphed og mundtlighed. Og lægger desuden op til en frekvens så høj, at man kan lege med opfølgninger og udviklinger på sine egne tanker. Man kan i løbet af et par dage opdatere på så mange vidt forskellige fronter af sit liv, at opdateringerne tilsammen viser en som et meget rummeligt menneske, der både tør stå ved sine fejl og mangler – og prale med sine professionelle, sociale eller familiære succeser.

Til sammen betyder det, at der nærmest er tale om en ny ’folke-genre’, der balancerer på grænsen mellem det skrevne og det talte ord – og tilsyneladende ligger lige til højrebenet for den moderne sms’ende, mailende, bloggende, tv-show-tilskuende medieforbruger. Tilsammen giver de mange Facebookopdateringer et meget varieret indblik i, hvad vi alle sammen tænker og foretager os på helt almindelige hverdage. Men der er trods alt mønstre i mangfoldigheden. Og helt groft kan de mange opdateringer opdeles på ti forskellige kategorier med hver deres fordele, formål – og faldgruber:

1.    Den selvfede

Ved første øjekast virker det, som om Facebook – og de konstante opdateringer i særdeleshed – kun handler om at blære sig med sit fede liv, sine skønne unger, sit tjekkede job, sin økokologiske madlavning, sine funky fritidsinteresserer og sine eksotiske rejser. Der ER også tale om en markant overrepræsentation af Kategori 1-opdateringer på Facebook. Men ironisk nok er det denne kategori, der fungerer dårligst, hvis man gerne vil fremstå overskudsagtig. For også på Facebook gælder den klassiske kommunikationslæresætning: Show, don’t tell. Så det fungerer langt bedre og illustrerer langt mere, hvor fedt ens liv er, hvis man med konkrete detaljer og selvironi fortæller om det, end hvis man i mere generelle fraser bare konstaterer, at man ”hygger sig med sine skønne unger”.

Formål og fordele:
Det står enhver frit for at redigere ’sit liv’ så man kun fremhæver de elementer, man synes, skal frem i lyset – og udelader sit snavsede vasketøj.  

Faldgruber:
Så længe der er tale om blankpolerede iscenesættelser af eget liv uden et glimt i øjet, virker det næsten modsat hensigten. Det fremstår for krampagtigt og derfor ikke nær så overskudsagtigt, som det er hensigten. Derfor er det især helt nye Facebook-brugere, der forsøger at holde fast i illusionen om, at man kan portrættere sit perfekte liv. De fleste løsner hurtigt grebet og begynder at blande selvironi, politiske opråb og professionelle overvejelser ind.

2.    Den selvironiske/selvudleverende

Her mødes Bridget Jones og Nynne med deres alter egoer fra den virkelige verden. Folk fortæller ærligt om deres kiksede oplevelser. Og især dem, hvor det hele skulle have været så perfekt og overskudsagtigt og det så faldt helt til jorden, er et hit: ”XXX stod klar kl. 16.53 med 3 børn foran zoo og følte sig totalt overskudsagtig – til jeg opdagede, at zoo lukker kl 17!”, ”XXX har kommet til å sende hundre mails feil, litt for tidlig om morgenen...”, ”XXX mener ikke, distræte typer som mig MÅ eje en brødrister, hvor man selv skal huske at vende brødet, inden det går i flammer ... hvad gør andre? Står og glor???” Denne type statusmeldinger er især udbredt blandt kvinder, men forekommer også hos mænd. Typisk er der tale om stærkt succesrige mennesker, hvor alle deres venner udmærket ved, at de HAR karrierejobbet og den perfekte familie og de derfor har overskud til at fortælle, når de kvajer sig.  

Formål og fordele:
At punktere myten om det perfekte liv – og dermed fremstå endnu mere overskudsagtig, fordi man har selvironi nok til at dele sine fejltagelser.

Faldgruber:
Kategorien forudsætter, at folk i forvejen ved, at man normalt har styr på tingene, er klog, overskudsagtigt, tjekket ... hvis de ikke ved det, risikerer man bare at fremstå jævnt hen kikset.  

