Efterhånden som de fleste har været på Facebook nogle år, er det blevet dagligdag med mirakelhistorierne om genfundne rejse-, klasse- og studiekammerater - og nyfundne forelskelser. Men samtidig har Facebook vist sig at være et meget effektivt professionelt værktøj der markant kan øge vores chancer for at få de fantastiske job vi tidligere først hørte om når de var besat, få tilbudt spændende arbejdsopgaver uden nogensinde at løfte kanvastelefonen og blive linket op med spændende mennesker der forvandler sig til meningsfulde faglige sparringspartnere efter nogle måneder som Facebook-venner.

Alligevel er der stadig mange der udelukkende betragter Facebook som et socialt netværk og rynker lidt på næsen af dem der også bruger Facebook karrierestrategisk. Men det er faktisk synd. For hvis man holder så strengt på formerne, risikerer man at lade mange spændende muligheder gå sin næse forbi. For tilfældighedernes spil er også et spil, og miraklerne er slet ikke mirakler. Det sker ikke af sig selv. Man skal spille aktivt med hvis tilfældighedernes spil skal falde ud til ens fordel. Det gælder IRL, men det gælder i særdeleshed også på Facebook. Det er bare ikke noget vi taler så meget om. For det er stadig temmelig tabuiseret at spille karrierespillet alt for strategisk; mange har det svært med den sammensmeltning mellem private og professionelle relationer som Facebook har accelereret, og mange sætter stadig lighedstegn mellem at trække på sit netværk og udnytte sit netværk.

Derfor kommer her 10 gode råd til hvordan du kan bruge Facebook til at øge dine odds i tilfældighedernes spil - uden at gå på kompromis med dine værdier.

1. Vær generøs
Regel nummer et - og desværre også ofte faldgrube nummer et, fordi mange tror de kan få adgang til alt det spændende uden selv at bidrage aktivt - når man snakker netværk og sociale medier, er at man skal bidrage med meget mere end man regner med at få igen. Jo mere man bidrager til netværkets samlede viden ved at dele inspiration, links, insights, og jo mere man hjælper de andre med gode eksempler, viden og opmuntring når de efterspørger det, jo større er sandsynligheden for at de også lægger sig i selen for at hjælpe en selv hvis man skulle få brug for det. Ser du et godt lille filmklip, så læg det ud så andre også kan få glæde af det. Hører du om et spændende arrangement, så inviter de andre med også. Sender nogen dig et jobforslag som du ikke selv kan springe på lige nu og her, så send det videre ud i systemet - i stedet for på forhånd at tro at en nybagt mor måske ikke lige har mulighed for at tage opgaven, en travl direktør ikke har tid til at møde til et arrangement eller se en tre-minutters, inspirerende film. Måske var det netop det de sukkede efter netop nu. Det aner du ikke. Så lad være med at falde i den klassiske "hvorfor skal jeg forstyrre folk med alt det, det er jo så ligegyldigt"-fælde. Du kan være sikker på at mange vil synes det ER inderligt ligegyldigt, men de lader så bare være at forholde sig til det. Til gengæld kan det være at der er en masse andre der netop trængte til en sjov tanke eller inspiration lige nu og her. Fravælg ikke på andres vegne - giv dem muligheden for selv at vælge til og fra.

