Få 65.833 kroner om måneden

Skrevet af

Redaktionen Kforum

928 artikler

57 indlæg

Går du efter pengene, skal du søge hen til JKL. Her får du 65.833 kr. om måneden. Til gengæld får du 38.916 kr. hos Bysted. Det kan man læse ud af PR-bureauernes årsrapporter. Kforum har sammen med revisor Henrik Ulvsgaard regnet på bureauernes personaleomkostninger og afslører her, hvem der er K-branchens mest nærige og mest generøse.

Hvor meget er en gennemsnitlig kommunikationsmedarbejder værd for bureauerne? Hvor mange penge trækker medarbejderne ud af bureauerne? For at finde ud af det har statsautoriseret revisor Henrik Ulvsgaard gransket tilgængelige og sammenlignelige bureauers offentlige årsrapporter og sat personaleomkostninger i relation til antal oplyste medarbejdere i perioden.

 

Udgifter til personalet består hovedsagelig i udbetaling af løn, der er den suverænt største post. Men derudover har bureauerne også plottet en række andre omkostninger ind, fx pension, diverse sociale omkostninger, uddannelse og udvikling og rekruttering. Det ser ud til at være en skraldespandskategori, hvor meget andet end løn også optræder.

 

Man kan derfor ikke blot konkludere, hvad medarbejdere reelt tjener. Men man kan danne sig et billede af, hvilke bureauer der bruger hvor mange penge pr. medarbejder. Der er med andre ord tale om et indblik i magtrelationen mellem bureauernes ledelse og medarbejderne. For lige meget, hvordan man vender og drejer tallene, peger de i sidste ende på, hvilke bureauer der er generøse, og hvilke der er nærige med moneterne. At bruge mange penge på pension, udvikling og uddannelse og sociale arrangementer hører nemlig også med til det totale billede af, i hvor høj grad bureauerne belønner deres medarbejdere.

 

Sådan ser grafen over udgifter pr. medarbejder ud:

 

Se billedet i stort format her.

 

Overordnede konklusioner

Den overordnede konklusion for hele branchen er, at lønningerne ser ud til at have stabiliseret sig. Lønnen står i stampe. Som vi også bemærkede i den foregående artikel om bureauernes årsregnskaber, ligger der en lille overraskelse i, at bureauerne generelt ikke har oplevet et fald i indtjening. Der har hverken været lønstigning eller lønreduktion.

 

Bureauerne er beskæftiget i et efterspørgselsdrevet marked, hvor udeblevne opgaver har tvunget dem til at nedbringe væsentlige udgifter. Det ser ud til at være lykkedes meget godt. Omvendt fortæller perioden også en historie om, at lønforhandlingerne har været presset af det aldrig svigtende kriseargument. Ingen medarbejder har kunnet bede om lønforhøjelse, mens virksomheden har været presset af krisen. Den tidligere uophørlige opadgående lønspiral, hvor medarbejderne har kunnet presse bureauerne til højere og højere lønninger, har stabiliseret sig. Henrik Ulvsgaard konkluderer derfor:

 

”Der er en lille tendens til, at der er sket løntilpasning. Det kan der jo være mange forskellige individuelle årsager til, men når man kigger på bureauerne generelt, er tendensen, at personaleomkostningerne ligger ret stabilt.”

 

En anden konklusion er, at bureauerne ser ud til at ligge med sammenlignelige lønninger, når man fratrækker usikkerhederne i beregningen. De ligger mellem 450.000 og 650.000 pr. medarbejder i årsindtægt (fratrukket øvrige personaleomkostninger). Henrik Ulvsgaard konkluderer derfor:

 

”Taget usikkerhederne i betragtning, er der helt overordnet ikke de store forskelle mellem bureauernes lønninger. Det hænger nok sammen med, at der trods alt er tale om sammenlignelige virksomheder, der sælger ydelser, der minder om hinanden. Hvorfor JKL ligger så meget højere, har jeg umiddelbart svært ved at vurdere. Måske hænger det sammen med, at de er få, dyre seniorkonsulenter.”  

 

Ulvsgaard nævner usikkerheder i beregningerne. Lad os se på, hvad de kan være.