3.    Den professionelle
Kommenterer på, hvad vedkommende arbejder på lige nu. Her gælder hovedreglen, at jo mere konkret man fortæller om sin professionelle gøren og laden, jo bedre. En konkret opdatering fra arbejdslivet giver venner og familie et godt indblik i, hvad ens arbejdsdag består i – noget, der ellers kan forekomme meget abstrakt, selvom man jo for det meste godt kender hinandens titler og arbejdspladser. I denne kategori falder meldingerne typisk i tre underkategorier:

3a) Handler om, hvad personen konkret har fingene i lige nu som for eksempel ”XXX is surfing beautifullpeople.dk to prepare my session at New Media Days.”

3b) Handler typisk om at arbejde for meget eller arbejde på de forkerte tidspunkter. ”XXX is tired but attempting to work” eller ”tænker på, om man får en præmie, når man har siddet på samme stol og arbejdet fra kl. 8 i morges – med migræne – eller en dumme-flad?”

3c) Forsøger typisk at sælge et produkt eller lave PR for sine ydelser.

Formål og fordele:
Branding af en selv som arbejdskraft. Opdateringerne fungerer som en konstant CV-afpudsning eller spreder kendskab til  produkter/firmaet/arbejdspladsen. Gennem de professionelle Facebook-updates kan man vise, at man arbejder på en masse spændende ting og gerne arbejder off-hours, når det virkelig er nødvendigt. Samtidig kan man give konkrete eksempler på, hvad man kan, hvilket kan inspirere potentielle arbejdsgivere, headhuntere eller kunder til at kontankte en med lignende jobs eller opgaver.

Faldgruber: Balancegangen er hårfin, for man kan også fortælle om alt det fede, man laver på jobbet så ofte og så konkret, at det bliver anmassende. Og professionelle statusmeldinger skal derfor spædes op med mange opdateringer fra de andre kategorier for ikke at komme til at virke lidt upassende. Desuden kan alt for mange opdateringer i retning af arbejde sent på natten, droppede ferier og ikke-eksisterende weekender, ende med at signalere arbejdsnarkomani eller så ringe planlægningsevner, ugidelighed eller metaltræthed, at det kan få både chefer, kolleger og kunder til at tvivle på ens engagement.

4.    Den aktuelle

Kommenterer på vejret, nyhederne, aktuelle begivenheder, kulturarrangementer, koncerter og tv-programmer: ”XXX spiller kliche-banko til serien Sommer og har allerede pladen overfyldt.”, ”XXX is still amazed Congress voted 'no'” eller ”XXX nynner ’Det er i dag et vejr, et solskinsvejr’”. Meget ofte vil der være tale om en klynge af relaterede statusmeddelser, hvor mange forskellige venner uafhængigt af hinanden kommenterer på den samme begivenhed. Når der for eksempel en søndag aften tikker en stribe statusmeldinger ind, der lyder ”XXX har tabt 12 kg og løbet e-løb på rekord tid!”, ”XXX fandt Eremitageløbet mere vådt end fornøjeligt i år” og ”XXX ran 13.3 km in soaking rain this morning, seems to have worked like a charm as antidote to stress. Really :)” er der ikke meget tvivl om, at der har været Eremitageløb samme formiddag.

Formål og fordele:
At vise, at man er til stede i verden og deltager aktivt i den. Hvis man er rigtig god til at spidde tidsånden, kan de fremstå som en kvalifikation i sig selv.

Faldgruber:
Aktualitets-updates bliver sjovest, hvis de er lidt indforståede og derfor spiller på de kollektive lydspor, som vi alle sammen hører om, hvad enten vi vil det eller ej – eller det, vi alle samtidig kan se udenfor vores vinduer. Det bliver sjovt, fordi det spiller på en kollektiv referenceramme, som vi ellers ikke har været vant til at kunne lege med siden monopolfjernsynets endeligt. Men i denne kategori er timingen altafgørende. Der går ikke særlig mange dage – ofte kun få timer – før man ikke aner, hvad det mon var, Congress nedstemte, eller hvad ’E-løb’ mon dækker over. Ligesom man fremstår som jubeloptimist, hvis man nynner sange om at købe hyacinther, når regnen styrter ned udenfor.  

5.    Den efterlysende
Efterlyser alt fra konkrete cases, interviewpersoner og synspunkter til rengøringshjælp på Frederiksberg, babysittere og nye lejligheder.

Formål og fordele:
At gøre hele sit meget sammensatte netværk opmærksom på, hvad man står og mangler – og håbe, at nogen derude kan hjælpe.

