Et speciale om hvordan brugerfladen i apps tilpasses ældresegmentet
Apps & Ældre

I løbet af de seneste 15 år har vi været vidne til et samfund, der på en lang række områder er blevet digitaliseret. Vi oplever også en stigende digitalisering af sundhedsvæsenet, hvor man i højere grad begynder at integrere mobilapplikationer, både som værktøj til sundhedspersonale, men også til borgere som et værktøj til selvhjælp og selvmonitorering.
Vi oplever samtidig en markant stigning i antallet af smartphones og tablets. Der udvikles primært apps designet til brugere, der allerede færdes trygt inden for den nye generation af mobile enheder, der uden problemer kan betjene en sådan. Ældresegmentet er ikke, ligesom yngre generationer, vokset op med digitalisering, internet, mobile enheder og mobilapplikati-oner. At de ældre har sværere ved at følge med i den teknologiske udvikling, betyder ikke, at de ældre har mindre behov for fx mobile enheder. Der ligger blot en større udfordring i formidlingen, kommunikationen og tilpasningen. Dette er et ansvar, der ligger, set fra vores synsvinkel hos udviklerne af applikationerne og ikke hos de ældre. Det er dette ansvar, der har været motivationen bag denne afhandling.
 
I vores analyse erfarede vi, at de ældre i høj grad trækker på deres eget teknologiske erfaringsgrundlag både i deres tilgang til og forståelse af nye medier. Deres vaner og kendskab har også stort betydning, og det er derfor vigtigt at anerkende, at ældresegmentet er en fragmenteret masse med stor diversitet. Det har den konsekvens, at selvom brugerfladen i en app følger konventionerne for god usability, så er der brug for nogle ændringer og tilpasninger i en brugerflade i forhold til ældresegmentet. Det har også den betydning, at appens menuer skal hedde noget relateret til ældresegmentets begrebsverden. Det er ikke en selvfølge, at de ældre forstår IT-termer, som for andre forekommer helt basale. Derudover skal fx navne og størrelse på knapper i en tilpasning også gøres større og mere tydelige end teorien foreskriver. Altså nogle tilpasninger, der imødekommer ældresegmentet, frem for at følge konventionerne.
 
Kollektiv intelligens
Data formidlet i netværk er langt mere værdifuld end den information man finder på egen hånd (Pirolli, 2009). Derfor fandt vi det ligeledes nødvendigt at integrere flere sociale elementer i appen. Elementer, som for de ældre vil være værdifulde og nogle de kan bruge som en integreret del i deres hverdag. Det er ikke kun vigtigt for unge mennesker at kunne interagere med sit netværk, det har ældre et lige så stort behov for. Det er blot en anden form for interaktion. Derudover er det i et lægefagligt perspektiv vigtigt at kunne have kontakt med både sundhedsfagligt personale og ligesindede, der har erfaringer med lignende sygdomme, symptomer og medicin.
 
I vores afhandling fik vi påvist, at det er vigtigt at de ældre har mulighed for at dele indhold med hinanden. Det skal være muligt at kunne sende relevant information til netværket, både via e-mail og sociale medier, men også via sms. At integrere muligheden for at dele indhold via sms skyldes, at det er en kendsgerning, at det er langt fra alle ældre i befolkning, der er indehavere af en mobil enhed. Dog har 90 % af de ældre, ifølge Danmarks Statistik (2012) anvendt en mobiltelefon inden for de seneste tre måneder. På den måde vil de ældre, som ikke har en mobil enhed blive inkluderet, frem for ekskluderet.
 
I vores afhandling påviste vi ligeledes, at der ikke kun er et behov for at tilgå information om medicin, men derimod også at kunne tilgå informationer af socialrelationel karakter. En app, der formidler lægemiddelinformation skal ligeledes kunne afdække nogle af de følelsesmæs-sige aspekter, der kan være forbundet med sygdom og medicin. Derfor fandt vi det også nødvendigt at integrere et forum, hvor netop dette imødekommes.
 
Fremtid
Tilpasning af mobilapplikationer til ældresegmentet er stadig på et tideligt stadie. Men indførelsen af mere digital velfærd tillader de ældre borgere at blive mere selvhjulpne, hvilket kan give en større grad af frihed, øget selvkontrol og uafhængighed. Derudover kan velfærdsteknologi være en medvirkende faktor for styrkelsen af følelsen af tryghed, sikkerhed og mobilitet i den daglige færden (Ældreforum, 2010).
 
Denne afhandlings analyse påviser en række tilpasninger, der kan optimere brugerfladen i appen Medicintjek til ældresegmentet. Resultaterne skal anses for en vigtig brik i opbygningen af mere digital velfærd for ældre borgere. Digital velfærd er et yderst samfundsrelevant forskningsområde, som både det private og det offentlige bør have interesse i at undersøge nærmere.
 
Specialet er vurderet til karakteren 12 ved CBS.
 
 

Relaterede artikler

Er Thyra Frank blank? - Godt så. Den nye trekløverregering var kun lige kommet i gang, før de danske medier nærmest med fråde i mundvigene fik s...
Nekrolog: Swipp (2013-2017) - Hvad der skulle have været hele Danmarks mobilbetaling, er snart en saga blot. Fra den 28. februar er det slut med at Sw...

Giv din stemme

10 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Communications Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 23. august kl. 12.00

Videojournalist

Frist: 25. august

Studiejob

Frist: 5. september kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.