Du kan ændre dit liv med Facebook. Facebook er ikke blot fest, fis og støvede studiekammerater, men en mulighed for at fiske et fast arbejde ud af det løse netværk. Forudsætningen er at du er generøs med dine statusopdateringer. De er din lotteriseddel til tilfældighedernes spil på jobmarkedet.
Efterhånden som de fleste har været på
Facebook nogle år, er det blevet dagligdag med
mirakelhistorierne om genfundne rejse-, klasse- og studiekammerater
- og nyfundne forelskelser. Men samtidig har Facebook vist sig at
være et meget effektivt professionelt værktøj
der markant kan øge vores chancer for at få de
fantastiske job vi tidligere først hørte om når
de var besat, få tilbudt spændende arbejdsopgaver uden
nogensinde at løfte kanvastelefonen og blive linket op med
spændende mennesker der forvandler sig til meningsfulde
faglige sparringspartnere efter nogle måneder som
Facebook-venner.
Alligevel er der stadig mange der udelukkende betragter Facebook
som et socialt netværk og rynker lidt på næsen af
dem der også bruger Facebook karrierestrategisk. Men det er
faktisk synd. For hvis man holder så strengt på
formerne, risikerer man at lade mange spændende muligheder
gå sin næse forbi. For tilfældighedernes spil er
også et spil, og miraklerne er slet ikke mirakler. Det sker
ikke af sig selv. Man skal spille aktivt med hvis
tilfældighedernes spil skal falde ud til ens fordel. Det
gælder IRL, men det gælder i særdeleshed
også på Facebook. Det er bare ikke noget vi taler
så meget om. For det er stadig temmelig tabuiseret at spille
karrierespillet alt for strategisk; mange har det svært med
den sammensmeltning mellem private og professionelle relationer som
Facebook har accelereret, og mange sætter stadig lighedstegn
mellem at trække på sit netværk og udnytte sit
netværk.
Derfor kommer her 10 gode råd til hvordan du kan bruge
Facebook til at øge dine odds i tilfældighedernes spil
- uden at gå på kompromis med dine værdier.
1. Vær generøs
Regel nummer et - og desværre også ofte faldgrube
nummer et, fordi mange tror de kan få adgang til alt det
spændende uden selv at bidrage aktivt - når man snakker
netværk og sociale medier, er at man skal bidrage med meget
mere end man regner med at få igen. Jo mere man bidrager til
netværkets samlede viden ved at dele inspiration, links,
insights, og jo mere man hjælper de andre med gode eksempler,
viden og opmuntring når de efterspørger det, jo
større er sandsynligheden for at de også lægger
sig i selen for at hjælpe en selv hvis man skulle få
brug for det. Ser du et godt lille filmklip, så læg det
ud så andre også kan få glæde af det.
Hører du om et spændende arrangement, så inviter
de andre med også. Sender nogen dig et jobforslag som du ikke
selv kan springe på lige nu og her, så send det videre
ud i systemet - i stedet for på forhånd at tro at en
nybagt mor måske ikke lige har mulighed for at tage opgaven,
en travl direktør ikke har tid til at møde til et
arrangement eller se en tre-minutters, inspirerende film.
Måske var det netop det de sukkede efter netop nu. Det aner
du ikke. Så lad være med at falde i den klassiske
"hvorfor skal jeg forstyrre folk med alt det, det er jo så
ligegyldigt"-fælde. Du kan være sikker på at
mange vil synes det ER inderligt ligegyldigt, men de lader så
bare være at forholde sig til det. Til gengæld kan det
være at der er en masse andre der netop trængte til en
sjov tanke eller inspiration lige nu og her. Fravælg ikke
på andres vegne - giv dem muligheden for selv at vælge
til og fra.
2. Hverdagens showroom
Det kan godt være meget abstrakt at forestille sig sine
venners arbejdsdag - især hvis man ikke er i samme branche.
Og hvis man ikke rigtig kan forestille sig hvad de foretager sig
mellem 9 og 17, kan det være svært at spørge
ordentligt ind til det. Man har på fornemmelsen at de er
dygtige - men man kan ikke reelt hjælpe dem med inspiration,
kontakter eller gode ideer fordi man ikke reelt aner hvad de laver.