Faldgruber:
Generelt er der meget stor villighed til at hjælpe hinanden på Facebook, og solstrålehistorierne om perfekte lejlighedsbyt, spændende jobmuligheder, fantastiske babysittere og ekstraordinære cases, man har fundet, fordi man efterlyste dem på Facebook, er mange. Man kan tillade sig rigtig meget. Men det er en klar fordel, hvis man blander sine efterlysninger med nogle af de andre kategorier. Hvis man alt for ensidigt kun efterlyser, efterlyser og efterlyser, men sjældent bidrager med andet selv, bryder man netværksprincip nummer et om den gensidige udveksling.  Det er også god kotyme at huske at sige pænt tak for hjælpen i al offentlighed, hvis  vennerne har hjulpet en med at finde det, man efterlyste.   

6.    Den opgivende

Synes ikke, at tingene går helt som de skal, og deler sine frustrationer eller overvejelser med vennerne. I nogle tilfælde for at undgå reprimander, fordi man er lidt langsommere på tasterne end ellers. I andre tilfælde fordi man ikke lige har overskud til at svare på mails eller møde op på arbejdet. Der kan være tale om alt fra en mild grad af frustration som ’XXX går ind i en uge, hvor meningen er lidt sløret ...” til den helt store ”XXX har besluttet sig for ikke at leve hinsides 50 år. Gider ik' mer ...” og ”XXX har bare virkelig meget lyst til at smadre ting og sig selv, nu han er i gang. Virkelig meget ...”.

Formål og fordele:
Man har mulighed for at give udtryk for sine ærgelser, bekymringer og frustrationer på løbende basis på en helt anden måde, end man i de fleste travle hverdage får mulighed for at gøre med sine venner på dagligdagsbasis. Man ville måske ikke ligefrem ringe op til folk og sige, at man syntes, meningen med den kommende uge var lidt sløret. Men når man lige lufter frustrationen på Facebook, er chancen for et par virtuelle skulderklap eller gode råd høj – og hurtig.

Faldgruber:
Nogle frustrationer kan komme til at lyde så altoverskyggende, at vennerne bliver bekymrede, men samtidig sidder lidt magtesløse tilbage, når en så stor dårlig nyhed lander midt i arbejdsdagen. Det virker overfladisk at begynde at hjælpe i kommentarfelterne, og samtidig virker det også virkelig mærkeligt ikke at gøre noget, hvis ens venner har det så skidt. Det oplagte er selvfølgelig lige at ringe eller kigge forbi – men dér kan Facebook let blive en sovepude, fordi man tænker, at en af de andre venner nok gør det – i modsætning til, når man bliver betroet tristesser face-to-face af sine nære venner, og der således ikke hersker nogen tvivl om, at man ’er den’.

7.    Den kryptiske/poetiske/ordspillende/citerende

Her bruges statusmeldingen til finurlige indfald, sjove ordspil eller tankevækkende brudstykker af sætninger, tankegange eller kendte tekster. Når der for eksempel står ”XXX ist an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen”, ”XXX har taget sit skeve Monalisa-smil på ...”, ”XXX synes godt om det her”, ”XXX vil gerne købe en vokal ...” eller ”XXX is shaken and stirred and kinda likes that”, bliver man ekstremt nysgerrig efter at finde ud af, hvad der ligger i det. Der kan også være tale om lange, poetiske citater som ”XXX is sitting here wanting memories to teach me, to see the beauty in the world through my own eyes”, der bringer lidt poesi ind i vennernes hverdag. Eller en allusion til en sangtitel som for eksempel  ”XXX er helt klart ’til rotterne, til kragerne, til hundene’ (en opdatering, der dog affødte så mange bekymrede reaktioner blandt vennerne, at vedkommende følte sig nødsaget til at uddybe, at der var tale om en allusion til Peter Sommers nye sang, der var udkommet samme dag).

Formål og fordele:
Udviser stort overskud, god sprogfornemmelse og glæde ved at inspirere vennerne i hverdagen.

Faldgruber: Risikerer at fremkalde unødig ængstelse eller bekymring blandt vennerne.

8.    Den politiske

Her bruges statusmeldingen til at dele politiske standpunkter, fortælle om nye kampagner, linke til kampagnesites og opfordre folk til at støtte en konkret sag. Denne kategori kan opdeles i to undergrupper.