2. Hverdagens showroom
Det kan godt være meget abstrakt at forestille sig sine venners arbejdsdag - især hvis man ikke er i samme branche. Og hvis man ikke rigtig kan forestille sig hvad de foretager sig mellem 9 og 17, kan det være svært at spørge ordentligt ind til det. Man har på fornemmelsen at de er dygtige - men man kan ikke reelt hjælpe dem med inspiration, kontakter eller gode ideer fordi man ikke reelt aner hvad de laver. Derfor er det rart - og det er faktisk kun meget sjældent at det virker pushy - når folk bruger Facebook som showroom for deres faglighed. Så bliver det straks mere konkret hvad det er de kan. Der kan selvfølgelig være tale om et helt konkret showroom hvor tekstforfatteren ordekvilibristisk leger med statusopdateringer, fotografen uploader fantastiske fraklip, og den sociale medieekspert viser hvor meget vedkommende er på forkant, ved at linke til det nyeste nye inden for videoblogging og sende invitationer til undergrund-twitter-konferencer. Men der kan også være tale om et mere praktisk showroom der giver os indblik i hinandens dagligdage. Når vi for eksempel får at vide at "XXX er 'back at the office' efter et udfordrende visionsmøde i XXs bestyrelse", forstår vi jo straks at vedkommendes hverdag ikke kun foregår på kontoret, men også rummer bestyrelsesposter og spændende visionsmøder som vi kan spørge ind til næste gang vi ses. Da jeg fortalte en af mine FB-venner at jeg arbejdede på denne artikel, fortalte han hvordan han i årevis havde brugt sine statusopdateringer på at skrive mange - men meget kryptiske - beskeder om sin lille start-up. Han ville jo ikke spamme folk. Men forleden sendte han så - nødtvungent, han ville hellere have skrevet en ordentlig besked, men den tekniske mulighed forelå så ikke - en "Bliv fan af"-besked rundt til alle sine venner. Og havde det i udgangspunktet rigtig dårligt med det. Indtil han opdagede at folk straks begyndte at melde sig ind i gruppen, og han modtog en masse nysgerrige mails hvor folk oprigtigt interesserede spurgte til hans projekt og stillede spørgsmål de aldrig havde stillet før. Folk ville faktisk gerne vide hvad det var han gik og lavede. Når man skriver konkret hvad man laver på Facebook, bliver det lettere at tænke hinanden ind i andre jobs eller konstellationer end tidligere. Og dermed også at nævne hinandens navne i de rette sammenhænge.

3. Vedligeholdelse, genopdagelse og udbygning af netværk
På Facebook er det vigtigt at erkende og acceptere at det ikke længere giver mening at skelne skarpt mellem professionelle relationer og private relationer. I den såkaldt "virkelige verden" kan det lige så godt vise sig at være en af de andre forældre i børnehaven der over den årlige kagekonkurrence lige har hørt om en spændende mulighed eller siger noget der giver dig en genial ide du kan bruge på jobbet. Og i arbejdslivet kan det lige så godt være at du møder nogle der bliver dine bedste venner fremover - eller ligefrem din kæreste. Sådan har det altid været. Forskellen ligger i om du hører til dem der godt tør snakke arbejde, ambitioner og store visioner i private sammenhænge - eller tage din personlighed med på jobbet eller ej. Og det gælder både IRL og på Facebook. Jo travlere en hverdag man har, jo større er risikoen for at man ikke får vedligeholdt sit eksisterende netværk. Og fordi man har dårlig nok samvittighed over det i forvejen, forsømmer man meget ofte at videreudvikle sit netværk. Men efterhånden som ens karriere udvikler sig, har man brug for nye typer sparringspartnere på nye niveauer. Og hvis man ikke løbende videreudvikler sit netværk, risikerer man at stagnere både mentalt og karriereudviklingsmæssigt. Med Facebook har vi fået et genialt redskab til at fastholde og udbygge flygtige relationer der tidligere ville være løbet ud i sandet. Tidligere blev folk man havde haft en god faglig snak med til en konference eller fest, hurtigt reduceret til et forældet visitkort på bunden af en taske. Nu er det meget almindeligt at folk friend'er hinanden umiddelbart efter konferencen - og hvis begge er aktive Facebook-brugere, er det ikke ualmindeligt at der vokser en meningsfuld ny relation ud af det. Måske forbliver den virtuel for altid. Men derfor kan den godt være givende og inspirerende på daglig basis.