Derfor er det rart - og det er faktisk kun meget sjældent at
det virker pushy - når folk bruger Facebook som showroom for
deres faglighed. Så bliver det straks mere konkret hvad det
er de kan. Der kan selvfølgelig være tale om et helt
konkret showroom hvor tekstforfatteren ordekvilibristisk leger med
statusopdateringer, fotografen uploader fantastiske fraklip, og den
sociale medieekspert viser hvor meget vedkommende er på
forkant, ved at linke til det nyeste nye inden for videoblogging og
sende invitationer til undergrund-twitter-konferencer. Men der kan
også være tale om et mere praktisk showroom der giver
os indblik i hinandens dagligdage. Når vi for eksempel
får at vide at "XXX er 'back at the office' efter et
udfordrende visionsmøde i XXs bestyrelse", forstår vi
jo straks at vedkommendes hverdag ikke kun foregår på
kontoret, men også rummer bestyrelsesposter og
spændende visionsmøder som vi kan spørge ind
til næste gang vi ses. Da jeg fortalte en af mine FB-venner
at jeg arbejdede på denne artikel, fortalte han hvordan han i
årevis havde brugt sine statusopdateringer på at skrive
mange - men meget kryptiske - beskeder om sin lille start-up. Han
ville jo ikke spamme folk. Men forleden sendte han så -
nødtvungent, han ville hellere have skrevet en ordentlig
besked, men den tekniske mulighed forelå så ikke - en
"Bliv fan af"-besked rundt til alle sine venner. Og havde det i
udgangspunktet rigtig dårligt med det. Indtil han opdagede at
folk straks begyndte at melde sig ind i gruppen, og han modtog en
masse nysgerrige mails hvor folk oprigtigt interesserede spurgte
til hans projekt og stillede spørgsmål de aldrig havde
stillet før. Folk ville faktisk gerne vide hvad det var han
gik og lavede. Når man skriver konkret hvad man laver
på Facebook, bliver det lettere at tænke hinanden ind i
andre jobs eller konstellationer end tidligere. Og dermed
også at nævne hinandens navne i de rette
sammenhænge.
3. Vedligeholdelse, genopdagelse og udbygning af
netværk
På Facebook er det vigtigt at erkende og acceptere at det
ikke længere giver mening at skelne skarpt mellem
professionelle relationer og private relationer. I den
såkaldt "virkelige verden" kan det lige så godt vise
sig at være en af de andre forældre i børnehaven
der over den årlige kagekonkurrence lige har hørt om
en spændende mulighed eller siger noget der giver dig en
genial ide du kan bruge på jobbet. Og i arbejdslivet kan det
lige så godt være at du møder nogle der bliver
dine bedste venner fremover - eller ligefrem din kæreste.
Sådan har det altid været. Forskellen ligger i om du
hører til dem der godt tør snakke arbejde, ambitioner
og store visioner i private sammenhænge - eller tage din
personlighed med på jobbet eller ej. Og det gælder
både IRL og på Facebook. Jo travlere en hverdag man
har, jo større er risikoen for at man ikke får
vedligeholdt sit eksisterende netværk. Og fordi man har
dårlig nok samvittighed over det i forvejen, forsømmer
man meget ofte at videreudvikle sit netværk. Men
efterhånden som ens karriere udvikler sig, har man brug for
nye typer sparringspartnere på nye niveauer. Og hvis man ikke
løbende videreudvikler sit netværk, risikerer man at
stagnere både mentalt og karriereudviklingsmæssigt. Med
Facebook har vi fået et genialt redskab til at fastholde og
udbygge flygtige relationer der tidligere ville være
løbet ud i sandet. Tidligere blev folk man havde haft en god
faglig snak med til en konference eller fest, hurtigt reduceret til
et forældet visitkort på bunden af en taske. Nu er det
meget almindeligt at folk friend'er hinanden umiddelbart efter
konferencen - og hvis begge er aktive Facebook-brugere, er det ikke
ualmindeligt at der vokser en meningsfuld ny relation ud af det.
Måske forbliver den virtuel for altid. Men derfor kan den
godt være givende og inspirerende på daglig
basis.