8a) Den professionelle politiker: Som når SF’s miljøordfører skriver ”Ida forsøger at skabe opmærksomhed om SF's nye naturplan” og dermed effektivt gør netop det blandt sine næsten 2000 venner. Eller når Københavns Teknik og Miljø-borgmester skriver ”Klaus er glad for, at klima- og energiminister Connie Hedegaard netop har udnævnt København, Kolding og Skive til Energibyer. Læs mere på bondam.dk.” i sin statusmelding til sine knap 4000 venner. Denne type eksplicitte politiske budskaber kommer især fra dem, vi i forvejen kender fra Christiansborg- eller kommunalpolitik. Og deres opdateringer er typisk karakteriseret ved KUN at være af denne type. Deres Facebook-profiler adskiller sig også generelt fra de fleste andres profiler ved at være mere professionelle i udtrykket. De minder mere om en alternativ kampagesite, og de professionelle politikere afholder sig i højere grad end Facebook-brugere flest fra at deltage i lege og quizzer, der kan afsløre for vælgerne, hvilke Barbie, Desperate Housewife eller Harry Potter-figur, de minder mest om. En professionel distance, der sandsynligvis også hænger sammen med, at deres astronomsiske venneantal snarere end faktiske ’real life venner’ svarer til supportere, som de er stødt på som en del af deres kolossale berøringsflade.

8b) Den engagerede borger: Opfordrer folk til at deltage i underskriftindsamlinger til støtte for eller protest mod konkrete enkeltsager. Eller lufter den samme personlige kæphest igen og igen i forskellige varianter, så den uundgåeligt bliver en del af vennernes hverdag. For eksempel den erklærede antifeminist, der i alle sine updates gør opmærksom på sin irritation over kvindesagen og for eksempel kan finde på at skrive ”XXX  has just returned back alive from a gender feminist university fashion conference in Stockholm! He felt he was a Jew attending a Nazi rally at Nürnberg in 1936.” Men det kan også være personlige mærkesager, man ønsker at sprede kendskab til – som for eksempel, hvis ens seminarium er lukningstruet eller man lider af en sjælden sygdom, man gerne vil henlede offentlighedens opmærksomhed på. Det kan også være sager fra den daglige nyhedsstrøm, som man synes er for galt – og som man derfor opretter en protest- eller støttegruppe for a la ”Københavnere for bevarelse af Det Kongelige Bibliotek i Fiolstræde” og ”Folk der går med kniv er idioter”.

Formål og fordele:
Afsenderen når ud med sine budskaber i en meget bredere og mere sammensat målgruppe end dem, der normalt nærstuderer avisernes 1.-sektioner og DR2’s Deadline. Og de får mulighed for at sige tingene på deres helt egen, uredigerede måde. Med politiske opdateringer eller som initiativtager til en gruppe viser man sig som et engageret menneske, der har overskud til at blande sig i samfundsdebatten og gerne deler sin viden med sine venner.

Faldgruber:
At det bliver så agiterende, at vennerne føler sig møvet. De fleste vil gerne være med. Til meget. Rigtig meget. Men ikke hele tiden. Og ikke nødvendigvis for enhver sag. Så hvis man agiterer alt for meget eller konstant henleder opmærksomheden på sine egne mærkesager, risikerer man, at der opstår en vis engagements-fatigue blandt vennerne.

9.    Den humoristiske

Mange benytter Facebook til at lufte deres indre stand-up-komiker. Og hvis man har noget sjovt på hjerte, har gjort sig nogle spøjse iagttagelser eller på anden vis er god til at pin-pointe, hvad der sker i samfundet, er de korte opdateringer et perfekt medie til at få skåret vitserne til og sendt dem meget bredt ud i universet. Desuden har Facebook på mange måder erstattet de mange spammails med småpornografiske videoer, billeder og vittigheder fra e-mailens barndom.