4. Efterlysning af konkrete cases, eksempler og kontaktpersoner
Det forekommer meget ofte at folk bruger Facebook til at efterlyse konkrete cases til deres artikler, deltagere til deres fokusgrupper, personer der kan fungere som indgang til konkrete opgaver, eller leverandører. Man ved at det når bredt ud - og sandsynligheden for at nogen kender nogen der kender nogen, er temmelig stor. Inden man afviser dette som en strategisk overudnyttelse af netværket, kan man med fordel forsøge sig med et lille tankeeksperiment; vende den om og spørge sig selv: Hvad vil jeg egentlig helst - ringes op i tide og utide og skulle finde på søforklaringer hvis jeg ikke lige har tid eller lyst til at hjælpe - eller høre via Facebooks jungletrommer hvornår folk har brug for hjælp - og så selv vælge at springe til og hjælpe når jeg kan? Man kan sagtens tillade sig at spørge folk om hjælp. Man skal bare huske regel nummer 1: At man også selv skal hjælpe andre, og at det er en gode ide at bidrage med en masse andet end sine egne efterlysninger også. I øvrigt går efterlysningerne også ofte den modsatte vej. Det er slet ikke ualmindeligt at Facebook-strømmen indeholder mikro-jobopslag som for eksempel "vil du hjælpe med at producere videomateriale til Kirkeasyl - klippe, producere osv. kortfilm, animationer, små indslag eller andet?" eller at der bliver efterlyst eksperter til medierne eller konkrete cases - hvilket kan føre til en helt alternativ form for PR og omtale. Og så er det bare med at slå til og ikke vente passivt på at man også bliver fundet og spurgt personligt. Det er sådan man spørger nu til dags.

5. Personlig job-rekruttering
Som et alternativ til at bruge tid og energi på at søge traditionelt opslåede stillinger begynder stadigt flere at "søge job" via Facebook. Her er vennefladen sammensat af tidligere kolleger der kender ens kompetencer, og en masse relationer der vil én det godt og kender til ens personlige kompetencer og erfaringer. For eksempel kender jeg en meget dygtig kvinde der var blevet fritstillet efter nogle uoverensstemmelser med sin nye chef. Hun begyndte at skrive opdateringer om at hun var ledig og jobsøgende - men også om hvor meget hun nød sin frihed. Efter en måned blev hun kontaktet af en hun havde været kollega med et helt andet sted, der fortalte at der var en ledig produktchefstilling på hans arbejdsplads. Han var selv produktchef for samme produkt, men manglede en makker og ville gerne have netop hende. Efter en snak med hans chef og direktøren startede hun på jobbet - midt i finanskrisen hvor hun ellers havde nået at få afslag på samtlige ansøgninger fordi der var op imod 200 ansøgere. Hun forklarer: "Jeg synes Facebook er genialt til at pleje både det private og faglige netværk - og især det midt i mellem. De gode samarbejdspartnere og kolleger med god kemi - som man gerne vil følge og holder af - men ikke ser når relationen stopper fagligt". En anden K-personage fortæller: "Da jeg blev fyret i februar, sendte jeg mails (via FB) rundt til en masse - mere eller mindre - nære, tidligere kolleger, og jeg fik kun positive reaktioner. Mange fra nogen jeg ikke havde set i flere år. En stor og positiv oplevelse! Det endte også med et freelance-job. Dejligt. Helt generelt synes jeg at mine 'venner' er meget sødere på FB end i virkeligheden. Man passer virkelig på hvad man skriver til hinanden, og opbakning, langt mere end den kendte danske dumsmarte nedgørelse, er heldigvis fremherskende."

Det er ikke kun hvis man søger job-job, at det udvidede og sammensatte netværk kan have sine styrker. En del selvstændige bruger det også til for eksempel at skrive: "XXX har ledig kapacitet efter 11. september. Nogen der har brug for assistance af kortere eller længere varighed? Kom glad ;-)". Så ved folk det - og folk ved hun er dygtig. Så i stedet for at hun skal ringe rundt til hver enkelt i netværket og sige at nu er der lidt lavvande på opgaverne, kan hun hurtigt og effektivt meddele det til alle på samme tid. Mange oplever at opgaverne så kommer fra helt uventet kant. Fordi der også i den mere private del af netværket viser sig at være spændende fagpersoner der kan have brug for at få løst en opgave. Nogen man ellers ikke lige havde fundet på at ringe op, men som ser opdateringen om den ledige kapacitet og tænker "Ja, det er da lige dig vi skal bruge".

