Få nu det PA kontor i Bruxelles

Dansk virksomheder har glemt EU. Ingen danske virksomheder har et selvstændigt lobby- eller PA-kontor i Bruxelles. Det er synd og skam. Det sætter danske virksomheder uden for indflydelse. Det er en farlig undervurdering af, hvad der sker i Bruxelles lige nu. Ikke mindst lige nu, hvor en ny Europa-Kommission er på banen. Læs her hvorfor, og se så at få det PA-kontor op at stå. Du har ikke råd til andet. Du har ingen anden vej til indflydelse.
Ny Kommission – nu sker der noget
Med sommerens valg til Europa-Parlamentet og udpegningen af en ny Europa-Kommission sidst på året indtager et nyt hold politiske beslutningstagere Bruxelles i 2009. For kandidaterne til de 736 pladser i Europa-Parlamentet er valgforberedelserne for længst gået i gang, og mens politikerne kappes om vælgernes gunst, er erhvervsliv og interesseorganisationer fra det meste af verden i færd med at bringe sig i position i forhold til de kommende europapolitikere og EU’s embedsmandsapparat.

Er EU blevet glemt?

Virksomheder og interesseorganisationer søger indflydelse på den politiske dagsorden i den kommende 5-årige valgperiode. De følger valgkampen og valget tæt, så de kender medlemmerne af det nye Europa-Parlament og den næste Kommission fra dag et. Interessen for EU er imidlertid ikke lige intens i alle medlemslande. De fleste danske virksomheder og en del erhvervsorganisationer viger tilbage for Bruxelles. Det er paradoksalt, ikke mindst fordi danske virksomheder og organisationer i disse år generelt ruster op på Public Affairs-fronten.

Oprustningen sker nemlig primært på dansk niveau i forhold til Christiansborg, mens Bruxelles, som er langt det vigtigste udspring for politiske initiativer med betydning for virksomheders og organisationers rammebetingelser, ofte ikke indgår som et aktivt element i erhvervslivets politiske indsats. Glemmer dansk erhvervsliv, at Danmark er medlem af EU? Nedenfor får du et bud på, hvorfor danske virksomheder og organisationer tøver med at sætte Bruxelles på Public Affairs-landkortet – samt et bud på, hvilke muligheder et nyt Europa-Parlament og en ny Europa-Kommission i 2009 giver erhvervslivet for at få indflydelse på EU’s politiske dagsorden.

Christiansborg i centrum, selv det er i periferien af det europæiske centrum
Mange danske virksomheder og organisationer er i direkte dialog med Christiansborg som en del af det daglige politiske arbejde. Det sker, fordi en væsentlig del af lovgivningen på Christiansborg naturligt nok forholder sig til danske spørgsmål og forhold – ofte når EU-lovgivning skal implementeres i Danmark. Indsatsen på Christiansborg er væsentlig, fordi virksomheder og organisationer altid skal overvåge de nationale forhold, der kan have betydning for særlige interesser på deres hjemmeterritorium. Danske virksomheder og organisationer glemmer imidlertid ofte, at de af hensyn til deres særinteresser med fordel kan fokusere på den forudgående lovgivningsproces i Bruxelles. Undersøgelser viser, at mellem 70 og 80 pct. af al national lovgivning har sit ophav i Bruxelles, hvor rammebetingelserne for hele Europas erhvervsliv bliver til i samarbejde og/eller kamp mellem en lang række stakeholders i en mangefacetteret politisk smeltedigel.

Interesseorganisationer klarer paragrafferne
Der er flere mulige forklaringer på, at danske virksomheder og organisationer ikke selvstændigt vælger at prioritere Bruxelles og byens politiske institutioner i PA-sammenhæng. Et afgørende forhold er, at danske virksomheder og organisationer ofte ser deres interesser varetaget gennem enten deres nationale eller deres europæiske brancheorganisation. Gennem nationale interesseorganisationer får danske virksomheder løbende bulletiner fra deres europæiske brancheorganisationer om udviklingen i EU inden for deres branche. Det giver adgang til væsentlig branchespecifik information og indflydelse. Men indflydelsen kunne være større, fordi den europæiske interesseorganisation typisk skal tale med 27 nationale medlemsorganisationers stemmer i spillet om varetagelse af interesser, der ikke sjældent har vidt forskellige nationale rødder og vidt forskellige systemer som baggrund. Det betyder, at den europæiske brancheorganisation ofte er under pres for at levere resultater og kompromiser, der tilgodeser de fleste af organisationens medlemmer.

Med andre ord er den europæiske brancheorganisation en formidler af konsensus efter ’laveste fællesnævner’. Det er der intet bekymrende i. Det ligger i den europæiske – og for den sags skyld den nationale – brancheorganisations natur. For populært sagt at hæve overliggeren for indflydelse oplever Bruxelles i disse år et stærkt stigende antal virksomheder og organisationer, der selvstændigt opererer i byen for at deltage i spillet om indflydelse og synspunkter på den politiske dagsorden. En optælling over nordiske virksomheders kontortilstedeværelse på PA- og lobbysiden i Bruxelles foretaget af Impact Brussels viser, at nordmændene – der som bekendt står uden for EU-samarbejdet – har 6 virksomhedskontorer repræsenteret i byen, finnerne 5 kontorer, mens svensk erhvervsliv ligger forrest i feltet med over 15 selvstændige virksomhedsrepræsentationer i byen.