Og i statusmeldingerne vrimler det således med links til alt muligt sjov og spas. Nogle gange med en personlig kommentar, der lige ’framer’ linket som for eksempel ”Bunny pony får helt ny betydning: http://creativity-online.com/work/view?seed=3 49ffa2b”, der linker til en temmelig hårdtpumpet, men meget humoristisk reklame for tøjfirmaet Diesels jubilæum. Andre gange er det en i sig selv – sandsynligvis i hvert fald – uskyldig statusmelding, der først udvikler sig småsjofelt i kommentarfelterne, når vennerne gør opmærksom på, hvordan det, man har skrevet, OGSÅ kunne tolkes. Som for eksempel da en pige, hvis profilbillede viser hende med en blokfløjte, i uskyldigste ånd skriver ”XXX hamrer igennem med sonetterne – mit hoved rokker, min fod tapper og jeg puster i fløjten som ALDRIG før ...” og en af hendes venner kommenterer ”For den rene er alting jo rent – for os andre er det en lidt slibrig tankegang du starter op der :o)”

Fordele: En nem måde at sprede lidt spas i hverdagen.

Faldgruber:
Når det gælder de smålumre – eller reelt pornografiske – opdateringer og links, er feltet lige så delt, som det i e-mailens barndom var det, når det gjaldt spammails. Nogen synes, det er vildt sjovt og sender dem gladelig videre – andre føler sig småkrænkede over at blive påduttet pornografien konstant. Men den store fordel ved Facebook sammenlignet med e-mailen er trods alt, at det ikke lander direkte i ens inbox, så det er lettere at fravælge det, hvis man vil.  
 
10.    Den kritisk Facebook-distancerende
Langt de fleste nye Facebook-brugere bruger deres første statusmeldinger på at give udtryk for deres Facebook-skepsis. Egentlig synes de jo, Facebook er noget pjat, men nu vil de da lige se, hvad det er for noget. De første statusmeldinger lyder derfor typisk noget i retning af: ”XXX er sådan set fuldstændig ligeglad med, hvad I andre går og laver lige nu”, ”XXX havde aldrig forestillet sig at være herinde, men man må jo følge med tiden” eller ”XXX fatter ikke, hvor folk får tiden fra til at opdatere Facebook hele tiden”. Mere garvede Facebook-brugere benytter også en statusmelding i ny og næ på at kommentere på selve Facebook. For eksempel har der – siden Facebook i sommer lancerede en helt ny brugergrænseflade kaldet ’The new Facebook’ været masser af statusmeldinger, der har kritiseret det nye Facebook og besunget det gamle. For eksempel: ”XXX ærgrer sig over det nye Facebook – hvor forsvandt hendes horoskop f.eks. hen? Man ved det simpelthen ikke...!” Man kan også bruge sin statuslinje til at agitere for eller imod konkrete Facebook-problemstillinger såsom at opfordre folk til at tilmelde sig gruppen Facebook:

Do not sell my private pictures! Change your terms of use, NOW! Der er ligefrem oprettet en Facebook-gruppe ved navn Statuspolitiet, der harcellerer over folk med dårlige (læs: ligegyldige) statusmeldinger og opfordrer folk til at dele gode og dårlige eksempler.

Her i kategori 10) finder vi også den yndede metaupdate, hvor man udelukkende publicerer det forudindtastede is/er. Når det står alene, kommer det næsten til at lyde som eksistentiel haiku, der understreger, at man ikke behøver at gøre alle andre opmærksom på alt det fantastiske, man render og laver, når nu det hele handler om helt grundlæggende at ’være’.

Formål og fordele:
Ironisk distance til hele Facebook-universet. Man er en del af det – men vil alligevel gerne give udtryk for, at man er en mere bevidst, kritisk og nuanceret bruger end alle de andre.

Faldgruber:
At man virker skinhellig og irriterer alle de andre, der er godt tilfredse med Facebook.

Som det fremgår, er der formål og faldgruber ved alle de forskellige kategorier. Især hvis man alt for ensidigt vælger kun at opdatere inden for en kategori. Derfor gælder det i høj grad om at veksle mellem de forskellige kategorier. Så fremstår man nemlig som et ’helt’ menneske, der både lever det gode liv, er en succes på arbejdsmarkedet, er engageret i samfundet, er åben omkring sine egne fejl og mangler, gerne vil være noget for andre, har god humor, ikke er så sippet og har en naturlig kritisk distance til Facebook.

Den mest typiske metode til at opnå det gyldne mix, er at blande de forskellige kategorier med jævne mellemrum. Men endnu mere raffineret er det, at lege med hybridkategorier, der i sig selv viser, hvor vidt man spænder. ”Det lyder nu lidt trist, hvis håbet er vissengrønt” og ”Men hvad med HÅRKRISEN?! TØJKRISEN?! – for slet ikke at tale om IDENTITETSKRISEN??”, der begge blev publiceret midt under finanskrisen, er således hybrider mellem det aktuelt kommenterende og det poestisk ordspillende.