4. Efterlysning af konkrete cases, eksempler og
kontaktpersoner
Det forekommer meget ofte at folk bruger Facebook til at efterlyse
konkrete cases til deres artikler, deltagere til deres
fokusgrupper, personer der kan fungere som indgang til konkrete
opgaver, eller leverandører. Man ved at det når bredt
ud - og sandsynligheden for at nogen kender nogen der kender nogen,
er temmelig stor. Inden man afviser dette som en strategisk
overudnyttelse af netværket, kan man med fordel
forsøge sig med et lille tankeeksperiment; vende den om og
spørge sig selv: Hvad vil jeg egentlig helst - ringes op i
tide og utide og skulle finde på søforklaringer hvis
jeg ikke lige har tid eller lyst til at hjælpe - eller
høre via Facebooks jungletrommer hvornår folk har brug
for hjælp - og så selv vælge at springe til og
hjælpe når jeg kan? Man kan sagtens tillade sig at
spørge folk om hjælp. Man skal bare huske regel nummer
1: At man også selv skal hjælpe andre, og at det er en
gode ide at bidrage med en masse andet end sine egne efterlysninger
også. I øvrigt går efterlysningerne også
ofte den modsatte vej. Det er slet ikke ualmindeligt at
Facebook-strømmen indeholder mikro-jobopslag som for
eksempel "vil du hjælpe med at producere videomateriale til
Kirkeasyl - klippe, producere osv. kortfilm, animationer, små
indslag eller andet?" eller at der bliver efterlyst eksperter til
medierne eller konkrete cases - hvilket kan føre til en helt
alternativ form for PR og omtale. Og så er det bare med at
slå til og ikke vente passivt på at man også
bliver fundet og spurgt personligt. Det er sådan man
spørger nu til dags.
5. Personlig job-rekruttering
Som et alternativ til at bruge tid og energi på at
søge traditionelt opslåede stillinger begynder stadigt
flere at "søge job" via Facebook. Her er vennefladen
sammensat af tidligere kolleger der kender ens kompetencer, og en
masse relationer der vil én det godt og kender til ens
personlige kompetencer og erfaringer. For eksempel kender jeg en
meget dygtig kvinde der var blevet fritstillet efter nogle
uoverensstemmelser med sin nye chef. Hun begyndte at skrive
opdateringer om at hun var ledig og jobsøgende - men
også om hvor meget hun nød sin frihed. Efter en
måned blev hun kontaktet af en hun havde været kollega
med et helt andet sted, der fortalte at der var en ledig
produktchefstilling på hans arbejdsplads. Han var selv
produktchef for samme produkt, men manglede en makker og ville
gerne have netop hende. Efter en snak med hans chef og
direktøren startede hun på jobbet - midt i
finanskrisen hvor hun ellers havde nået at få afslag
på samtlige ansøgninger fordi der var op imod 200
ansøgere. Hun forklarer: "Jeg synes Facebook er genialt til
at pleje både det private og faglige netværk - og
især det midt i mellem. De gode samarbejdspartnere og
kolleger med god kemi - som man gerne vil følge og holder af
- men ikke ser når relationen stopper fagligt". En anden
K-personage fortæller: "Da jeg blev fyret i februar, sendte
jeg mails (via FB) rundt til en masse - mere eller mindre -
nære, tidligere kolleger, og jeg fik kun positive reaktioner.
Mange fra nogen jeg ikke havde set i flere år. En stor og
positiv oplevelse! Det endte også med et freelance-job.
Dejligt. Helt generelt synes jeg at mine 'venner' er meget
sødere på FB end i virkeligheden. Man passer virkelig
på hvad man skriver til hinanden, og opbakning, langt mere
end den kendte danske dumsmarte nedgørelse, er heldigvis
fremherskende."
Det er ikke kun hvis man søger job-job, at det udvidede og
sammensatte netværk kan have sine styrker. En del
selvstændige bruger det også til for eksempel at
skrive: "XXX har ledig kapacitet efter 11. september. Nogen der har
brug for assistance af kortere eller længere varighed? Kom
glad ;-)". Så ved folk det - og folk ved hun er dygtig.
Så i stedet for at hun skal ringe rundt til hver enkelt i
netværket og sige at nu er der lidt lavvande på
opgaverne, kan hun hurtigt og effektivt meddele det til alle
på samme tid. Mange oplever at opgaverne så kommer fra
helt uventet kant. Fordi der også i den mere private del af
netværket viser sig at være spændende fagpersoner
der kan have brug for at få løst en opgave. Nogen man
ellers ikke lige havde fundet på at ringe op, men som ser
opdateringen om den ledige kapacitet og tænker "Ja, det er da
lige dig vi skal bruge".
