Et rap igen fra Rulle!

Jeg takker ydmygt for den overvældende respons på min person og det interview, jeg gav til Kforum for snart længe siden.Tænk, at jeg ene kvinde er så magtfuld, at jeg egenhændigt har ødelagt den danske kommunikationsbranche. Det må være på grund af min enestående dumhed, manglende strategiske evner og fuldstændig ubetvingelige lyst til selvprofilering.
af Rulle Grabow Westergaard
Hvis det ikke ødelægger diverse mig fuldstændig ukendte midaldrende herrers charmerende profilering af mig, vil jeg gerne bidrage med en enkelt præcisering af sagens fakta - eller to:

Første præcisering

Jeg fungerede i 6 måneder som Sterlings Kommunikationsdirektør. Jeg var ansat til at agere i selskabets øverste ledelse og rådgive den daværende administrerende direktør om kommunikation. Han og jeg havde et åbent, tillidsfuldt og frugtbart samarbejde. Han blev afskediget med omgående virkning 15. august, og jeg fik reference til en ny (islandsk)topledelse med fuldstændig markant anderledes ønsker til både den eks- og interne kommunikation. Læs: Ingen.

I to måneder efter lederskiftet kæmpede jeg for det, jeg var ansat til, nemlig at give Sterling Airlines en troværdig, seriøs profilering i medierne. Med behørig hensyntagen til det faktum, at selskabet i hele perioden reelt var nødlidende, og at dette naturligvis ikke var noget, man ønskede at kommunikere. Jeg tror ikke, at nogle journalister, analytikere, kolleger eller andre interessenter, der har talt med mig i hele min tid i Sterling, har været i tvivl om, at jeg manøvrerede dygtigt i et vanskeligt farvand.

Jeg håber ikke, at nogen af de enestående indsigtsfulde kommentatorer i dette forum er uenige med mig i, at en ledelse, der pålægger en at udføre en (kommunikations)opgave eller strategi, man med sikkerhed ved, er decideret skadelig for virksomheden, fortjener at få reel rådgivning om konsekvenserne. Det er vel det, de betaler en løn for? Og ja, naturligvis kunne jeg have taget mit tøj og være skredet fra pinden, da jeg konstaterede at mine ønsker/planer om strategisk kommunikation blev ignoreret og modarbejdet. Det havde i givet fald efterladt en kriseramt virksomhed med over 1000 medarbejdere uden nogen kommunikation overhovedet. Hverken intern eller ekstern. Jeg havde - og har til dato - stor veneration for Sterlings loyale og dygtige medarbejdere og syntes faktisk, at de i den givne situation fortjente at jeg - om ikke andet - kæmpede for deres arbejdsplads. Sterlings øverste ledelse kunne også have fyret mig, men det ønskede de på daværende tidspunkt ikke.

Anden præcisering

Hvad angår min suspension og senere fyring, beklager jeg at måtte konstatere, at de elskværdige debattører desværre mangler det mest basale færdigheder i indenadslæsning. Jeg var i godt 14 dage reelt vidende om, at Sterling enten blev opkøbt (hvilket jeg troede og håbede på) eller gik konkurs. Min kommunikationsplan for det første scenario (som jeg genneførte til jeg blev suspenderet) var at undlade at kommentere så vidt muligt (blandt andet ved at lade være at tage telefonen), men hvis direkte adspurgt, naturligvis kommunikere så troværdigt som muligt. Kommunikationen var bygget op efter devisen: "Naturligvis er det en vanskelig situation for et islandsk ejet selskab i en i forvejen hårdt ramt luftfartsbranche, men vi har haft et fornuftigt salg og har bestemt ingen intensioner om at forsvinde fra markedet. Men jo, det er selvfølgelig svært for Sterling lige nu - ligesom for alle andre aktører i branchen." Min ledelses ønske til kommunikation var proaktive henvendelser til kernejournalister med budskaber i retning af:"Vi har aldrig haft det bedre og lige om lidt opkøber vi alle vores konkurrenter."

Jeg formoder at de fleste kommunikatører er enige med mig at, at direkte at lyve for omverdenen og opfordre til køb af ydelser, når man er vidende om, at der er en reel risiko for selskabet er konkurs inden for 1-2 uger er kommunikativt dumt. I vores tilfælde var det endda ulovligt, idet man efterfølgende ville løbe en risiko for at kunder ville have tabt penge på grund af sidste øjebliks køb - stimuleret af virksomheden. Og efterfølgende med rette kunne stille krav mod boet for disse udgifter.

Min kommunikationsplan for scenario 2 var kun til implementering, hvis/når Sterling gik konkurs. Hvis konkursen blev erklæret, plæderede jeg i planen for, at man lagde alle kort på bordet og - frem for alt - beklagede det skete. I særlig grad for medarbejdernes skyld. Denne kommunikation skulle komme til udførelse, hvis det værste skulle ske. Og ikke før.

Alt at vinde og intet at tabe ved åbenhed

Jeg har på intet tidspunkt gjort mig til talsmand for, at der i en situation, hvor der stadig var håb for virksomhedens overlevelse, var nogen, der skulle gå ud og snakke løs. Til gengæld mente - og mener jeg stadig - at der er alt at vinde og intet at tabe ved åbenhed, når slaget er tabt. Da især for en slutbrugervirksomhed, hvis konkurs trækker lange, økonomiske og menneskelige spor efter sig. I en sådan situation er der brug for forklaringer til markedet, kunder og medarbejdere. Og ikke mindst en ledelse, der tør tage ansvar og sige undskyld. I min kommunikationsplan for en potentiel konkurs var jeg selv sat på som talsmand, så der var altså ikke tale om, at jeg skulle gemme mig og lade topledelsen tage skraldet.

At jeg efterfølgende efter utallige opfordinger valgte at fortælle Kforum om mine erfaringer om (manglende) konkurskommunikation, har jeg det fint med. Om ikke andet har det givet dette glimrende forum nogle nye læsere. Og en gruppe mere eller mindre vederhæftige debattører lejlighed til at kommentere på min person. Det er muligt, at det er fatalt for kommunikationsbranchens fremtid, at jeg har gjort mig til talsmand for, at vi kommunikatører siger sandheden og opfører os anstændigt. Uanset om vi sidder i direktionen eller ej. I givet fald er det efter min mening vores branche, der er noget galt med.

Med venlig hilsen
Rulle Grabow Westergaard

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job