6. Syretest af ideer
I K-branchen arbejder man ofte med ideer og konceptudvikling - og ofte henvender kampagnerne sig til mennesker der ikke ligner en selv. Så bruger vi mange ressourcer på både eksplorative, kvalitative og kvantitative undersøgelser af målgruppen og samfundstendenserne. Og det er fint, men dyrt og langsommeligt, hvis man mest af alt bare har brug for at syreteste en ide i løbet af udviklingsfasen. Hvis man har en stor og varieret venneskare på Facebook - og ikke hører til dem der kimser ad at man pludselig igen er venner med sine folkeskoleklassekammerater, men i stedet ser det som en kolossal ressource - kan Facebook være et rigtig sjovt laboratorium til test af ideer. Man skal selvfølgelig tage "resultaterne" for hvad de er - det er ikke videnskabeligt validt på nogen måde og vil have godt brug for at blive efterprøvet i mere formelle rammer også. Men det kan godt give en pejling på om noget vil fænge, og hvem det vil fænge hos. Og syretester man ikke sine egne ideer, kan det i det mindste være en effektiv måde at bevare fingeren på pulsen selv om man reelt skulle være bundet til hjemmet hver aften på grund af småbørn. For gennem statusopdateringerne kan man hurtigt se om der er en Madonna-koncert under opsejling, hvad vej de demokratiske vinde blæser når Brorsonskirken ryddes, eller hvilke tv-programmer der får hvem op af stolene - eller ned i sofaen.

7. Frekvens, frekvens, frekvens
Jo oftere man opdaterer sin status, jo større er chancen for at opdateringen bliver set - og jo mindre betyder kvaliteten/vinklen på den enkelte statusopdatering i den store sammenhæng. For her er det summen af statusopdateringer og deres forskellighed der tilsammen siger noget om hvem man er som person, ven eller kollega. Hvis man derimod kun opdaterer sin status meget sjældent, sker der to modsatrettede ting - og ingen af dem er særlig hensigtsmæssige. For det første er sandsynligheden for at de rigtige mennesker opdager den, ikke særligt stor, for med den omfattende informationsstrøm der konstant er til stede på Facebook, drukner en enkelt opdatering meget hurtigt i alt det andet - for de fleste klikker jo kun lige ind for et kort øjeblik og ser den derfor næppe. For det andet vil opdateringen, hvis den trods alle odds alligevel bliver set, larme meget. Hvis man er aktiv Facebook-bruger, ved man godt hvem der plejer at være i spil derinde, og hvem der er tavse. Så når de tavse pludselig siger noget, bider man mærke i hvad de siger. Og hvis det eneste de siger, så entydigt er opdateringer af en bestemt type - meget eksplicit efterlysende, professionelt pralende eller brokkende - kommer det til at farve den samlede opfattelse af den person, fordi der så ikke er alle de selvironiske, hjælpsomme eller personlige opdateringer at se det op imod. Hvis man opdaterer ofte, kan man tillade sig næsten hvad som helst, fordi den enkelte opdatering indgår som en del af den samlede sum af opdateringer hvor man har fået et samlet billede af den anden. Når man opdaterer sjældent, larmer den enkelte opdatering meget. Så der er god grund til at vare sine ord.

