Fantastiske fascinerende Facebook

Facebook er uden tvivl sjovt. Bedre end tv er det sikkert. 100 % mere professionelt end MySpace. Facebook er fantastisk. Genialt var det at åbne for alverdens små applikationer. Clear cut kodet Ingen tvivl om det. Et fascinerende fænomen, som snart har indspundet hele kloden. Spørgsmålet er, om Facebook kan fastholde den eksponentielle vækst i tiden frem? Kan det blive ved med at være smart? Hvad der er smart i dag, er jo ikke nødvendigvis smart i morgen. Alle kulturelle produkter følger en hype cyklus. Det gælder ikke mindst for sociale netværk på nettet. Historien taler sit tydelige sprog. Listen af netværk, som var smarte og nu er døde, er lang og grusom. Alle med det samme korte og dramatiske livsforløb, som var det en naturlov. Det er altså en grum skæbne, som venter fantastiske Facebook, hvis historien taler sandt. Først var der Sixdegree.com, som Orkut og Friendster slog ihjel, så slog MySpace Friendster og Orkut ihjel. Nu er tiden så kommet til, at Facebook slår MySpace ihjel. Hvem vil mon slå Facebook ihjel?

 lånt fra http://jcmc.indiana.edu/vol13/issue1/boyd.ellison.html

Historien om AURA

Alle folkene bag følte hver gang, at netop deres netværk var the end of history. De troede, at hypen ville vare evigt, men det gør den aldrig. Det er der en god forklaring på. Brugerne er troløse og har historisk altid været troløse. Sociale netværk er som natklubber. Når en natklub er smart, tiltrækker den alle, men hypen har en indre rastløshed, som betyder, at folk skal videre. De skal videre, fordi den sociale distinktion ved at være med på netværket mister sin avantgardistiske signalværdi, når efternølerne og efteraberne kommer med. I længden bliver det derfor ikke smart at blive ved med at hænge ud på Facebook. På samme måde, som det ikke længere er smart at hænge ud på MySpace, Friendster osv. På samme måde, som det ikke længere er smart at hænge ud på Copenhagen Jazzhouse. De smarte hopper altid videre. Det er derfor, de er de smarte. Husker det fra min ungdom, hvor natklubben AURA var smart. Her samledes de fede DJs og de smukke kvinder og alle de kreative for en stund. Desværre var det så stor en succes, at alle kvajpanderne hørte om det. Pludselig væltede de alle ind og slog stedet ihjel. At være på mode er blot forspillet til at gå af mode. Det er nattelivets naturlov, som tydeligvis også gælder på internettet. Ikke mindst fordi sociale netværk er meget lette at blive en del af for folk og fæ. Kvajpanderne kan finde det hurtigere, end de fandt Aura i sin tid. Det tager kun 5 minutter at oprette en profil. Det betyder, at det alt for hurtigt bliver mainstream.

Eyeball modellen

Spørgsmålet er, hvor pengene kommer fra, når alt er gratis? Svaret er, at det er annoncørerne, som betaler festen.Volumen er målet med netværkene, for jo mere volumen, jo flere penge kan der tjenes på reklamer. Derfor skal alle mennesker med vold og magt med i de store altfavnende netværk. Økonomien bag er at skabe masser af ”eyeballs” til annoncørerne. Det er jo dem, som betaler for det hele. Det betyder, at adgangsbarrierer er ikke-eksisterende for at få så mange eyeballs som muligt. Netop derfor kan man ikke spille smart i længden ved at være med, fordi alle kan være med. Snobeffekten er omvendt proportional med antallet af profiler. Her er det desværre ikke muligt at sætte en mand i døren og udvælge, hvem der skal tegne netværket, som på Aura. Uden held i øvrigt. Aura har i dag mistet sin Aura og sit publikum. Mod moden kæmper selv guderne og natklubberne forgæves.

Orkut = Facebook?

Ingen ved, hvor og hvornår hypen vender. Hvad der en udfordring for Facebook. Bedst illustreret med Googles Orkut, som var et relativ succesrigt amerikansk social software, men i løbet af nul komma fem blev hijacket af brasilianske festaber. De overtog langsomt sitet, og pludselig var de i overtal. Hvad der betød, at Orkuts officielle sprog gik fra engelsk til brasiliansk. I dag er sitet ikke-eksisterende uden for Brasilien. Samme skæbne vil kunne overgå Facebook. Hvorfor skulle Facebook være så forskelligt fra Orkut? Når konceptet er det samme? Forskelle er der naturligvis. Facebook har på begavet vis begrænset , hvem der kan se hvad. Kun de udvalgte og gensidigt sikre forbindelser er åbne i modsætning til MySpace, som er en stort og rodet Roskildefestival med plads til alle. Facebook lukker kun de rigtige mennesker ind i varmen. Borgerskabet i en nøddeskal, hvis magt altid har bygget på skjulte forbindelser og lukkede kredse. På Facebook kan du kun se dem, som vil se dig. En eksklusivitet, som er udemokratisk og kan opfattes som borgerskabets diskrete digitale charme oversat til Facebook interface. En væsentlig forklaring på, at det lykkedes Facebook at udvide markedet. En udvidelse, som lykkedes, fordi Facebook har fået fat i den ældre, den bedre uddannede og større middelklasse.