 

Usikkerheder i beregningen

At lave denne slags undersøgelse hører under de grove tals lov. Under denne lov kan man tillade sig at se bort fra de små nuancer for at skrive den brede historie. De usikkerheder, vi ser bort fra, er følgende:   

 

  • Der er forskel på, hvordan bureauerne gør deres regnskaber op; om de trækker overskud ud eller udbetaler som løn.
  • Der er forskel på, hvor store administrationer bureauerne har, og dermed hvor stor en del af lønningerne der går til administrativt personale og ikke til rådgiverne.
  • Desto færre medarbejdere ansat i bureauerne, desto mere påvirkelig er den gennemsnitlige løn af enkelte meget høje lønninger.  
  • Der er forskel på, hvor mange medarbejdere bureauerne oplyser der gennemsnitlig har været ansat i løbet af året. Antallet af medarbejdere bliver officielt beregnet ud fra virksomhedens samlede årlige indbetalte ATP. Dette tal omregner man til gennemsnitlige antal medarbejdere. Om denne beregning ligger bag alle de oplyste tal, er uklart.   
  • En del bureauer bruger underleverandører eller freelancere. Men da de alligevel ikke står registreret som ansatte, tæller deres aktiviteter heller ikke med i omkostningsregnskabet.
  • Flere bureauer er i tæt relation til et internationalt netværk, hvor de samlede personaleomkostninger også kan blive påvirket af, hvordan virksomheder og rådgivere i andre lande agerer.

 

Usikkerhederne gælder på tværs af virksomheder og er derfor i de fleste tilfælde ens for alle.  

 

Hvem har de højeste og de laveste lønninger?

 

JKL skiller sig ud fra de andre bureauer ved at have noget højere udgifter pr. medarbejder end de andre bureauer. En gennemsnitlig årlig udgift ligger her på 790.000 kr. Det er en gennemsnitlig månedlig udgift på 65.833 kr. Resten af bureauerne ligger på mellem 450.000 og 600.000 kr. om året. I Burson-Marsteller, der ligger højst i denne midtergruppe, er det en månedlig udgift på 49.916 kr. Omvendt hos Bysted, der ligger i bunden med 38.916 kr. om måneden. Mellem den dyreste og den billigste PR-medarbejder er der altså 26.917 kr. om måneden.   

 

Forskellen kan ifølge Henrik Ulvsgaard have flere forklaringer. Han bemærker:

 

”En enkelt meget dyr direktør kan få gennemsnitslønnen til at ændre sig meget. Ellers er forskellen i lønniveau nok også en forskel i graden af specialisering. Desto højere uddannelser, medarbejderne har, og mere kompetente, de er, desto dyrere ydelser kan de sælge. Og dermed kan de også tillade sig at trække en højere løn. Hvis man derfor omvendt ønsker at sænke omkostningsniveauet, er det en god ide at kanalisere de dyre medarbejdere videre og i stedet ansætte fx nyuddannede, der ligger med meget lavere lønninger.”   

 

Hvad siger bureaucheferne?

Direktørerne fra bureauerne har selvfølgelig en holdning til sagerne. Vi har spurgt dem, hvad de tænker om tallene.

 

Steffen Lüders, Mannov A/S

”Vi er steget i omkostninger pr. medarbejder, fordi vi er blevet lidt færre medarbejdere. Og dem, der er holdt op hos os, har været i den lidt lettere ende af lønskalaen. Vi har i øvrigt haft lønstigningsstop i det sidste år.”

 

Bo Søby Kristensen, Bysted A/S

”Bysteds løn- og personaleomkostninger ligger på de opgørelser, vi plejer at bruge, netop på branchens gennemsnit. Vores medarbejdergruppe er noget anderledes sammensat end fx Advice, Mannov osv., fordi vi både har en større spredning med både senior-kommunikationskonsulenter, designere, grafikere og webudviklere ansat. Det store dyk, grafen viser fra 2007 til 2008, er dog ren regnskabsteknik. Efter at Bysted 1. januar 2007 er blevet en del af Intellecta-koncernen, medregner revisor (PWC) alle atp-udløsende medarbejdere. Det betyder, at alle praktikanter nu, modsat tidligere, tælles med som fuldtidsansatte og dermed nedbringer gennemsnitslønnen.I finanskriseåret 2009 er de samlede lønudgifter faldet, fordi vi måtte afskedige fire af vores 56 medarbejdere, og fordi Bysted i 2009, modsat de tre foregående år, ikke udbetalte resultatløn til medarbejderne.”

 

Maria Sennels, Burson-Marsteller A/S

”Jeg tror, at vores lønninger er gennemsnitlige og følger markedet, og at vi naturligvis bruger omkostninger på træning og udvikling. Men i vores personaleomkostninger indgår omkostninger til vores hovedkontor samt direktørlønninger, til forskel fra de andre partnerdrevne bureauer, hvor direktører/partnere bliver betalt ud af overskuddet. Men hvis du ser på vores resultat, er vi jo et af de bureauer, der klarer sig bedst. Så ligesom der er stor forskel på brutto- og nettoresultater, er der også stor forskel på, hvad omkostninger indeholder.”

 

Mads Christian Esbensen, JKL A/S

”Vi udtaler os ikke om interne forhold”.

 

Espen Meyer Højlund, Advice A/S

“Tallene kan dække over mange ting, så sammenligningen er grundlæggende svær. Men når det er sagt, er vi glade for at ligge i den pæne ende uden at ligge øverst. Vi bestræber os på at tilbyde en balanceret pakke med et udviklende og ambitiøst fagligt miljø som det bærende, og en attraktiv løn og gode arbejdsforhold som stærkt understøttende.”  