8. Leg med sprog, ordspil, citater og det subtile
Der er ufatteligt meget information på Facebook, og derfor er der ingen garanti for at ens opdatering (uanset hvor vigtig den måtte være for en selv) bliver set - og selv om den bliver set, er det ikke sikkert at den bliver registreret. Der gælder de samme regler som når avisartikler og slogans kæmper mod hinanden i kampen om modtagernes opmærksomhed: jo mere tankevækkende, provokerende, sjov, relevant, aktuel, pirrende, velformuleret en statusopdatering er, jo større er sandsynligheden for at den bliver bemærket. Hvis man formår at lege med sproget, med ordspil og alludere til kendte citater, er det optimalt. Kan man ikke det, kan man i det mindste prøve at gøre tingene så konkrete som muligt. En af de statusopdateringer der har affødt flest reaktioner hos undertegnede nogen sinde, var følgende: "Nadja Pass har nu båret den samme kjole til både "swing-dans" på Vega, kolonihave-party under kulørte lamper, sommerbryllup, nydelig business-reception, workshop om fremtidens demokrati og overskudsagtig børnefamiliepicnic i Kgs. Have. Og synes det siger temmelig meget om kjolens kvaliteter og versatilitet at hun hver gang har følt sig "klædt på til lejligheden." Denne ene opdatering affødte i sig selv at en masse gamle kaffeaftaler der var gået i glemmebogen, blev genoplivet - og at alle tilføjede "så kan du jo tage kjolen på - så kan den også opleve kaffe med mig". Den førte til henvendelser om demokrati-udvikling - hvad var nu det jeg havde gang i. Og så er der mange nye ting der er kommet i gang derfra, der næppe ville være sket hvis jeg i mere generelle vendinger havde skrevet "har nu haft den samme kjole på til fem arrangementer". Har man ikke noget konkret at skrive, kan man i stedet gøre det så subtilt som muligt. For eksempel vil en opdatering som "XXX søger og søger" meget umiddelbart pirre nysgerrigheden hos de fleste - hvad søger personen efter? - hvilket i sig selv kan give anledning til en mere konkret dialog i kommentarsporet. Og for dem der faktisk godt vidste at denne person var jobsøgende, men ikke lige havde det på lystavlen, er det en effektiv reminder, fordi man selv får lov at "lukke cirklen" i forhold til betydningen og dermed allerede har brugt langt mere tankekraft på informationen end hvis man bare havde fået bekræftet det man vidste i forvejen. Dermed bliver det en diskret, men effektiv, påmindelse til omgangskredsen om at man altså stadig gerne må holde øjne og ører åbne.

9. Bland mange forskellige typer opdateringer
Som jeg tidligere har nørdet om i artiklen Facebook Updates Retorik, spænder spektret af statusopdateringer fra det selvironiske Nynne-agtige til det strengt professionelle, politisk engagerede, poetiske, efterlysende og anerkendende. Og hovedpointen er at jo mere man blander de forskellige typer, og jo oftere man opdaterer, jo stærkere står man, og jo mere kan man tillade sig. For så fremstår man som et helt menneske med både glæder og sorger, professionelle succeser, personlige overvejelser, humor, vid og samfundsengagement. Holder man sig derimod til en enkelt type opdatering, risikerer man at fremstå enten politisk møvende eller professionelt glat.

10. Øv dig i at stå ved dine succeser uden brug af selvironi
Hvis du har det svært med at promovere dig selv - både IRL og via Facebook - er selvironi en tryg udvej. Selv i jantelovens højborg kan man slippe af sted med at sige næsten hvad som helst om sine egne fortræffeligheder hvis man gør det med et uhøjtideligt glimt i øjet og indimellem også understreger at man ikke har styr på det hele. Men selv om det er en tryg og farbar vej, kan man også spørge sig selv hvorfor det skulle være nødvendigt at punktere sine kompetencer ved at pakke dem ind i utjekkethed. Heldet forfølger ikke de tossede. Det forfølger de dygtige. Man kan sælge alt en gang, men hvis produktet ikke holder, bliver det ved den ene gang. Og på samme måde kan et kendt navn, et stærkt netværk eller det rene held måske nok hjælpe én frem i første omgang. Men man bliver ikke inviteret tilbage igen hvis man ikke leverede varen. Hverken som medarbejder, leverandør eller foredragsholder. Det er stadig kompetencerne det handler om - også selv om et velspillet tilfældighedernes spil kan hjælpe en lidt på vej til de jobs og opgaver hvor man for alvor kan bringe sine kompetencer i spil. Så hvorfor skal det være så forbudt at stå stolt ved sine succeser? Hvorfor hylder vi ikke i stedet dem der gør noget og tør melde det ud til alverden - til stor inspiration for alle os andre?