Da Henrik Palle var hot
Dengang var Ole Grünbaum og Henrik Palle internettets "hotte navne" - og de skrev, at et 14.4-modem var "en god investering". Det var dengang, det tog evigheder at hente sider, fordi hardwaren var sløv og
navigationen på de store sites var bygget med tunge gif-knapper. For gif-knapper var nemlig også "hotte".

Den www-platform, der i begyndelsen kun kunne håndtere tekst og links, udviklede sig hurtigt til at inkludere billeder, lyd, video, flash, databaser og interaktiv programmering. De første par år var der ny
teknologi på skærmen, hver gang man tændte for computeren og man måtte både som afsender og som læser hele tiden vænne sig til nye præsentationsformer.

Der var i lang tid ingen fælles standarder for navigation i det nye medierum, så på nogle sider, måtte man ganske enkelt opgive at finde rundt, fordi kreativiteten sejrede over struktur og information. Ikke
alle browsere viste de samme informationer - og i overgangsfaser betød forskellige skærmopløsninger, at man på nogle sider både skulle scrolle ned og til højre.

Det første tjek
Og så i år 2000 fik vi en undersøgelse af læseradfærd på nettet. Undersøgelsen blev en af de mest kendte læserundersøgelser i web-verdenen - og det er Poynter/Stanfords Eyetrack undersøgelse fra 2000. Her blev det for første gang undersøgt, hvordan folk reelt fokuserer på skærmen, når de bliver bedt om at læse nyheder på nettet.

I den første undersøgelse var en af de mere overraskende oplysninger, at folks øjne falder på tekst, frem for billeder, når de læser på en skærm. Undersøgelser af (papir)avislæseres vaner har vist, at læserne først
fokuserer på billeder, så Poynter undersøgelsens resultater var overraskende nyt for journalister - og gav anledning til debat.

Siden er tiden gået, og der var efterhånden opstået grundig tvivl i internetverdenen; Holder resultaterne fra år 2000 stadig, når nu både båndbredde og billeder er blevet større og når computerskærmenes
opløsning er bedre? Måske har læserne også ændret vaner?

Poynter har netop lanceret sin "Eyetrack III / 2004", der går videre end den forrige analyse - og som giver os indsigt i, hvordan historier læses på en skærm nu, hvor mediehusene har haft 10 år til at vænne sig til
nettet, og hvor læserne har haft 10 år til at vænne sig til at læse nyheder på en skærm.

Om tekst
- I 2000 foretrak læserne tekst frem for billeder. Gør de stadig det nu, hvor båndbredde og skærme er blevet bedre. Svar: JA - læsernes øjne falder stadig på tekst, før de falder på billeder.

- Læserne læser den forreste del af en overskrift betydeligt "mere" end den sidste del. De første ord i en overskrift er altså de væsentligste.

- Hvis man (på en forside) gør overskrifterne større end manchetterne, så lader en stor del af læserne være med at læse manchetterne. Hvis overskriften er understreget er tendensen endnu tydeligere.

- Når læserne har valgt en given artikel, læser 95% en evt. fremhævet manchet.

Sidelayout og fotos
- Artiklerne på de sites, der havde korte afsnit (typisk én sætning pr. afsnit), bliver typisk læst grundigere end artikler, hvor afsnittene er længere. Det er altså ret entydigt, at det kan betale sig at lave
rigtigt mange afsnit på en skærm.

- Små billeder bliver overset. I et tilfælde, hvor der blev brugt et billede på størrelse med et frimærke, fokuserede kun 10% af læserne på billedet. Når billederne var oppe i 230 pixels i størrelse, så 70% af
læserne billedet.

Om scrolling
- Læserne scroller faktisk ned af siderne. Men - desto længere nede på siden folk kommer, desto mere scanner de siden, før de reelt læser. Skal opmærksomheden fanges her, skal overskrifterne altså være særdeles interessante.

Om multimediafortællinger
- Kan man få læserne til at forstå en historie bedre ved at fortælle den i multimedieformat. Svar: Både-og - faktuelle ting huskes bedst, hvis de bliver præsenteret i tekst. Indviklede forløb huskes bedst, hvis de
præsenteres i multimedieformat.

Om annoncer
- Annoncer ses bedst, hvis de er tæt på teksten, mindre hvis de er ude i
højre side - og stort set slet ikke i bunden af en side.

Om navigation
Læserne i undersøgelsen ser mere på navigation i toppen af siden end navigation i venstreside. Man opdagede også, at folk fokuserer længere på en navigation, hvis den sidder i højre side af skærmen. Men er det en fordel? Her er eksperterne uenige. Jakob Nielsen argumenterer for, at desto længere tid folk bruger på navigationen, desto mindre fokuserer de på indholdet.


Rapporten forholder sig beskrivende til, hvad læserne gør - og konkluderer derfor ikke, hvordan man skal opbygge hjemmesider, for at få læserne til at læse teksten. Alligevel mener vi, der endnu engang er tale om en "must read" rapport, som vil være udgangspunkt for mange gode diskussioner om webdesign.

Læs mere om undersøgelsen her

Steve Outing, der har været projektlederen på "Eyetrack III / 20004, deltager i et DONA arrangement på ITU, netop som de første danske netmedier kan fejre deres 10 års jubilæum. Det giver en unik chance for
at høre flere detaljer om undersøgelsen. Læs mere om arrangementet her

Se selv nærmere på nogle af de gamle pionerer på internettet i det britiske arkiv WayBack - her kan du også slå gamle danske sider op, men rust dig med tålmodighed - det tager stadig laaaaang tid at hente en side med mange giffer.