Face-to-face hver for sig

Skrevet af
Hvis man vil forstå, hvordan folk tænker og hvorfor de opfører sig, som de gør, kan man starte med at spørge dem ad – samtale med dem. I kvalitative undersøgelser skaber man et ’samtalerum’ for at opnå viden og forståelse af folks livsverden gennem samtale, hvor folk med deres egne ord udtaler sig om deres livssituation, oplevelser, håb og drømme. Den kvalitative metode er anvendelig i markedsundersøgelser, hvor man eksempelvis ønsker indsigt i forbrugeradfærd gennem en forståelse af produktets symbolske og skjulte betydning for forbrugerne.

 

Men hvad sker der med samtalen, når det fælles fysiske rum, samtalerummet, forsvinder og erstattes af en computerskærm? Kan en metode, der bygger på face-to-face interaktion fungere, når deltagerne sidder hver for sig og hverken kan se eller høre hinanden? Kforum har talt med en af fortalerne for kvalitative online undersøgelser, Torben Midtgaard fra analyseinstituttet Zapera, om fordele og ulemper, og om hvilke konsekvenser online metoden har for det sociale rum i undersøgelsen, for kommunikationen deltagerne imellem og for rekrutteringen af gruppedeltagere.

 

Kvalitative online undersøgelser

Kvalitative online interview har eksisteret i USA i mere end 10 år, og de første forsøg på at etablere metoden herhjemme er undervejs. I stedet for det fysiske face-to-face samlingspunkt rundt om bordet foregår online undersøgelser hjemme hos deltagerne selv. Scenen for fokusgruppen minder om et chatrum eller diskussionsforum, hvor deltagerne frit kan svare på moderators spørgsmål og kommentere hinandens svar. En online fokusgruppe kan fungere synkront, hvilket vil sige, at alle deltager er ’til stede’ i samme meget afgrænsede tidsrum, eller asynkront, hvor undersøgelsen løber over flere dage og respondenterne kan logge på, når det passer dem.

 

Samtalerummet: Sammen eller hver for sig

Udgangspunktet for online undersøgelsen er altså, at respondenterne ikke er fysisk til stede i ’samtalerummet’. Hvilke konsekvenser har det for undersøgelsen? Hvad sker der med den sociale interaktion mellem mennesker, når der kommer et medium imellem dem? Ikke så meget ifølge Torben Midtgård, der i et halvt år har arbejdet på at etablere kvalitative online undersøgelser i Danmark: ”Præmisserne for online og traditionelle fokusgrupper er stort set ens. Det er respondentens formuleringer om sin livsverden, der er udgangspunktet. Vi bruger samme metode, det foregår bare i et andet socialt rum”, siger han.

Men når det sociale rum ændrer karakter, er det næsten umuligt at forestille sig, at interaktionen mellem deltagerne ikke også ændrer sig. Der gælder andre spilleregler for kommunikation og interaktion på internettet, end der gør face-to-face. Hvem kender ikke til chatrooms, hvor folk digter sig til en identitet og ikke føler samme forpligtelse til at fortælle sandheden, som når de står ansigt til ansigt med andre mennesker? Torben Midtgaard mener imidlertid, at det forholder sig anderledes i en online fokusgruppe: ”Her træder folk ind i et socialt rum, der er helt anderledes end i en almindelig chat. Forventningerne og normerne er derfor anderledes. Desuden benytter vi os af screeningsprocesser for at sikre os mod den slags”.

 

Der er derfor ikke større risiko for lemfældig omgang med sandheden end i de traditionelle fokusgrupper, mener Torben Midtgaard. Tværtimod kan anonymiteten bevirke en større åbenhed og ærlighed omkring lidt mere private eller tabubelagte emner.

 

Når den sociale interaktion foregår over internettet og deltagerne sidder hver for sig, medfører det dog en række begrænsninger i udfoldelsesmulighederne for moderator og deltagere. En online gruppe har nemlig ikke samme mulighed for at interagere og diskutere i mindre grupper, og gruppearbejdet i face-to-face delgrupper, der kan være frugtbart, når det drejer sig om at skabe dynamisk samspil og modspil mellem de enkelte deltagere, mistes. Torben Midtgaard indvender dog, at der bestemt er dynamik imellem deltagerne i den samlede online gruppe, men at der naturligvis er nogle praktiske begrænsninger.

 

Fra mundtlig til skriftlig kommunikation

En åbenlys forskel mellem den ’traditionelle’ fokusgruppe og online versionen er, at de sproglige ytringer går fra at være talte til skriftlige. Skriftsproget på nettet tager dog form af en hybrid mellem det talte og det skrevne sprog, og det minder meget mere om daglig tale end om formel skriftlig kommunikation (se evt. Stine Gotveds afhandling om cybersociologi). Torben Midtgaard mener, at kommunikationformen er anderledes på nettet, men at kommunikationen stadig er en symbolsk handling, hvor deltagerne giver udtryk for deres holdninger og tanker. ”De symboler, de har til rådighed i en online gruppe, er bare anderledes i deres form end dem, der findes i almindelig tale”, forklarer han.

