Exit hawaiiskjorten

Tæt barbering til den ny økonomi.

Ude på Dalgas Have, Handelshøjskolens imponerende palads for merkantil lærdom, ligger det ene auditorium efter det andet sponsoreret af den gamle økonomis Big Five som KPMG, PriceWaterhouseCoopers etc. Men studenterbladene i stativerne kender kun én helt for HA og cand. merc. ungdommen: Tim Frank Andersen, Framfabs visionære danske stifter i Hawaiiskjorte talende om den nye økonomis overlegenhed.

 

Jeg tror tonen får en anden lyd næste år ude på Dalgas Have. For aktiekursen på Framfab er på et halvt år overlegent dykket fra 325 til 20. Over 80% er der barberet af den ny økonomi ned til det eneste der findes: slet og ret økonomi.

 

I sidste uge fyrede Framfab hundreder af medarbejdere og Jonas Birgarsson, Sveriges svar på en krydsning af Michael Mathiesen og Klaus Riskjær blev fyret, mens Tim Frank slap med at komme ud af topledelsen. Den dag sagde han til Børsen - For mig betyder det ikke den store forandring. Det gør, at jeg ikke skal sidde med ved en masse møder om en masse emner, som ikke har min store interesse

 

Måske meget betegnende for nu den ny økonomis naivitet, at han opfatter det der foregår i direktioner som ret lige meget. Det interesserer ikke rigtig med ledelse. Præcis den umodenhed, der gør at de etablerede rådgivningsvirksomheder og the Big Five stryger ind i der, hvor økonomien skabes nu og i fremtiden, nemlig i det etablerede erhvervslivs e-business projekter.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også