6. Syretest af ideer
I K-branchen arbejder man ofte med ideer og konceptudvikling - og
ofte henvender kampagnerne sig til mennesker der ikke ligner en
selv. Så bruger vi mange ressourcer på både
eksplorative, kvalitative og kvantitative undersøgelser af
målgruppen og samfundstendenserne. Og det er fint, men dyrt
og langsommeligt, hvis man mest af alt bare har brug for at
syreteste en ide i løbet af udviklingsfasen. Hvis man har en
stor og varieret venneskare på Facebook - og ikke
hører til dem der kimser ad at man pludselig igen er venner
med sine folkeskoleklassekammerater, men i stedet ser det som en
kolossal ressource - kan Facebook være et rigtig sjovt
laboratorium til test af ideer. Man skal selvfølgelig tage
"resultaterne" for hvad de er - det er ikke videnskabeligt validt
på nogen måde og vil have godt brug for at blive
efterprøvet i mere formelle rammer også. Men det kan
godt give en pejling på om noget vil fænge, og hvem det
vil fænge hos. Og syretester man ikke sine egne ideer, kan
det i det mindste være en effektiv måde at bevare
fingeren på pulsen selv om man reelt skulle være bundet
til hjemmet hver aften på grund af småbørn. For
gennem statusopdateringerne kan man hurtigt se om der er en
Madonna-koncert under opsejling, hvad vej de demokratiske vinde
blæser når Brorsonskirken ryddes, eller hvilke
tv-programmer der får hvem op af stolene - eller ned i
sofaen.
7. Frekvens, frekvens, frekvens
Jo oftere man opdaterer sin status, jo større er chancen for
at opdateringen bliver set - og jo mindre betyder
kvaliteten/vinklen på den enkelte statusopdatering i den
store sammenhæng. For her er det summen af statusopdateringer
og deres forskellighed der tilsammen siger noget om hvem man er som
person, ven eller kollega. Hvis man derimod kun opdaterer sin
status meget sjældent, sker der to modsatrettede ting - og
ingen af dem er særlig hensigtsmæssige. For det
første er sandsynligheden for at de rigtige mennesker
opdager den, ikke særligt stor, for med den omfattende
informationsstrøm der konstant er til stede på
Facebook, drukner en enkelt opdatering meget hurtigt i alt det
andet - for de fleste klikker jo kun lige ind for et kort
øjeblik og ser den derfor næppe. For det andet vil
opdateringen, hvis den trods alle odds alligevel bliver set, larme
meget. Hvis man er aktiv Facebook-bruger, ved man godt hvem der
plejer at være i spil derinde, og hvem der er tavse. Så
når de tavse pludselig siger noget, bider man mærke i
hvad de siger. Og hvis det eneste de siger, så entydigt er
opdateringer af en bestemt type - meget eksplicit efterlysende,
professionelt pralende eller brokkende - kommer det til at farve
den samlede opfattelse af den person, fordi der så ikke er
alle de selvironiske, hjælpsomme eller personlige
opdateringer at se det op imod. Hvis man opdaterer ofte, kan man
tillade sig næsten hvad som helst, fordi den enkelte
opdatering indgår som en del af den samlede sum af
opdateringer hvor man har fået et samlet billede af den
anden. Når man opdaterer sjældent, larmer den enkelte
opdatering meget. Så der er god grund til at vare sine
ord.