Med MySpace blev sociale netværk på nettet et rum for kæmpende og fattige kreative og ikke længere et Arto teenagerfænomen. Et rum for alle dem, som aldrig fik en chance hos de etablerede pladeproducenter og på skolebænken. Med Facebook blev sociale netværk på nettet middelklasse mainstream. Et netværk for alle de pæne piger og drenge, som aldrig kunne finde på at råbe op i et skummelt øvelokale.

Frozen performance på Facebook

Facebooks udvidelse af markedet er dog ikke det samme som at beherske markedet for altid. Det er blot en forskel, der ikke gør den store forskel, når det gælder modens jernlov. Om få år vil Facebook derfor højst sandsynlig også bestå af døde profiler i massive mængder, som vi kan se på Friendster, MySpace osv. Videnskabelige undersøgelser peger på, at i snit hver tredje profil på sociale netværk er døde og aldrig genbesøgte, når de først er oprettet. Det vokser dramatisk, når netværket ikke længere er hype.Fremtiden er derfor, at Facebook i større eller mindre grad bliver en kirkegård af frozen social performance, som de kloge kalder det. Millioner af mennesker og Facebook profiler vil derfor som Snehvide-figurer sove en virtuel tornerosesøvn. De har været der, men de er rykket videre i jagten på at finde ud af, at de er de smukkeste i verden et andet sted.

Faden Facebook?

Behovet for social anerkendelse er umætteligt. Det betyder en evig rastløs flugt fremad mod det næste sociale network. Med Microsoft CEO Steve Ballmers ord i et interview med den engelske avis The Times er Social Networks i deres natur en mode, og moder forgår, ergo Facebook forgår: ”I think these things [social networks] are going to have some legs, and yet there’s a faddishness, a faddish nature about anything that basically appeals to younger people”. En sandhed uden tvivl. Man og Ballmer skal dog passe på med at affeje fænomemet for hurtigt. Facebook er ikke blot en fade. Det er et tidsikon, som Woodstock-festivalen var det for tidligere generationer. Om det så betyder overlevelse på den lange bane, er et åbent spørgsmål. Svaret afhænger i høj grad af, om det bliver Facebook, som de facto bliver standarden for Social Software, eller det bliver det såkaldte Open Social format, som Google og MySpace har sat i søgen.

Lige nu står det på trods af Facebooks enorme success 1- 0 til Open Social. Open Social bygger på ideen om, at man frit skal kunne trække ud og dele informationer mellem forskellige sites. En sympatisk tanke, som er den eneste fornuftige og fair for brugerne. Denne åbenhed står i kontrast til Facebooks ålerusestrategi, hvor jo mere du bidrager, jo mindre kan du trække ud. Du kan ikke eksportere dine links, dine relationer og billeder, når du først har lagt dem ind i Facebook. Du er en ål, som til slut bliver fanget i rusen. Ædt af de sultende annoncører for evigt. Dit sociale liv og din sociale kapital bliver for evigt bundet til Facebook. Du bliver så at sige socialt stavnsbundet. En pris, få er klar over, at de betaler nu. Det vil de blive klar over i fremtiden, og her er Open Social det eneste fornuftige alternativ.

Mennesker linker kun til folk, de kender i forvejen

Facebook har derfor mange konkurrenter og mange udfordringer. Den største er, at systemet har mange af de samme svagheder, andre social netværk på nettet lider under. Hvad der er smart nu, er ikke smart i længden. Facebook er ikke smart i længden, fordi der ikke er nogen fidus ved at bruge det i længden. Hypecyklus er også en kortlivet brugercyklus. Brugerne af sociale netværk som Facebook følger en bestemt cyklus i deres brug. Når de har oprettet deres profil og linket frem og tilbage til deres gamle venner, er der ikke mere at komme efter. De skrider. De har nu fået den nødvendige bekræftelse. Det eneste, de kan gøre nu, er at hoppe videre til det næste site, som kan give dem det samme friendly fix og den samme opbygningsglæde. Den cyklus opstår, fordi brugerne sjældent linker til folk, de ikke kender i forvejen. De bekræfter det eksisterende fællesskab med venner, men de skaber sjældent nye relationer i sociale netværk.

Sagen er at sociale netværk som Facebook er bedst til at vedligeholde og bekræfte eksisterende offline relationer. De sælges som systemer til at få nye venner, men du får blot dine gamle venner og bekendte i et nyt system. Det, som sociale netværk på nettet kan, er, at de gør det lettere for brugerne ved at vedligeholde og digitalisere eksisterende sociale relationer. En ikke uvæsentlig grund til, at politikere elsker Facebook. Her kan de pseudopersonligt skabe relationer til millioner af potentielle vælgere på samlebånd.

