Få Kforum i lommen og med på farten

Nu kom den så. Kforum til iPhone. Sammen med Socialsquare, Greener Pastures og eksponent har vi brugt næsten et år på at udvikle vores helt egen Kforum-app til iPhone.Det er lang tid, for vi ville gøre det godt. Derfor har vi også de sidste 4 måneder været i hemmelig alfa-fase. For vores erfaring fra andre lanceringer har jo lært os, at dette en god ide. :-)

 

Det kan du med Kforum-app

Kforum-app giver dig mulighed for at læse artikler og kommentarer fra branchens profiler. Du kan linke, skabe forbindelser, importere kontaktoplysninger og sende mails, ringe eller sms’e til dine kontakter direkte fra app’en.

 

Du kan f.eks. bruge Kforum-app til at få et hurtigt overblik over jobannoncer, ringe til kontaktpersonen og finde den hurtigste rute/stedet, når du er på vej til jobsamtalen.

 

 

Her kan du se og downloade Kforums nye app. Gå ind i App Store med din iPhone, og søg på Kforum.

 

 

Less is more, more or less

Meget inspireret af Steve Jobs filosofi har vi søgt at lade form følge funktion. Væk med den overflødige funktionalitet og ind med lige netop det, der er vigtigt for dig.

 

Mobilen er jo først og fremmest et redskab til at komme i forbindelse med folk, du kender, og folk, du gerne vil lære at kende. Det er sådan, vi også har tænkt Kforums app, og sådan du kan bruge den bedst muligt. Tanken bag Kforum-app er, at du skal kunne have hele kommunikationsbranchen i lommen – blot et tryk væk. Derfor har vi fokuseret meget på kontakt- og netværksdelen.

 

Valget af iPhone-platformen var indlysende af flere grunde. iPhone er k-branchens foretrukne værktøjskasse. På sigt kommer der nok en Android version og nok også en Ipad version.

 

 Vi har altid gerne villet skabe og dele viden. Hvis det skal ske på tidens præmisser, må det være med mobilen. Samtidig er vi, som skrevet mange steder, nu helt overbeviste om, at applikationer er det nye web. Vi befinder os midt i en mobil revolution, og her skal k-branchen og ikke mindst Kforum naturligvis løbe forrest. For om få år er mobilen hovedindgangen til nettet og derfor også til Kforum. Hvad betyder det så? Vi ved det ikke endnu, men vi vil gerne udforske det sammen med jer med denne app.

 

Apps er som gode tekster. De bliver kun bedre jo mere, der arbejdes med dem, og jo flere, der bruger dem. Så download Kforum-app ved at skrive Kforum i Apple App Store fra din mobil, eller gå ind i iTunes og skriv Kforum i søgefeltet.

 

Har du ris, ros, fundet en fejl eller bare gode ideer, så mail eller ring til mig hurtigst muligt. Alle input er guld værd.

 

Kærlig hilsen fra Timme og alle, som har arbejdet på app’en i og uden for Kforum.

 

App kursus: Få succes med Facebook applikationer og iPhone applikationer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også