8. Leg med sprog, ordspil, citater og det subtile
Der er ufatteligt meget information på Facebook, og derfor er
der ingen garanti for at ens opdatering (uanset hvor vigtig den
måtte være for en selv) bliver set - og selv om den
bliver set, er det ikke sikkert at den bliver registreret. Der
gælder de samme regler som når avisartikler og slogans
kæmper mod hinanden i kampen om modtagernes
opmærksomhed: jo mere tankevækkende, provokerende,
sjov, relevant, aktuel, pirrende, velformuleret en statusopdatering
er, jo større er sandsynligheden for at den bliver
bemærket. Hvis man formår at lege med sproget, med
ordspil og alludere til kendte citater, er det optimalt. Kan man
ikke det, kan man i det mindste prøve at gøre tingene
så konkrete som muligt. En af de statusopdateringer der har
affødt flest reaktioner hos undertegnede nogen sinde, var
følgende: "Nadja Pass har nu båret den samme kjole til
både "swing-dans" på Vega, kolonihave-party under
kulørte lamper, sommerbryllup, nydelig business-reception,
workshop om fremtidens demokrati og overskudsagtig
børnefamiliepicnic i Kgs. Have. Og synes det siger temmelig
meget om kjolens kvaliteter og versatilitet at hun hver gang har
følt sig "klædt på til lejligheden." Denne ene
opdatering affødte i sig selv at en masse gamle kaffeaftaler
der var gået i glemmebogen, blev genoplivet - og at alle
tilføjede "så kan du jo tage kjolen på -
så kan den også opleve kaffe med mig". Den førte
til henvendelser om demokrati-udvikling - hvad var nu det jeg havde
gang i. Og så er der mange nye ting der er kommet i gang
derfra, der næppe ville være sket hvis jeg i mere
generelle vendinger havde skrevet "har nu haft den samme kjole
på til fem arrangementer". Har man ikke noget konkret at
skrive, kan man i stedet gøre det så subtilt som
muligt. For eksempel vil en opdatering som "XXX søger og
søger" meget umiddelbart pirre nysgerrigheden hos de fleste
- hvad søger personen efter? - hvilket i sig selv kan give
anledning til en mere konkret dialog i kommentarsporet. Og for dem
der faktisk godt vidste at denne person var jobsøgende, men
ikke lige havde det på lystavlen, er det en effektiv
reminder, fordi man selv får lov at "lukke cirklen" i forhold
til betydningen og dermed allerede har brugt langt mere tankekraft
på informationen end hvis man bare havde fået
bekræftet det man vidste i forvejen. Dermed bliver det en
diskret, men effektiv, påmindelse til omgangskredsen om at
man altså stadig gerne må holde øjne og
ører åbne.
9. Bland mange forskellige typer opdateringer
Som jeg tidligere har nørdet om i artiklen Facebook
Updates Retorik, spænder spektret af statusopdateringer
fra det selvironiske Nynne-agtige til det strengt professionelle,
politisk engagerede, poetiske, efterlysende og anerkendende. Og
hovedpointen er at jo mere man blander de forskellige typer, og jo
oftere man opdaterer, jo stærkere står man, og jo mere
kan man tillade sig. For så fremstår man som et helt
menneske med både glæder og sorger, professionelle
succeser, personlige overvejelser, humor, vid og
samfundsengagement. Holder man sig derimod til en enkelt type
opdatering, risikerer man at fremstå enten politisk
møvende eller professionelt glat.
10. Øv dig i at stå ved dine succeser uden brug af
selvironi
Hvis du har det svært med at promovere dig selv - både
IRL og via Facebook - er selvironi en tryg udvej. Selv i
jantelovens højborg kan man slippe af sted med at sige
næsten hvad som helst om sine egne fortræffeligheder
hvis man gør det med et uhøjtideligt glimt i
øjet og indimellem også understreger at man ikke har
styr på det hele. Men selv om det er en tryg og farbar vej,
kan man også spørge sig selv hvorfor det skulle
være nødvendigt at punktere sine kompetencer ved at
pakke dem ind i utjekkethed. Heldet forfølger ikke de
tossede. Det forfølger de dygtige. Man kan sælge alt
en gang, men hvis produktet ikke holder, bliver det ved den ene
gang. Og på samme måde kan et kendt navn, et
stærkt netværk eller det rene held måske nok
hjælpe én frem i første omgang. Men man bliver
ikke inviteret tilbage igen hvis man ikke leverede varen. Hverken
som medarbejder, leverandør eller foredragsholder. Det er
stadig kompetencerne det handler om - også selv om et
velspillet tilfældighedernes spil kan hjælpe en lidt
på vej til de jobs og opgaver hvor man for alvor kan bringe
sine kompetencer i spil. Så hvorfor skal det være
så forbudt at stå stolt ved sine succeser? Hvorfor
hylder vi ikke i stedet dem der gør noget og tør
melde det ud til alverden - til stor inspiration for alle os
andre?