Når “XXX is wondering why it always ends the same way: writing five different texts at the same time...”, er der på den ene side er fuld af selvironi overfor sin egen manglende planlægning og evne til fravalg. Men samtidig understreges det, at der er tale om en succesfuld karriereperson, der er så ufatteligt efterspurgt, at vedkommende har gang i 117 projekter på samme tid. Og på samme måde er ”XXX spiser fint ristede A4-ark med bogstavsmarmelade på” meget poetisk, men samtidig – når den er publiceret en tidlig søndag morgen – tegn på, at der er tale om en person, der arbejder virkelig meget. Også i weekenden.

Afslutningsvis kan man således sige, at man sagtens kan leve meget stille liv derhjemme foran skærmen, der kan fremstå som verdens mest interessante tilværelse, hvis man har en tilstrækkeligt finurlig pen og formår at blande kategorierne tilstrækkeligt.
Men hvis man ikke har noget begavet, finurligt, nyt, overraskende at skrive, skal man hellere lade være med at opdatere. For hvis man kun skriver, at man er på vej på indkøb, er forkølet og elsker sine unger, kommer ens liv hurtigt til at fremstå endnu kedeligere, end det egentlig er.

5 gode tips, når du skriver Facebook-opdateringer


Beslut dig for, om du vil skrive på dansk eller engesk

Beslutningen afhænger primært af, hvordan procentfordelingen er mellem danske og udenlandske venner. Det er en sjov og spændende udfordring at skrive opdateringer, uanset om de er på dansk eller engelsk, for det kræver en skarp pen, ordspil og masser af allusioner til aktuelle begivenheder. Så valget af engelsksprogede opdateringer træner dit engelske vid og bid og er med til at understrege dit internationale udsyn. Mens valget af danske opdateringer omvendt kan være med til at vedligeholde en dansk ordekvilibrisme.  

Skriv så konkret som muligt.
Det er meget nemmere at sige noget sjovt, klogt eller spidsfindigt i en superkort sætning, hvis du benytter konkrete detaljer eller informationer, end hvis du prøver at sige alt i en sætning.

Brug gerne ordspil
, citater og brudstykker af kendte sange. Når man refererer til ’samfundets fællesgods’ bliver det nemmere for mange forskellige mennesker at forholde sig til det, du skriver. Så begynder de selv at nynne med eller kommer i tanker om den reklame, det skuespil eller den tv-satire, du refererer til. Og det giver en fornemmelse af samhørighed.

Leg med tidsforskydninger og frekvenser

Hvis du har rigtig meget på hjerte, der hænger sammen, fungerer det meget bedre at skrive mange korte, konkrete opdateringer i rap. Det kan give en meget virkningsfuld og humoristisk effekt. For eksempel starter en yngre karrieremor en tidlig eftermiddag med at skrive: ”Bager kanelsnegle til mine tre drenge, så jeg kan være helt vildt overskudsagtig, når de kommer hjem fra skole”, hvilket klart kandiderer til selvfedhed, selvom den har et selvironisk twist. Og følger så op med klokkeklar selvironi, da hun tre timer senere opdaterer ”Kom til at spise de fleste af kanelsneglene selv”.  Eller “XXX is loosing cabin pressure”, der i høj grad var opgivende og affødte en række opmuntrende kommentarer. Kort efter fulgt op af det langt mere optimistiske ”XXX is at cruise altitude”, der er med til at understrege, hvor hurtigt personen er i stand til at håndtere og overkomme en problematisk situation.

Husk, at målgruppen for dine opdateringer er meget sammensat.

Det betyder for det første, at man skal være meget opmærksom på, hvad man skriver og for eksempel hverken skrive for meget om sine arbejdsfrustrationer eller hede affærer, med mindre man er afklaret med, at ens arbejdsgiver eller kæreste mere end hurtigt kan få det vide. Det giver næsten sig selv. Og for det andet, at de bedste Facebook-updates er dem, der fastslår nogle helt grundlæggende almenmenneskelige pointer, som både chefen, bedstevennen, svigerinden, den gamle skolekammerat og den perifere venindes-veninde kan genkende noget i.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også