For de 150, du ikke har set i 100 år

Facebook effektiviserer derfor dine sociale relationer og giver dig en unik social gennemsigtighed aldrig før set i historien. Facebook er friendship management, men det er ikke friendship creation i store træk. Det, som du får med Facebook, er en enkel og billig vej til at holde kontakt med dem, du ikke har set i 100 år. Gevinsten er, at du kan lette din dårlige samvittighed billigt. Du vise dem, at de ikke er glemt. De kan til gengæld vise dig, at du ikke er glemt, ved at linke til dig. Du kan altså holde lidt liv i dine svage forbindelser, mens dine virkelige venner kræver mere end et høfligt link på Facebook. Med Facebook udvider, vedligeholder og revitaliserer du gruppen af bekendte, så de ikke glider helt ud af billedet. Det er dog et tveægget sværd. Det er let, hvad der betyder, at du kan holde fast i mange, men fordi det er let, devalueres den sociale gestus. Det er derfor potentielt ligegyldigt. Devaluering og social inflation er det, som udhuler den sociale kapital og profit, som den udhuler den klassiske økonomi i virkelighedens verden.Samtidig har alting et loft, og det gælder også virtuelle venskaber.

Forfatteren Gladwell mener, at 150 venner er den øvre grænse for, hvad du socialt kan begribe og aktivt vedligeholde på et sted som for eksempel Facebook. Når man har nået dette tal, er der ligesom hverken mening eller værdi i at linke til flere mennesker. Spørgsmålet er efter de 150 – hvad så? Som Gladwell skriver i The Tipping Point : “Humans socialise in the largest groups of all primates because we are the only animals with brains large enough to handle the complexities of that social arrangement... If you plug in the neocortex ratio for homo sapiens, you get a group estimate of 147.8 – or roughly 150. The figure of 150 seems to represent the maximum number of individuals with whom we can have a genuinely social relationship, the kind of relationship that goes with knowing who they are and how they relate to us.”

Social konvergens & social implosion

Sociale netværk på nettet betyder to ting. Social konvergens, hvad der betyder, at adskilte målgrupper og mennesker blandes sammen. Både din boss og dine festvenner kan se din profil. Det gør det svært at navigere for dig, for er du ulydig festabe eller lydig medarbejder? Problemet er, at arbejde og privatliv blandes sammen på nye måder. En udfordring, som langt fra er løst optimalt i dag på Facebook. Konsekvensen er, at brugerne betaler en høj uerkendt pris for at deltage. De mister deres privatliv, og om det så er et problem eller en mulighed i det postmoderne samfund, er et godt spørgsmål. Den næste vigtige ting er social implosion. I virkelighedens verden har vi en fin forståelse af, hvem der er sande venner, bekendte, gamle venner og arbejdskolleger. Disse distinktioner forsvinder på mange sociale netværk, fordi alle nu blot er enten venner eller ikke. En forsimpling, der gør det svært at navigere socialt. Igen en udfordring, som Facebook langt fra til fulde har løst i dag. Facebook er et socialt ingenmandsland, hvad der både er dybt fascinerende og et problem, fordi det bliver normløst. Når alle og ingen er dine rigtige venner og forskellige roller blandes sammen, er det svært at vide, hvilken rolle der skal spilles lige nu.

Hvad er the conversation starter?

Facebook er dårlig til at skabe en ny kontekst og nye relationer. Ikke mindst fordi det er svært at få et egentlig sandfærdigt billede af andre mennesker på et netværk som Facebook i modsætning til virkelighedens verden. Her er en enkelt side med et pasfoto og nogle små ikoner sjældent nok. Det største problem er dog, at Facebook mangler en conversation starter for alle dem, som ikke kender hinanden i forvejen. Noget, som kan bryde isen. Noget at tale om og nogen at tale om noget med af en grund. Facebook mangler det, de kloge hoveder kalder et fælles socialt objekt. Hvad der kunne oversættes til en fælles faglighed og referenceramme, som gør, at folk tør og vil tale med andre end dem, de kendte i forvejen.

Det manglende sociale objekt

Netop derfor vil Facebook muligvis gå af mode, mens de sites, som kan holde en samtale i gang, holder længere. De sociale netværk, som vil overleve i fremtiden, er dem, som har en mission ud over blot at samle så mange virtuelle venner som muligt. Det er forskellen mellem en god restaurant og en natklub. Den gode restaurant overlever, fordi den har nogle råvarer og en god kok, mens natklubben sælger de samme drinks alle steder til alle mennesker. Her er smartnessfaktoren den eneste magi, og derfor flytter folk med den til de nye smarte sted, hurtigere end du har talt til ti. Hvad der var grunden til, at Aura ikke længere er smart. Restauranten er strategisk positionering, mens natklubben blot er teknik og hype, som enhver kan efterligne. På samme måde som Facebook og Fogh. Han er og bliver aldrig din ven, lige meget hvor mange gange I løber rundt om Søerne. Han er din Facebook Friend. For ingen kan være venner med alle for altid. Ikke engang Fogh. Ikke engang på Facebook. Ikke engang folkene bag Facebook.