Danmark på en farlig sidsteplads

Opgørelsen viser også, at ingen danske virksomheder selvstændigt har oprettet et lobby- eller PA-kontor i Bruxelles. Det skal retfærdigvis nævnes, at SAS er repræsenteret i Bruxelles, men SAS er som bekendt ikke et rent dansk foretagende. Sammenlignet med erhvervslivet i det øvrige Norden indtager danske virksomheder altså en særstilling som de mindst aktive i Bruxelles i den forstand, at ingen har valgt at være selvstændigt til stede med PA-repræsentationer i byen.

2009 åbner nye døre i Bruxelles
I Bruxelles bliver 2009 et forandringernes år. I juni er der valg af 736 europa-parlamentarikere for en 5-periode, og senere på året, i november, bliver det nye hold af EU-kommissærer sat. Disse forandringer i form af nye parlamentarikere og kommissærer samt rokeringer i embedsmandsapparatet i EU-institutionerne skaber et opbrud, som giver virksomheder og organisationer en oplagt mulighed for at sætte en fod i døren til EU-systemet.

Det er nu, at erhvervslivet kan lægge fundamentet for fremtidig politisk indflydelse i EU. Det kan ske ved at tilbyde sig som en aktiv sparringspartner for EU’s institutioner i Bruxelles på præcis samme måde, som mange danske virksomheder og organisationer deltager i den politiske og lovgivningsmæssige debat i Danmark.

Det er ikke nok, at man først interesserer sig for EU, når man opdager, at et EU-initiativ kan skabe et problem for ens virksomhed eller branche. Så er man ukendt i Bruxelles og står uden netværk at agere gennem.

Ved løbende at holde sig ajour med den politiske udvikling og branchespecifikke sager i Bruxelles ville mange danske virksomheder og organisationer sandsynligvis kunne undgå situationer, hvor de først i ellevte time i den politiske proces bliver bekendt med en sag, der kan ændre grundlæggende på virksomhedernes vilkår og interesser.

Bedst er det, hvis erhvervslivet er med i lovgivningsprocessen, længe inden EU-Kommissionen fremlægger forslag på et givet område, dvs. i den såkaldte ’præ-direktivfase’.

Store dele af indholdet i nye lovforslag ændres kun i beskeden grad efter Kommissionens officielle fremsættelse af forslaget. For i højere grad at kunne præge dagsordenen i EU skal også danske virksomheder bringe sig i en position, hvor de kan få indflydelse i præ-direktivfasen.

Derfor er derfor væsentligt for virksomheder og organisationer selvstændigt løbende at skabe netværk og kontakt til nøglepersoner i EU-Kommissionen og i Europa-Parlamentet, hvor parlamentarikerne arbejder med EU’s lovforslag gennem parlamentets stående udvalg, på samme måde, som det sker i Folketinget.

Kom på banen i Bruxelles


For at blive operationelle i Bruxelles kan danske virksomheder indledningsvis skabe sig overblik over det politiske landskab ved at
  1. kortlægge relevante parlamentarikere, deres netværk samt faglige og politiske mærkesager
  2. kortlægge muligheder for tværnationale politiske koalitioner og alliancer i EU’s politiske institutioner
  3. kortlægge EU-kommissærerne, deres netværk samt faglige og politiske mærkesager
  4. identificere nøglemedarbejdere i EU-institutionerne med relevans for virksomhedens interessefelter

Politisk arbejde er kommunikation, og god politisk kommunikation begynder med at vise interesse for de mennesker, man søger at få i tale. Det gøres bedst i ’fredstid’ – i god tid inden man skal forsøge at rage kastanjerne ud af ilden i en konkret politisk sag.

Når kommunikationen med Bruxelles er etableret, kan virksomhederne holde forbindelserne til politikere og embedsmænd varme ved at optræde i rollen som tilbagevendende leverandør af pålidelig og gennemarbejdet analyse, data og information om for eksempel brancheforhold, som politikere og embedsmænd kan benytte i deres daglige arbejde.

Præcis som når danske virksomheder og organisationer går til danske politikere og embedsmænd på og omkring Christiansborg for at præsentere deres sag og fremme deres interesser. Nu skal de bare til at gøre det samme i Bruxelles.

----------------

Kforum holder Kdag om public affairs den 1. april. Læs mere og tilmeld dig her

Relaterede artikler

News Media and the Globalization of the Public Sphere - The aim of this article is to provide a critical discussion of the concept of a global public sphere and the ways in whi...
If you dont manage issues – issues wil manage you - Issue management er en underudviklet disciplin i Danmark og der er en ringe forståelse for begrebets proaktive elementer...
Public Affairs er som kunsten at dyrke asparges - Danske virksomheder og organisationer halter efter resten af Europa, når det drejer sig om kunsten at påvirke politikere...
Sådan styrer du Bruxelles - Bruxelles virker for mange danske organisationer og virksomheder voldsomt langt væk. Bøvlet, svært at forstå, og noget, ...
Public Affairs trumfkortet - Sveriges tidligere statsminister Göran Persson er blevet rådgiver i Nordens Største kommunikationsvirksomhed, JKL. Kommu...
Lobbyister lyver ikke - Med den første danske bog om emnet, ”Public Affairs – lobbyisme i praksis” giver Mads Christian Esbensen et bud på en la...
Public affairs for begyndere - Her kan du både finde vores kursus om public affairs i praksis, og en anmeldelse af en god bog om emner. Mads Christ...
Vil du stå i et lobbyistregister? - Lobbyisterne stortrives med masser af indflydelse og frie arbejdsbetingelser. Men måske er lobbyisternes guldalder snart...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

49 JOB

Pressemedarbejder

Se alle job Indryk job

Job

Grafiker

Frist: 29. november

Kommunikationschef

Frist: 7. december

Pressechef

Frist: 6. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.