 

Dog må man antage, at skriftlig kommunikation har sine begrænsninger, hvad angår spontanitet og umiddelbare reaktioner. Fra at kunne tale frit fra leveren skal deltageren i en online gruppe skrive hvert bogstav. Den skriftlige kommunikation kan derfor være en begrænsning for deltagernes kommunikative udfoldelsesmuligheder, og der er en risiko for, at spontaniteten i samtalen går tabt.

 

Ingen nonverbal kommunikation

En stor del af vores kommunikation med andre mennesker og vores udtryk for følelser sker gennem kropssproget. Den nonverbale kommunikation er langt mindre bevidst og giver i højere grad udtryk for umiddelbare følelser end det mundtlige og skriftlige sprog. Torben Midtgaard erkender, at internettet kan have sine mangler i forhold til det nonverbale sprog, men pointerer samtidig, at internettet har sit eget ’følelsessprog’: ”Specielt unge er rigtig gode til at bruge og opfinde symboler til at udtrykke deres følelser og sindsstemninger. De bruger tegn i stedet for ord”.

 

Brugen af symboler afspejler dog en bevidsthed og et ønske om at udtrykke følelser, mens de mere ubevidste og umiddelbare reaktioner og følelser hos deltagerne, som udtrykkes i spontane verbale udbrud og kropssprog, lettere går tabt på nettet. Online metoden er derfor ikke egnet til undersøgelser, hvor man ønsker at teste umiddelbare reaktioner på for eksempel lugte eller smagsindtryk, men egner sig bedre til undersøgelser, hvor det er respondentens mere reflekterede holdninger, der er interessante, som eksempelvis hvilke rationaler der ligger bag deres politiske holdninger.

 

Rekruttering af kompetente deltagere

Hvor en online version af fokusgruppen falder naturligt for de fleste unge, har metoden sine begrænsninger i undersøgelser, der henvender sig til mindre kompetente internetbrugere. Ældre mennesker og mennesker, der ikke har berøring med internettet til daglig, har ikke den fornødne erfaring med mediet og føler sig ikke trygge i interaktionen.

 

”Ved rekrutteringen vil de, der føler sig mindre kompetente, sortere sig selv fra”, siger Torben Midtgaard om risikoen for, at folk ikke kan følge med og interagere med mediet. Ved online undersøgelser er det utrygheden ved internettet, der får folk til at føle sig inkompetente til at deltage i undersøgelsen, mens det i den traditionelle fokusgruppe er den sociale utryghed ved at deltage i en gruppe. Ved begge metoder er der altså en gruppe, der vil sortere sig selv fra som respondent, og hvis ikke uvæsentlige livsopfattelser kan gå tabt i en markedsundersøgelse.

 

Fleksibilitet i tid og rum

Til gengæld giver en online fokusgrupper en logistisk fordel, da tid og rum er fleksibelt. Der er derfor større mulighed for at rekruttere folk, der normalt kan have svært ved at afsætte en hel onsdag aften til at deltage i en traditionel fokusgruppe. ”Travle forretningsfolk og folk fra geografiske ydreområder kan være svære at få fat i, men online fokusgrupper ophæver de barrierer, der ellers kan være med tid og rum”, forklarer Torben Midtgaard.

 

Fremtiden for online undersøgelser

Der er altså åbenlyse fordele ved at benytte online undersøgelser, men der kan i høj grad også sættes spørgsmålstegn ved metoden. Online fokusgruppen har visse åbenlyse logistiske fordele, der gør rekrutteringen nem og effektiv, og man vil kunne få fat i personer, der normalt er sværere at få til at møde op til fokusgrupper. I forhold til den traditionelle fokusgruppe har online gruppen dog en række tekniske begrænsninger, idet den ikke på lige fod med face-to-face metoden kan benytte dynamikken mellem deltagerne i små øvelser og interaktion mellem deltagerne. Desuden er det problematisk, at metoden ikke opfanger deltagernes nonverbale og mere ubevidste eller umiddelbare reaktioner og følelser. Metoden har særligt sin berettigelse i undersøgelser af unge mennesker, da de er vant til at interagere gennem mediet, og særligt i undersøgelser, hvor deltagernes umiddelbare reaktion ikke er interessant. Hvorvidt en online gruppe kan erstatte en traditionel fokusgruppe, afhænger derfor helt af undersøgelsens formål.

Relaterede artikler

At rekruttere i demografisk modvind - I 2007 vil der, for hver medarbejder, som træder ind på det amerikanske arbejdsmarked, være tre, som forlader det. I 201...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

33 JOB

Kommunikationskonsulent, udviklingsleder

Se alle job Indryk job

Job

Medieanalytiker

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationschef

Frist: 27. september

Communication Responsible

Frist: 10. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.