Vi bliver ulykkelige af Facebook ifølge Facebook
Hvordan indrømmer en virksomhed, at den muligvis forvolder skade på sine kunder? For første gang har Facebook indrømmet, at det kan medføre psykiske problemer at bruge tjenesten, men siger samtidig at Facebook brugt rigtigt, kan gøre os lykkelige. Med Facebooks ord: ”It's complicated.” K-ekspert giver her sin vurdering af Facebooks håndtering af sagen.
Landbruget har prøvet det. Big Tobacco har prøvet det. Medicinalindustrien har prøvet det: At være i skudlinjen, fordi deres produkter var potentielt skadelige for miljø, forbrugere og samfund. Nu er det så Facebooks tur.
I et undseeligt blogindlæg skrevet af to Facebook-ansatte forskere indrømmede virksomheden for nylig, at det kan have negative psykiske konsekvenser at bruge mediet. Men hvordan griber Facebook den indrømmelse an?
I New York Times er blogindlægget beskrevet som ”lydløst skelsættende”. Det amerikanske tech-medie The Verge kalder indlægget ”bemærkelsesværdigt”. De to ansatte præsenterer sig som forældre, der bekymrer sig om deres børns skærmvaner og får dårlig samvittighed over at bruge mobiltelefonen for meget på bekostning af samværet med familien.
Dernæst peger forskerne på en række undersøgelser, der tyder på – tja – at der kan tales både for og imod hypotesen om, at Facebook på forskellig vis kan skade dit mentale velbefindende.
I ét eksperiment blev en gruppe studerende bedt om passivt at læse indhold fra Facebook i ti minutter om dagen, mens en anden gruppe blev bedt om aktivt at lave opdateringer eller skrive med deres venner. Efterfølgende viste målinger, at den passive gruppe var i dårligere humør end den aktive gruppe.
Et andet eksperiment fokuserede på brugere, der klikkede på fire gange så mange links eller som likede dobbelt så mange opdateringer som gennemsnittet. Den mentale sundhed hos denne gruppe brugere viste sig at være dårligere end gennemsnittet.
Et andet eksperiment fokuserede på brugere, der klikkede på fire gange så mange links eller som likede dobbelt så mange opdateringer som gennemsnittet. Den mentale sundhed hos denne gruppe brugere viste sig at være dårligere end gennemsnittet.
Facebook: ”It’s complicated”
Der findes ikke entydige svar på, hvorfor Facebook gør os i dårligere humør. Men ifølge Facebook selv kan en del af forklaringen være, at vi bliver i dårligt humør af at sammenligne vores eget ret almindelige liv med de ofte polerede og positive skildringer i andres feeds. En anden forklaring kan ifølge Facebook selv være, at Facebook ved at erstatte kød-og-blod-interaktion med virtuelle relationer fjerner brugerne fra noget af det meningsfulde i deres liv.
Men, siger Facebook-forskerne, der findes også forskning, der viser positive effekter af at bruge mediet: støtte fra netværket, bedre humør, mere selvsikkerhed, en afstressende virkning med mere.#REKLAMEPLADS#
Der findes ikke entydige svar på, hvorfor Facebook gør os i dårligere humør. Men ifølge Facebook selv kan en del af forklaringen være, at vi bliver i dårligt humør af at sammenligne vores eget ret almindelige liv med de ofte polerede og positive skildringer i andres feeds. En anden forklaring kan ifølge Facebook selv være, at Facebook ved at erstatte kød-og-blod-
Men, siger Facebook-forskerne, der findes også forskning, der viser positive effekter af at bruge mediet: støtte fra netværket, bedre humør, mere selvsikkerhed, en afstressende virkning med mere.#REKLAMEPLADS#
Mere præcist bruger forskerne omkring tre gange så meget spalteplads på at redegøre for delvist egenproduceret forskning, der antyder positive psykiske effekter af Facebook, end de bruger på den forskning, der fremhæver de mulige negative effekter som humørforringelser, koncentrationsbesvær og endda depression.
Særligt peger Facebook på, at en mere aktiv brug af mediet kan hjælpe på humøret. Et eksperiment sponsoreret af Facebook selv konkluderer således, at hvis man sender og modtager mange beskeder og kommentarer, kan det føre til mindsket depression og ensomhed. Effekten var størst, når brugerne kommunikerede med deres tætte venner. Den idé har Facebook nu taget konsekvensen af og ændret en algoritme, så brugerne i højere grad får serveret indhold, der lægger op til mere interaktion mellem familie og venner.
Med andre ord: ”It’s complicated.”
”Facebook benytter sig af, at der altid findes flere sandheder i videnskab. Og at enhver konklusion vil afhænge fuldstændig af undersøgelsens formål og metode. Derfor forsøger Facebook nu at være med til at præge konklusionerne." siger Anne Ellerup Nielsen, professor og forsker i CSR-kommunikation. Foto: Scanpix
Ekspert: Facebook spiller på videnskabens skrøbelighed
Ifølge Anne Ellerup Nielsen, professor og forsker i CSR-kommunikation ved Aarhus Universitet, er det belejligt for Facebook at dreje debatten i retning af forskning. På den måde kan man nemlig ”spille på videnskabens skrøbelighed”:
”Facebook benytter sig af, at der altid findes flere sandheder i videnskab. Og at enhver konklusion vil afhænge fuldstændig af undersøgelsens formål og metode. Derfor forsøger Facebook nu at være med til at præge konklusionerne.
Når noget er tvivlsomt, rent videnskabeligt, så kan man kan op- og nedtone, hvad man vil. Nogle forhold er svære at eftervise entydigt, og derfor kan man manipulere med de her issues.” Ifølge Anne Ellerup Nielsen lægger Facebook sig til en række af virksomheder, der har anvendt videnskabens skrøbelighed som forsvar for deres produkter:
”Man kan altid finde videnskabelige autoriteter med modstridende positioner. Indtil noget bliver urokkeligt bevist, så er man som virksomhed i den position, at man kan spille den ene forsker ud mod den anden. Det findes der masser af eksempler på.
Videnskaben bevæger sig langsommere end de resultater, man har brug for,” siger Ellerup Nielsen og nævner tobaksindustrien og medicinalindustrien som eksempler på, hvordan virksomheder kan udnytte tvivl til at skabe handlerum:
”Man spiller på videnskabens skrøbelighed, fordi der er nogle resultater, der ikke er hundrede procent beviselige. Det kan store spillere på markedet bruge strategisk for at sikre deres eget spillerum.”
Ikke optimalt at reagere nu
Når Facebook netop nu begynder at kommunikere om de skadelige effekter ved deres produkt, så skyldes det primært et stigende pres fra omgivelserne, vurderer Anne Ellerup Nielsen.
”Det er prototypisk, at CSR-kommunikation bliver anvendt defensivt. De fleste virksomheder reagerer efter et pres fra deres interessenter. Det er også tilfældet her i debatten om sociale medier og deres effekt på f.eks. børn og unge.
I den seneste tid har der været meget fokus på, at sociale medier kan skabe en følelse af isolation, og derfor er det heller ikke så underligt, at Facebook reagerer. Men CSR-mæssigt ville man strategisk sætte sig selv i en bedre situation, hvis man søgte at styre agendaen frem for at reagere på den,” slutter Anne Ellerup Nielsen.
Læs mere