 

Morten Holm, Holm Kommunikation A/S
"Tallet for personaleomkostninger er meget sammensat, og man kan ikke konkludere entydigt på det. Vores lønninger er steget konstant i perioden, men i 2009 bremsede finanskrisen udviklingen. Der var en markant lønspiral i 2006-2008, og det var vanskeligt at vælte lønstigningerne over på kunderne. Tendensen var stærkest i 2007-8, fordi der var mangel på arbejdskraft."

Relaterede artikler

Kønnet ud af ligestillingsdebatten? - Frihed til individuelt- og kollektivt særpræg.
Smæk til reklamebranchen: Demokratisér kreativiteten - Det californiske firma IDEO har gjort innovation og kreativitet til et håndværk.
Reklamebranchen fyrer folk - Den danske reklamebranche befinder sig i den værste krise i 10 år, og det kommer til at koste stillinger.
Lej en spindoktor: fås fra 50.000 kr. - Til trods for, at VK-regeringen er en rigtig spareregering, scorer spindoktorerne kassen. Regeringens spareiver gælder i...
Reklamebranchen skal ned i løn - Den nyvalgte formand for Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) Hans-Ulrik Longhi, der er direktør...
Danske reklamebureauer tjener bedst - Det går langt bedre for de helt eller delvist danskejede reklamebureauer end for de store amerikanske kæder. Det viser e...
Arbejd gratis og få et info-job! - Kommunikationsmedarbejdere sidder fast i stillinger de ikke ønsker, og nye tilbyder sig gratis for bare at få job. Arbej...
Bonusordninger under pres - Ny dom fra Østre Landsret slår fast, at virksomheder ikke må holde på medarbejdere ved at udbetale bonus...
Krigen om de bedste medarbejdere - Der raser en krig i øjeblikket. En krig, der udspiller sig mellem virksomhederne, både nationalt og inte...
Reklamebranchen: ingen strategi for rekruttering og ledelse - Den danske reklamebranche forholder sig ikke strategisk til rekruttering og halter bagefter i forhold til resten af Euro...
Den oversete direktør - Human Ressource direktøren er en meget vigtig funktion at få med i virksomhedens intranet- og Knowledge Management proje...
Topløn til topchefer - De danske topchefer behøver ikke længere at føle sig forfordelt i forhold til deres udenlandske kolleger, når det kommer...
Kvinderne taber slaget om individuel løn - De nye lønsystemer underminerer mere end 25 års kamp for ligeløn på arbejdsmarkedet. Det er konklusionen på en undersøge...
Ikea giver stor lønforhøjelse - Ikea har fra den ene dag til den anden givet kasseassistenterne mellem 4.000 og 5.000 kroner mere i lønposen om måneden....
Selvstændige bureauer spår vækst - Opsvinget vil også gavne de små pr-bureauer. Arbejdsglæde og optimisme præger branchen.
Ugens tilbud: 12.000 kroner for en akademiker - En kampagne skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få øjnene op for det "unge guld", akademikerne. Uvidenhed...
Sats på sure medarbejdere - Brok er godt. Vejen til succes er brokkeri og sure medarbejdere. Jo mere jo flere jo bedre. For brokkerne ser hinanden...
Reklamebranchen tvunget til at ændre sig - Selv om det nu endelig går godt i den danske reklamebranche, er der stadig store problemer i branchen. Det mener en rækk...
If you pay peanuts, you get monkeys? - Sådan lyder mottoet i forretningsverdenen. Med andre ord: løn svarer til præstation. Men penge er kun papir, og vinderor...
Tjener du kun 50.000 kr.? - Kommunikation er kommet på direktionens dagsorden, men er kommunikationschefen kommet ind i direktionslokalet? Noget tyd...
Til møde med revisorerne - Hvordan går det egentlig med kommunikationsbranchen? Kforum tog til møde med to revisorer for at se på tallene og regnsk...
Konsulenter i gråzonen - I gråzonen mellem det politiske liv, embedsværket og medierne, opererer pr-konsulenterne. Det er som om, nogle af aktøre...
Lavkonjunktur i konsulentbranchen? - Konsulentbranchen over en bred kam har igennem de seneste 2-3 år oplevet en markant fremgang. Vækstprocenter i størrelse...
Kommunikationsfolk sælger sig selv for billigt - Med over 100.000 kroner i forskel om måneden mellem de lavest og højestlønnede i kommunikations-branchen, tyder meget på...
18500 kr. Løn som fortjent? - I Dansk Journalistforbund har vi lige udført en ny lønstatistik for kommunikationsfolk. Det er jo altid interessant læsn...
Alle undskyldningers moder - Finanskrisen er alle tiders undskyldning for virksomhederne. I fred og ro kan de nu indføre ansættelsesstop, stoppe dårl...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Journalist

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.